The Jewellery Room SS17 / BJØRG

BJØRG (1) BJØRG (2) BJØRG (3)

Ej, vi har bare haft den dejligste aften! Er der noget bedre end sommeraftener i København? Det tror jeg næppe. Simon og jeg hoppede på cykler, da jeg kom hjem fra arbejde – og cyklede via den nye cykelbro fra Nyhavn til Papirøen for at mødes med min lillebror og Simons ældste lillebror plus kæreste – og deres enormt søde lille datter / Simons vidunder af en niece. Vi fik os lidt forskelligt (og mega lækkert!) street food + cheesecake. Hvis I endnu ikke har været forbi Københavns Street Food court på Papirøen så se at komme afsted! Det er for fedt og lækkert.

…Mere om dejlige København: I sidste uge var der jo Copenhagen Fashion Week. Desværre har jeg ikke helt haft tid (eller overskud) til at suse rundt blandt glamourøse events og shows denne sæson, så jeg måtte udvælge mig mine absolut favorit arrangementer og prioritere dem. Det blev til Tommy Hilfiger brunchen og The Jewellery Room. Til The Jewellery Room udvalgte jeg mig tre smykkedesignere, som præsenterede de tre smukkeste kollektioner – efter min mening. I går kunne jeg vise jer billeder fra Mumbai Stockholms kollektion og udstilling. I dag vil jeg gerne vise jer de fedeste halskæder, fra et brand som jeg ikke kendte – men som jeg helt sikkert vil holde et vågent øje med.

Brandet hedder Bjørg (eller Bjørg Jewellery) og er et norsk smykkebrand, som har eksisteret siden 2004. Designeren bag brandet Bjørg Nordli-Mathisen begyndte og lærte sit håndværk som guldsmed i Indien men lader sig inspirere af den utilregnelige natur fra hendes norske barndomshjem. Hendes smykker er blevet båret af ret mange seje celebs – heriblandt David Bowie, Madonna, Rihanna og Robyn. Det er da rimelig sejt?! Foruden de her smukke halskæder, som I kan se på billederne, laver hun også mange andre enormt flotte og også enormt anderledes smykker, som jeg ikke oplever, at man ser andre steder. Halskæderne på billederne koster fra omkring 5.000,- til 24.000,- danske kroner.

I kan læse mere om Bjørg Jewellery og se hendes seje smykker på www.bjorgjewellery.com.

Sov godt.
XO Lise 

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *