Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #oktober2016

faceproducts_october2016-5_x faceproducts_october2016-6 faceproducts_october2016-1 faceproducts_october2016-4 faceproducts_october2016-3 faceproducts_october2016-2

…Sjældent har jeg savnet mine ansigtsplejeprodukter så meget som i dag! Jeg er fortsat ramt af den ondskabsfulde rosen-virus, og jeg synes egentlig kun, at det er blevet værre! Heldigvis, har jeg været forbi min egen læge i dag og fået noget stærkere penicillin, så forhåbentligt går min bedring hurtigt. Virussen gør, at jeg ikke må rense mit ansigt eller bruge cremer, salver eller noget som helst andet på min stakkels ud i ansigtet… Jeg siger jer; MIN HUD ER SÅ TØR!

Derfor er det i dag med ekstra stor fornøjelse, at jeg i dag deler lidt med jer, om de hudplejeprodukter der til dagligt gør mit ansigt blødt, behageligt og velplejet.

  1. Jeg renser fortsat min hud hver aften i Ziajas Goat Milk makeup remover. Den er mild og god. Derudover får man 200 ML for kun 38 kroner!!! I kan læse meget mere om min erfaring med Ziajas Goat Milk makeup remover her.
  2. Jeg kæmper pt. en lille kamp herhjemme for at komme mine små rejsestørrelse-produkter til livs. Dette gælder også øjenmakeupfjerner herhjemme. Derfor skifter jeg pt. lidt mellem Matas’ 2-fase Øjenmakeup Fjerner og Matas’ Vandfaste Øjenmakeup Fjerner. I kan læse mere om Matas’ 2-fase Øjenmakeup Fjerner i mit blogindlæg her. Det er virkelig et godt budgetkøb!
  3. I september-goodieboxen fik jeg en vildt lækker dybderensende 2-i-1 klud med. Den har jeg nu haft mulighed for at prøve – og den er et rigtig lækkert alternativ til min daglige renserutine. Den dybderensende klud er fra Human+Kind og koster 49,95 DKK – I kan købe den hos Goodiebox lige her. Den fjerner skånsomt makeup, eksfolierer huden og stimulerer samtidigt hudens blodcirkulation.
  4. For nyligt fortalte jeg jer om Juhldals ansigtsserum No. 4 – AntiPollution. Den er naturligvis blevet en del af min daglige hudplejerutine – morgen og aften. Jeg bruger den under min dag- og natcreme. Den koster 189,- for 20 ML og kan bl.a. købes hos Matas eller på Juhldals egen webshop – direkte link her.
  5. Jeg skifter jo lidt mellem mine dagcremer og natcremer. Pt. bruger jeg Juhdals FaceCream No. 4 – AntiPollution – både som dag- og natcreme. I kan læse mit indlæg om den her. Det er et helt rent produkt, som man sagtens kan bruge med god samvittighed.
  6. I kombination med min dagcreme bruger jeg fra tid til anden en bronzer. Jeg brugte den fast, inden vi tog til Sardinien. I august-goodieboxen (Special Edition: Bloggers Choice) fik jeg denne fine Honey Bronze Tinted Face Gel fra The Body Shop med. Jeg blander en lille klat (på størrelse med en lillefingernegl eller mindre) med min daglige dosis dagcreme og smører det i ansigtet. Det giver en flot og naturlig glød – og er ret let at fordele.
  7. De dage hvor jeg har lidt ekstra overskud, bruger jeg denne fine concealer palette i stedet for foundation. Den er virkelig let at bruge, bl.a. fordi den er ret fast. Paletten er fra So Susan og kan købes hos Goodiebox til 180,- direkte link her.
  8. Derudover bruger jeg naturligvis en pudder – og jeg er blevet ret glad for fast mineral pudder. Jeg skifter lidt mellem Clinique og Manhattan Clearface. Lige nu bruger jeg Manhattan Clearface nr. 79 – Sun Beige. I kan læse mere om produktet her.
  9. I denne omgang af ‘Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag’ tænkte jeg, at jeg ville vise jer en af mine makeup-pensler. Det her er min dødlækre pudderbørste fra So Eco. I kan læse mere om mine So Eco børster her. So Eco er et økologisk og miljøvenligt brand, som laver makeup børster til ret budgetvenlige priser. Her i DK kan I købe dem hos Rawmakeup.dk.
  10. Sidst men ikke mindst – eller jo, på en måde mindst. Lille men god! Når nu efterårsvejret banker på døren, bliver jeg pludseligt ret afhængig af læbepomade, læbepalsam osv. Derfor er Carmex’ lille Moisturising Lip Balm blevet fast inventar i min taske. I kan bl.a. finde den i Matas – den er perfekt til tørre læber.

