CPH FW SS18: Scandinavian Academy of Design Graduates show

170810_safd_fw0056_copy_0 170810_safd_fw0149_copy_0 170810_safd_fw0247_copy_0 170810_safd_fw0430_copy_0
Billede 10-08-2017 11.17.57
170810_safd_fw0457_copy_0
Billede 10-08-2017 11.18.41
170810_safd_fw0592_copy_0
Billede 10-08-2017 11.21.46Billede 10-08-2017 11.21.48170810_safd_fw0682_copy_0

Hej sødeste læsere – og rigtig dejlig søndag til jer, på trods af det voldsomme regnvejr lige nu! Jeg må hellere starte med at undskylde for, at I blev snydt for et indlæg her på bloggen i går. Jeg var simpelthen ude og fejre Copenhagen Pride hele dagen, og nåede ikke på bloggen.

Vi har kun lige et par modeuge indlæg tilbage for denne gang, og jeg glæder mig både til at vise jer billeder + video fra designskolen Scandinavian Academy of Design’s show for deres afgangselever, samt billederne af mine outfits fra modeugen. …Men i dag starter vi med førstnævnte. Jeg vil forresten bruge forkortelsen SAFD om Scandinavian Academy of Design i dette indlæg.

…Og lad os så komme i gang! Torsdag under modeugen her i København susede Katrine og jeg fra The Jewellery Room i Skuespilhuset og videre til Vega på Vesterbro, for at se de dimiterende elever fra SAFD’s show. Designskolernes shows er altid spændende og sjove at se, da der er en helt anden kreativitet på spil til disse, end til de mere kommercielle shows. Og vi var bestemt også godt underholdt og imponeret.

Jeg har udvalgt mine syv yndlings looks fra showet, som jeg gerne vil vise jer i dag. Billederne er præsenteret i rækkefølgen, som de blev præsenteret til showet – og dermed ikke nummereret efter mine præferencer. Men jeg kunne specielt godt lide den sarte, lyserøde sag som I kan se på billed 8 – 10.

Gennemgående for showet var masser af farver og alt andet end minimalisme. Det var tydeligt, at elevernes kreativitet havde fået frit spil. De gav den gas med bombastiske detaljer, mønster og flæser i forskellige størrelser og former.

Jeg mangler desværre navnene på designerne, men jeg lover, at de er på vej.

Photo credit: Billederne nr. 1, 2, 3, 4, 6, 8 og 11 er fra Copenhagenfashionweek.com af Annemarie Jo. Resten er fra min telefon.

Det var alt fra mig for i dag – men inden jeg slutter, får I lige videoen fra showets afslutningsrunde. Enjoy :)!

XO Lise

Sponsoreret – forstået på den måde, at jeg var inviteret til showet i kraft af min position som blogger.