Boost din hud med lidt ekstra glød // M2 Beauté Ultra Pure Solutions Vitamin C

vitamincm2 (1) vitamincm2 (2) vitamincm2 (3) vitamincm2 (4) vitamincm2 (5)M2 Beauté Ultra Pure Solutions Vitamin C Facial Nano Spray, 75 ml, 750,- 

Hej smukkeste læsere. My oh my! Sikke en uge! Den har været travl, men også fantastisk spændende! I denne uge har mit arbejde tilladt mig at arbejde med Statens Naturhistoriske Museum, som netop nu udstiller en vidunderlig, aktuel og eksklusiv udstilling ved navn Fashioned from Nature. Hvis du ikke har booket hele din påskeferie endnu, så er udstillingen ikke bare et besøg værd, den er et must! Zac Posen, Jean Paul Gaultier og Stella McCartney er blot nogle af bidragsyderne til den spektakulære udstilling. Personligt, var jeg særligt imponeret af danske Laura Baruëls grønne bidrag.

Men nok om fantastiske Fashioned from Nature og mere om dagens emne, som blot er et kærligt tip fra min side af. Personligt, holder jeg rigtig meget af lidt glød på min hud – og da mit lyse hår er helt naturligt, følges det hånd i hånd med en lys og sart hud, der ikke så nemt bliver solbrun. Derfor snyder jeg, alt hvad jeg kan. Jeg bruger selvbruner og så er jeg rigtig glad for C-vitaminsbehandlinger. C vitamin er et rigtig godt middel til at give din hud en naturlig glød. Det skyldes C vitamins evne til at booste hudens egen produktion af kollagen, som sikrer en frisk og fast hud – og lidt ekstra og sund glød.

Jeg har tidligere skrevet om M2 Bautés Facial Nano Sprays her på bloggen (link her) – men hvis du ikke har læst det, så lad mig lige kort fortælle jer om dem igen. M2 Beautés Facial Nano Sprays er ansigtsserum på spray – det vil sige, at den skal under din dag- og/eller natcreme. Disse er innovative, plejende serum udviklet med nano teknologi, så ingredienserne er en milliontedel skalleret ned, for at kunne virke i samtlige af hudens lag – også de nederste. Du vil nok opleve den i stil med en mist, og sådan kan den også bruges – men det er en serum.

Det er absolut den nemmeste måde, at få sin serum på – og hvis du, ligesom jeg, går og ønsker dig lidt ekstra glød, nu hvor foråret og sommeren begynder at nærme sig, så er C vitamin kombineret med selvbruner et rigtig godt bud…

Husk altid at købe dine M2 Beauté produkter hos en autoriseret M2 Beauté forhandler – kig efter det officielle forhandler-mærke ;)
XO Lise 

PPS: Dette produkt er ikke sponsoreret, men modtaget i forbindelse med min tidligere stilling som Marketing- & Communications Manager hos Brands of Beauty ApS. 

Rosa suede i Hjørring // Outfit

Hårbånd: Goodiebox / Skjortebluse: MbyM / Jeans: Global Funk / Strømper: Message / Støvletter: Shoe the Bear / Øreringe: Maria Black / Neglelak: Nailberry – Au Natural

Hej babes. Jeg tager lige en kort pause fra rengøringen for at sige hej til jer. Jeg håber, at starten på jeres uge har været skøn skøn. Personligt, har jeg haft lidt en lang mandag – men pyt med det, den har heldigvis også været spændende.

Jeg vil snart til at se dyner – så derfor vil jeg gøre det kort her til aften. Jeg vil blot vise jer de outfitbilleder, som jeg lovede jer i går, da jeg fortalte om mine nye ruskindsstøvletter fra Shoe the Bear. I kan læse mere om støvletterne her.

Outfitbillederne har min aller kæreste lillesøster taget. Skjorteblusen er en gave fra min helt fantastiske veninde Charlotte. Jeg er sgu omgivet af dejlige mennesker, hvis sandheden skal frem ;)

Vi ses venner.
XO Lise 

New in: Forårsfriske støvletter fra Shoe the Bear


Shoe the Bear Agnete Mix støvlette 539,55 DKK hos Booztlet.com

Hej og godaften søde venner. Jeg håber, at jeres weekend har været dejlig? Min har mere eller mindre stået på forårsrengøring – men det er sgu også meget rart, synes I ikke? Jeg holder virkelig meget af min lille lejlighed, når den er helt nyrengjort.

Og apropos ting jeg holder meget af, så vil jeg springe direkte til dagens emne; nemlig mine smukke, lyserøde støvletter fra Shoe the Bear. Jeg må nok indrømme, at de er ikke helt nye mere. Jeg fik dem i julegave af mine kære forældre – men de er ret perfekte her til foråret, synes I ikke?

Nogle af jer kan måske genkende modellen? Jeg har nemlig samme støvlette bare i sort ruskind ;) Dem kan I se, ved at følge dette link.

…Som sagt er støvletterne jo fra jul – og det betyder, at I kan finde dem på udsalg flere steder nu. Det billigste sted som jeg lige kunne spotte dem hos, var hos Booztlet.com, hvor de er nedsat fra 1.199,- til 539,55 DKK – det er et ret godt tilbud ;)

Det var alt, jeg ville vise jer for i dag. I morgen skal I få lov til at se, hvordan jeg bl.a. styler støvletterne her.

Rigtig god aften. 
XO Lise 

To nye fredagsfavoritter fra Beauty Blender

sponsny1affilinksnyny

Beauty Blender Power Pocket Puff 109,- hos Nicehair.dkBeauty Blender Defender 79,- hos Matas

Hej og godaften aller kæreste læsere. Jeg er helt færdig her om fredagen, så jeg springe direkte til sagen og gøre det kort. Jeg har nemlig fundet to nye og ret fikse beauty-favoritter til jer, som jeg tænkte, at I skulle have lov til at se her til aften.

Det første er den smarte Beauty Blender Power Pocket Puff – en smart lille applikater, som du kan have med på farten eller lade pynte hjemme på badeværelseshylden. Den lyserøde plys-side samler pulveret let op, fordeler det jævnt ud når makeuppen skal sættes og efterlader huden med et blødt og flot resultat. Den anden side er af fløjl og giver et mere dækkende resultat og er perfekt til en hurtig touch-up i løbet af dagen. I kan shoppe den hos Beauty Blenders forhandlere landet over – bl.a. hos Nicehair.dk til 109,-. Personligt, er jeg ret vild med plys-siden, den giver virkelig et flot finish!

Jeg har tidligere skrevet om Beauty Blenders’ Blotterazzi, men mest kendt er de jo nok for deres gode makeup-svampe, kaldet beauty blenders. Hvis du er fan af dem, så vil du elske den nye Blender Defender, som er perfekt til dig og mig, der vil have vores beauty blender med i tasken til et lille touch-up med foundationen i løbet af dagen. Men svampene bliver fyldte med foundation og er ikke sådan lige bare at smide i tasken… Den nye Blender Defender beskytter din makeupsvamp i tasken og sørger samtidigt for, at den ikke smitter af på resten af taskens indhold. Denne anti-mikrobielle silikone æske fra Beauty Blender koster 79,- og kan bl.a. findes hos Matas. Smart ikke?

Rigtig god fredag aften venner. 
XO Lise

Prep din hud til sommer og sol – og hjælp gløden lidt på vej…

sponsny1

Beauty Bear Tan Vitamins, 60 stk., 249,- 

Kære søde læsere. Da jeg var i Marrakech spiste jeg op til og under ferien Beauty Bear Tan Vitamins – og det er jeg virkelig glad for, at jeg gjorde! Det er efterhånden tre måneder siden, at jeg kom hjem fra Marrakech, så mon ikke det er ved at være tid, til jeg fortæller jer om de skønne små Beauty Bears, der i aller højeste grad gavnede min hud? …Og særligt nu hvor forårsvejret har meldt sin ankomst i DK og vi alle sammen lige så stille begynder at klæde os i liidt mindre tøj og vise liidt mere hud – så må den hud vel egentlig gerne være lidt solbrun, ikke?

Beauty Bear er veganske vitaminformularer i søde små vingummibamser, der gavner dig på den ene eller den anden måde. Personligt, har jeg kun prøvet deres Tan Vitamins, så det er de eneste, som jeg kan sige god for – men dem er jeg til gengæld også ret vild med! Deres formål er at forbedre huden, så den bedre tager imod solens stråler, så din og min tan ikke blot holder længere, men også beskytter huden mod solskoldning. Og endda helt og aldeles uden kunstige sødemidler, farvestoffer eller konserveringsmidler, og er udelukkende bestående veganske ingredienser. Ret sejt!

Hvordan virker de? Beauty Bear Tan Vitamins er en velformuleret kombination af Betacaroten og C-vitamin fra Acerola. Det anbefales at starte fire uger inden du udsættes for sol, for at få den bedst mulige virkning. Jeg startede dog først to til tre uger før, og det gik sgu meget godt. Fortsæt med at spise de små Beauty Bears mens du udsættes for solens dejlige stråler. Så får du mest muligt ud af solens stråler samtidig med, at du beskytter din hud mod at blive solskoldet. Særligt sidstnævnte oplevede jeg i aller højeste grad. Normalt, bliver jeg næstenaltid rødlig, når jeg solbader, uanset solcreme. Det gjorde jeg ikke i Marrakech – og det må simpelthen skyldes Beauty Bear og et godt forbrug af solcreme, naturligvis.

Den hemmelige ingrediens er Acerola, som du måske kender som en lille superfood – men hvad er det egentlig? Det er et lille bær, der indeholder naturlig C-vitamin, som hjælper huden med at danne ny kollagen og beskytter huden mod oxidativt stress. C-vitamin er nødvendigt for at danne aminosyrer, som indgår i hudens kollagen. Kollagen er den stærke bestanddel i både bl.a. sener, men vigtigere i hår, negle og hud. Når huden ældes, bliver huden rynket, fordi dannelsen af kollagen mindskes med alderen. Kollagen nedbrydes også af UV-stråler fra solen. C-vitamin er derfor vigtigt for at vedligeholde niveauet af kollagen, som er nødvendigt for at vedligeholde huden. Beauty Bear TAN Vitamins er derfor et ideelt tilskud til at opnå et flot og vedvarende tan, samtidig med, at du beskytter og vedligeholder din hud.

Beauty Bear Tan Vitamins får de varmeste anbefalinger herfra. 
XO Lise

bareMinerals Ageless Genius Firming & Wrinkle Smoothing Neck Cream

sponsny1
bmneck (1)
bmneck (2) bmneck (3) bmneck (4)
bareMinerals Ageless Genius Firming & Wrinkle Smoothing Neck Cream, 50 g, 420,- hos Magasin

Hej og godaften aller sødeste læsere. Åh, efter en lang arbejdsdag så tænkte jeg, at jeg lige ville smutte her forbi og sige hej til jer. Jeg håber, at I er godt halvvejs gennem ugen og nyder det smukke solskin. Det gør jeg. Jeg kan ikke gentage nok gange, hvor herligt jeg synes det er, at cykle langs søerne på arbejde i solskin.

…Nå ja, og har I fulgt med på Instagram? Hvis I har, så har I måske set, at jeg er blevet klippet. Det lange hår er røget og jeg har fået en smuk page – hvis jeg selv skal sige det. Det var hos This is so Estella på Frederiksberg. Jeg glæder mig til at fortælle jer meget mere om det i weekenden – og ikke mindst vise jer billeder! Indtil da, må I følge med på Instagram @LiseVejnoe.

Ageless Genius Firming & Wrinkle Smoothing Neck Cream 
Vi skal fortsætte, hvor vi slap i tirsdag, med anmeldelse af bareMinerals’ Ageless Genius serie. Jeg har nemlig haft fornøjelsen af at teste tre produkter fra serien. Hvis du ikke har læst med i de seneste to indlæg, så smut lige tilbage og læs om øjencremen og serummet først.

Fælles for seriens produkter er, at de alle har til formål at virke anti-ageing på huden. Serien er særligt velegnet til 40 + … Men det er aldrig for tidligt at starte med at pleje og forebygge, hvis du spørger mig. Og i en alder af 29 er det i hvert fald slet ikke for tidligt… Seriens produkter indeholder et kraftfuldt kompleks af guld og peptider, der lover at reducerer fine linker og rynker samt effektivt arbejde på at forbedre hudens fasthed, spændstighed og elasticitet, samtidigt med at de blødgør og giver en smuk udstråling.

…Så det hele lyder jo skønt skønt skønt. Alligevel har mine oplever med produkterne i serien været lidt blandet, som I har kunnet læse… Og hvad synes jeg så om den flotte Neck Cream? Først og fremmest synes jeg produktkonceptet er genialt! Jeg har længe brugt min dyre ansigtscreme på både hals og dekolletage, men hvorfor egentlig ikke have en creme særligt til disse par specielle områder, som bestemt også kræver anti-age pleje! Så ros for overhovedet at lave sådan et produkt, bareMinerals!

Cremen lover at bekæmpe alderstegn på hals og dekolletage samt forbedre hudens udseende på blot 2 uger. Dette er taget være et stærkt kompleks af guld mineraler og aldersforebyggende peptider, der styrker hudens kollagen og reducerer synligheden af rynker og linjer. And call me crazy, but I think it works! I starten var jeg egentlig lidt i tvivl om, hvorvidt cremen gjorde en forskel? Den tvivl blev så fuldstændig gjort til skamme, da jeg holdt op med at bruge cremen igen og hurtigt kunne se en ærgerlig forskel. Og derfor får bareMinerals’ Ageless Genius Firming & Wrinkle Smoothing Neck Cream tre ud af fem stjerner af mig. Jeg synes, den er rigtig god! Men lidt dyr af en neck cream at være (420,-)… Obs! Den er dermatologisk testet.

Det var alt for denne gang venner og Ageless Genius serien fra bareMinerals. Men smut forbi deres hjemmeside bareminerals.co.uk og læs mere om alle deres milde, flotte og lækre anti-age produkter – eller hop forbi deres afdelinger i Magasin.

XO Lise

bareMinerals Ageless Genius Firming & Wrinkle Smoothing Serum

sponsny1
baremineralsserum (1)
baremineralsserum (2) baremineralsserum (3) baremineralsserum (4) baremineralsserum (5) baremineralsserum (6) baremineralsserum (7)
bareMinerals Ageless Genius Firming & Wrinkle Smoothing Serum, 30 ml, 635,- hos Magasin

Hej og godaften sødeste læsere. Jeg håber, at I har haft en dejlig start på ugen. Det har jeg. Selvom, der var koldt i morges, så var det altså ret skønt at cykle gennem Fælledparken og langs søerne til Gammel Kongevej. Det er virkelig den dejligste cykeltur på job. Og så har min dag på job også bare været skøn skøn skøn! Så der er nothing but smiles herhjemme.

Og apropos smil, så skal vi fortsætte vores snak om bareMinerals’ flotte Ageless Genius serie, som jeg har testet i et par måneder. Hvis I ikke fik læst med i går, så smut lige tilbage og læs om øjencremen fra samme serie samt den korte intro til serien. Så giver dagens produktanmeldelse meget mere mening (…håber jeg i hvert fald). 

Ageless Genius Firming & Wrinkle Smoothing Serum
Som I kunne læse i går, så var jeg ret glad for den lækre øjencreme fra denne serie… Og heldigvis for det da, for trods et utrolig smukt ydre, så er jeg faktisk ikke særligt imponeret af denne ansigtsserum.

Ligesom resten af serien, så er produktet beriget med guld mineraler, der virker anti-ageing på huden. Herudover, indeholder serummet en indkapslet vitamin, der hjælper med at bekæmpe og reducere alderstegn. Guldmineralet skulle desuden styrke hudens naturlige kollagen, som er ét af de naturlige stoffer i huden, der holder den flot og stram. Serummet lover desuden, at A-vitamin hjælper hudens fornyelsesproces – også takket være bøgeknop, som også bidrager til kollagenproduktionen i din og min hud. Den er dermatologisk testet.

Og hvad synes jeg så? Jeg synes desværre ikke, at jeg så nogen synlig forbedring af min hud, efter jeg begyndte at bruge dette smukke serum. Dels fugtede det ikke min hud nok og dels virkede det ikke anti-age på mine fine linjer og små rynker. Så derfor ender jeg på én ud af fem stjerner til Ageless Genius Firming & Wrinkle Smoothing Serum fra bareMinerals. Det er ikke et ligegyldigt produkt, men desværre slet ikke effektivt nok til min tørre hud. Det skal naturligvis lige siges, at jeg ikke er spot on i forhold til målgruppen, som egentlig er klassificeret som 40 plus… Men alligevel. Til gengæld er det et virkelig flot produkt!

Sov godt venner. 
XO Lise