Jeg beklager billedkvaliteten af billederne i dag. Som sagt tabte jeg min telefon for nyligt – og kameraet har altså ikke været det samme siden.

Rigtig rigtig god tirsdag. 
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #august2016

IMG_2032_A IMG_2021 IMG_2031 IMG_2030 IMG_2035 IMG_2023 IMG_2036 IMG_2025

Kære søde og skønne læsere. Har I nydt denne smukke solskinsdag? Jeg tilbragte den første del af aftenen i selskab med to gode kollegaer (én nuværende og én tidligere) på Café Kapers på Østerbro, hvor vi sludrede på livet løs og delte en flaske hvidvin – det var sgu hyggeligt :) Anden del af aftenen blev tilbragt i selskab med Simon – med mere dejlig sludder og god mad. …Jeg har sagt det før og siger det gerne igen; Sommeraftener i København er de bedste!

Inden jeg hopper på hovedet i seng, vil jeg gerne dele med jer hvilke ansigtsprodukter, som jeg bruger dagligt lige for tiden. I går præsenterede jeg jer jo for hvilke hudplejeprodukter, som jeg pt. bruger dagligt (hvis ikke I har set indlægget, så kan I se det her). Der er vist mange gengangere i dette indlæg – sammenlignet med juni-måneds indlæg. Og derfor vil jeg ikke skrive så meget om hver enkelt produkt, men blot liste dem her nedenunder for jer. De fleste af produkterne har de trofaste læsere nemlig allerede stiftet bekendtskab med, da jeg tidligere har blogget om mange af produkterne hver for sig. Jeg vil derfor blot linke til de fleste indlæg, og så kan I læse meget mere der, hvis det lyster :) Hvis ikke, så må I nyde billederne :)

  1. Min yndlings øjenmakeup-fjerner er Matas’ 2-fase Øjenmakeup Fjerner. Den er oliebaseret og fjerner let og skånsomt alt øjenmakeup. Og så koster den ikke ret meget :) (49,95 DKK – men tit på tilbud). Direkte link til den her.
  2. Jeg har tidligere rost Ziajas Goat Milk makeup remover / milk her på bloggen – det er en god makeup-fjerner, som er mild mod huden og efterfølgende efterlader huden blød og lækker. Jeg har skrevet et helt indlæg om den, som I kan læse her.
  3. Et nyt og fantastisk redskab til min ansigtsrense-rutine er FOREO LUNA Plays elektroniske lille rensebold, som effektivt fjerner alle rester af makeup og døde hudceller fra mit ansigt. Den er fantastisk! Læs meget mere om den i mit indlæg lige her.
  4. Jeg har vist tidligere fortalt jer, at jeg skifter meget mellem ansigtscremer. Det gør jeg fortsat, alt efter hvordan min hud arter sig. Efter en sommer med noget sol (trods alt), har den brug for masser af fugt – og det får den fra Ziajas dag- og natcremer, så dem er jeg skiftet over til igen. De består blandt andet af fugtgivende gedemælk. Sounds pretty weird? Tja, det er det heldigvis ikke! læs mere om dagcremen her (blogindlæg).
  5. Hvor dagcremen fra Ziajas gedemælksserie er meget let og luftig, er natcremen lidt tungere og federe – hvilket gør den perfekt som natcreme, efter min mening. Den fugter uden at efterlade min hud fedtet. I kan læse mere om Ziaja Goat Milk natcreme i dette indlæg.
  6. Da min hud stadig er forholdsvis pæn efter masser af frisk luft og solskin, er det ikke så nødvendigt med foundation. Jeg bruger i stedet en lækker bronzer til blot at fremhæve mine ansigtstræk og dække samt ensarte enkelte områder i mit ansigt. Jeg bruger bareMinerals Bareskin Sheer Sun Serum Bronzer. Den kan I læse mere om her (blogindlæg).
  7. Jeg er begyndt at bruge Ellos’ vandfaste volumen mascara, som har været perfekt til mine dage ved stranden. Den er ret våd og meget sort. Jeg glæder mig rigtig meget til at fortælle jer mere om den – og har et indlæg klar snarest. Men indtil da kan I finde den på Ellos’ hjemmeside til 69,- direkte link her.
  8. Jeg er netop begyndt at bruge Rimmels Exaggerate Eyeliner i sort. Den er umiddelbart ret let af styre (thank god!) og nem at rette med, takket være den bløde lille svamp i den ene ende. Jeg elsker en let øjenskygge kombineret med en diskret sort streg til mit hverdagslook. Jeg glæder mig til at fortælle jer mere om denne – men so far so good. Den koster 59,95 DKK og kan købes hos Matas.
  9. Jeg knuselsker jo Vaselines produkter! Og derfor skal I endnu engang introduceres til denne lækre, lyserøde læbebalsam. Med lidt farve i fjæset er det fint med lidt farve på læberne, in my opinion. Denne læbebalsam fra Vaseline giver kysseklar, bløde og velplejede læber, samtidigt med at den giver en diskret, rosa farve. Og så koster den kun 29,95 DKK. Læs mere om den på Vaselines engelske hjemmeside lige her.
  10. Last but no least – et lille vidunderprodukter, som jeg fik i forrige juli-goodieboxen. Olieobsorberende servietter fra Beauty Made Easy. Fungerer ligesom pudder. Læs mere om produktet i dette indlæg. Det er perfekt til varme sommerdage. I kan købe Beauty Made Easy’s Oil blotting sheets på Goodiebox’ webshop – direkte link her. 

