New in: Vamset leopard cardigan fra VRS Fashion / Outfit pics from Paris!

leocardigan-2 leocardigan-3 leocardigan-5 leocardigan-6 leocardigan-1 leocardigan-7 leocardigan-8 leocardigan-4 leocardigan-10 leocardigan-9
Cardigan: VRS Woman / Skjorte: Only / Bælte: Pieces / Jeans: VRS Woman / Støvler: Wonders / Taske: Bianco Gear / Øreringe: Kranz & Ziegler

Hej, godmorgen og godformiddag aller kæreste læsere – og tillykke til verdens dejligste kæreste! Simon fylder år i dag, og vi skal fejre ham i selskab med begge vores familier… Det bliver så hyggeligt. Derfor vil jeg fatte mig i korthed. Jeg er nemlig i fuld gang med cheesecake til dagens festligheder. Jeg er i gang med en cheesecake med oreo bund, fyld af hvid chokolade og saltkaramel… Måske I kan huske, at jeg tidligere har delt opskriften med jer? Ellers kan I se den her. Derudover er jeg i fuld gang med en ny og spændende cheesecake med lime og havtorn. Jeg lover, at I får opskriften – meeen det bliver nok først engang i det nye år… Vi har simpelthen SÅ mange lækre og spændende ting, som vi skal omkring først her i december.

Men inden jeg smutter helt for i dag, vil jeg lige fortælle jer lidt om dét, som det egentlig skulle handle om i dagens blogindlæg – nemlig min nye, lækre og vamsede cardigan fra VRS Fashion. Jeg havde slæbt den med til Paris, da jeg for nyligt besøgte min smukke veninde Simone (I kan læse om min tur til Paris her)… Man ved jo aldrig liige hvor koldt eller varmt, der er i andre menneskers lejligheder – og denne cardigan er bare så herligt varm, så den kom med :) Billederne skød Simone af mig, da vi besøgte Luxembourg Gardens (Jardin du Luxembourg) – der er simpelthen SÅ smukt! I har måske også set nogle af mine posts på Instagram derfra? Ellers så kan I lige klikke her.

Cardiganen er netop landet i både Føtex og Bilka, og kan købes til 249,- Min er en størrelse small.

Jeg håber, at I får en lige så skøn lørdag som jeg. 
XO Lise

Sponsoreret – Cardiganen er modtaget i gave.
Indlægget indeholder affiliate links.

New in: Sort VRS skjorte (First outfit pics from Paris!)

img_4207 img_4203 img_5435 img_5444 img_5457 img_5442 img_5438 img_5456 img_5448
Skjorte: VRS Woman / Tørklæde: Cashmere Royal Rossi / Jeans: VRS Woman / Pumps: Wonders / Halskæde: Susanne Friis Bjørner CPH. 

Hej og godaften sødeste læsere. Jeg håber, at I har haft en god start på ugen. Jeg brugte min eftermiddag i går hos de søde damer hos PRD Agency til kaffe og smukke forårskollektioner… Så I min Instagram post? I dag har jeg tilbragt dagen i godt selskab med min veninde Mibs. Vi spiste en lang brunch her i vores lejlighed, hvor jeg bl.a. havde lavet en ny og spændende æggesalat til os. Den var meget lækker og et dejligt alternativ til den klassiske æggesalat (som bestemt også er god! Se min opskrift på hjemmelavet æggesalat her).

Og nu til noget enormt spændende… De første outfitbilleder fra Paris! Simone skød disse billeder af mig, da vi slog forbi Eiffeltårnet… Ja, altså, jeg var jo nødt til at have mig nogle outfitbilleder med Eiffeltårnet i baggrunden, når nu jeg var i Paris. Jeg er ret sikker på, at Simone syntes, at det var enormt plat… Hun er ikke så pjattet med at virke “turist-agtig” – og af samme grund kan jeg være en enormt besværlig følgesvend.
– Jeg var hoppet i min nye skjorte fra VRS Fashion. Den har nogle enormt fine detajler på ryggen med en slags draperinger i lag – hvis man da kan sige det? Skjorten koster 199,- og kan findes i både jeres lokale Bilka og Føtex nu. Min er en størrelse small. Bukserne kan I måske genkende fra et tidligere indlæg? De er også fra VRS Fashion – I kan læse indlægget om dem her. Tørklædet er efterhånden en gammel sag, som min søde veninde Charlotte havde med hjem til mig fra Kina – hun vidste, at jeg ville elske det, og det gør jeg! Jeg har fundet et tørklæde fra Vila, som minder ret meget om det, som jeg har på billederne ovenfor. Direkte link her.

Inden jeg smutter helt for i dag, vil jeg gerne lige tippe jer om én af mine yndlings opskrifter: Frisk pasta med parmesan og rucola. Jeg har netop opdateret billederne i dette indlæg, så hvis I mangler inspiration til aftensmaden, er denne opskrift altså et forsøg værd :)

XO Lise 

Sponsoreret – skjorten er modtaget i gave.
Indlægget indeholder affiliate links.

New in: VRS Cross over bluse

vrscrossover-7 vrscrossover-8 vrscrossover-2 vrscrossover-3 vrscrossover-5 vrscrossover-4
vrscrossover-6
vrscrossover-1 vrscrossover-9
Bluse: VRS Woman / Stroptop: Pieces / Jeans: H&M / Støvletter: Wonders / Øreringe: Kranz & Ziegler / Armring: Kranz & Ziegler.

Godmorgen – eller godformiddag, hedder det vel egentlig på nuværende tidspunkt. Jeg er kommet alt for sent op i dag. Normalt, står jeg faktisk op mellem syv og otte i hverdagene – selvom jeg arbejder hjemmefra. Jeg står op sammen med Simon og går som regel også i seng samtidigt med ham. Det giver bare bedst mening for os, i forhold til at have en hverdag sammen. Og jeg ved heller ikke noget værre end at sove halvdelen af dagen væk – eller i hvert fald størstedelen af formiddagen. Men i dag er jeg sgu kommet sent op. Jeg var jo til fest både fredag og lørdag i denne weekend, hvilket kom til at betyde, at jeg sov længe både lørdag og søndag… Og derfor kunne jeg bare ikke falde i søvn i går! Åh! Kender I den slags nætter? Det var dog det værste…

Nu er jeg til gengæld oppe, jeg har fået lavet mig en lille kande kaffe og jeg er så småt ved at være klar til dagens gøremål. Jeg fik skudt julefrokost-sæsonen i gang i weekenden – og skal allerede til min anden julefrokost i år i aften. Jeg skal til julefrokost med 3-stjernet, det glæder jeg mig ret meget til. Fik I forresten set min opskrift på spicy frokostsalat med 3-stjernet’s kødpølse? Ellers kan I se den ved at klikke her.

…Men hvad tager man lige på til julefrokost på sådan en mandag? Jeg forestiller mig, at dresscoden sådan er casual-pæn. Så det kunne f.eks. være min nye, smukke, hvide bluse her fra VRS Fashion. Den falder bare så flot, og den er bare så lækker at have på. Den er allerede blevet én af mine yndlings bluser herhjemme. Den koster 199,- og I skulle gerne kunne finde den i jeres lokale Bilka nu. Den findes desværre ikke i Føtex. …Lå I forresten mærke til de små guld detaljer?

Billederne tog Simon af mig for en uges tid siden. Jeg var hoppet i et par sorte jeans fra H&M, nogle gamle men gode støvletter fra Wonders. Støvletterne kunne jeg desværre ikke finde et direkte link til. Men de er som sagt også en gammel model. De er købt hos Blondie&Buster i Aarhus for et par år siden. Jeg har fundet et par lignende modeller til jer fra Wonders, som I kan finde online her (eshoes.dk 899,-), her (eshoes.dk 799,-) og her (juul-sko.dk 1.199,-).
– Smykkerne er fra Kranz & Ziegler, og I kan sikkert kende dem, for jeg præsenterede dem her på bloggen så sent som i går.

Rigtig god dag og god uge til jer kære læsere. 
XO Lise 

PS: Er Østerbro ikke bare smuk for tiden? Efterårsfarverne er så skønne. 

Sponsoreret – blusen fra VRS er modtaget i gave.
Indlægget indeholder affiliate links.

New in: Sorte Place du Jour jeans

img_4481 img_4485 img_4590
img_4595
img_4601img_4558 img_4566 close-1 img_4562 img_4563
Jeans: Place du Jour / Skjortebluse: InWear / Bælte: Pieces / Øreringe: Aldo / Frakke: Zara / Broche: Knæk Cancer / Handsker: Aldo / Støvletter: Wonders

Er der noget bedre end et par rigtig gode jeans? Jeg har på fornemmelsen, at jeg har fundet mine nye favorit-jeans, som jeg unægteligt kommer til at slide på… for jeg har bare lyst til at leve i dem ;) De så lækre og behagelige at have op (modsat størstedelen af mine jeans, desværre). 

Bukserne er fra Place du Jour – et fransk mærke fra modens højborg; Paris. De har en fantastisk pasform grundet deres mængde af stretch i materialet. Det betyder også, at man kan style dem, som man lyster. Jeg foretrækker dem som vist ovenfor – med medium talje og forholdsvis stramme – men ønsker man dem løsere, så man kan sætte dem mere lavtaljet (omkring hofterne), kan man tage en størrelse større, end man normalt bruger for at opnå et mere baggy look. Jeg bruger som regel 36, og mine bukser her er også en størrelse 36 – og de er vildt gode at have på. Men jeg vil faktisk vove at påstå, at jeg kunne nok godt have klemt mig i en størrelse 34 grundet mængden af stretch. Omvendt, ville de let plisserede detaljer således være gået tabt (hvis de sad strammere) – og det synes jeg egentlig, ville være en skam.

Bukserne er fra Maid.dk – en webshop, som pt. hovedsageligt fokuserer på salg af lækre jeans til gode priser. Mine bukser her koster kun 299,95 DKK. Priserne spænder fra 149,95 DKK til 349,95 DKK. De har et stort udvalg af Place du Jour jeans – men også bukser fra andre brands som f.eks. DS Fashion.
– De har desuden tre fysiske butikker i det nordjyske (Skagen, Jerup og Frederikshavn).

Det var alt fra mig for i dag. Rigtig god dag.
XO Lise 

Sponsoreret.
Indlægget indeholder affiliate links.

New in: H&M grå habitbuks #bestbasics

graabuks-8 graabuks-9 graabuks-6 graabuks-5 graabuks-4 graabuks-10 graabuks-2 graabuks-3 graabuks-7 graabuks-1
Bluse: Stine Ladefoged / Skjorte: Vero Moda / Buks: H&M / Pumps: Wonders / Halskæde: Susanne Friis Bjørner CPH / Neglelak: Essie – Midnight Cami

Mens jeg nyder en stille aften i min søsters dejlige selskab her i Aalborg, vil jeg dele disse billeder med jer fra Østerbro. De er fra en grå aften, hvor jeg fik lokket Simon med ud, da det værste regnvejr havde lagt sig. Mit outfit er et rigtigt lille kontormus outfit, og ét af dem som jeg faktisk er bedst tilpas i. Så sådan vil I nok finde mig på en almindelig dag på kontoret.

Bukserne er fra H&M og er det 4. par i rækken af denne specifikke model, som jeg er gået hen og blevet ret glad for. Det er bare sådan en god basis model, you know? Og så koster de jo ikke ret meget (179,-) direkte link her. Den trofaste læser husker måske, at jeg tidligere har præsenteret jer for selv samme par i både sort, hvid/creme og senest mørkeblå. Jeg er enormt glad for de grå her. Denne gråmaleret udgave passer fantastisk til lyseblå skjorter og gør sig også godt til både sort og hvidt. Safe to say; de er (også) et ret godt køb til små penge.

Skoene er nogle af mine yndlings for tiden. De er fra Wonders og er fantastiske at have på. De koster 899,- og er købt hos Blondie & Buster i Aarhus (Maren Smeds Gyde), de har dem stadig derinde. Hvis I befinder jer i Aarhus, så gør jer selv en tjeneste og smut forbi butikken. Jeg var lige derinde i dag (that’s right, jeg har været et smut i Aarhus i dag) og de har et fantastisk udvalg!

Blusen er fra Stine Ladefoged og er bare et af de bedste køb, som jeg har gjort mig til dato! I kan købe den på hendes webshop til 1.200,- direkte link her. Jeg har desuden lige opdateret mit indlæg om netop denne Stine Ladefoged strik med direkte link :)

I må have en dejlig aften mine sødeste læsere. 
XO Lise

New in: Stine Ladefoged Dora Skirt

Nederdel (2) Billede 05-05-2016 13.53.00 Billede 05-05-2016 14.42.27 Billede 05-05-2016 14.41.22 Billede 05-05-2016 14.41.38 Billede 05-05-2016 14.41.45 Billede 05-05-2016 14.41.54 (1) Closeup (1) Billede 05-05-2016 14.41.56 (1)
Bluse: Stine Ladefoged / Nederdel: Stine Ladefoged / Strømpebuks: Sokkeposten.dk / Støvletter: Wonders / Halskæde: Georg Jensen. 

Jeg bruger for mange penge for tiden. Kender I det? Jeg er bare inde i sådan en periode, hvor jeg har lyst til at shoppe hele tiden (…som i hvert evigt eneste minut). Og det bekymrer mig, primært fordi jeg har fået ny bankrådgiver, og jeg vil så vældigt gerne have et godt forhold til hende. Hun virker rigtig rar. Men jeg håber da ikke, at hun har bemærket det voldsomme styrtdyk, som min konto har taget inden for den sidste uges tid :/ … Bup bup, oh well, det er snart den 1. igen – and I really like all my new stuff!

Og apropos new stuff, så har jeg sådan glædet mig til at vise jer denne utrolig flotte nederdel fra Stine Ladefoged. Er den ikke fantastisk? Og er hele sættet faktisk ikke bare noget af det mest fantastiske, I længe har set? Som I nok kan fornemme på det hele, er jeg personligt meget begejstret for mit nye sæt. Nederdelen er 25 % uld (så ja, jeg vasker den i hånden – efter flere dårlige oplevelser med opgangens vaskemaskine fra helvede, tager jeg ingen chancer!).

Foruden at bruge den sammen med matchende bluse, vil jeg også style den med smukke sorte bluser og sorte skjorter. Nederdelen er pt. i Stine Ladefogeds faste sortiment og I kan derfor finde den hos divese Stine Ladefoged forhandlere samt på Stineladefoged.myshopify.com til 900,- direkte link her… Min er en størrelse small.

I ønskes en dejlig aften. 
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

New in: InWear SS16 shirt

Billede 24-04-2016 14.16.29 Billede 24-04-2016 14.16.35 Billede 24-04-2016 16.21.12 Billede 24-04-2016 16.22.16 (1) Billede 24-04-2016 16.21.34 (1) Billede 24-04-2016 16.21.30 (1) Billede 24-04-2016 16.21.34
Skjortebluse: InWear / Jeans: H&M / Støvler: Wonders / Solbriller: Michael Kors

Kæreste læsere. Jeg har glædet mig sådan til at vise jer denne gudesmukke skjortebluse fra InWear. Den er en del af deres SS16 kollektion og er derfor først lige begyndt at lande i butikkerne. Jeg har desværre ikke været i stand til at finde et direkte link til jer, hvor I kan købe den smukke skjorte – but I’m working on it. I mellemtiden kan I holde lidt øje med Inwear.dk og jeres lokale InWear forhandler :)

Min søster snuppede disse billeder af mig i Fælledparken på Østerbro for nyligt. Ret smukke omgivelser – om end i gråvejr.

Jeg vil ønske jer en dejlig lørdag og en skøn mors dag i morgen. Husk at følge mig på Instagram @LiseVejnø.
XO Lise 

Indlægget indeholder affiliate links.
Sponsoreret – blusen er modtaget i gave.

New in: Den smukkeste Kranz & Ziegler broche

KranzZiegler_Broche_maj (6) KranzZiegler_Broche_maj (5) KranzZiegler_Broche_maj (4) Kranz_Ziegler_outfit (4) Kranz_Ziegler_outfit (5) Kranz_Ziegler_outfit (3) Kranz_Ziegler_outfit (1) Kranz_Ziegler_outfit (2) Kranz_Ziegler_outfit (7)
Broche: Kranz & Ziegler / Skjorte: H&M / Buks: H&M / Pumps: Wonders / Ørestikker: H&M / Ring: arvestykke. 

Kære læsere. Kan I huske, at jeg for knapt 2 mdr. siden fortalte jer om mit besøg hos de skønne damer ved Samira Kudsk PR? Ellers kan I læse indlægget her. Dengang teased jeg lidt omkring, at jeg har været så heldig, at få lov til at få én af de skønne brocher fra Kranz & Zieglers nye broche-kollektion. Men jeg fortalte jer ikke hvilken ;) Det kan jeg afsløre for jer i dag.

Den smukke grønne broche med gyldne kanter bor nu på Østerbro samme med mig. Jeg er vild med, at bruge den på min sorte frakke – men jeg er endnu mere vild med, at bruge den på en kedelig skjorte for at pifte et neutralt og formelt hverdagslook op. – Min søster var så sød at tage disse billeder af mig forrige weekend, da hun var på besøg.

Brochen koster 295,- og kan købes på www.k-z.dk eller hos en af Kranz & Zieglers mange forhandlere.

I ønskes en dejlig mandag aften. 

XO Lise

Brochen er modtaget i gave – dog helt og aldeles uden forpligtelser ifht. omtale.

New in: H&M habitbuks #godtkøb

IMG_2010 IMG_2008 IMG_3198 IMG_3204 medi (3) medi (1) Upclose (4) Upclose (3) Upclose (2)
Bluse: H&M / Buks: H&M / Pumps: Wonders / Øreringe: ukendt / Ring på højre hånd: Skagen / Ring på venstre hånd: arvestykke / Solbriller: Michael Kors

I lørdags var Simon og jeg et smut på Papirøen. Simon havde aldrig været der før, så vi skulle selvfølgelig omkring den lækre food court (gosh! There’s so much delicious food!!!). Jeg har jo været på Papirøen masser af gange i kraft af mine besøg hos Tommy Hilfiger (deres fabelagtige showroom ligger på Papirøen) og diverse shows under modeugen – bl.a. Asger Juel og Henrik Vibskov… Jeg føler mig jo fandeme nærmest som en lokal derude ;)

Men nok om det, vi havde en fantastisk lørdag! Og vi nåede endda at skyde lidt billeder af mit helt fantastiske H&M-køb. Jeg er nemlig ovenud begejstret for mine flotte (og behagelige) habitbukser fra H&M til kun 179,-!!! Det er jo åndsvagt billigt :) Og de er stadig at finde på hjemmesiden – så afsted med jer ;)

Sov godt og god aften søde læsere. 
XO Lise

Psst… Lå I lige mærke til mine gudesmukke, nye solbriller fra Michael Kors? Jeg forelskede mig i dem til Synoptik event for en måneds tid siden… Og ja, da jeg så dem igen hos Synoptik i Hellerup, så måtte jeg altså bare eje dem! Så nu bor de hos mig :) Jeg kunne desværre ikke finde dem på Synoptiks hjemmeside – men til gengæld fandt jeg dem hos Zalando :) direkte link her.

Indlægget indeholder affiliate links.

New in: Sælskindstaske

IMG_0220 IMG_0224 IMG_0260 IMG_0261 IMG_0262 IMG_0270
Frakke: H&M / Bælte: Mbym / Jeans: H&M / Tørklæde: Ukendt / Støvletter: Wonders / Taske: Rudi & Harald

En ny og umanerlig smuk taske er flyttet ind hos os her på Østerbro. And yes, it is being treated like a queen – sitting in the pink chair and everything! Det er naturligvis den billedskønne sælskindstaske på billederne, som jeg taler om. Jeg fandt den for nyligt hos webshoppen Regovs.dk – som har et forholdsvis stort udvalg af skønne skindtasker. Direkte link til sælskindstasken her. Foruden fine skindtasker sælger Regovs.dk faktisk også alt fra termoflasker (både Stanley og Thermo), vasketøjkurve, plaider og smukke tørklæder. Jeg faldt pladask for flere af deres lækre uldtørklæder fra Silkeborg Uldspinderi, som jeg vil glæde mig til også at vise jer :)

Billederne af mig og min nye følgesvend snuppede min smukke lillesøster for nyligt, da jeg tilbragte en dejlig weekend i Aarhus. Weekenden blev blandt andet brugt med at blære mig med min fine, nye taske :) … Som FYI matcher mine grå sælskindsluffer perfekt! Dem kan I se her.

Min nye, smukke taske kan erhverves til den nette pris af 649,- hos Regovs.dk, som også tilbyder afbetalingsordning :)

I ønskes en dejlig søndag! See you on Facebook? Lises Blog.
XO Lise 

Indlægget er sponsoreret.