Hen over isen, gennem storbyen og tilbage i tiden // Fjällräven event

event
Billede 21-02-2018 08.59.52
Billede 21-02-2018 10.14.22 (1) Billede 21-02-2018 10.19.28 Billede 21-02-2018 10.14.40 Billede 21-02-2018 10.14.02 Billede 21-02-2018 10.15.23 Billede 21-02-2018 10.15.34 Billede 21-02-2018 10.16.54 (1) Billede 21-02-2018 10.17.46

Hej og godaften darlings! Her på falderebet, lige inden min sengetid, vil jeg gerne have lov til at vise jer billeder fra et ret spændende event, som jeg var til i dag. Jeg startede nemlig dagen hos Friluftsland på Frederiksborggade i indre København, hvor Fjällräven har deres brand store. 

Her havde jeg fornøjelsen af at blive præsenteret for Fjällrävens nye SS18-kollektion, som er holdt i farver inspirereret af den grønlandske natur. Det er alle Fjällrävens items faktisk. Kollektionen hedder ‘Greenland Updated’ og er en hyldest til de oprindelige Fjällräven varer og dermed deres arv. For 50 år siden blev grundlæggeren af Fjällräven-brandet, Åke Nordin, bedt om at skabe en jakke, som var velegnet til Grønlandsekspeditioner. Så vidt jeg kan forstå, løste han opgaven til punkt og prikke, for Fjällräven består stadig den dag i dag. Særligt kendetegnet er deres tidsløse designs og slidstærke kvalitetsvarer – velegnet til brug i naturen og den travle storby. PS: Jakkerne på det andet sidste billede i dette indlæg er faktisk af originale Fjällräven jakker fra 1970’erne.

I kender sikkert udmærket Fjällräven – enten for deres store jakker eller for deres smarte rygsække. Den nye kollektion er en opdatering af eksisterende styles, men introducerer også en række nye produkter under Greenland-navnet. Alle Fjällrävens produkter er produceret med øje for miljøet – og de arbejder konstant på at opnå ny viden omkring Grønland og miljøet.

Slå et smut forbi www.fjallraven.dk, hvor I kan finde den nye kollektion fra 1. marts af.

Rigtig god aften og sov godt.
XO Lise

Gudrun Sjödén 10-års Jubilæumsshow 16.03.17

Billede 16-03-2017 09.53.38 Billede 16-03-2017 10.01.37 Billede 16-03-2017 10.02.00 Billede 16-03-2017 10.02.55 Billede 16-03-2017 10.03.11 Billede 16-03-2017 10.03.50 Billede 16-03-2017 10.09.47 Billede 16-03-2017 10.33.16
Bluse: H&M / Jeans: H&M / Støvler: Bianco Footwear / Taske: Bianco Gear. 

For præcis én uge siden startede jeg min dag på Den Svenske Ambassade her i København. Det var noget af en oplevelse for mig – jeg havde aldrig været der før, og jeg havde glædet mig rigtig meget. Og hvad I alverden skulle jeg så på Den Svenske Ambassade? Jeg kan godt forstå, at I undrer jer. Jeg havde fornøjelsen af at overvære den svenske designer Gudrun Sjödéns 10-års jubilæumsshow – og hvilket mere oplagt og fantastisk sted at afholde dette end netop på The Embassy of Sweden.

Hvis I ikke kender Gudrun Sjödén i forvejen, så lad mig lige fortælle jer lidt om hende. Hun er en farverig kvindelig designer (det er faktisk hende, som I kan se på øverste billede i dette indlæg til venstre), som holder af gode kvalitetsmaterialer og med natur og miljø for øje. Jeg kendte hende kun af navn inden i torsdags, men det var virkelig en fornøjelse at lære denne livsglade, positive dame at kende – og endnu mere fornøjeligt at se hende farveriger kreationer på den lige så farverige catwalk. Som jeg håber, at I kan se på billeder (jeg beklager altså kvaliteten – det er svært at klappe og tage skarpe billeder på samme tid), dyrker Gudrun Sjödén i høj grad leg med både farver og mønstre samt lag på lag. Jeg er specielt vild med looket, som I kan se på billede fem.

I kan læse mere om Gudrun Sjödén og hendes farverige univers på www.gudrunsjoden.com eller på Instagram @gudrunsworld. Og sidst men ikke mindst, så håber jeg at I kan få en fornemmelse af de farverige kreationer og den fantastiske stemning under showet i mine tre videoer nedenfor. Læg specielt mærke til tredje video, hvor alle modellerne var klædt ud som Gudrun selv og gik en æresrunde med hende.

Hav en skøn dag!
XO Lise