IdHair Solutions No. 2

sponsoreret
idhairyellow (1)
idhairyellow (3) idhairyellow (4) idhairyellow (5) idhairyellow (6) idhairyellow (7) idhairyellow (8)
IdHAIR Solutions no. 2, 500 ml, 149,25 DKK (nedsat fra 199,-)

Hello darlings. Jeg ved ikke, om I er ved at være trætte af min evige klagesang om tør hovedbund og fedtet hud? Det håber jeg ikke. Og i mit eget forsvar vil jeg da også sige, at jeg får forholdsvis mange mails med forespørgsler om gode råd til tør og irriteret hovedbund… Så jeg vil da vove at påstå; at emnet fortsat er både relevant og aktuelt.

Derfor vil jeg i dag fortælle jer om IdHAIRs fantastiske frisørserie Solutions og særligt vil jeg gerne fremhæve deres Shampoo no. 2, som jeg har testet den sidste måneds tid. IdHAIR kender I sikkert bedst for deres hårvoks med det sorte låg, som har været en kæmpe succes – i hvert fald i min omgangskreds. Men hvad I måske ikke ved er, at IdHAIR har over femogtyve års erfaring med at udvikle produkter til frisører og professionelle, og har et tæt samarbejde med mange frisører, for konstant at imødekomme de professionelles og slutkundernes behov.

Deres serie ‘Solutions‘ er en serie med produkter, som alle går til kamp mod kløende hovedbund på forskellige niveauer – og thank god for that! Jeg har som sagt testet ‘Shampoo no. 2‘, som er særligt udviklet til at modvire tør skæl, svamp og kløe… Og min hovedbund har aldrig haft det bedre! Allerede efter de første par hårvaske kunne jeg tydeligt mærke en forskel på min ellers så oftes irriterede hovedbund. Shampooen indeholder bl.a. ekstrakt fra solsikkefrø, proteiner fra rosmarin, styrkende keratin og citronsyre.

Jeg har brugt shampooen næsten dagligt – men man kan også nøjes med at bruge den lidt mindre, og du vil fortsat opnå en positiv effekt. Lad den gerne sidde i håret i et par minutter eller fem, for at opnå optimalt resultat.

Jeg ender på fire ud af fem stjerner til IdHAIRs Solutions no. 2. Den er fantastisk og den holder hvad den lover! Dog vil jeg foreslå, at bruge en rigtig god balsam i længderne af dit hår i samspil med denne shampoo, da den ikke just er fugtgivende til de lange lokker…

Find IdHAIRs produkter hos professionelle frisører.

XO Lise

Australian Bodycare hovedbundspakke med tea tree oil

Australian (1) Australian (2)
Australian (5)
Australian (6) Australian (7)
Australian Bodycare hovedbundspakke (shampoo, conditioner & treatment mask) 299,- på Australian-bodycare.com

Hvis I følger bloggen fast, så har I tidligere hørt om mine hovedbundsproblemer. Jeg får let tør og irriteret hovedbund, som både kløer og drysser. Og det er bestemt et scenarie, som jeg så vidt muligt forsøger at undgå. Hvis nogle af jer kender til problemet – eller døjer med skæl – så ved I, hvor frustrerende det kan være! Og derfor er det med stor fornøjelse, at jeg i dag kan fortælle jer om Australian Bodycare og nogle af deres produkter.

Australian Bodycare er et brand, som hovedsageligt arbejder med én vidunder ingrediens i alle deres produkter: Tea Tree Oil. Tea tree oil er en 100 % naturlig, æterisk olie, som udvindes af bladene fra det australske træ Melaleuca Alternifolia. …Fra mit arbejde som PR agent for skønhedsprodukter har jeg før hørt om tea tree oil og denne olies enormt positive effekt, og derfor blev min nysgerrighed for alvor vakt, da jeg hørte om en intensiv hovedbundspakke med netop denne ingrediens.

