Zenz Oil Treatment Healing Sense No. 98 (hår- og kropsolie)

sponsoreret
zenzolie (1)
zenzolie (3) zenzolie (4) zenzolie (5) zenzolie (2)
Zenz Oil Treatment for hair & skin healing sense no. 98

Hej og godaften smukke læsere. Jeg ved, at klokken efterhånden er mange, men jeg synes simpelthen ikke, at I skulle snydes for to blogindlæg på én weekend. Simon og jeg kom hjem fra Nordjylland for halvanden times tid siden – og vi er begge ret smadret! Vi var i byen i Aalborg i går for at fejre min smukke lillesøster, som netop er fyldt 22 år.

Jeg er heldigvis ikke for smadret til at fortælle jer om en ny skøn hårolie, som jeg er begyndt at bruge. Det er faktisk en kombineret olie, som både kan bruges til håret og kroppen. Men efter at have prøvet begge dele, vil jeg anbefale jer blot at bruge den i jeres hår, da den har ret svært ved at trænge ind i huden og dermed fedter flere timer efter. I håret er den til gengæld fantastisk!

Olien er fra det økologiske hårplejemærke Zenz og hedder ‘Oil Treatment Healing Sense no. 98‘. Den er lavet på 100% økologiske ingredienser, som koldpresset avocado- og abrikoskerneolie. Begge dele virker plejende og er rige på vitaminer og mineraler. Olien genopbygger hårstråene – både indvendigt og udvendigt. Takket være abrikoskerneolien dufter produktet forholdsvis stærkt – men godt!

Jeg har brugt den i mine spidser hver dag i et par måneder, og jeg ser klart en forbedring, når jeg bruger olien. Den er MEGET fedtet, og derfor skal I sørge for kun kun kun at bruge den i jeres tørre spidser. Den er fantastisk til tørt og slidt hår, som mit. Desværre, ser jeg ikke en længerevarende effekt ved brug af olien, men til gengæld en stor øjeblikkelig effekt.

Zenz Oil Treatment no. 98 får tre ud af fem stjerner af mig til brug som hårolie. Det er fantastisk, at den kun består af naturlige økologiske ingredienser og den er effektiv. Jeg er også begyndt at bruge den som “natcreme” til mine hårspidser, og den er den også helt perfekt til. Zenz produkterne forhandles hos udvalgte webshops samt i Zenz’ egne saloner.

Så hvis I vil have naturlig, effektiv hårpleje, så vil jeg klart anbefale jer denne olie.

Sov godt. 
XO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *