Active Summer 2018

sponsoreretaffiliatelinks
activesummer_2018collage
E.s. mørkeblå bomulds t-shirtWrangler shortsLevi’s badedragtNike Air mørkeblå sneakersTommy Hilfiger bikinitopTommy Hilfiger bikinitrusseUrban Classics røde sneakersE.s. rød tank topKari Traa mørkeblå tights.

Kære smukke læsere. Hej og godaften. Jeg håber, at I har haft en skøn skøn weekend! Det er svært at have andet ikke, med det her fantastiske vejr? Jeg er virkelig vild med det! Men lad os nu se i morgen, om jeg kan holde hedebølgen ud – så varmestærk er jeg sgu bare heller ikke, er I?

I må undskylde, at I har måttet undvære mig i weekenden, men nu er jeg stærkt tilbage! Og apropos stærk, så kan jeg godt sidde og grine lidt af mig selv, når jeg skriver dette indlæg om en aktiv sommer… Jeg har nemlig ikke været ret aktiv den sidste måneds tid. Udover mine mange svømmeture, naturligvis! MEN nu skal det være! Jeg har tilmeldt mig Thai-Bo på onsdag i Fitness World, og jeg skal i gang igen! Og det skal nu nok blive godt! Jeg synes faktisk, at de mange ture i bikini, giver mig lyst til at træne og være god ved min krop. Dels fordi man bare kan se det hele, hah! (eller meget af det i hvert fald…) og det kan være ret skræmmende. Men dels synes jeg også bare, at jo mere jeg ser min krop “uden tøj på”, jo mere tilpas bliver jeg egentlig også med den! Har I det også sådan? Det håber jeg! Der er sgu ikke noget værre end at være ked af sin krop, om end vi alle sammen er det engang imellem.

Så jeg skal en tur i fitness onsdag, og det gav mig lyst til at lave denne let maritimt-inspirerede collage til jer med lækre sager fra Engelbert Strauss, Nike, Levi’s, Tommy Hilfiger m.fl. Jeg håber, at I kan lide den? Jeg er i hvert fald parat til at shoppe det hele hjem lige nu! Men jeg er også i et rigtigt shoppehumør for tiden! Det er farligt!

Hav en skøn mandag aften darlings!
XO Lise

Glimt fra min altan #2

ttoal (5) IMG_1359 IMG_1414 IMG_1376 IMG_1397 IMG_1396 IMG_1398 bird (1) bird (3)

Vasketøj – tjek, ryd op i køkkenet – tjek, gave til (oh that’s a secret, hun læser jo måske med) XX – tjek, tjekke og besvarer mails – tjek, rede seng – nej, styr på aftensmad? – nej, er de værste tømmermænd sovet ud? – tjek! … Så langt så godt… Jeg har mig virkelig en slow Sunday i dag… Men det må man også gerne efter en weekend fyldt med fest!
– Simon og jeg var i byen en tur med nogle venner i fredags. Vi startede på Barburrito, hvilket egentlig var meget lækkert… Men det blev jo til en frygtelig masse tequila og efterfølgende drinks… Så jeg var virkelig vag i går… Men jeg fik da slæbt mig selv i bad, og jeg fik malet et ansigt som var anstændigt nok til at tage til Impression PR’s fantastiske Great Gatsby fest! Wauw, sikke en fest. Så I billederne på Insta? Anyways, i dag er mine fødder og jeg ret færdige… Sååeh, det bliver stille og roligt :)

For et par uger eller tre siden viste jeg jer glimt fra min altan… Og jeg lovede jer vist også, at der ville komme flere… Og det gør der så i dag! Siden billederne er taget, er der faktisk sket det frygtelige, at hele loftværket på vores altan er faldet ned! Det var virkelig heldigt, at hverken Simon eller jeg sad derude, da det skete! Så vi er okay, loftværket er fjernet og vi har nu blot beton for oven… Men det er også fint nok. Det betyder dog, at jeg skal have fundet noget nyt, som jeg kan hænge mine hyggelige pyntesager op i. Men mere om det senere, i dag skal I i hvert fald få lov at se lidt billeder.

Planten med masser af chokolademynte er fra min søde mormor. Den står oven på vores lille sofa af euro paller, som jeg selv har bygget :)

De små fine flasker med blomster i er alle fra Søstrene Grene – og har nærmest ikke kostet noget. De er bare hængt op med helt almindeligt garn (også fra Søstrene Grene). Men er det ikke mega hyggeligt? Det er virkelig én af mine yndlings detaljer på altanen!

De yndige fugle med fyrfadslys i er fra Bjørn Wiinblad. De hedder bare ‘Fugl Lyslygte‘ og findes også i helt klart/hvidt glas samt i rosa glas. Den farve som vi har dem i hedder ‘Smoke‘. Jeg synes de er vildt søde! Og som alt andet fra Bjørn Wiinblad, så er de jo fyldt med flotte detaljer. De koster 119,95 DKK pr. stk. – og kan bl.a. købes hos Bahne – direkte link her.
– Jeg går og overvejer, om vi måske skal have flere lyslygter op? Hvad synes I? Vi skal I hvert fald have en lyskæde op… Vi har bare ikke lige fået bestilt en endnu.

Det var vist det, som jeg ville vise jer i dag. Hav en rigtig dejlig søndag. 
XO Lise

Sponsoreret – Bjørn Wiinblad fuglene er modtaget i gave.

Outdoor workout – Workout fashion summer 2017

Outdoorworkout
Röhnisch vestE.s. langærmet trøjeAdidas by Stella McCartney shortsH&M løbeshortsUnder Armour sports BHE.s. hættetrøjeMizuno sneakersH&M strømper.

Hej skønneste læsere. Jeg ved ikke med jer, men jeg har spist ret godt her henover sommeren. Men nu hvor min sommerferie er slut, må jeg straks igang med træningen igen. Heldigvis, er vejret udenfor dejligt (om end ikke solskin hele tiden), så det bliver til løbeture, vandreture og svømmeture i det fri! Og det nyder jeg! Men mine udendørs træningsaktiviteter kræver det helt rigtige udstyr, og derfor har jeg sammensat en lille inspirationscollage til jer med lækkert udendørs træningstøj, som I kan shoppe hjem lige nu.

Sørg for at have nogle gode og temperaturregulerende træningstrøjer – som f.eks. den langærmede t-shirt fra Engelbert Strauss på collagen (den mørkeblå). Den er i 95 % bomuld og tillader derfor huden at ånde, samtidigt med at du kan holde varmen. Den findes forresten i intet mindre end 24 farver, så mon ikke du kan finde en, som passer til resten af dit træningsoutfit?
…Noget andet smart er at vælge et par løbeshorts med indbyggede yoga tights/shorts – alternativt, kan du bare smide dine almindelige yoga tights/shorts under dine løbeshorts. Det kan være hårdt for den følsomme hud på indersiden af lårene med løst materiale, der gnider op og ned og slider på huden. De blå shorts fra H&M på collagen er derfor et oplagt valg, når du skal løbe ude.

Og husk også et par gode, udendørs løbesko. Mit træningscenter tillader ikke brugen af udendørs sko inde, og derfor har forskellige løbesko til brug henholdsvis inde og ude. Det kan desuden være en god idé at have lidt mere skridsikre løbesko til udendørs brug. …Nå ja, og et lille bonustip: Hvis du løber én eller flere gange om ugen, bør du skifte dine løbesko ud én gang om året, da du træder affjedringen i sålen ned i takt med, du bruger dem.

Rigtig god dag – god træning!
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

Glimt fra min altan #1

ttoal (2) ttoal (3) IMG_1350 IMG_1339 IMG_1330 ens (2) IMG_1325 IMG_1333 IMG_1332

Hej og godeftermiddag aller sødeste læsere. De sidste par måneder har jeg lige så stille sat min altan i stand med henblik på meget mere hygge! Jeg har søgt masser af inspiration på Pinterest og er slet ikke færdig endnu… Men jeg tænkte, at jeg lige ville vise jer lidt billeder af projektet indtil videre :)

Jeg har hængt to krukker med krydderurter (rød skovsyre og timian) op på den højre endevæg. De er fra Jysk og kostede kun 25,- pr. stk. direkte link her. Krydderurterne er købt i Meny. Jeg overvejer lidt, om jeg skal have en tredje op – hvad synes I?

Sofaen er bygget af tre euro paller, som er godt skrubbet og skuret, inden de blev taget i brug. Noget med nogle giftstoffer? Ovenpå har jeg klippet en billig skummadras fra Jysk til og syet betrækket sammen, rullet et tæppe eller to i enden, så det passede i længden – og til sidst smed jeg det hyggelige vattæppe fra Føtex på toppen. Jeg kan ikke finde et direkte link til tæppet på Føtex’ hjemmeside – men de har flere søde, som du kan se her (klik her). Jeg købte tæppet i Føtex i Østerbrocentret, og jeg mener at have set, at de stadig har det. Puderne til højre har min skønne mor lavet. De hvide og sorte er nogle gamle, som jeg havde liggende i kælderen fra min gamlelejlighed. Jeg overvejer, at finde nye betræk til dem i nogle varmere farver – hvad synes I? Den turkise pude til venstre er købt hos Botex, jeg har desværre ikke et direkte link til den. Men den er købt hos Botex i Hellerup. …Den røde pude er fra Skriver Collection og måler 30 x 50 cm. Jeg er ret vild med den blå og røde kombination, og det er også derfor, at jeg gerne vil finde flere puder, som kan matche den lækre Skriver Collection-pude. De har utrolig mange smukke puder, som I skulle tage et kig på, hvis I også går og drømmer lidt om nye puder – link her.

Vi har naturligvis brug for et lille bord til drinks og vinglas ude på altanen. Det var egentlig meningen, at jeg ville finde en lækker, rustik trækasse – men jeg blev utålmodig og købte denne halvdyre kasse fra Trævarefabrikkens Udsalg (vi har en butik på Østerbrogade). Jeg tænker, at jeg vil behandle den med noget olie – eller evt. kaffegrums, så den kan komme til at se mere rustik ud, men for nu står den sådan her – ny og fin. Det lille søde duftlys i et glas fik jeg til det Dove event, som jeg var til i juni. Det er fra H&M – direkte link her. …Inden i kassen står min Kähler Omaggio jubilæumsvase med en kaktus fra Føtex i. Er det ikke ret hyggeligt?

Vores bord og stole på altanen stod her da vi flyttede ind, men jeg synes de er meget fine, så vi har beholdt dem, selvom de fylder meget. Jeg ved desværre ikke, hvor de er fra. Den søde kasse med krydderurter (mynte og citronmelisse) var en gave fra mine forældre. Jeg ved desværre ikke, hvor de har kassen fra – but it’s so cute right? De to flotte grønne glas med lys er fra Munio Candela, som laver lækre naturlige soya voks lys i genanvendte vinflasker. Ret fantastisk ikke sandt?

Jeg glæder mig til at fortælle jer mere om altan-projektet – og om hvordan det skrider frem. Men lad os holde her for i dag.

Rigtig god weekend. 
XO Lise

Sponsoreret – De to grønne vokslys i glas er modtaget i gave, det samme gælder lyset fra H&M og puden fra Skriver Collection.