New in: Uniqlo 100 % Cashmere strik

Aalborgshoot (9) Aalborgshoot (10) Aalborgshoot (1) Aalborgshoot (2) Aalborgshoot (3) Aalborgshoot (4) Aalborgshoot (5) Aalborgshoot (6) Aalborgshoot (11) Aalborgshoot (7) Aalborgshoot (8)
Strik: Uniqlo / Understrøje: Dolce & Gabbana / Jeans: Global Funk / Støvletter: Ecco / Halskæde: Susanne Friis Bjørner CPH / Øreringe: Kranz & Ziegler / Ring: Skagen Jewellery / Neglelak: Le Mini Macaron – Rose Buttercreme

Hejsa og rigtig glædelig lørdag til jer darlings! Jeg håber, at I nyder jeres weekend? Det gør jeg i hvert fald. Simon og jeg nød en stille og sjov fredagaften i går sammen – med sushi, kold rosé, film og serier! Det var ret skønt og ret tiltrængt! I dag er jeg stadig i nattøj, og forsøger at indhente lidt forsømt arbejde her til bloggen. Men inden jeg fortsætter med desperat at forsøge og finde hoved og hale i min indbakke, så vil jeg lige vise jer min cashmere strik fra Uniqlo – perfekt til årstiden!

Jeg ved ikke med jer, men jeg synes, at denne årstid kan være lidt svær. Jeg er vild med at forårssolen eeeeeendelig er kommet til DK – og derfor er jeg naivt taget afsted i små sko og en blazerjakke i denne uge. Det fik jeg dog lov at fortryde for det er fortsat aaalt for koldt! Så nedslået måtte jeg igen kaste blikket på mine strikketrøjer – men mange af dem er altså bare for store og vamsede til at sidde inde i nu… Synes I ikke? Heldigvis, købte jeg denne tynde cashmere strik fra Uniqlo, sidste gang jeg var i Paris. Jeg fulgtes med super duper stylisten Kenny Aleksandr, som virkelig kan nogle tricks! Og ét af dem var at tippe om Uniqlo!

Uniqlo er japansk brand, som designer gode basic varer i en ordentlig kvalitet til budgetvenlige priser. Og det er jo skønt i sig selv! Det betød bl.a. at sidst jeg besøgt deres butik i Paris, kunne jeg shoppe en klassisk cashmere strik til blot 79 euro (knapt 600 DKK). Herudover, laver Uniqlo også nogle ret spændende designsamarbejder fra tid til anden. Desuden laver tøj med politiske budskaber engang imellem og har fokus på bæredygtig tekstilproduktion. Pretty nice right? 

Uniqlo-trøjen havde jeg stylet med en lille leopard detalje for at peppe outfittet lidt op. Og så var jeg stukket i mine bløde og drønlækre støvletter fra Ecco, som I måske kan huske; at jeg tidligere har vist jer her på bloggen. Pssttt… de er på udsalg lige nu (nedsat fra 1.200 til 600,-) – direkte link her.

Det var alt jeg ville vise jer for i dag. Er det ikke nogle hyggelige billeder forresten? De er taget i Aalborg, som har nogle virkelig hyggelige oaser – og endda inde i midtbyen! Fotografen var min smukke lillesøster Ida.

Hav en dejlig lørdag. 
XO Lise