Tilbage…

Hej Kære Læsere :)

Pyh, så gik der næsten en hel måned før jeg fik opdateret! I am so sorry! Jeg har bare haft så sindsygt meget at se til, som jeg har måttet prioritere on the top of my list.

Kender I det, at i december tænkte jeg “Pyh, okay, stress, jeg skal bare lige igennem december måneds julestress, nytårsarrangement og have afviklet fødselsdag + afleveret bacheloropgaven – så får mit liv lige så stille ro på igen”. Og det hele klappede sørme i December, så jeg gik ind i Januar med indstillingen: “Jeg skal bare lige have 100 procent styr på det her bachelorforsvar, have afviklet et enkelt fødselsdagsarrangement og ikke mindst få arrangeret koordineringen af Københavns modeuge for jegelskermode.dk – og så kan jeg afslappet tage til modeuge 29. januar – det bliver godt!” – Og det blev godt! Mit bachelorforsvar gik rigtig fint! Jeg fik afholdt fødselsdag for den ene side af familien, arrangeret modeugen for jegelskermode.dk – så vi formåede at dække alle arrangementer vi var inviteret til (hvilket ikke var så lidt!!!) og jeg kom til Københavns evigt skønne modeuge OG så fik jeg endda fejret min søde Far som fyldte år i Januar. Jeg kom igennem januar og tænkte: “Februar! Februar bliver måneden hvor jeg får stressniveauet ned og bliver total overskudsagtigt – Jeg skal bare lige have afviklet modeugen for jegelskermode.dk med mine egne artikler, billedbank+pressemateriale til de resterende skribenter, kontakte PR-bureauerne og søøørme om ikke jeg skal have styr på sponsorater til den kommende Nordisk Revy 2013 og så skal min mor jo også lige fejres med en tur til KBH + Hjørring og så skal der vis også sammensættes magasin til jegelskermode.dk … Men derefter! Så gear’e jeg ned ;)” … Og sørme om ikke modeugen er ved at være 100 % afviklet for jegelskermode.dk – vi mangler bare at udgive magasinet, som er lige om hjørnet! Alle sponsormails er sendt ud og rykket for svar til Nordisk Revy 2013, min mor blev fejret og jeg er startet på studiet igen… Så det blev ikke lige februar der blev min slap-af-måned… Måske det bliver marts :)? Men uanset – undskyld jeg har været så fraværende, men som ansvarshavende hos jegelskermode.dk under Københavns modeuge, har jeg naturligvis været nødt til at prioritere dette højest – og jeg har nydt det!

I dag vil jeg vise jer lidt billeder fra min modeuge i København – billederne er fra onsdag :) Lidt sent – but better late than never ;) Riight ?

Onsdag 30. januar 2013

Jeg var så heldig at have min dejlige veninde Pernille med til modeugens første show :)

Modeugens første show var Edith og Ella på Nimb – hvor bl.a. skønne Jim Lyngvild var placeret på første række :)

Pressebillede. Edith og Ella præsenterede som altid en romantisk og fantastisk kollektion. I kan læse min anmeldelse af showet på jegelskermode.dk ved at klikke her :) Og der er naturligvis også masser af skønne billeder!

Efter Edith og Ella showet smuttede jeg videre til den officielle pressekonference for Københavns modeuge, som smukke Eva Kruse afholdt. I kan læse om pressekonferencen på jegelskermode.dk ved at klikke her – Dette indlæg har jeg også forfattet ;) Her kan I bl.a. også se billeder af vores skønne indenrigsminister, som også talte til pressekonferencen.

Efter pressekonferencen smuttede jeg videre til Kopenhagen Fur showet, hvor jeg sammen med min smukke veninde Simone nød showet. Vi sad på anden række – foran os sad bl.a. Jim Lyngvild, Andrea Elisabeth Rudolph, Christian Bitz og Ida Wohlert. Du kan læse min kollega Christians anmeldelse af Kopenhagen Fur showet på jegelskermode.dk ved at klikke her. Showet bestod i år udelukkende af herretøj! 

Efter Kopenhagen Fur showet sprang jeg på pressebussen og kørte videre til Whiite showet, som GrenaaBuchard stod for :) Whiite præsenterede en meget casual-cool kollektion – som I kan læse meget mere om på jegelskermode.dkklik her for at komme direkte til artiklen. På frontrow sad bl.a. Medina, Saseline Sørensen og Eva Kruse.

Efterfølgende mødtes jeg med min søde kollega Louise for at se Stine Ladefoged show på Børsen. Hos Stine Ladefoged var der, som i sommers, masser af bombastisk flet :) I kan læse Louises anmeldelse af showet på jegelskermode.dk eller ved at klikke her :)

Herefter tog vi videre til et flot efterårs- og vinter show på Rådhuset hvor SAND præsenterede deres AW13 kollektionen – som var super cool, sexet og sofistikeret! … I kan læse Louises anmeldelse af showet på jegelskermode.dkklik her :)

Efter SAND showet mødtes jeg med min skønne kollega Cecilie, som jeg fulgtes med til Freya Dalsjø show – også på Rådhuset. Endnu engang var jeg vildt imponeret over Freya Dalsjø’s arbejde med materialer! En virkelig sej og futuristisk kollektion. Læs min anmeldelse af showet herjegelskermode.dk – og se flere billeder :) Bl.a. af en pink pelsjakke!!!

Efter Freya Dalsjø showet skulle Cecilie og jeg have været videre til Henrik Vibskov showet på Børsen – men vi endte med at droppe det på grund af virkelig dårlig planlægning og tilrettelægning fra arrangørernes side – pinligt! Vi ventede i stedet i pressebussen og tog videre til National Museet hvor Rikke Hubert afholdte sit smukke show! Det var simpelthen magisk og fortryllende! Og vi var helt overvældet at den intime og skønne stemning! Sikke en oplevelse :) Du kan læse Cecilies anmeldelse af showet på jegelskermode.dk ved at klikke her :)

 

Så intet mindre end 7 shows og én pressekonference blev det til onsdag :) Og så var modeugen sørme også skudt i gang for mig!

Jeg håber allerede i morgen at kunne dele mine oplevelser fra modeugens torsdag med jer :)

 

Hav en rigtig dejlig dag alle <3

XOXO Lise

Bookmark permalink.

Én Kommentar

  1. Jeg sidder nu også og kigger tilbage på modeugen. Sikke endnu en skøn oplevelse, kunne jo leve i den stress rus!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *