Tip til dig, der også elsker dine Invisibobbles

sponsoreret
omvisi (1)
omvisi (2)
omvisi (5)
omvisi (3) omvisi (4)omvisi (6) omvisi (7)
Invisibobble Power 3-Pak Crystal Clear 55,- hos Nordicfeel.dk 

Kan I huske at jeg skrev om de fantastiske hårelastikker fra Invisibobble for et års tid siden (ellers kan I naturligvis læse mit forrige indlæg ved at klikke her). Jeg knuselsker stadig de skønne telefonledningsagtige elastikker fra Tyskland – og foretrækker klart disse, frem for mine gamle hårelastikker, som trækker, trykker og slider på håret.

Hvis du ikke kender Invisibobble, så er det smarte hårelastikker, som ikke strammer og ej heller efterlader mærker i håret, efter brug. De koster omkring en halvtredser for tre styk – og findes i alverdens smukke farver.

Hvis du allerede kender Invisibobble, så har jeg et super godt råd til dig, som jeg fik af én af Invisibobbles skønne PR-agenter her i DK. Hvis dit Invisibobble hårelastik er blevet bredt og ikke længere trækker sig sammen igen, efter længere tids brug, så smid dem i kogende vand i et minuts tid og vupti! Elastikken trækker sig sammen igen og det er så godt som nyt.

You’re welcome.
XO Lise 

The Ritual of Dao… For your home

sponsoreret
Rituals (1)
Rituals (2)Rituals (3)Rituals (4)Rituals (5)Rituals (6)Rituals (7)
Rituals: The Ritual of Dao Night Balm, 70 ml, 90,- – The Ritual of Dao Hand Wash, 300 ml, 80,- – The Ritual of Dao Dish Wash, 400 ml, 60,-.

Er der noget bedre end at få noget nyt og pænt til sit hjem? Jeg elsker det i hvert fald! Og du behøver ikke altid udskifte farmors brugskunst, for at pifte dit hjem lidt op. Et godt tip er noget smukt ved vasken – en fin, luksuriøs detalje, som gør hele forskellen.

Jeg taler naturligvis om de smukke produkter fra Rituals, som I kan se på billederne. De ser ret skønne ud – man kan næsten ikke tro, at det bare er sulfo, håndsæbe og håndcreme. Eller “bare” er nok i virkeligheden forkert at skrive, for alle tre produkter er fra serien “The Ritual of Dao, som består af aktive plantebaserede ingredienser (dog ikke naturlige). Hele serien dufter dejligt af grønt æble og koriander – friskt, men alligevel sødt. …Nå ja, og så er det jo bare enormt pænt!

Formlen i opvaskemidlet er pH-neutral og skåner miljøet, hvilket jeg personligt synes er super godt.

Håndsæben er baseret på hvid lotus og har endda en sæbefri formel, med fugtgivende ingredienser som beskytter huden, mens man vasker hænder.

Håndcremen er faktisk en natcreme – så en slags kur eller balsam til dine og mine hænder. Den er ret “balsam”-agtig, så jeg vil helt sikkert anbefale at bruge den om natten. Gør du det, vil du til gengæld opleve en særdeles effektiv og super blødgørende håndcreme. Den dufter dejlig mildt, let frisk og alligevel sødt.

Det var dagens lille tip fra mig – en let måde at give hjemmet et friskt pust til forholdsvis billige penge.

Rituals finder I i deres egne butikker samt online på www.rituals.com.

Rigtig god onsdag. 
XO Lise

En smuk fnugrulle fra Flint / Et godt råd til alle der er glade ved striktrøjer

sponsoreret
amRT (1)
amRT (2) amRT (3) amRT (4) amRT (5)amRT (7)
amRT (6)
Flint fnugrulle cirka 99,- hos & Other Stories

Hej ladies. Jeg er lige kommet hjem fra en skøn skøn premiereaften på ‘A Bad Moms Christmas’! Nøj, hvor vi grinede! Den skal I altså gøre jer selv en tjeneste og tage ind og se! Den har premiere på torsdag og går i størstedelen af landets biografer. Obs! Btw, biografbilletten i aften er modtaget i gave #sponsoreret – Men det gjorde bestemt ikke filmen mindre sjov!

Jeg cykler stadig til og fra alt. Så jeg cyklede også hjem her til aften … Og det var rimelig koldt. Nu sidder jeg så hjemme i min næste lige så kolde lejlighed, og håber inderligt, at vores varme bliver lavet i morgen!!! Så det kommer nok ikke som nogen overraskelse for jer, at jeg for længst har gravet strikketrøjerne frem af skabet. Og det samme gælder striksokkerne! Ellers kan man desværre ikke holde varmen herhjemme.

…Men apropos strikketøjer, så det er jo virkelig ved at være den tid på året, hvor der ikke er noget skønnere end at hoppe i en varm og vamset striktrøje. Desværre, er jeg sådan en der evigt og altid går i sorte jeans, og det er ikke nødvendigvis den bedste kombi med vamsede strikketrøjer. De fælder på mine bukser og det ser simpelthen så træls ud. Synes I ikke? Jeg kan fortælle jer, at det irriterer mit øje enormt, når folk har fnuller på deres tøj – og det irriterer mig ekstra meget, hvis det er mig selv.

Og derfor er dagens tip ekstra vigtigt! Jeg synes nemlig, at denne flotte fnugrulle fra Flint er pisse smart! Det er verdens første sammentrækkelige fnugrulle, hvilket betyder, at man nem kan have den i tasken, uden at hele taskens indhold pludselig sidder på ens fnugrulle. Smart smart smart! Og så er den også ret flot, synes I ikke? Jeg skal ærligt indrømme, at jeg er lidt stolt, når jeg lige hiver den op af tasken.

Flint forhandles pt. eksklusivt i & Other Stories butikkerne til lige omkring en hundred lap. Og hvis I tænker, at det måske er lidt dyrt for en fnugrulle, så lad mig lige fortælle jer dette, inden I går: Den kan fyldes op igen og igen! Og gør dermed op med hele “køb og smid væk”-konceptet, som fnugruller ellers normalt skriver sig selv ind i. I kan følge med hos Flint på deres danske Facebook side: Flint Danmark.

Det var dagens lille tip til det danske sweater weather. Rigtig god aften darlings!
XO Lise

Blotterazzi by Beautyblender

1 2 6 (1) 6 (2) 7 8
Beautyblender blotterazzi (2 stk. inkl. itui) 159,- hos Cocopanda.dk

Mens jeg venter på at min neglelak tørrer, tænkte jeg at jeg lige ville tjekke ind her hos jer. Jeg skal til den mest fantastiske 1920’er fest i aften hos de smukke piger fra Impression PR – og glæder mig meget! Så husk endelig at følge med på Instagram @LiseVejnoe i løbet af aftnen.

Men inden jeg vender tilbage til spejlet og forsøger at sætte en skøn 1920’er frisure, vil jeg lige tippe jer om det smarteste beauty produkt – som er helt perfekt til festlige aftner og varme sommerdage.

Jeg har sikkert fortalt jer om oil blotting sheets før, har jeg ikke? Det er sådan nogle smarte, små stykker papir, som absorberer fedt på huden – og dermed fjerner det skinnende look, som man kan få i løbet af dagen eller aftnen. Det hader jeg! Og jeg får det desværre let, derfor er jeg rigtig glad for oil blotting sheets... Også fordi at jeg slipper for at slæbe en pudder med mig, når jeg tager ud. Jeg er dog ikke så vild med “køb og smid væk”-konceptet, som oil blotting sheets desværre skriver sig selv ind i… Og derfor er jeg ret begejstret for, at kunne fortælle jer om Beautyblender’s ‘Blotterazzi’.

Blotterazzi er svampe – på samme måde som man kender den fra Beautyblender’s makeup-svampe – men de fungerer på samme måde som oil blottings sheets. Den store forskel er, at de kan skylles og bruges igen og igen. De er formet til at passe til alle konturer i ansigtet, og kan dermed komme godt ind i alle hjørner… Smart ikke?

