Home sweet home // New in: Royal Copenhagen Iris

iris (1) iris (2) iris (3) iris (4) iris (5) iris (6) iris (7)
Royal Copenhagen højhankskop og underkop – Iris, 27 cl, 399,- hos Illums Bolighus

Hello my favorites – og rigtig dejlig søndag til jer! Jeg er tilbage i København efter tre helt fantastiske dage i vidunderlige Milano! Som jeg tidligere har nævnt for jer; så var det min første tur i Milano, og jeg har simpelthen glædet mig som et lille barn til at opleve modenindustriens hovedstad! Jeg blev heldigvis ikke skuffet! Tværtimod! Milano var fantastisk! Lige som jeg havde håbet og mere til! På mange måder er Milano klassisk italiensk, med gamle romantiske bygninger – fulde af charme og detaljer! Samtidigt var den fyldt med smukke grønne træner og blomsterfyldte buske, som pyntede over alt og skabte en romantisk sfære i hele byen. På den anden side var byen frygtelig moderne, med vildt høje højhuse bygget i glas og nogle gange i trist beton. Men det hele blev bundet så fint sammen af de mange kaffebarer, store guldbeklædte hoteller og alle de mest eksklusive high-end fashion stores. Prikken over i’et var alle de charmerende italienere! De var enormt høflige og også enormt arrogante på én og samme tid – det var sgu ikke rigtig til at stå for! Safe to say; jeg er helt solgt, og jeg skal helt sikkert tilbage hurtigst muligt! Jeg vil meget gerne fortælle jer meget meget mere om min dejlige tur – men jeg tror, at jeg vil gemme resten til i morgen. Jeg håber, at I har fulgt med på Instagram :)

For nu vil jeg lade søndagsstemningen sænke sig over mig og nyde endnu en kop kaffe, inden weekenden er forbi og det hele går løs igen i morgen. Så jeg vil efterlade jer med billederne af min yndige Iris kop og underkop fra Royal Copenhagens Flora stel. Jeg har tidligere vist jer Tulip og Magnolia her på bloggen, som også pryder vores køkken herhjemme. Der er tolv forskellige motiver i alt i Flora serien – og det er bestemt min intention at samle alle tolv. Indtil videre, har vi dog kun otte forskellige… Hvilket motiv er jeres favorit fra serien?

Royal Copenhagens Flora stel kan købes hos udvalgte forhandlere samt hos Royal Copenhagen selv. En kop og underkop fra serien, som denne, koster 399,-.

Rigtig dejlig søndag til jer. 
XO Lise

PS: Magasinet på bordet er NORD Magasinet og vasen er i baggrunden er fra Kähler.

New in: The yellow tulip from Royal Copenhagen

affiliatelinks
ytulip (1)
ytulip (2) ytulip (3) ytulip (4) ytulip (5) ytulip (6) ytulip (7) ytulip (8) ytulip (9) ytulip (10)
Royal Copenhagen højhankskop og underkop – Tulip, 27 cl, 399,- hos Magasin

Hello darlings og glædelig anden påskedag! Jeg håber, at I nyder en velfortjent fridag? Jeg nyder min fridag med en god kop Gevalia kaffe og lidt hjemmebag, som I også kan se på billederne. I dag vil jeg gerne vise jer min nye, smukke Flora kop og underkop fra Royal Copenhagen. I anledningen af påsken er det naturligvis den flotte, gule tulipan, som I skal se i dag.

Måske de kvikke læsere kan huske, at jeg tidligere har vist jer den yndige Magnolia model fra samme serie. Der er tolv forskellige motiver/blomster i alt i Royal Copenhagens serie Flora. Jeg har pt. otte styk – og ønsker mig fortsat de fire sidste. Jeg synes det er virkelig hyggeligt med de forskellige motiver på samme stel. Jeg lover at vise jer alle mine otte styks – men i dag tænker jeg at fokus skal være på den påskegule.

De koster alle 399,- pr. sæt og kan købes hos Royal Copenhagen samt hos deres udvalgte forhandlere. Indtil videre har jeg ikke haft svært ved at få fat i nogen af varianterne – men jeg ved ikke om det bliver svært med nogle af de fire sidste. Er der nogen af jer, som har erfaring med dette?

Uanset, så ønskes I en dejlig dag!
XO Lise

PS: Den dejlige kaffe har jeg været så heldig at få sponsoreret. 

New in: Royal Copenhagen Magnolia

magnolia (1) magnolia (2) magnolia (3) magnolia (4) magnolia (5) magnolia (8) magnolia (6) magnolia (7)
Royal Copenhagen højhankskop og underkop – Magnolia, 27 cl, 399,-

Hej og godaften aller kæreste læsere. Vidste I, at jeg er begyndt at samle på de smukke kopper og underkopper fra Royal Copenhagen i Flora-stellet. Er det ikke bare SÅ smukt? Jeg har vist ikke rigtigt fået vist jer noget af det endnu – men nu skal det være! Og derfor vil jeg gerne vise jer én af de otte, som jeg indtil videre har fået akkumuleret mig.

Koppen (og underkoppen), som jeg gerne vil vise jer i dag, er den smukke lyserøde ‘Magnolia‘ fra Flora-serien. Det er fuldstændig umuligt at sige, hvilken af varianterne i Flora-serien, der er smukkest – men denne skønne magnolia sag er klart én af dem.

