Pañpuri Indochine Soothing Hand and Nail Cream

sponsoreret
panpuri (1) panpuri (2) panpuri (3) panpuri (4) panpuri (5) panpuri (6)
Pañpuri Indochine Soothing Hand and Nail Cream, 75 ml, 195,- hos Butik-mariaf.dk

Kære søde læsere. Hej og godaften. Blot et kort lille velmenende blogindlæg fra mig i dag, inden jeg kravler i seng. Nu hvor kulden for alvor har sat ind her i DK, vil jeg gerne minde jer på at bruge en god håndcreme. Frost og kulde er hård ved huden – og særligt huden på dine hænder og i dit ansigt, da disse områder er ekstra udsat. Jeg ved ikke med jer, men mine hænder og mine læber bliver altid ekstra tørre i kulden, de svier og det er ikke til at holde ud.

Heldigvis, er både tørre hænder og tørre læber to problemer, som er lette at komme til livs. En god håndcreme og en god læbepomade/læbebalsam er let at komme til – også til forholdsvis billige penge. Dagens blogindlæg skal ikke handle om den mest budgetvenlige håndcreme, men det skal til gengæld handle om en håndcreme, som har holdt mine hænder bløde og velplejede hele vinteren. Jeg har slet ikke haft problemer med tørre hænder denne vinter, og det er altså værd at bruge lidt ekstra moneter på ;)

Håndcremen, som jeg taler om, er fra brandet Pañpuri – et hundred procent naturligt og økologisk brand med fokus på videnskabeligt bevist effektivitet. Pañpuri er udviklet udfra ældgamle ritualer, bl.a. “bpit torng lang pra”, som betyder ‘gør gode gerninger, uden at søge opmærksomhed’. Dette ritual indebærer bl.a. at putte guld på ryggen af Buddha, hvilket har inspireret Pañpuri til at pynte alle deres produkter med et guldlabel.

Indochine Soothing Hand and Nail Cream fra mærket indeholder seks helende olier og aloe vera, og er derfor særdeles god til tørre hænder og neglebånd. Den dufter dejligt og friskt, takket være citrongræs, mandarin og bergamotte.

Pañpuri forhandles hos udvalgte skønheds- og helsebutikker. Indochine Soothing Hand and Nail Cream koster 105,- for 75 ml og kan bl.a. købes hos hudplejeklinikken Maria F.

Rigtig god aften og sov godt. 
XO Lise

Førstehjælp til tør efterårs- og vinterhud

sponsoreret
Spashop (1)
Spashop (2) Spashop (3) Spashop (4) Spashop (5) Spashop (6) Spashop (7) Spashop (8)

Kære læsere. Det kan for alvor mærkes, at der er begyndt at blive koldere i vejret. Mine læber er tørre og gør anledning til at sprække, og min ellers velsmurte hud føles mere og mere som sandpapir… Safe to say: Jeg kan virkelig se, at vinteren er på vej. Og netop nu, i denne overgangstid hvor temperaturerne skifter og vejret bliver tørt og koldt, så er det virkelig SÅ vigtigt at fugte, pleje og beskytte huden! Derfor har jeg i samarbejde med Spashop.dk fundet tre uundværlige hudplejeprodukter, som kan afhjælpe tør og trist hud. Spashop.dk forhandler skønheds- og wellnessprodukter af høj kvalitet og med dokumenteret effekt.

Tre gode råd til at komme tør og trist efterårs- og vinterhud til livs:

