Yves Rocher Sheer Botanical Lipstick – Jaune yuzu … I’m in love

yvesrochergold-5 yvesrochergold-2 yvesrochergold-4
yvesrochergold-1
Yves Rocher Sheer Botanical Lipstick i farven Jaune yuzu (nr. 14), 109,- hos Yves-rocher.dk

Midt i december delte jeg billeder med jer af den fantastiske Sheer Botanical Lipstick fra Yves Rocher i rød (Corail pop)… Og generelt har det jo handlet meget om røde læber her i løbet af decembermåned på bloggen. I dag skal det fortsat handle om læbestift – dog ikke rød læbestift denne gang. Jeg har nemlig fundet endnu en fantastisk læbestift fra Yves Rochers Sheer Botanical serie. Det er den lækre guldfarvede sag på billederne… Og lad mig nu lige fortælle jer, hvorfor den vækker så stor begejstring hos mig!

Min foretrukne fest-makeup er helt klart noget med nogle gyldne toner. Jeg har næsten altid en lækker guld øjenskygge (og gerne i flere nuancer) på øjnene, en flydende eyeliner og masser af mascara på. Så forudsigelig kan jeg lige så godt indrømme, at min fest-makeup er. Men det kan være rigtig svært at finde det rette pynt til læberne til at matche mine gyldne øjenlåg. Jeg har flere gange prøvet med en lækker rød læbestift, men jeg synes bare hurtigt, at det bliver for voldsomt. Jeg kommer nærmest til at føle mig oversminket, når jeg både har meget makeup på øjnene og farverige læber samtidigt. …Men nu har jeg fundet løsningen – og jeg er helt pjattet med den… ja, for at sige det lige ud :)!

Det er Yves Rocher gyldne læbestift ‘Jaune yuzu‘ fra serien Sheer Botanical Lipstick. Pigmenteringen er meget lav, hvilket betyder, at farven er meget diskret og mest af alt bare et gyldent skær med lidt glimmer. Den er helt perfekt til mit gyldne makeup-look og så giver den også en flot glossy effekt.

Yves Rocher Sheer Botanical Lipstick Jaune yuzu kan købes online hos Yves-rocher.dk til små 89,00 DKK – direkte link her.

Det var dagens lille festtip fra mig.
XO Lise

Sponsoreret – læbestiften er modtaget i gave.
Indlægget indeholder affiliate links.

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #december2016

1_x2 3 4 5 6 7 8

Hej og godaften søde læsere. Åh, det er lang tid siden, at jeg er kommet så sent forbi bloggen. Jeg har tilbragt dagen med at få styr på de sidste julegaver og julekort – og så har vi været til noget julehygge på Simons arbejdsplads… Så dagen har vist stået i julens tegn for mig, det har været helt vildt hyggeligt ;) Fik I forresten læst mit blogindlæg i går om julegaver, juletraditioner og julehygge? Ellers kan I klikke lige her :)

Inden vi springer til dagens emne, skal vi lige vende min fødselsdags-give away. Den 14. december havde jeg nemlig fornøjelsen af at udlodde en lækker gave fra Bio-Oil til en samlet værdi af 1.296,- …Og i dag har jeg fundet en vinder :) Den heldige vinder af 125 ML Bio-Oil, to lækre håndklæder og en læder clutch fra Markberg er Christina Størup (kommentar nr. 7). Tillykke Christina, du får en mail fra mig og gaven sendes direkte til dig. Gaven kan ikke ombyttes til kontanter. Tak til alle der deltog :) Husk, at I stadig kan nå at deltage i min sidste advents-give away – direkte link her.

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #december 2016
Her til aften vil jeg traditionen tro (…altså traditionen her på bloggen, ikke juletraditionen) gerne vende hvilke skønhedsprodukter, som jeg bruger til dagligt lige for tiden. December er jo lidt speciel og kræver ekstra fugt og pleje – og giver samtidigt plads til lidt ekstra glitter…

  1. Jeg fortalte jer jo for nyligt, at jeg har fået mig en ny skønhedsplejerutine til at fugtbehandle mit ansigt. Dette indebærer bl.a. en ny og lækker ansigtscreme fra Académie Scientifique de Beaute. Den hedder ‘Violet Juice Cream‘ og indeholder bl.a. violer. I kan læse om den i mit indlæg her.
  2. Min nye skønhedsplejerutine indeholder også en ny og lækker ansigtsolie. Ansigtsolie er ekstra vigtigt her i de kolde vintermåneder, hvor huden har brug for ekstra fugt og pleje. Jeg er begyndt at bruge denne økologisk certificerede ansigtsolie fra svenske Estelle & Thild. Den hedder ‘BioCalm Optimal Comfort Rescue Oil‘ og kan varmt anbefales. I kan læse min anmeldelse af den her.
  3. Last but not least i min nye skønhedsplejerutine er en øjenolie fra oMoi. Jeg venter desværre stadig på resultaterne af dette produkt og har indtil videre ikke været så imponeret af det. Jeg har skrevet lidt om det i dette indlæg.
  4. Jeg er som altid glad for lækre plejeprodukter til mine læber – og her i kolde måneder er det ekstra vigtigt. Der er ikke noget værre end sprukne, tørre læber. For nyligt er jeg begyndt at bruge denne lækre læbebalsam fra det danske mærke Nouri. Den hedder ‘Lip Treat og indeholder bl.a. shea butter (en af mine absolutte yndlings ingredienser). Jeg fik den i november måneds Goodiebox. I kan læse mere om min november-Goodiebox og Nouri Lip Treat her.
  5. Min Sardinien-tan er for længst væk, og min vinterblege hud har meldt sin ankomst som Eddie i “Fars fede juleferie”… Derfor har jeg været nødt til at snyde lidt… Jeg blander derfor min ansigts-bronzer fra BareMinerals (‘Bareskin Sheer Sun Serum Bronzer’) med min foundation eller ansigtscreme lige for tiden for at snyde mig til lidt ekstra glød. Det er virkelig et lækkert produkt, som er overraskende nemt at arbejde med. I kan læse min anmeldelse af BareMinerals bronzeren her.
  6. Da jeg pt. er lidt blegere end normalt, bruger jeg min foundation fra Yves Rocher kaldet ‘Youthful Glow Foundation‘. Den er ikke specielt dækkende, men udmærket til at tage de værste ujævnheder i huden. I kan læse min anmeldelse af den her. …PS: Jeg har blandet lidt BareSkin Sheer Sun Serum Bronzer i min foundation for at gøre den lidt mørkere og mere lig min hudfarve… Det er da meget smart, ikke?
  7. Mit nye yndlings produkt på min skønhedshylde må absolut være min fantastiske trio fra Rimmel – bestående af countering skygge, highlighting skygge og blush. Den hedder ‘Sculpting palette – Golden Bronze‘ og er lavet i samarbejde med Kate Moss. I kan læse mere om den her. Det er virkelig den smukkeste blush!
  8. Jeg har taget hul på en ny mascara fra Rimmel kaldet ‘Wonder’full‘. De trofaste læsere husker nok, at jeg før i tiden har haft stor succes med Rimmels mascaraer. Jeg synes virkelig, at de er fantastiske til mine vipper. Jeg var bl.a. meget glad for ‘Wake me up‘ fra Rimmel (læs anmeldelse her). Denne mascara minder meget om den.. Den giver masser af fylde og er med plejende arganolie – det er simpelthen så lækkert! Jeg glæder mig til at fortælle jer meget mere om den i en anmeldelse snarest.. Indtil da kan I finde den i jeres lokale Matas eller i udvalgte supermarkeder til 99,95 DKK.
  9. Nå ja, og lad mig da lige nævne Rimmel endnu engang ;) Jeg er nemlig også begyndt at bruge en brow fixer – det er en form for øjenbryns-mascara, som let farver, fremhæver og styler øjenbrynene. Den hedder ‘Brow this way‘ og er i farven 001 – blonde, som er helt perfekt til mig og mit lyse hår. Normalt, bruger jeg jo en øjenbrynsblyant kombineret med en brun øjenskygge, så jeg skulle lige vende mig til at bruge denne øjenbryns-mascara i stedet. Men da jeg først fik styr på den, blev jeg rigtig glad for den og for resultatet. Det vil jeg fortælle jer meget mere om i min kommende anmeldelse af den… Men det bliver i det nye år :) I kan bl.a. købe den online hos Matas til 59,95 DKK.
  10. Jeg ved ikke med jer, men jeg går altså og bliver lidt mere pyntesyg her i december ;) Jeg kan nærmest ikke få glimmer nok… Og hvor jeg normalt er lidt forskrækket over farvede læber, så må jeg her i december slå mig selv over fingrene for ikke at smække rød farve på læberne, selv når jeg bare skal ned i Netto… Jeg er bl.a. fuldstændig forelsket i min nye lipbalm fra Estelle & Thild i farven ‘Rosie Red‘. Den er metallic og har en lækker, dyb rød farve. I kan læse mere om den i mit indlæg lige her.

Nu vil jeg kravle i seng. Jeg glæder mig til, at vi blogges ved i morgen, hvor vi skal tale lidt om kropspleje her i de kolde måneder… Godnat.
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

Yves Rocher Sheer Botanical Lipstick – Corail Pop / Den perfekte røde læbestift til årets julefrokoster og -fester

yvesrocherred-4 yvesrocherred-3 yvesrocherred-2 yvesrocherred-1
Yves Rocher Sheer Botanical Lipstick i farven Corail Pop (nr. 23), 109,- hos Yves-rocher.dk

Hej og godmorgen mine smukke læsere. Jeg har smurt mig en nutella-mad her til morgen og brygget mig en lille kande kaffe… Så nu er jeg rimelig klar til dagens digitale gøremål.

Vi har simpelthen haft den dejligste weekend. Som I jo har kunnet læse her på bloggen, havde Simon fødselsdag i lørdags og jeg har fødselsdag på onsdag. Det fejrede vi lørdag med besøg fra begge vores dejlige familier. Og i den forbindelse vil jeg lige have lov at blære mig lidt – og samtidigt tage mig et øjeblik til at blive lidt sentimental: Jeg er simpelthen SÅ velsignet med verdens dejligste familie og tilsvarende dejlig svigerfamilie. It really is a blessing… For lad da mig være den første til at anerkende, at svigerfamilier og specielt svigermødre kan være liidt svære – men denne gang har jeg altså virkelig ramt jackpot – og det tager jeg sgu ikke forgivet :)

Så! Nok sentimentalitet for denne gang (min søster kan ikke holde det ud, når jeg bliver sådan, haha). Det var egentlig slet ikke dét, som det skulle handle om i dag.

I dag vil jeg gerne vise jer den perfekte røde læbestift… Og det kan da godt være, at I kan finde et blogindlæg fra X antal bloggere i denne måned med samme overskrift.. Men lad mig nu lige understrege: Denne røde læbestift er altså helt perfekt – specielt for mig! …Jeg har tidligere fortalt her på bloggen, at jeg ikke er ret god til at bruge læbestift (om end jeg eeeelsker dem – er der noget mere girly?) – og i hvert fald slet ikke læbestifter med høj pigmentering. Jeg må nok bare erkende, at jeg er bedst med lidt neutrale læbestift-farver… Og i erkendelsen af dette har jeg simpelthen fundet mig den perfekte røde læbestift til mig (og typer ligesom mig). Den er fra Yves Rocher og er af serien ‘Sheer Botanical Lipstick‘ – og som navnet rigtigt nok afslører, så er den let gennemsigtig. Det er nemlig ikke en knaldrød læbestift, man får her – men en lækker koralrød farve med en flot glans (takket være kirsebærolie), og så er den faktisk forholdsvis diskret (jaja, bevares, så diskret som en rød læbestift nu engang kan være – men ikke destro mindre diskret).

Den er virkelig flot og kan varmt anbefales! Farven hedder Corail Pop (nr. 23) og koster 109,- I får et direkte link her. 

Hav jer nu en fantastisk mandag sødeste læsere. 
XO Lise 

PS: Husk at deltage i min give away om et gavekort til Maid.dk inden I smutter – klik her. 

Sponsoreret – læbestiften er modtaget i gave.
Indlægget indeholder affiliate links.

And the winner is / Yves Rocher give away

Konkurrence

Kære søde læsere. Jeg er fortsat syg, så jeg vil gøre det kort her til aften. Jeg vil gerne takke dem, som deltog i konkurrencen om de skønne sommerlakker fra Yves Rocher. Vinderen er hermed fundet og det blev kommentar nr. 2 – Louise O. Stort tillykke – vinderen får direkte besked pr. mail :)

Obs – præmien kan ikke ombyttes til kontanter.

Glæd jer til næste give away, som jeg løfter sløret for i august. Og god aften til jer. 
XO Lise

Indlægget er sponsoreret.
Indlægget indeholder affiliate links.

GIVE AWAY: Vind smukke sommerlakker fra Yves Rocher

IMG_1617 IMG_1619 IMG_1623 IMG_1625 IMG_1628 IMG_1630

Det er jo altid både en ære og stor fornøjelse for mig at få lov til at afholde give aways her på bloggen – og denne gang er ingen undtagelse. Jeg har nemlig fået lov til at udlodde tre smukke sommerlakker til jer fra Yves Rocher. Denne sommer har Yves Rocher lanceret flere forskellige smukke botaniske farver heriblandt de tre, som I ser på billederne. De er højkvalitative neglelakker skabt med inspiration fra planterigets uendelige farvepalet og med maksimal glans.

I dag og én uge frem kan I vinde tre af de smukke sommernyheder fra Yves Rocher, farverne er følgende:
– En transparent orange farve fra serien Vernis Effet Sorbet kaldet ‘Orange tropical’ #503
– En transparent rød farve også fra serien Vernis Effet Sorbet kaldet ‘Sorbet framboise’ #203
– Og en smuk solskinsgul neglelak i farven ‘Jaune yuzu’ #33880. 

For at deltage skal I gøre følgende: 
– Følg min blogs Facebookside, Lises Blog – direkte link her.
– Følg Yves Rochers danske Facebookside, Yves rocher Danmark – direkte link her.  
– Kommenter på dette indlæg, at du har deltaget :) (Obs – find kommentarfeltet lige over overskriften på dette indlæg (der hvor der står kommentarer)). 

Vinderen offentliggøres mandag aften den 18. juli. Held og lykke og tak på forhånd fordi I deltager.
XO Lise

Indlægget er sponsoreret.
Indlægget indeholder affiliate links.

5 tips til toplækre sommerstænger

summer legs (1) summer legs (2) summer legs (3)
Yves Rocher neglelak (203 – Sorbet framboise)Venus Breeze skraberBio-OilMatas Granatæble showerfoamPiz Buin olie med solfaktor 15

Hej mine aller kæreste læsere. Trods skiftende regnvejr og solskin her på Østerbro, sidder jeg og drømmer om strandture. Jeg vil tilbringe mine dage på stranden i selskab med min kæreste og gode venner. Soon, I whisper, soon… 

MEN: i anledning af det mega lækre vejr, som har fyldt det meste af juni, og af at jeg snart har ferie (heldig-fucking-vis!), har jeg lavet en lille guide til hvordan man får – og holder – super lækre sommerstænger… Jeg har desværre desværre desværre ikke selv haft tid til at træne en toplækker summer body frem dette forår og denne sommer… Sååehm mine ben kunne da godt være i bedre form, end de egentlig er. Men så kan man jo heldigvis snyde lidt. Der er nemlig flere gode produkter, som kan hjælpe dig (og mig) ret godt på vej til smuk hud på benene. Og derfor får I her fem tips fra mig…

5 tips til toplækre sommerstænger:

  1. Scrub: Brug en god scrub – specielt på lårbasserne. Når du skrubber godt med en scrub sætter du nemlig gang i blodcirkulationen og undgår til en vis grad dannelse af appelsinhud. Derudover fjerner en scrub døde hudceller, så du er efterladt med en lækker, glat hud.
  2. Hårfri ben: Vores kære stænger ser altså bare bedre ud, når de er nybarberet. Brug en god barberskum, hvis du bruger en skraber, så bliver barberingen nemlig meget mere skånfuld og du undgår lettere røde knopper samt tør hud. Jeg bruger Matas’ showerfoam, når jeg barberer ben i badet. Det er egentlig en gel, som skummer op og renser huden. Men den er perfekt at bruge til barbering også. Derudover dufter den skønt af granatæble.
  3. Brug en multifunktionslotion, som forskønner huden: Det lyder som en TV-reklame, men det er det ikke. Du kan få alverdens opstrammende og forskønnende cremer og lotions. Jeg har eksperimenteret med lidt forskellige, og min suveræne favorit er uden tvivl: Bio-Oil. Olien mindsker synligheden af eksisterende strækmærker og andet arvæv. Derudover reducerer den ujævne hudnuancer (som f.eks. pigmentpletter) og mindsker synligheden af fine linjer og rynker… Så alt i alt gør den bare din hud utrolig meget pænere. Jeg har brugt den i mange år, og jeg tør godt lægge hovedet på bloggen (hæhæ, get it?): Den virker! … Obs! Den er desuden også god som after-sun pleje.
  4. Brug en bodyoil med solfaktor: Røde og forbrændte stænger er både grimt og ubehageligt. Så brug en god solcreme – også på benene! Huden på lårene er særligt følsom overfor solens varme stråler. Hvis du er træt af hvide, tykke solcremer, så vil jeg anbefale Piz Buins Tan & Protect Oil Spray. Den er en oliespray, som efterlader dine ben lækre og skinnende at se på, samtidigt med at den beskytter med solfaktor 15 (du kan også få den med højere og mindre faktor).
  5. Farverige tånegle: Sidst men ikke mindst. Sæt lidt knald på fusserne. Det ser friskt og lækkert ud med sådan en gang lakerede negle på solbrune fødder. Røde negle er altid et hit – evt. med en nuance af pink, som denne fra Yves Rocher i farven ‘Sorbet framboise’.

Magasinet på billederne er fra H&M 2016.

Det var et par lette fif fra mig! God sommer :)
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.
Sponsoreret – flere af produkterne er modtaget i gave.

Stjæl stilen: Victoria Beckham

VictoriaBeckhamGucci silketopEsprit buksBy Malene Birger vestBVLGARI solbrillerBalenciaga lædertaskeYves Rocher neglelakEsprit læder pumps

I anledning af briternes sørgelige folkeafstemningsresultat har jeg besluttet mig for at lave en lille inspirationscollage for at minde os alle sammen på (også mig selv!), at det er jo bestemt ikke alle briter, som tog hovedet under armen, da de gik til folkeafstemning om EU i torsdags. Desværre var det dog størstedelen ;) …Uanset, skal vi kigge lidt på en af mine yndlings briter i dag; Victoria Beckham. Jeg har elsket hende og set op til hende siden Spice Girls, og mit crush er kun blevet større med årene! Hun er simpelthen for sej. Så dagens “stjæl stilen”-indlæg er dedikeret til hende. Jeg har gravet et billede frem af hende fra februar i år, hvor hun rockede dette farverige outfit i en international lufthavn.

Jeg havde håbet at være i stand til at grave en gul vest frem til jer, men det var desværre ikke muligt. Jeg synes dog, at outfittet fungerer ret godt alligevel, med en gul top frem for en hvid og en hvid vest frem for en gul. Er den gule silketop fra Gucci ikke bare too die for? Derudover er jeg ret forelsket i de løse boyfriend jeans med bindebælte fra Esprit.dk – specielt sammen med et par spidse pumps. Hvis du tænker, at spidse pumps bliver over dit lig, så lad mig lige råde dig til at forsøge dig med et par læderpumps. Hvis du får et par lædersko i ordentlig kvalitet, vil læderet være blødt og tilpasse sig din fod… Og så er spidse pumps altså meget udholdelige :)

Billedet af Victoria Beckham er venligst lånt hos Vogue.com.

I ønskes en dejlig søndag!
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

Fredags crush: Yves Rocher brow liner

Billede 25-04-2016 10.11.02 Billede 25-04-2016 10.11.42 Billede 25-04-2016 10.11.13 Billede 25-04-2016 10.11.07 Billede 25-04-2016 10.11.22
Yves Rocher Øjenbrynsblyant – 01 Blond – 79,00 DKK

Pyh, jeg synes det har været en lidt hård uge. Så weekenden er kærkomme fra min side af. By the way, terroriserer EM også jeres hjem? Seriøst, det er åbenbart det eneste, som vi kan se i TV’et lige nu?! Og vi skal også snakke om det – men der må ikke snakkes under kampene… Jesus Christ! Og det er ikke nok med de tre eller fire gange halvfems minutter om dagen, som kampene tager… Nej nej, vi skal da også se optakt! Og efterfølgende se kommentarerne til kampene… Aaaaarmeeeen forhelved’ altså.

…Men nok om EM (det fylder ALT for meget i forvejen!). I lørdags fortalte jeg jer, at jeg har fået mig en ny afhængighed. Denne afhængighed er den lækre blonde øjenbrynsblyant fra Yves Rocher. Den koster kun 79,- og er helt perfekt! Den findes ni forskellige farver, så der er helt sikkert også en, som matcher dine øjenbryn ;) Jeg skal naturligvis have farven 01 – blond. Hvis I kunne tænke jer at se, hvordan den monstro ser ud på mine øjenbryn, kan I tjekke dette eller dette indlæg.

Yves Rocher øjenbrynsblyanten har en børste i modsatte ende, som er ret lækker til lige at style øjenbrynene med. Jeg er virkelig blevet enormt glad for dette produkt – og derfor er det også denne uges fredags crush :) I får et direkte link til produktet her. 

Rigtig god weekend!
XO Lise

Sponsoreret – produktet er modtaget i gave.
Indlægget indeholder affiliate links.

Pink friday lips: Yves Rocher – Rose somptueux

YvesRocher_lips (5) YvesRocher_lips (4) YvesRocher_lips (2) YvesRocher_lips (1)
Billede 02-06-2016 20.53.10Billede 02-06-2016 20.53.38
Yves Rocher læbeglansstift – Rose somptueux 89,- hos Yves-rocher.dk

Kan I huske at for en måneds tid siden viste jer min nye læbeglansstift fra Yves Rocher i farven ‘Rose sorbet‘? Jeg er simpelthen så glad for den. Den er den perfekte sommerfarve. Men nogle sene aftner i måneskinnets skær, har jeg brug for en lidt dybere tone til at fuldende mit ‘evening look’.

Og her er denne tone fra Yves Rocher helt perfekt. Den hedder ‘Rose somptueux‘ og er sådan rigtig pink. Den giver både masser af farve og en lækker, diskret glans. …Så nu skal min tan bare lige vise sig fra sin gode side og så er jeg vist klar til at danse hele natten ;) …eller i hvert fald drikke massive mængder af rosé og grine upassende højt (charming, I know ;) let the summer parties begin!). 

Jeg vil ønske jer en fantastisk fredag, en dejlig weekend og rigtig god fars- og grundlovsdag på søndag. 
XO Lise

Sponsoreret – produktet er modtaget i gave.

Indlægget indeholder affiliate links.

Yves Rocher Hydra Végétal dag- og natcreme

Billede 24-04-2016 20.48.02 Billede 24-04-2016 20.47.44 Billede 24-04-2016 20.47.53 Billede 24-04-2016 20.48.08 Billede 24-04-2016 20.48.17
Yves Rocher Hydra Végétal dag- og natcreme, 50 ML, 89,- DKK

Endnu et sent blogindlæg fra mig. Jeg har siddet på læsesalen hele aftnen – og jeg er ærlig talt stolt af mig selv. Det er sgu hårdt at slæbe sig selv på læsesal for at skrive speciale, når solskin og kølig rosévin lokker udenfor.

Men selv om det i dag blev lidt sent, vil jeg vældig gerne dele en lille anmeldelse med jer. Jeg har i det seneste stykke tid brugt Yves Rochers Hydra Végétal dag- og natcreme… OG JEG ER SIMPELTHEN SÅ GLAD FOR DEN! Jeg bliver sjældent ekstraordinært imponeret af dag- og natcremer, da jeg egentlig synes, at de fleste efterhånden holder et forholdsvist højt niveau. Men med denne dag- og natcreme har jeg virkelig kunnet se en synlig forskel ved brug… og det gør mig altså ret glad :)!

Cremen lover at fugte huden intensivt og efterlade den synligt opkvikket, fyldigere og med en frisk udstråling. Og det synes jeg egentlig, at den lever op til. Som I ved, er min hud ret tør og kan derfor fedte (grundet overproduktion af fedt og fugt). Siden jeg er begyndt at bruge denne creme, har min hud virket til at være i bedre balance. Den har hverken fedtet meget eller haft tørre pletter. Endvidere oplever jeg, at min hud ser pænere ud – mere jævn og strålende (uden at skinde).

Yves Rocher Hydra Végétal dag- og natcreme får fem ud af fem stjerner af mig – og de varmeste anbefalinger. Også fordi den er helt eminent til prisen! Den kan købes på Yves-rocher.dk til 89,- direkte link her. 

XO Lise

Sponsoreret – produktet er modtaget i gave.
Indlægget indeholder affiliate links.