Hele Flora-stellet har en yndig guld kant og derfor vasker jeg dem konsekvent i hånden. Jeg tør simpelthen ikke smide dem i opvaskemaskinen.

Flora-serien fra Royal Copenhagen kan findes hos udvalgte Royal Copenhagen forhandlere, som f.eks. Imerco, men mest oplagt er selvfølgelig at besøge Royal Copenhagens egne butikker – enten fysisk eller online – direkte link her. Kop og underkop koster 399,- for sådan et sæt.

Billederne tog jeg for nyligt, da jeg havde bagt skønne boller på min nye KitchenAid maskinefind link til opskriften på bollerne her. De smukke kopper satte prikken over i’et på en dejlig søndag morgen og formiddag med hjemmebagte boller og friskbrygget kaffe.

Rigtig god aften – sov godt. 
XO Lise

New in: Royal Copenhagen riflet blå mega musselmalet skål

Royal1 (1) Royal1 (2) Royal1 (3) Royal1 (4) Royal1 (5) Royal2 (2) Royal2 (3) Royal2 (4) Royal2 (5)Royal Copenhagen skål blå mega riflet, 15 cm, 599,-

Hej og godaften aller kæreste læsere. Er det ikke ved at være længe siden, at I har set et par billeder fra mit hjem? Det tror jeg! Og derfor vil jeg gerne vise jer min højt skattede Royal Copenhagen skål i mega mussel. Det er nok ikke en, som I aldrig har set før. Den pryder efterhånden mange hjem.

Ikke desto mindre, vil jeg godt lige tage lidt tid ud af min ellers travle blog-kalender, og snakke lidt med jer om den. Den er nemlig gået hen og blevet min absolutte yndlings skål! Eller en af dem i hvert fald! Den har nemlig den perfekte størrelse på 15 cm i diameter. Det gør, at den ikke blot er rigtig fin at servere en lækker salat i, når vi bare er Simon og jeg – men den er også rigtig god at servere sauce i, når vi har gæster. Og så elsker jeg den jo også bare, fordi den klæder rigtig meget andet stel – bl.a. mit hvide og blå Hammershøi stel fra Kähler, som den står ret flot sammen med.

Ja, og det var egentlig bare det, som jeg gerne ville vise jer her til aften. Den er måske et godt julegaveønske, hvis I mangler inspiration til den slags? Den koster 599,- og findes på Royalcopenhagen.com og hos deres mange forhandlere – bl.a. Imerco.

Det flotte skærebræt, som skålen står på, har min bror lavet til os. Jeg pønser på at tage nogle flotte billeder af det ved lejlighed, så I rigtigt kan få lov til at se det og misunde det ;)

Og opskriften på salaten i skålen på billederne kommer naturligvis også… På et tidspunkt… Det lover jeg.

Rigtig god aften. 
XO Lise 

New in: Hvide, smukke Hammershøi desserttallerkener fra Kähler

DesserttallerkenK (1) DesserttallerkenK (3) DesserttallerkenK (5) DesserttallerkenK (6) DesserttallerkenK (7) Desserttallerken (4) Desserttallerken (7)
Kähler Hammershøi tallerken hvid lille (19 cm) 169,95 DKK pr. stk. 

Hej og god aften smukke læsere. Så blev det endnu engang lidt sent, inden jeg kom forbi bloggen, men sagen er simpelthen den, at jeg nærmest kun lige er kommet ind af døren. Jeg har tilbragt denne skønne skønne forårsdag på Papirøen sammen med mine søskende og Simon (…hvilket I sikkert allerede ved, hvis I følger med på Instagram). Det har simpelthen været SÅ dejligt. Er forår ikke bare det dejligste?

Efter en hel dag udendørs er det nu altså skønt at være hjemme i min varme lejlighed på Østerbro igen. Og det er netop mit lille hjem, som det skal handle om i dag. Jeg har tidligere lovet jer at vise flere billeder fra min bolig her i 2017, og det har jeg naturligvis til hensigt at overholde. Derfor vil jeg i dag gerne vise jer vores nye desserttallerkener fra Kähler. Er de ikke smukke? Jeg er virkelig glad for dem. De er fra den dejlige Hammershøi kollektion med smukke rifler – og går derfor perfekt til det meste – bl.a. Royal Copenhagen. Jeg samler ikke på Royal Copenhagen (modsat alle andre unge kvinder på min alder), men jeg holder rigtig meget af deres skåle og fade, så dem har jeg nogle stykker af. Og jeg er ret vild med, at mine smukke tallerkener m.m. fra Kählers Hammershøi kollektion går så fint med Royal Copenhagens hvid riflede sager.

Jeg håber, at I kan lide billederne? Jeg holder af at style hvidt og blåt med varme toner/nuancer som orange, guld og kobber – og specielt sidstnævnte.
– Nå ja, og kunne I lide min nye cheesecake opskrift den anden dag? Den var på hvid chokolade cheesecake med limeskal og topping af havtorn. Cheesecaken på disse billeder er min lemon meringue cheesecake, som jeg også tidligere har teaset lidt om her på bloggen. Jeg har opskrift og billeder på sidstnævnte cheesecake klar til jer om et par uger.

Jeg vil smutte igen my darlings. Husk at I kan finde Kählers fantastiske stel på www.kahlerdesign.com eller hos Kählers udvalgte forhandlere.
XO Lise

Sponsoreret.