  1. Daytime fra Bioeffect:En god dagcreme er et rigtig godt sted at starte, når du skal tilføre din hud ekstra pleje, fugt og beskyttelse. Jeg vil gerne fremhæve Bioeffects dagcreme ‘Daytime‘, som virkelig er noget af det lækreste jeg længe er stødt på. I er måske allerede stødt på omtaler og rosende ord omkring Bioeffect rundt omkring i blogland? Det er jeg i hvert fald. Derudover, faldt jeg første gang for produkterne for knapt to måneder siden i det skønne parfumeri Nose i Paris. Jeg elsker Nose og alt de kan og gør – og derfor er det også et lille kvalitetsstempel i sig selv, hvis et brand forhandles der, for mig i hvert fald! Så som I nok kan forestille jer, var mine forventninger til denne dagcreme ret høje – og jeg var også ret bange for at blive skuffet! Det blev jeg heldigvis ikke! Cremen er utrolig lækker; når du lige får den på fingrene, føles den meget let – men så snart du smører den på huden, mærkes det tydeligt at den er lidt tungere end de fleste dagcreme, dog uden at fedte! Den lover at opretholde hudens fugtbalance, give næring og give huden en sund og ung glød – bl.a. takket være EGF  (Epidermal Growth Factor) … Og den holder hvad den lover! Efter jeg begyndte at bruge den, oplevede jeg meget hurtigt, at min hud fik den fugt og det pleje, som den har brug for. Som jeg sikkert har nævnt for jer før; er jeg slet ikke i tvivl, når min hud får for lidt fugt, så fedter den nemlig helt vildt! Og dette bragte Bioeffect meget hurtigt i balance. Derudover, oplevede jeg efter tre – fire ugers brug, at min hud så mere ensartet og sund ud – og det kan man vel godt kan en sund og ung glød? Ikke sandt :)?. Det er det perfekte udgangspunkt mod tør og trist efterårs- og vinterhud. Bioeffect Daytime cremen forhandles hos Spashop.dk til 665,- for 50 ml (direkte link her)
  2. EGF Serum fra Bioeffect:En god dagcreme er et godt sted at starte, men her i de kolde vintermåneder kan din hud godt have brug for endnu mere fugt og pleje. Det har min hud i hvert fald! Og derfor supplerer jeg altid gerne med et serum eller en olie i disse måneder… Ikke blot for at beskytte mig mod kolde og hårde vejrforhold, men også fordi at jeg gerne skruer op for radiatorerne på denne årstid – og hvis der er noget der tyvstjæler fugten i huden, så er det altså tør radiatorluft! Så sørg for at være ekstra god ved din hud i disse måneder – det kan du bl.a. gøre med Bioeffects enormt lækre EGF serum. Du skal blot bruge omkring fire dråber hver aften, oven på en nyrenset hud og under din natcreme – det gør jeg, og ofte kommer jeg også til at bruge lidt mere end fire dråber, for den er altså virkelig bare så lækker, så for mig er det ren selvforkælelse at putte den på. Den optimerer hudens sundhed og giver dig en mere ensartet overflade. Det er et rigtig godt supplement til din daglige plejerutine. Så hvis du blot skal investere i ét produkt denne vinter, så køb Bioeffects plantebaserede EGF serum. Du vil helt sikkert kunne se resultater efter 3 – 4 ugers brug… det kunne jeg i hvert fald! Bioeffects EGF serum kan enten købes i 15 ml for 945,- eller som 3 x 5 ml med tre forskellige slags sera til 1.895,- begge dele finder I hos Spashop.dk :)
  3. Suki 4-swipe formula lip care: Sidst men ikke mindst, så find dig en rigtig god læbepomade, som kan pleje og beskytte dine læber. For én ting er fugt og pleje til tørre og sprukne læber, noget andet er beskyttelse. Vidste I, at det altid er en god idé med lidt solfaktor i den daglige plejeprodukter? Det miljøvenlige hudplejebrand Suki har lavet en virkelig god læbepomade kaldet ‘4-swipe formula lip care‘, som indeholder jojobaolie, kamille, E-vitamin og grapefrugt. Alle fire ingredienser er med at at pleje og beskytte dine læber mod det hårde efterårs- og vintervejr. Nå ja, og som et lille tip kan jeg fortælle, at den er også ret god at bruge under læbestift, for et smukkere resultat. Den koster 89,- og forhandles hos Spashop.dk, Laebepomade.dk samt Yogalove.dk.

Det var tre gode råd for mig. Må I have et fantastisk efterår (de par dage der tilbage endnu…) og en ligeså fantastisk vinter.
XO Lise

En smuk fnugrulle fra Flint / Et godt råd til alle der er glade ved striktrøjer

sponsoreret
amRT (1)
amRT (2) amRT (3) amRT (4) amRT (5)amRT (7)
amRT (6)
Flint fnugrulle cirka 99,- hos & Other Stories

Hej ladies. Jeg er lige kommet hjem fra en skøn skøn premiereaften på ‘A Bad Moms Christmas’! Nøj, hvor vi grinede! Den skal I altså gøre jer selv en tjeneste og tage ind og se! Den har premiere på torsdag og går i størstedelen af landets biografer. Obs! Btw, biografbilletten i aften er modtaget i gave #sponsoreret – Men det gjorde bestemt ikke filmen mindre sjov!

Jeg cykler stadig til og fra alt. Så jeg cyklede også hjem her til aften … Og det var rimelig koldt. Nu sidder jeg så hjemme i min næste lige så kolde lejlighed, og håber inderligt, at vores varme bliver lavet i morgen!!! Så det kommer nok ikke som nogen overraskelse for jer, at jeg for længst har gravet strikketrøjerne frem af skabet. Og det samme gælder striksokkerne! Ellers kan man desværre ikke holde varmen herhjemme.

…Men apropos strikketøjer, så det er jo virkelig ved at være den tid på året, hvor der ikke er noget skønnere end at hoppe i en varm og vamset striktrøje. Desværre, er jeg sådan en der evigt og altid går i sorte jeans, og det er ikke nødvendigvis den bedste kombi med vamsede strikketrøjer. De fælder på mine bukser og det ser simpelthen så træls ud. Synes I ikke? Jeg kan fortælle jer, at det irriterer mit øje enormt, når folk har fnuller på deres tøj – og det irriterer mig ekstra meget, hvis det er mig selv.

Og derfor er dagens tip ekstra vigtigt! Jeg synes nemlig, at denne flotte fnugrulle fra Flint er pisse smart! Det er verdens første sammentrækkelige fnugrulle, hvilket betyder, at man nem kan have den i tasken, uden at hele taskens indhold pludselig sidder på ens fnugrulle. Smart smart smart! Og så er den også ret flot, synes I ikke? Jeg skal ærligt indrømme, at jeg er lidt stolt, når jeg lige hiver den op af tasken.

Flint forhandles pt. eksklusivt i & Other Stories butikkerne til lige omkring en hundred lap. Og hvis I tænker, at det måske er lidt dyrt for en fnugrulle, så lad mig lige fortælle jer dette, inden I går: Den kan fyldes op igen og igen! Og gør dermed op med hele “køb og smid væk”-konceptet, som fnugruller ellers normalt skriver sig selv ind i. I kan følge med hos Flint på deres danske Facebook side: Flint Danmark.

Det var dagens lille tip til det danske sweater weather. Rigtig god aften darlings!
XO Lise

Keeping warm

iloveshoes.dk
Vila frakke
Ca’Shott støvlerWon Hundred skjorte7 for all Mankind jeansEDC by Esprit strikAcne Studios uldtørklædeJulie Sandlau øreringeBecksöndergaard taske.  

Jeg græder. Eller mit hjerte græder… Græder over at de omdiskuterede asylstramninger i dag er blevet vedtaget. Jeg har flere gange sagt; at dette ikke skal være en politisk blog – og at bloggen generelt ikke skal omhandle politik. Men mit hjerte græder over at vi lever i så velstillet et land og alligevel vil fratage mennesker på flugt deres personlige ejendele, vielsesringe og arvestykker. Jeg græder.

Det er naturligvis ikke dette, som bloggen skal handle om i dag. Generelt skal den slet ikke omhandle politik. Men den nye ændring af udlændingeloven er så grotesk, at jeg er nødt til at kommentere på den.

Jeg håber, at flygtninge verden over har fundet ly og varme for i aften. Og mine tanker går til de familier, som fortsat er på flugt.

I dag skal det netop handle om at holde varmen. Jeg har nemlig forelsket mig fuldstændig i et par vinterstøvler fra Iloveshoes. I kan se dem oppe på collagen. Det er et par lækre forede ruskindsstøvler fra Ca’Shott. Kender I Ca’Shott? Det er blandt mine yndlings shoe-brands! Som I jo ved; arbejdede jeg i skobutik i mange år, bl.a. hos Blondie & Buster samt Posh Shoes i Aarhus, hvor vi forhandlede Ca’Shott – så jeg synes egentlig også, at jeg kender mærket ret godt. Ca’Shott er kendt for at lave ekstra lækre såler af naturgummi, så de isolerer nedefra. Endvidere bruger de altid lammeuld i deres forede støvler! Der er virkelig garanti for godt fodtøj. Iloveshoes.dk forhandler Ca’Shott, og har flere lækre vintermodeller fra dem! I kan se udvalget af vinterstøvler her.

Den søde korte støvle, som jeg har forelsket mig i, koster egentlig 1.099,- men lige nu er de på minus 40 % og koster kun 659,40 DKK. Den findes også i en ret flot lang model – den kan I se her.

Jeg ønsker jer en dejlig aften.
XO Lise

Indlægget er sponsoreret.

A blue shirt is always a good idea

BlueshirtsInWear skjorteSignal skjorteKookaï skjorteBZR skjorteModström skjorte.

Kære søde læsere. Hej og glædelig mandag. Hvordan har jeres start på ugen været indtil videre? Mandag morgen er altid hård! Min var ekstra hård her til morgen med snot, hosten og lidt feber. Jeg er stadig syg, men det går heldigvis den rigtige vej.

…Men nok om mit helbred. Da jeg tilbage i oktober var forbi PRD til pressedage, beundrede jeg nærmest every single piece fra InWears SS16 kollektion. Den er simpelthen SÅ fin! Og jeg vil glæde mig til, at vise jer endnu flere billeder fra kollektionen, som jeg snuppede den dag.
I dag får I dog blot dette éne, som I kan se i stor oppe på collagen. Det er jo ikke fordi, at der er noget specielt ved endnu en blå skjorte. Men den var bare SÅ lækker og let at røre ved. …Og selv om jeg måske ikke just kan påstå, at jeg mangler blå skjorter, så mener jeg nu aldrig, at man kan få for mange. Og denne blå skjorte fra InWear skal bestemt være en del af min samling, når den rammer butikkerne imellem januar og marts 2016.

Foruden den fine blå skjorte fra InWear, har jeg også fundet fire andre skønne, blå skjorter… For blå skjorter er bare altid en god idé :) 
– Husk, at I kan trykke på billedet ovenfor, for at se det i større format.

Rigtig god dag til jer. Følger I med på Facebook? 
XO Lise

Sponsoreret – Indlægget indeholder affiliate links.