Vacay beauty essentials #3 – Urtekram Aloe Vera Gel

billede-30-09-2016-11-19-39 billede-30-09-2016-11-19-48 billede-30-09-2016-11-20-04
Urtekram Aloe Vera Gel 44,95 DKK hos Goodiebox.

Kære læsere, et kort hej her fra det solbeskinnede Sardinien. Vi har nydt endnu en dag ved den smukke strand og besøgt byen Alghero, tæt ved hvor vi bor. Byen var enormt hyggelig – og klart et besøg værd hvis man er på Sardinien. …Men nu til dagens emne, for ingen solbadning uden aftersun ;)

Nogle af jer husker måske, at jeg i juli viste jer en toplækker Aloe Vera Gel fra Urtekram i forbindelse med juni-måneds Goodiebox. Den havde jeg fornøjelsen af at bruge i sommers – og den er blevet en absolut musthave i min beauty box, når min hud skal plejes i forbindelse med solbadning. Heldigvis har jeg en halv tube tilbage endnu, og den er naturligvis kommet med på ferie.

Den kan varmt anbefales som aftersun lotion – og på trods af konsistensen som gel er den let at smørre ud. Aloe veraen hjælper huden med at regenerere og virker desuden kølende. Derudover indeholder denne gel hexapeptider, som er en kæde af aminosyrer, der virker opstrammende og booster dannelsen af både kollagen og elastin. Nå ja, og så skader det da heller ikke at Urtekrams produkter er 100 % økologiske.

Urtekrams Aloe Vera Gel koster 44,95 DKK og er blevet min nye yndlings aftersun lotion! Varme anbefalinger herfra.

XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *