2. Advent give away: M. Cosmetics blending sponges

img_5001 img_5005 img_5027 img_5020 img_5018 img_5028 img_5009

Kære søde læsere. Glædelig 2. advent. Jeg håber, at jeres weekend har været dejlig – og fortsat er det. Jeg tilbragte fredagen med Simon, hvor vi havde os en sen date night på Café Bopa med lækre moules frites, vino og cocktails. Det var simpelthen sådan en skøn aften, total spontant… Hvis I følger mig på Instagram (@LiseVejnoe), har I nok allerede set et par billeder derfra. Har I forresten nogensinde læst min anmeldelse af Café Bopa her på Østerbro? Hvis ikke, så kan I læse den lige her.
– I går var Simon til julefrokost på D’Angleterre (og ja, jeg er da misundelig – det havde vist været utrolig lækkert). Jeg havde besøg af min skønne veninde Camilla – vi spiste gnocchi (opskriften er på vej), drak vino og sludrede en hel masse. Så alt i alt har min weekend været SÅ dejlig.

Vi har jo lidt af hvert, som vi skal nå omkring her på bloggen i dag. Som I nok kan regne ud – ud fra overskriften – har jeg endnu en give away, som jeg glæder mig til at fortælle jer om. Derudover, skal vinderen fra forrige uges give away naturligvis også annonceres.

Vinderen af 1. Advent give away: OGX Coconut water
Først og fremmest tusind tak til alle som deltog i årets første advents-give away og for jeres mange søde kommentarer. Vinderen af et lækkert sæt OGX Beauty Coconut water hårpleje (shampoo, balsam og oliespray) er Louise (kommentar nr. 4). Tillykke Louise, jeg håber, at du bliver glad for sættet. Sættet har en værdi af 270,- og kan ikke ombyttes til kontanter. Vinderen får direkte besked pr. mail (så sørg for at holde øje med din mailbox Louise) – præmien sendes direkte til vinderen. Hvis I har lyst til at læse mere om OGX Coconut water-serien, så kan I læse min anmeldelse af OGX Coconut water shampoo & conditioner her og OGX Coconut water Hydration Oil-spray her.

2. Advent give away: M. Cosmetics blending sponges 
Jeg er for nyligt selv begyndt at bruge blending sponges (/makeup svampe) i stedet for pensler, når jeg lægger min makeup. Jeg har ellers længe været en “pensel-pige”, men jeg må indrømme; at sponges er helt og aldeles fantastiske til at lægge foundation med. Jeg vil enormt gerne høre fra jer kære læsere – bruger I sponges? ja eller nej? Og hvis ikke, kunne I så have lyst til at prøve dem? Nu får I i hvert fald muligheden for det. Jeg har nemlig fået lov til at udlodde fem lækre blending sponges fra M. Cosmetics til en samlet værdi af 250,-

Blending sponges kan bruges til både foundation, concealer og cremeblush – og er rigtig god til at skabe et naturligt resultat. How to you ask? Start med at fugte din svamp – enten med vand eller lidt ansigtsolie, så svampen udvider sig. Hvis du bruger vand, så sørg for at trykke overskydende vand ud af svampen med et let tryk (sådan så svampen efterfølgende opleves luftig og let fugtig). Når jeg bruger en blending sponge til at lægge foundation, putter jeg foundation på de ønskede områder (på huden) og dupper løs med svampen indtil, at jeg er tilfreds med resultatet. Man kan også putte en klat foundation på håndryggen og anvende herfra. Husk, at den spidse ende af spongen er optimal at bruge omkring øjnene. Hvis du bruger en blending sponge til cremeblush, så pas på med ikke at putte for meget på svampen på én gang.