Tea tree oil er en naturlig ingrediens, som har været brugt i mange år af Australiens Aboriginals. I dag er den hovedsageligt kendt for sin antibakterielle effekt – og netop derfor er den god til både hud- og hovedbundsproblemer. Irriteret hovedbund er nemlig ofte forårsaget af bakterier i hovedbunden. Bakterier har vi jo alle sammen – på godt og ondt – og det kan være svært at sige præcis hvorfor, at der opstår et dårligt bakterielt klima i ens hovedbund. Dels er det forskelligt, hvor sart vores hud og hovedbund er (min hovedbund er forholdsvis sart), og dels udsætter vi (eller det gør jeg i hvert fald) vores hovedbund for meget i løbet af én uge… Personligt, så bruger jeg både tørshampoo, duster, hårspray, skum, volume spray, olie og serum i mit hår… Og alle disse produkter kan godt være svære at få vasket helt ud af håret igen (specielt tørshampoo og duster!). Og som I nok kan forestille jer, så kan disse rester fra styling produkter samle sig til en uheldig kombi i hovedbunden, som kan gøre det svært for hud og hovedbund at ånde. Og det er altså desværre ikke alle shampooer, som får bugt med alle styling produkterne i løbet af en hårvask.

Men det skal jeg da love for, at Australian Bodycare’s ‘Hair Clean shampoo’ gjorde! Allerede efter første vask følte jeg en enorm forskel. Hvilket egentlig var ret overraskende. I mit erhverv som blogger tester jeg jo mange rigtig gode shampooer – og jeg må indrømme; at da mange af dem ligger på et rigtig fint niveau, er det sjældent, at jeg mærker den store forskel. Men det gjorde jeg virkelig her! Mit hår føltes så enormt nyvasket efter brug (mere end normalt) og det føltes let! Shampooen indeholder naturligvis tea tree oil, som hæmmer væksten af uønskede bakterier og svamp i hovedbunden og renser grundigt. Derudover er der glycerin i, som tilfører fugt og hjælper med at opretholde fugtbalancen.

Og når nu shampooen var SÅ rensende, efterlod den så mit hår tørt? Nej, det gjorde den faktisk ikke. Men jeg supplerede naturligvis også med en conditioner. Conditioneren er også fra ‘Hair care’-serien og indeholder, foruden tea tree oil, også panthenol, naturlige olier fra shea butter og ekstrakt fra tasmansk peber. Alle ingredienser har til henblik at efterlade håret fugtet, sundt og glansfuldt. Conditioneren havde en rigtig god konsistens. Som I sikkert ved, så hader jeg, når en conditioner er alt for tynd – og det var denne bestemt ikke!

Tredje produkt i hovedbundspakken har jeg vist udviklet et afhængighedsforhold til. Wauw, hvor er den god! Det er en hovedbundskur – Australian Bodycare kalder den ‘Scalp cure – treatment mask‘. Og den er ret smart – for modsat normale hårkure, så skal denne påføres i tørt hår. Det vil sige, at du kan tage den i om aftnen og sove med den, eller blot putte den i 5 – 15 minutter inden du smutter i bad og vasker hår. Hovedingrediensen er naturligvis tea tree oil, som virker beroligende på hovedbunden. Herudover, er der plejende ingredienser som macadamia nut oil og ekstrakt fra tasmansk peber i – begge med det formål at fugte og modvirke irritation.
– Jeg har efterhånden brugt masken og tilhørende produkter i fire uger. Jeg bruger masken én gang om ugen. Hvis jeg har mulighed for det, sover jeg med den. Men den er også god, selvom man kun har tid til at lade den sidde i i 5 – 15 minutter.

Hvis I ikke har kunnet læse det mellem linjerne, så lad mig lige understrege det her: Jeg er ovenud begejstret for disse produkter! Det er jeg virkelig. Og lad mig lige give jer den sidste punch line også: Én af mine søde veninder var for nyligt på besøg hos mig en weekend. Hun fortæller mig, at hun har fået psoriasis i hovedbunden – til hendes store irritation! Jeg springer naturligvis op af sofaen og siger; at så er hun nødt til at prøve disse nye produkter, som jeg har fået. Hun brugte dem her hos mig i løbet af weekenden, og hun var virkelig glad for resultatet (så glad, at hun sagde, jeg gerne måtte skrive det her på bloggen). 

Australian Bodycare’s tre produkter i hovedbundspakken får alle fem ud af fem stjerner af mig. Produkterne forhandles på Australian-bodycare.com, hvor de leveres fra dag til dag – men I kan også finde produkterne i Matas, hos landets apoteker og på udvalgte webshops. Og hvis I gerne vil vide lidt mere om irriteret hovedbund, og hvordan I slipper af med dette, så har Australian Bodycare faktisk skrevet to ret gode artikler om det. Så dem får I lige links til her:
Sådan slipper du for tør hovedbund 
Sådan slipper du for kløende hovedbund.

Rigtig god dag til jer og enormt varme anbefalinger herfra. 
XO Lise 

Sponsoreret – Indlægger er sponsoreret, holdninger og ord er 100 % mine egne.