Det var alt fra mig i aften. Sov godt. 
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

Ziaja Goat’s milk – milk + toner (makeup remover)

IMG_9002 IMG_9006 IMG_9009 IMG_9008

Kære sødeste læsere. Har I haft en dejlig weekend? Det har jeg! Jeg har slappet af og nydt godt selskab – både fra gode venner og fra min dejlige kæreste.

Jeg har de sidste par uger delt mine anmeldelser med jer af henholdsvis Ziajas Goat’s milk dagcreme og natcreme. I dag kommer min sidste anmeldelse fra denne serie. Jeg håber, at I har fundet anmeldelserne nyttige.

Ziaja Goat’s milk – milk + toner er en rensemælk/makeup-fjerner bestående af gedemælk, E-vitamin og provitamin B5. Produktet lover; at rense huden grundigt for makeup, tone, genopfriske og fugte det yderste hudlag samt pleje og blødgøre irritationer. …Og hvad synes jeg så – lever produktet op til sine løfter? Ja, i aller højeste grad! Produktet er mildt rensende – men effektivt. Mange renseprodukter er simpelthen for hårde ved min hud, så jeg er meget begejstret for denne milde rensemælk. Endvidere oplever jeg min hud blød og velplejet efter brug. Jeg har dog ikke prøvet at bruge produktet uden at anvende dagcreme eller natcreme efter brug. Så hvor meget renseproduktet her plejer og fugter, ved jeg desværre ikke.

Jeg har været meget glad for at bruge Ziajas Goat’s milk – milk + toner – og bruger blot en lille klat på størrelse med en lille mandel om dagen. Dette skønne produkter koster også kun 38 DKK (ligesom dagcremen og natcreme fra samme serie).

Ziaja Goat’s milk – milk+ toner får fem ud af fem stjerner af mig – og meget varme anbefalinger! Jeg er blevet ret begejstret for Ziaja, og vil helt sikkert prøve mig med flere af deres spændende produkter i fremtiden.

I ønskes en dejlig aften. Obs – husk at følge mig på Twitter @Lisevejnoe.
XO Lise

Sponsoreret – produktet er modtaget i gave, dog uden forpligtelser om omtale.

Ziaja Goat’s milk night creme

IMG_9007 IMG_9004 IMG_8999 IMG_9010

…Sidste weekend delte jeg en anmeldelse med jer af Ziaja Goat’s Milk Day Creme – og i samme omgang lovede jeg vist, at anmeldelse af natcremen fra samme brand og serie ville følge… Well here it is. 