Blotterazzi by Beautyblender forhandles hos diverse skønhedswebshops – bl.a. hos Cocopanda.dk til 159,- direkte link her. Det må absolut være dagens mest brugbare tip herfra!

Rigtig god aften.
XO Lise

Sponsoreret.

Davines SU Hair Milk – solbeskyttelse til lokkerne

1 2 4 5 6
Davines SU Hair Milk, 135 ML, 250,- hos StyleBox

Pænt goddag søde læsere. Jeg håber, at vejret hos jer er lige så godt som her i Tversted! Simon er jeg er stået op til en bagende varme, en lille smule blæsevejr – men vigtigst af alt: Høj sol og en skyfri blå himmel! Det er ret herligt…

Og derfor vil jeg gerne fortsætte snakken, hvor vi slap i går – nemlig om solbeskyttelse. I dag skal det dog ikke handle om solcreme til huden (det skal vi jo nok nå omkring hver mandag her i juli måned i kraft af mit #JuliTema), men derimod om solbeskyttelse til håret – det skal nemlig også beskyttes fra solens hårde stråler.

Jeg er jo gået hen og blevet ret så henrykt for Davines‘ hårpleje og -styling produkter, og dagens produkt er ingen undtagelse. Det er en solbeskyttelsesspray til håret kaldet ‘SU Hair Milk‘. SU er Davines’ produktlinje dedikeret til solbeskyttelse af håret. Alle produkter i serien indeholder både UVA og UVB-beskyttelse, så dit hår ikke bliver brændt helt af, når du tilbringer en dag i solen ;)

SU Hair Milk fra Davines er et leave-in produkt, som både kan sprayes i vådt og tørt hår. Takket være beskyttelsesformularen i sprayens, undgår man at håret tørrer ud i solen – men det er også særligt godt til jer med farvet hår, da det også beskytter hårets farve mod at falme i de varme temperaturer.

Jeg vender hovedet i vejret og sprayer Davines’ Hair Milk i hele håret, inden jeg går ud i solen. Det er så let! Derudover, synes jeg faktisk også, at den fungerer lidt som en teksturspray til håret, hvilket passer mig ret godt. Du finder Davines’ produkter i frisørsalonen samt online hos StyleBox.

Obs! Husk også at beskytte din hovedbund, inden du bevæger dig ud i solen, da den også nemt bliver forbrændt. Jeg har et tip til et rigtig godt produkt til dette, som I skal få lov at høre om på mandag :)

Rigtig god dag.
XO Lise

Sponsoreret.

Tirsdagstip: Find den perfekte gave – let og hurtigt

Gavie (1) Gavie (2) Gavie (3) Gavie (4) Gavie (6) Gavie (5)

Jeg er altså vild med, at vi langt om længe skriver sommer i kalenderen. Jeg synes, at det var en absurd lang vinter. For mig er sommer (foruden sol og varme) lig med de aller bedste fester! You know? Bryllupsfester, navngivningsfester, fødselsdagsfester og generelt bare fester, hvor man kan danse til den lyse morgen i milde temperaturer, er altså bare lidt sjovere end at skulle tænke transport og varme sko ind i logistikken… For der er da nok praktik, som skal gå op i forvejen, når man skal afsted til de der skønne fester, right? Outfittet, håret, makeuppen, comfortable shoes/not comfortable shoes og ikke mindst gaven! The struggle is real, specielt i en travl hverdag som din og min.

Jeg ELSKER at ankomme med den helt rette gave og en buket helt perfekte blomster. Ofte er jeg desværre bare fattig på gaveidéer og samtidigt kort på tid, så jeg har ikke tid til shopping – hverken på fysiske butikker og webshops. Og derfor er jeg også faldet pladask for Gavie. Har I hørt om det? Det er en helt ny og vildt smart tjeneste, der hjælper dig med at finde den perfekte gave – og du kan endda gøre det fra din telefon, uden at skulle installere endnu en app. Gavie er nemlig en slags chatrobot, som du kan chatte med på Messenger… Så den kræver egentlig bare, at du har Facebook Messenger på din telefon eller tablet – eller alternativt har adgang til Facebook fra computeren ;)

…Og det du så gør er følgende: Du starter blot en chat med Gavie – det kan du gøre ved at klikke lige her. Og så stiller Gavie dig alle de rigtige spørgsmål, som afslutningsvis vil hjælpe dig med at finde frem til den perfekte gave – som f.eks. spørgsmål til køn, alder og interesser. Det er nemt og det er hurtigt! Og mest af alt bare helt perfekt i en travl hverdag. Og bare rolig, du mister ikke det personlige touch ved at benytte dig af Gavie – den kommer nemlig blot med gaveidéer og inspiration – og den kommer også med mere end ét forslag af gangen, så i sidste ende er det stadig dig der vælger gaven.

Gavie er et helt nyt koncept – og derfor er det pt. et lidt mindre udvalg af webshops end der vil være i fremtiden. Men det er nogle virkelig gode shops – som f.eks. Kop & Kande og Coolshop.dk

Jeg kommer helt sikkert til at benytte mig af den, for det er et virkelig godt inspirationsværktøj – både til fødselsdag, jul og de der lidt svære værtsgaver.

Det var et lille tip herfra. Rigtig god dag. 
XO Lise 

Sponsoreret.

Weekend tip: Rens din kobber Hoptimist

Before (2) Before (5) Billede 30-05-2016 10.25.02 Billede 30-05-2016 10.25.33 Billede 31-05-2016 16.43.24

Pyh, jeg har brugt hele dagen på læsesalen. Det er fandeme hårdt i sådan en varme. Altså, sig mig lige; har CBS ikke kunnet få råd til aircondition på læsesalen? Eller hvad fanden foregår der? Jeg har bare siddet og kampsvedt foran min computerskærm hele dagen! (“That’s really charming, Lise!” – Yes, I know – sorry!). 

Det er jo faktisk ikke så tit, at I får tips fra mig. Eller mest tips i forhold til indkøb og specielt indenfor beauty i hvert fald. Men i dag har jeg et meget reelt tip, som jeg selv er usædvaneligt begejstret for, og derfor vil jeg gerne dele det med jer :)!

Jeg er naturligvis typen, som har mig en lille kobber Hoptimist – og jeg er enormt glad for den! Den bor her hos mig, sammen med sin ven; den sølvfarvede Hoptimist. Anyways, den kobberfarvede Hoptimist var gået hen og blevet sådan lidt beskidt at se på… Sådan lidt måget, som vi ville sige i Nordjylland. Jeg har haft prøvet at rense den med vand, sæbe og endda glasrens, men det virker overhovedet ikke. Så til sidst sendte jeg Hoptimist ApS en mail. Jeg spurgte dem; om det nu engang kunne passe, at min kære kobber Hoptimist skulle stå og se så skidt ud? De svarede heldigvis hurtigt med et godt råd.

En sød medarbejder fra Hoptimist ApS skrev til mig, at jeg skulle bruge Raadvad stålrens uden slibemiddel – drop vand og andre rensemidler og vær forsigtig omkring Hoptimistens øjen, lød rådet. Desværre kunne min lokalke Kop&Kande ikke klare en omgang Raadvad stålrens, men de kendte til problemet og anbefalede mig istedet Scanpan Cleaner by Hillmark for stainless steel & copper cookware. OG DET VIRKEDE! Som I kan se på billederne blev før og efter resultatet enormt forskellige! og jeg var – og er fortsat – enormt glad!

Jeg puttede en lille klat Scanpan væske på en tør klud og pudsede og pudsede. Jeg puttede vist lidt mere Scanpan væske på kluden og pudsede, indtil at Hoptimisten så fin og skinnende ud. Jeg rensede overskydende rensevæske væk med et let fugtig klud.

Så et lille tip fra mig lyder således: Brug Scanpan Cleaner by Hillmark for stainless steel & copper cookware på din kobber Hoptimist. Så bliver den som ny igen :)

XO Lise