Spice up your bathroom // LEBON Villa Noacarlina

Noacarlina (1) Noacarlina (2) Noacarlina (3) Noacarlina (4) Noacarlina (5) Noacarlina (6) Noacarlina (7) Noacarlina (8)
LEBON Villa Noacarlina, 75 ml, 150,- hos Greenskin.dk

Hello babes! How are you? Jeg er total afslappet og i højt fredagshumør efter to skønne fridage i smukt solskin! Jeg holdt nemlig ikke blot fri i går, men jeg har også haft fornøjelsen af en fridag i dag… Og selvom I ved at jeg knuseeeelsker mit job, så er sådan en ekstra fridag engang imellem sgu også meget fedt. Jeg har brugt mine fridage på at spise dejlig mad, nyde godt selskab og få lidt styr på lejligheden (som ellers bliver forsømt lidt i hverdagene). Jeg er vild med de der gode, små detaljer som gør et hjem unikt, hyggeligt og personligt. Og det er netop detaljerne, som vi skal tale lidt om i dag.

For hvis der er noget, som for alvor pynter på vores badeværelse, så er det altså de utrolig smukke tandpastaer fra økologiske LEBON! I har sikkert allerede set dem her i blogland og i flere af Danmarks dødlækre livsstils, mode- og skønhedsmagasiner – de har nemlig været pænt omtalt flere steder efterhånden, og ikke uden grund! LEBON er nemlig den mest kompromisløse tandpasta på markedet – ikke blot i udseende også i indhold.

Let me tell you, for jeg arbejder jo med skidtet ;) LEBON er skabt af to helt fantastiske mennesker, Stephanie & Richard Palacci. Stephanie er belgisk, uddannet kunsthistoriker, en erfaren og udstillet fotograf og mor til to. Richard er franskmand, farmaceut med speciale i certificeringer, han kommer ud af en familie af tandlæger og så er han far til to ;) Nå ja, og så er de jo begge bare enorme livsnydere, hvilket tydeligt afspejles i deres produkter, som ikke blot skal bidrage til æstetisk smukke og smagfulde oplevelser i hverdagen, de er også inspireret af smukke steder rundt omkring i verden.

Det er svært at sige, præcis hvilken LEBON tandpasta, som er min favorit, men Villa Noacarlina er helt sikkert et godt bud! Den smager af kanel og mint. Alle LEBONs tandpastaer har en base af mint – og herudover, så er smagene udviklet af parfumører fra ét af verdens ældste parfumehuse i Grasse. LEBONs tandpastaer består af 100 % naturlige ingredienser og har alle grøn te og aloe vera i sig – begge dele virker antibakterielt, og du slipper derfor for fluor i disse tandpastaer. Jeg er ikke hellig omkring fluor og har ikke skrappe holdninger til det, men jeg har mine betænkeligheder ved det, det er trods alt et giftstof… Og det er lidt tankevækkende og bekymrende, hvis du spørger mig. Og derfor synes jeg det er fantastisk, at der findes gode alternativer til dette – om ikke andet, så for at supplere din zendium lidt op med noget mere naturligt fra tid til anden ;)

Inden jeg runder af for i dag, så lad os lige vende emballagen – for den er da noget af det mest fantastiske! Den er først og fremmest bæredygtigt produceret – æskerne er fremstillet af anti-skovrydningstræ og tuberne er af 100 % genanvendeligt aluminium, amazing right? Selve emballagen er designet af Christophe Remy, som I måske kender for hans arbejde med interiør og design? Derudover, har han også arbejdet som Art Director i Haute Couture modebranche.

Alt i alt så er ALT ved LEBON bare imponerende og fascinerende! Nå ja, og fik jeg nævnt at det naturligvis også er vegansk!

Det var vist også på tide, at jeg fik fortalt jer om LEBON her på bloggen, når nu jeg arbejder så meget med det til hverdag.
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, da dette er rapportering af min hverdag som marketing- & communications manager hos Brands of Beauty, og ikke et sponsoreret produkt.

Bæredygtige, økologiske og naturlige tandpastaer! // LEBON presseevent 20.11.17

event
lebonpics (1)
lebonpics (2) lebonpics (3) lebonpics (4) lebonpics (5) lebonpics (6) lebonpics (7) lebonpics (8) lebonpics (9) lebonpics (10) lebonpics (11) lebonpics (12) lebonpics (13) lebonpics (14)

Hej og godaften aller sødeste læsere. Har I været nede og stemme i dag? Det håber jeg altså, at I har! Det er vores alle sammens borgerpligt, hvis I spørger mig ;)

I dag vil jeg gerne have lov til at vise jer en større omgang billeder fra vores presseevent i går. I går afholdte vi nemlig presseevent samt bloggerevent for vores økologiske tandpastabrand LEBON med Brands of Beauty. Det er mit første event som marketing & communications manager hos Brands of Beauty – og jeg havde glædet mig helt vildt! Det gik heldigvis rigtig godt – og det var en dejlig dejlig dag med masser af skønne mennesker! Og ikke mindst en masse skøn, god og vigtig snak om LEBON – og hvad vi egentlig putter i vores mund hver dag!

Hvis I ikke allerede kender LEBON, så lad mig kort introducere jer for dette fantastiske brand! LEBON er økologiske, naturlige og bæredygtige tandpastaer uden flour! LEBON består nemlig kun af naturlige og ikke skadelige ingredienser – og derfor er flour taget ud! I stedet er der økologisk aloe vera, som er naturligt rensende for tandkødet samt antibakterielt og økologisk grøn te, som også er naturligt antibakterielt. Alle de seks smukke tandpastaer har spændende og sjove smage, som alle er udviklet i verdens ældste parfumehus i Grasse (verdens parfumehovedstad). Min favorit er den orange sag med smag af kanel og mint – der er desuden mint i alle seks varianter. Jeg vil også gerne lige fremhæve den hvide variant: Den er med grøn te og sød marokkansk mint samt med papaya ekstrakt, som er naturligt blegende.

Og er emballagerne ikke bare smukke? Pakkerne er lavet af træ/pap, som er PEFC certificeret (PEFC certificeringen sikrer at materialet stammer for bæredygtig, ansvarlig skovdrift – altså anti skovrydning). Tuberne er lavet af hundred procent genanvendelig aluminium. Nå ja, og så er de designet af Christophe Remy – han er en ret kendt Art Director inden for Haute Couture, mode og design. Fantastisk hele vejen rundt ikke sandt?

LEBON er skabt af kunsthistoriker og fotograf Stephanie Palacci og hendes mand Richard Palacci, som er uddannet farmaceut og kommer fra en familie af tandlæger. De var begge rejst til Danmark i går for at fortælle om deres baby: LEBON.

Det var alt, som jeg ville vise jer i aften. Jeg håber, at I synes LEBON er lige så fantastisk, som jeg synes! LEBON forhandles bl.a. hos Storm og Charlotte Torpegaard/I love beauty til 175,- for 75 ml.

XO Lise 

PS: Der står sponsoreret i toppen af indlægget for en god ordens skyld – men dette er egentlig i højere grad rapportering af min hverdag.