Som I kunne læse af indlægget sidste lørdag, så er jeg meget begejstret for Ziaja Goat’s Milk Day Creme – og her adskiller Ziaja Goat’s Milk Night Creme sig bestemt ikke. Jeg er nemlig også ret så begejstret for denne creme! Men derudover, så er de faktisk ret forskellige. Hvor dagcremen er let og luftig, er natcremen ret fed! …Præcis som en natcreme skal være – efter min mening :)

Ziaja Goat’s Milk Night Creme er ligesom dagcremen lavet på gedemælk – og nej, den lugter ikke af ged, den dufter dejligt! – cremen lover effektiv opstramning af huden og anti dehydrering… Nå ja, og så er den anti-wrinkle også, hvilket altid er godt! De af jer som følger bloggen fast, har jo været vant til, at lægge øre (eller øjne) til min evige klagesang om min frygtelig tørre hud i ansigtet. Så som I nok kan forestille jer; var jeg ret spændt på anti dehydreringseffekten – altså hvor effektiv er den, rent fugtmæssigt? SUPER EFFEKTIV! Den er ret fed og det gør også, at den er meget fugtgivende. Min hud opleves derfor plejet og fugtet efter brug. Bevares, mit ansigt ser da også super fedtet ud, når jeg har smurt den på om aftnen – men altså, træerne gror jo ikke ind i himlen, så det er vel fair nok – og at forvente?

Cremen her er uden parabener og anbefales til mænd og kvinder i alderen 25 plus – og ligesom dagcremen koster den kun 38 DKK! Direkte link til Ziaja Goat’s Milk Night Creme her. 

Natcremen fra Ziaja’s Goat Milk line får også fem ud af fem stjerner af mig. Jeg kunne ikke ønske mig mere af en natcreme :) 

XO Lise

Sponsoreret – produktet er modtaget i gave, dog uden forpligtelser om omtale.

Ziaja Goat’s milk day creme

IMG_9003 IMG_9000 IMG_9011

Kære læsere, jeg har glædet mig sådan til at skrive dette indlæg – for det er virkelig et tip, som jeg er så begejstret for at kunne give videre!

Siden jul har jeg brugt dagcreme, natcreme og rensemælk fra mærket Ziaja. Jeg kendte ikke mærket i forvejen og må indrømme, at jeg var noget skeptisk ved tanken om at bruge produkter i mit ansigt som indeholdte gedemælk. Så lad mig først og fremmest lige få dette af banen: Nej, de lugter ikke af ged! De dufter tværtimod rigtig dejligt – mildt og ikke for parfumeret (indrømmet: Jeg var ekstremt nervøs, da jeg åbnede produkterne og duftede til dem – men jeg kunne heldigvis ånde lettet op).

Jeg vil glæde mig til at dele anmeldelse af alle tre produkter med jer, men i dag er mit fokus på dagcremen. Og anmeldelsen, ja – den er faktisk blevet ret markant…

DETTE ER DEN BEDSTE DAGCREME JEG NOGENSINDE HAR HAFT! Det er den virkelig. Konsistensen er så lækker! Den er let og luftig – uden at være for tynd – præcis som en dagcreme skal være. Og den fedter ikke. Produktet lover, at have en udglattende effekt mod rynker, envidere giver den fugt og lindrer irritation. Som jeg tidligere har skrevet herinde, har jeg ret tør hud i ansigtet, men med denne creme oplever jeg faktisk en positiv forandring. Min hud er mindre irriteret og slet ikke så tør som normalt. Om mine rynker er mindsket eller ej (de er heldigvis ikke så talstærkt repræsenteret i mit ansigt), kan jeg ikke sige med sikkerhed. Men jeg ser klart en effekt mod det bedre – jeg oplever min hud pænere.

Som I kan læse jer frem til, er jeg virkelig glad for Ziaja’s dagcreme her. Og jeg er ekstra begejstret over, at kunne give dette tip videre. Specielt fordi dagcremen kun kostet 38 DKK! Ziaja’s mange spændende produkter kan købes på www.ziajashop.dkdirekte link til dagcremen her. …Det er sgu lidt svært, at skrive en troværdig anmeldelse, når man er så begejstret for produktet, som jeg er. Det lyder jo som om, at hvert ord er købt og betalt. Det er på en eller anden måde nemmere, at være troværdig i sin anmeldelse, hvis den ikke er 100 procent positiv – og endnu mere hvis man lige giver en lille sviner med på vejen. Det gør jeg ikke. For jeg har intet at indvende ved dette produkt. Ziaja’s dagcreme er fantastisk, det synes jeg virkelig (på trods af, at jeg ingen anelse har om, hvordan man udtaler Ziaja). 

Ziaja Goat’s milk dagcreme får fem ud af fem stjerner fra mig – og de varmeste anbefalinger! 

XO Lise

Sponsoreret – produktet er modtaget i gave, dog uden forpligtelser om omtale.