I denne uge kan I vinde fem blending sponges fra M. Cosmetics her på bloggen: Trendy Precision Sponge, Trendy Airbrush Sponge, Pro Blending Sponge og 2 x Pro Blending Mini Sponges – alle består af blødt latex-frit materiale. For at deltage i konkurrence skal I gøre følgende:
– Følg Lises Blog på Facebook: @LisesBlogDK – direkte link her
– Følg Club Matas på Facebook: @ClubMatas – direkte link her.  
– Kommenter på dette indlæg, at du har deltaget (Obs – find kommentarfeltet lige over overskriften på dette indlæg (der hvor der står kommentarer)). 

Jeg finder én vinder af hele sættet af 5 blending sponges, som annonceres her på bloggen næste søndag (11. december). Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.

Rigtig god søndag. 
XO Lise

Sponsoreret

Bookmark permalink.

Kommentarer

  1. Deltager

  2. Har deltaget <3
    Jeg købte engang nogle billige sponges, som desværre ikke gav det resultat jeg havde håbet på (det man nu kan forvente af en stk pris på 20kr ;)).. Så jeg kunne virkelig godt tænke mig dette søde sæt, og håbe på mere held og uden tvivl en bedre kvalitet!

    • Hej Kimmie. Mange tak for din kommentar og deltagelse i give away’en.

      Som nævnt i indlægget, så har jeg faktisk ikke så meget erfaring med makeup svampe – jeg har tidligere primært brugt pensler. Men jeg er rigtig glad for at bruge svampene her fra M. Cosmetics til specielt foundation. Så jeg synes i hvert fald, at de her er super. Dog er mit sammenligningsgrundlag jo ikke det store :)

      Held og lykke i konkurrencen og tak fordi du læser med. KH Lise

  3. Deltager gerne

  4. Jeg har faktisk overvejet at prøve Sponges, så det ville da være perfekt :-D

  5. Jeg bruger ikke sponges, men jeg er sikker på, jeg vil elske dem :-) <3

  6. Ej hvor lækkert!

  7. Jeg har en fra Real techniques som jeg synes er god, men den begynder at blive slidt ud og har pletter efter langvarit brug. Denne slags svampe synes jeg er gode til at få en jævn make-up på huden.
    Vil gerne vinde det fine sæt da jeg kunne bruge forskellige svampe til forskellige ting, hvilken nok er en god idé. At have en til foundation, en til concealer og en til blush mv. De ser interessante ud i formen så de kan komme ind i krogene =)
    Glædelig jul

    • Kære Helene Li. Mange tak for din kommentar. Det lyder spændende med svampen fra Real Techniques. Jeg vidste faktisk slet ikke, at de lavede svampe også – men jeg har hørt rigtig gode ting om deres børster.

      Held og lykke i konkurrecen. Og tak fordi du læser med.

      Rigtig glædelig jul til dig også. KH Lise

  8. GLÆDELIG DECEMBER <3

  9. Jeg er et skarn og bruger fingrene, hvilket jeg gerne vil vænnes af med :)

    • Haha Hej Mie, tak for din kommentar. Jeg plejede også at bruge fingrene – nogle gange er det sgu bare hurtigere. Men resultatet ved brug af foundation bliver klart flottere med disse makeup-svampe efter min mening :) Held og lykke i konkurrencen. KH Lise

  10. Caroline Stadsbjerg

    Jeg deltager!

  11. Glædelig 6. december. Jeg bruger ikke selv foundation, så hvis jeg vinder ville jeg give dem til min veninde. Jeg har ikke set hende længe og jeg synes, hun fortjener en lille gave. Det ville hun blive glad for <3

    • Kære M. Mange tak for din kommentar og også glædelig 6. december til dig. Det er vel nok pænt af dig at tænke på din veninde. Held og lykke i konkurrencen. KH Lise

  12. Jeg deltager og krydser fingre!

  13. Jeg bruger normalt vatrondeller, haha, men ville elske disse sponges :)

    • Hej Marie. Tak for din kommentar. Konkurrencen er faktisk slut tidligere i dag. Men du er meget velkommen til at deltage i min nye konkurrence som du finder i dagens blogindlæg. Tak fordi du læser med. De bedste hilsner Lise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *