New in: En gul sommersag fra danske Only


Kjole: Only / Solbriller: Michael Kors / Sandaler: Bianco Footwear / Ørestikker: Georg Jensen / Ring: Georg Jensen / Neglelak: Ellos – Bloody Berry.

Hej babes. Som jeg nævnte for jer i går; så er Simon og jeg tilbage i København efter en dejlig uge i det nordjyske. Vejret har desværre svigtet os i dag og er langt fra lige så solrigt som i Tversted … Hvor solen altid skinner ;) I hvert fald hvis man spørger min kære mormor. Vi har stadig ferie og har egentlig planer om at bruge denne uge på at komme videre med alle vores projekter i den nye lejlighed. I dag har den stået på reolvæg – sådan en skal vi nemlig bygge selv. I dag har vi siddet med alle beregningerne på hyldemål… OMG! Det holdt hårdt for sådan en som mig, der aldrig aldrig aldrig har nydt matematik. Nu er vi til gengæld i mål og fejrer det med portvin og disko – så alt er godt.

Vi så forresten Euphoria i går (ja, vi så faktisk hele serien/første sæson). Den ligger på HBO og er med yndige Zendaya Coleman i hovedrollen, som gør det FANTASTISK! Den handler om afhængighed – men i virkeligheden nok endnu mere om ungdomslivets mange udfordringer – store som små, og mest store faktisk. Den var virkelig fantastisk! Vi åd den råt! Og den kan varmt anbefales…

Nå, men nok sniksnak! Jeg ville egentlig bare vise jer min nye sommerkjole fra danske Only i dag. Jeg må indrømme; at jeg længe har kigget lidt skævt til Bestsellers brand Only. Jeg synes simpelthen bare, at det laver så meget grimt tøj – og specielt til sammenligning med Vero Moda og YAS fra samme tekstilgigant. Men måske er jeg heller ikke lige Onlys målgruppe? Mon ikke de er lidt yngre end mig? Men efter vi er flyttet til Istedgade cykler jeg forbi en Only butik på Vesterbrogade hver morgen og har således mulighed for at lure ind af deres vinduer… Og dér hang den her skønne gule kjole så og lurede tilbage på mig i en uges tid, inden jeg overgav mig og hoppede af cyklen på vej hjem fra jobbis en dag… Og jeg er jo bare blevet så glad for den, at jeg meget stærkt har overvejet at købe den i en tilsvarende kort model, bare i blå… Så for nu pakker jeg mine negative tanker om det ungdommelige highstreet-mærke væk og holder i stedet et vågent øje med hvad Only ellers kan for tiden. Det er jo altid dejligt at blive positivt overrasket.

Rigtig dejlig onsdag til jer venner. 
XO Lise

APOT.CARE Own your glow – 3 step renserutine

apotcareccleanser (1) (900x600) apotcareccleanser (2) (900x675) apotcareccleanser (3) (900x675) apotcareccleanser (4) (900x600) apotcareccleanser (5) (900x675) apotcareccleanser (6) (900x600) apotcareccleanser (7) (900x584) apotcareccleanser (8) (900x675) apotcareccleanser (9) (900x560) apotcareccleanser (10) (900x600)

Kære søde læsere. Simon og jeg er tilbage i København efter en dejlig uge i det nordjyske med høj sol og masser af saltvand! Vi har tilbragt ugen i mine forældres sommerhus i Tversted, hvor der er kort til vesterhavet, is og frisk fisk… Og ikke mindst godt selskab! Det har været skønt! Og den danske sommer har heldigvis vist sig fra sin bedste side, så vi har for alvor nydt det. Men det er nu også godt at være tilbage på Vesterbro, som efterhånden føles som vores hjem – trods fem år på Østerbro.

Da vi ankom til København i går aftes, smuttede vi forbi Hooked på Vesterbro og spiste drønlækker mad, inden vi dappede hjem i lejligheden. I dag har jeg smidt en ordentlig omgang hjemmelavet lasagne i ovnen og sidder pt. i køkkenet med et koldt glas hvidvin og venter på at lasagnen er færdig. Kender I ikke det, at man kan få sådan et enormt behov for at lave hjemmelavet mad i sit eget køkken engang imellem? Sådan havde jeg det lige i dag.

Billederne af dagens emne er taget i sommerhuset i Tversted. De er af mine absolutte foretrukne renserutine i øjeblikket. En rutine, som jeg er kommet lidt sent i gang med, men som jeg pt. er fuldstændig blown away over! Og derfor skal I også høre om den i dag! Jeg har desværre ikke kunnet finde et direkte link til en dansk forhandler på sættet her, så I må et smut til AnaBé i Vedbæk, hvor jeg ved, at rensesættet findes – og ellers forhandles franske Apot.care hos Magasin, Greenskin og A’Poke m.fl. Alternativt, har jeg fundet én enkelt australsk webshop, der sælger det, men det er jo ikke just optimalt.. Sorry… 

Sættet er fra Apot.care, som var blandt de brands jeg arbejdede med, da jeg sad som PR- og Marketing Manager hos distributionsselskabet Brands of Beauty. Derfor er produkterne da også en gave fra min tidligere arbejdsgiver, men ikke sponsoreret eller reklame…

Apot.care er som sagt fransk, herudover er alle produkterne certificeret cruelty free (ikke testet på dyr), veganske, dermatologisk testet og oftalmologisk testet også! Det er generelt for alle produkterne fra franske Apot.care at de er rene, milde, lækre og effektive. Jeg har prøvet lidt forskelligt fra brandet – og jeg må simpelthen bare lægge mit fladt ned: De er alle ret fantastiske!

Sættet som det skal handle om i dag er en del af brandets Glow serie, som er baseret på et effektivt AHA-kompleks, der renser og fornyer huden, hvilket efterlader den let peelet og med en sund glød. Sættet er inspireret af K-beauty og dermed koreanske renserutiner og er et tre-trins program.

Det første produkt er en micellar water, der renser ansigtet mildt for snavs og makeup. Du bruger det blot på en tør hud på en vatrondelle uden vand. Hvis du er lidt i tvivl om hvorfor, så læs mig tidligere blogindlæg om micellar her.

Herefter bruger du det andet produkt i tre-trins programmet, som er en eksfolierende skum, der skal sidde på huden i 30 sekunder. Den påføres blot med fingrene. Den fjerner døde hudceller og andre urenheder hurtigt og effektivt. Efter 30 sekunder skal du vaske godt efter med vand.

Hele rutinen sluttes af med en toner, der genopfrisker huden og virker let udglattende. Den skulle endda bidrage til mindre synlige porer og blødere hud.

Efter en måneds tid med renseprodukterne fra Apot.care er jeg endt på fire ud af fem stjerner. Det er virkelig nogle gode produkter, der efterlader min hud så flot. Men med eksfolierende og let peelende produkter som disse, så renses huden også for mange af dens naturlige fedtstoffer, så den efterlades enormt tør. Sørg derfor for at give den masser af fugt efter brug – og overvej om du i perioder skal holde pauser fra denne rutine, hvis den er liige hård nok for din hud – det er et spørgsmål om hudtype ;) Jeg synes, at den efterlader min hud markant smukkere, flot renset og også med den der skønne, naturlige glød… Desværre, formår produkterne ikke at mindske synlige porer i mit ansigt – men alt andet gør de ret godt!

Find Apot.care hos AnaBé i Vedbæk eller ved andre danske forhandlere som Magasin, A’Poke og Greenskin.
XO Lise

New in: Kähler Hammershøi fad i sommerfrisk mint

sponsny1

Kähler Hammershøi Fad Ø40 cm, mint, 599,- hos Moodings

Hello my darlings og velkommen tilbage på bloggen. Jeg sidder med udsigt til skøn natur, solen i ansigtet og et glas martini sprits ved min side… Life is good! Simon og jeg er draget videre mod sommerlandet aka. Tversted, hvor vi nyde den nordjyske natur og nok mest af alt vesterhavet, som Simon elsker! Han stod tidligt i morges for at starte dagen med en morgendukkert. Her er rigtig feriestemning.

Og apropos feriestemning, så vil jeg i dag vise jer mit pisseflotte fad fra Kähler i den her fantastiske mintgrønne farve, som gør sig perfekt under f.eks. pil-selv-rejer… Haps haps haps! Det er lidt af et stort fad, så vi får det ikke så ofte fundet frem – men hver gang vi gør, så er jeg så enormt glad for det. Det er simpelthen så flot at servere på. I sidste uge serverede vi rejer på det, da vi havde min fætter og hans skønne kæreste forbi til middag og bobler. Jeg synes, at rejerne klæder fadet ret godt – men vi har også tidligere brugt det til at servere en ordentlig omgang couscous på og det fungerede bestemt også.

Mintfarven er jo ikke Kählers nyeste, så I skal finde en lokal forhandler (som f.eks. Moodings), der stadig ligger inde med fadet i denne farve – hvis det da ellers er dén farve, som I drømmer om. Hvis ikke; så kan I bestille det i hvidt eller antracitgrå på Kählers egen hjemmeside. Det koster egentlig 799,95 DKK – men hvis du kan leve med en lidt ældre farve, som f.eks. den skønne mint her, så kan du sikkert finde det på sommerudsalg hos en lokal Kähler forhandler.

Rigtig god sommerferie venner!
XO Lise

Farverige sommernyheder fra Rituals

sponsny1
Rituals The Ritual of Karm Body Scrub, 250 g, 125,-, The Ritual of Karma Scented Candle, 290 g, 170,- & The Ritual of Karma Sun Protection Milky Spray SPF30, 200 ml, 160,-.

Hej og godformiddag venner. Det bliver et hurtig hej her fra mig i dag – jeg er nemlig fløjet til det nordjyske og nyder pt. mine søskendes dejlige selskab.

Så jeg vil gøre det short and sweet for nu og vise jer disse skønne nye sommerprodukter fra Rituals, som for nyligt dumpede ind af min dør. Jeg er ret forelsket i farvekombinationen af turkis og guld – og går pt. og spekulerer på, hvordan jeg kan implementere disse farver på mit eget badeværelse… Udover, selvfølgelig bare at pynte med disse yndige produkter.

De er som sagt fra Rituals. Rituals kender de trofaste læsere her på bloggen godt efterhånden – jeg har i hvert fald skrevet om dem ofte, da jeg er ret glad for brandet. Rituals udvikler nemlig produkter, der ikke blot favner det ydre, men også forsøger at favne det indre – altså din og min sindstilstand. The Rituals of Karma er (som navnet også afslører) ingen undtagelse :)

The Ritual of Karma er inspireret af den ældgamle hinduistiske tro, designet til at hjælpe dig med at udstråle positivitet og leve med gode hensigter. Tal godt om andre, tænk positive tanker, gør gode gerninger, og dette vil vende tilbage til dig. Det lyder måske lidt helligt, men jeg kan egentlig rigtig godt lide italesættelsen af, at når du vil andre det godt, så går det som regel også dig bedre!

Produkterne indholder økologisk hvid te og lotus – og dufter dejlig mildt. Jeg er særligt vild med solsprayen med spf30 – og som båder beskytter mod UVA og UVB-strålerne.

Så glade tanker og positiv sommerenergi herfra.
XO Lise

Vegansk hårpleje med masser af fylde fra danske Id Hair

sponsny1

Id Hair Elements Volume Shampoo, 300 ml, 165,- hos Beautycos.dk & Elements Volume Conditioner, 300 ml, 165,- hos Beautycos.dk.

Hello darlings. Klokken er vist lige ved at være så mange, at man også kan skrive godaften. Har I haft en dejlig? I dag er min første “rigtige” feriedag og den er egentlig blevet brugt mere praktisk, end jeg kunne tænke mig. Men sådan er det jo bare nogle gange. Til gengæld kan jeg glæde mig over, at trods en mindre fodskade, så er jeg endelig tilbage på løbebåndet og det er altså skønt!

I dag skal det heldigvis slet ikke handle om motion og løb, men til gengæld og stort hår – eller ønsket om samme… Jeg har nemlig testet danske Id Hairs Elements Xclusive Volume Shampoo og balsam. Elements Xclusive serierne er alle veganske (det synes jeg simpelthen er så fedt), fri for sulfater og gluten.

Jeg er jo altid på jagt efter den nemme løsning til stort og voluminøst hår, så en volume-serie fra danske Id Hair var lige noget for mig! De af jer, der læser fast med på bloggen, husker helt sikkert; at jeg flere gange har rost Id Hairs professionelle produkter til skyerne! Jeg synes virkelig de er gode – specielt til sådan en som mig, der også skal tage hensyn til en sart hovedbund… Volume-serien fra Id Hairs Elements Xclusive er ingen undtagelse! Den fortjener også ros.

Både shampoo og balsam giver håret et let løft, uden at dit hår ligner en stor hjelm, der ufrivilligt er blevet placeret på dit hoved. Den hemmelige ingrediens er ferskenblomst-ekstrakt, der hjælper med at holde håret sundt og fyldigt – og i balsammen er der yderligere tilsat sheasmør for ekstra fugt og glans. Hav dog for øje, at dette ikke er en fugtgivende serie – og er du vant til at bruge det, så vil du opleve, at dit hår er mere tørt, end det plejer… Eller det var i hvert fald min oplevelse. Men dertil skal det understreges, at det er heller ikke formålet med produkterne her – formålet er volumen og fylde og det får du.

Jeg ender på fire ud af fem stjerner til Id Hairs volume shampoo og balsam. Den giver flot og naturlig fylde uden at udtørre eller irriterer hovedbunden – og så er man jo bare nødt til at elske en vegansk formel! Find Id Hair hos din professionelle frisør :)

XO Lise

Sunday treat: Weleda Skin Food – som serie…

sponsny1affilinksnyny

Weleda Skin Food Lip Balm, 8 ml, 69,95 DKK hos Matas, Skin Food Body Butter, 150 ml, 149,95 DKK hos Matas, Skin Food Light for Face and Body, 75 ml, 104,95 DKK hos Matas & Skin Food (original), 75 ml, 104,95 DKK hos Matas

Hej og godaften søde læsere. Jeg håber, at I har nydt jeres søndag? Måske har I ferie ligesom mig, og skal ikke tidligt op i morgen? Det er jeg i hvert fald ret begejstret over lige nu! Simon og jeg har tilbragt dagen på Vesterbro med gode venner og deres dejlige børn – hvilket bl.a. betød et besøg på papegøjelegepladsen…

Men nok om min søndag og videre til dagens sunday treat – lækre produkter, som er særligt velegnet til selvforkælelse og ekstra pleje om søndagen.

Sidste år skrev jeg om Weledas Skin Food her på bloggen – et ægte kultprodukt, som har været på markedet siden 1926 og har vundet adskillige priser. Personligt, er jeg da også ret vild med denne multifunktionelle creme, som er velegnet til lidt af hvert – særligt til dig og mig, der er lidt udfordret af tør hud fra tid til anden. Her i sommermånederne er den også ret god til tørre fødder og særligt hæle, der er lidt ekstra udsatte i sandaler og særligt Birkenstock. Den indeholder ekstrakter af mild stedmorblomst, morgenfrue, kamille og bivoks, hvilket hjælper med at øge hudens hydrering, fasthed, glathed og celleregeneration – alt i alt en virkelig lækker creme. I kan læse hele min tidligere anmeldelse af den her.

Tidligere på året fik den fantastiske Skin Food creme fra Weleda ny emballage, som er mere miljøvenlig, da den er lettere nedbrydelig i naturen nu. Faktisk, blev Weleda i 2017 kåret som verdens største og mest bæredygtige virksomhed inden for naturlig hudpleje af The Nature Conservancy. Weleda har siden virksomhedens spæde start værnet om både miljøet og dets biologiske mangfoldighed ved at behandle medarbejdere, samarbejdspartnere og nærmiljøet med respekt og ved at bygge en etisk økonomi, som skaber værdi gennem miljømæssig og social økonomisk bæredygtighed ved hjælp af forskellige initiativer, som har gjort at brandet har opnået NATRUE certifikatet, som stiller de højeste krav til naturlig hudpleje i Europa – det er ret imponerende og ret svært at opnå.

SÅ jeg er vild med økologiske Weleda – ikke blot på grund af deres fremragende bæredygtige initiativer, men også på grund af deres virkelig gode produkter. Senest har jeg prøvet den nye Skin Food serie, som er baseret på samme formel som den originale Skin Food creme. Nu findes der også en Skin Food Light (creme til ansigt og krop), Skin Food Lip Balm og Skin Food Body Butter – og de er alle virkelig lækre! Specielt til dehydreret hud her i sommervarmen.

Rigtig dejlig søndag aften til jer. 
XO Lise

New in: Resumé Manon Dress i sølv // Bryllupsgæst vol. 2

Kjole: Resumé / Taske: genbrugsfund / Sko: Maison Valentino / Halskæde: Sisi Copenhagen / Armbånd: Anni Lu / Armbånd m./ hjerter: Aagaard / Øreringe: Julie Sandlau / Ring: arvestykke / Neglelak: Wet’N’Wild.

Kære aller skønneste læsere – hej igen! SÅ blev det sgu ferie her på matriklen! Og det skal simpelthen bare nydes! …Og det bliver det så også ;) I går da jeg kom hjem, havde Simon sørget for kolde, læskende drinks, så det var helt perfekt. Herefter bestilte vi drønlækre pizzaer fra Mamemi, jeg var nemlig fuldstændig færdig i hovedet efter en effektiv sidste arbejdsdag inden ferien. Hvis I ikke har prøvet Mamemi endnu, så skal I simpelthen gøre jer selv den tjeneste at smutte forbi dem eller bestille deres dejlige pizzaer to go. Udvalget er ikke ret stort, til gengæld er det virkelig lækkert! …I dag sov vi længe og nød den første feriedag! Herefter daffede vi ned på Enghave Plads og drak kaffe og spiste croissanter fra Brød (også lækre!). Vil tilbragte resten af dagen med at gå tur på Vesterbro og havneholmen – og nød bare København rigtig meget!

For én måned siden nød vi en dejlig weekend i Mariager, da vi var til det smukkeste bryllup med gode venner. Måske kan I huske, at jeg allerede har fortalt om det her på bloggen? Jeg har nemlig allerede vist jer mit ene outfit fra brylluppet. Men da vi både var med til vielse, reception og efterfølgende middag og fest, havde jeg to outfits på til brylluppet – og i dag skal I have lov til at se vol. to. Den kvikke læser vil måske spotte, at kjolerne faktisk er samme model. Den lilla kjole som jeg viste jer den 30. juni er nemlig samme model som denne brokade-sag. Jeg fandt dem begge hos Boozt og kunne simpelthen ikke vælge, hvilken farve jeg bedst kunne tænke mig. Så jeg bestilte begge hjem – egentlig bare for at prøve dem… Men da jeg modtog begge syntes jeg bare, at de var så forskellige, så jeg besluttede mig for at beholde begge smukke kjoler! Lige nu er de begge på minus 30 % – og det er selvfølgelig bittert for mig, men godt for jer ;)

Det var alt fra mig for i dag. Rigtig dejlig lørdag til jer. 
XO Lise

Fem rene, vegetabilske olier fra Chleopatra Copenhagen

sponsny1

Chleopatra Copenhagen Castor Oil, 100 ml, 79,-, Marula Oil, 10 ml, 99,-, Baobab Seed Oil, 100 ml, 249,-, Sea Buckthorn Berry Oil, 30 ml, 159,- & Evening Primrose Oil, 50 ml, 139,- 

Da jeg først gang hørte om Chleopatra Copenhagen, var det nok mest af alt som at slippe et barn løs i en slikbutik… Simon beskriver det i hvert fald som om, at jeg havde julelys i øjnene, da jeg første gang klikkede mig ind på Chleopatra.dk for 50 dages tid siden. Jeg er ret vild med rene olier og sera, så jeg selv kan sammensætte og mere eller mindre skræddersy min hudplejerutine – og det kan man virkelig med Chleopatras produkter.

Chleopatra Copenhagen er økologisk og naturlig hud- og hårpleje med et bredt udvalg af naturlige olier – men også blomstervand, ler og andre naturlige råvarer. Jeg har ofte prøvet kræfter med ren kokosolie, mandelolie, macadamia olie, hampolie og argan olie, så jeg besluttede mig for at prøve fem andre rene, vegetabilske olier fra Chleopatra, som jeg længe har været nysgerrig på – og som man ikke lige kan finde hvor som helst. Og efter at have prøvet disse fem må jeg bare sige, at min nysgerrighed er vakt! Jeg glæder mig helt vildt til at prøve flere af Chleopatras miljøvenlige, økologiske og håndlavede olier. Som forresten alle kommer i glasflasker frem for plastikflasker!

Men for i dag vil jeg starte med at dele mine erfaringer med jer, efter brug af fem spændende olier til krop og ansigt:

  1. Ricinusolie – også kaldet Castor Oil – har I helt sikkert hørt om! Jeg har nævnt det flere gange her på bloggen som ingrediens i flere gode hudplejeprodukter, men det er virkelig også bare det nye kokos- eller argan olie. Jeg føler, at jeg hører om det over alt. Det er en amerikansk olie, som faktisk blev brugt i det gamle Ægypten som et helbredende middel mod hudlidelser. Det skyldes at ricinusolie både er anti-inflammatorisk og anti-bakteriel i sin rene form. Vegetabilske olier holdes bedst fri for affaldsstoffer, når de fremstilles ved koldpresning – og derfor er Chleopatras ricinusolie også koldpresset. Det er en ret tyk olie, som jeg brugt på hele kroppen og pletvis i ansigtet også. Den virker virkelig godt på udtørrede, irriterede, nybarberede ben, da den både bidrager med fugt og virker let helende på f.eks. røde knopper, takket være oliens høje indhold af ricinoleic acid – en monoumættet fedtsyre, der virker som et fugtighedsbevarende stof på huden. Den er ikke så hurtig til at tørre ind, men holder tilgengæld huden flot og velfugtet hele dagen.
  2. Storfavoritten for mig blandt de fem spændende olier var Baobab olien. Det er en flydende olie, som var virkelig let at smøre ud på hele kroppen, den trænger hurtigt ind og efterlader huden SÅ flot! Jeg kan ærligt sige, at det er den bedste kropsolie, jeg nogensinde har haft fingrene i! Fra nu kommer jeg til at give alle jeg kender den i gave! Jeg synes den er SÅ fantastisk! Baobab olien er rigtig god til tør hud, atopisk eksem, psoriasis og dehydreret hud – og så har den endda lette anti-ageing egenskaber også. Det er virkelig en fantastisk olie, hvilket bl.a. skyldes fordelingen af mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer. Den koster 249,- hos Chleopatra.dk for 100 ml og kan varmt anbefales som fødselsdagsgave, værtindegave, barselsgave osv.
  3. Kæmpenatlysolien er blandt de mest efterspurgte olier i Matas lige nu, har jeg ladet mig fortælle. Det skyldes helt sikkert, at den er glimrende til både indvortes og udvortes brug, som man siger ;). Den skulle virke på alt fra akne og rosacea til eksem og psoriasis. Jeg har brugt den i ansigtet, da jeg i en længere periode har haft virkelig irriteret hud – både i ansigtet og på brystet. Siden er min hud faldet til ro – og jeg har kæmpenatlysolien mistænkt for at have gjort udfaldet.
  4. Marula olien har jeg kun brugt i ansigtet. Det er en olie, som er virkelig rost i kosmetikbranchen lige nu – og derfor var jeg selvfølgelig ret spændt på den! Og jeg synes da også, at den var ret udmærket som en ansigtsolie, men jeg må nok indrømme, at det var kæmpenatlysolien, der imponerede mig mest af de to. Den er rig på antioxidanter, blødgør, fornyer og fugter huden – og er alt i alt bare en virkelig fin all-around olie, som er særligt velgenet til sart hud.
  5. Sidst men ikke mindst er havtorn olie. Havtorn har jo efterhånden længe været udråbt til det nye superbær – bl.a. på grund af det lille orange bærs tårnhøje indhold af C-vitamin. Det høje indhold af C-vitamin og de naturlige syrer i det lille bær virker naturligt peelende på huden, hvilket efterlader den forholdsvis fri for døde hudceller og andre ting på huden, der kan være med til at skabe bakterietilstande og urene porer. Det betyder, at huden efterlades smuk, frisk og fornyet efter brug af havtorn olie. Men pas på – olien er lige så orange som det lille bær, så jeg anbefaler kun at bruge den som natolie eller som en slags kur. Herudover, har jeg blandet én enkelt dråbe af denne skønne, orange olie med andre hudplejeprodukter – f.eks. andre ansigtsolier eller dagcremer, så den blot giver lidt glød men ikke orange farve. Det er virkelig et fedt produkt at have på sin badeværelseshylde, der giver et tydeligt smukt resultat.

Det var fem enormt spændende olier! Hvis du selv har lyst til at prøve kræfter med rene olier frem for diverse blandingsprodukter, så er Chleopatra et godt sted at kigge hen… For mig giver det mig mulighed for en mere skræddersyet hudplejerutine. Og for de fleste vil det også resultere i en mere rolig, stabil og mindre irriteret hudtilstand, hvis du finder ud af præcis hvilke ingredienser, der virker for dig og din hud!

Rigtig god aften venner. 
XO Lise 

New in: Adidas UltraBoost 19 løbesko

Adidas UltraBoost 19 1.500,- hos Marathon Sport

Fik jeg nogensinde vist jer de her? Nej vel…. Jeg købte dem faktisk helt tilbage i april, inden jeg skulle løbe Ree Safari Park Run med min kære søster. Jeg trængte til et par nye løbesko – og med skader i både begge knæ og begge ankler, så er det vigtigt for mig at have ordentlige løbesko. Jeg skal have masser af stødabsorbering, så mine knæ ikke tager skade – og så skal skoene have et godt hold og optimal støtte, så mine ankler holdes på plads i det omfang, som det er muligt med et par sneaks/løbesko. Sidstnævnte, hjælper også mig til ikke at træde skævt ned, når jeg løber, hvilket også bidrager til færre vrid og dermed færre ankelskader.

Så som I sikkert kan regne ud, så tør jeg sgu ikke bare bestille et par flotte løbesko på nettet. Jeg er ret afhængig af kyndig vejledning, når jeg køber løbesko til særligt mine skrøbelige ankler.

Jeg startede faktisk i Sportmaster på Østerbrogade, da jeg tidligere har fået rigtig god vejledning og hjælp i Sportmaster i Bruuns Galleri i Aarhus. Men på Østerbrogade var det sgu ikke rigtigt et hit og jeg dappede derfor videre til Marathon Sport – også på Østerbrogade. Her fik jeg virkelig den bedste vejledning, jeg kunne ønske mig. Jeg blev udsat for løbetest, hvor medarbejderen der hjalp mig gjorde meget ud af at vejlede i dels stødabsorbering i hælen og dels hvorvidt jeg trådte skævt. Jeg tror, jeg prøvede 10 – 15 par løbesko, inden vi fandt to par, som gav mig den optimale støtte, som jeg har brug for.

Her et par måneder senere har jeg efterhånden haft mange gode løbetur i de her flotte Adidas løbesko – og jeg er virkelig glad for mit køb. De endte med at blive lidt dyrere, end hvad jeg lige havde håbet at bruge på et par nye løbesko den dag, men de var alle 1.500 værd! Og det samme var den professionelle, gode service, som jeg fik hos Marathon Sport. Så virkelig varme anbefalinger herfra!

XO Lise 

PS: Så I, at der IKKE stod sponsoreret i toppen?

En opfølgning på de der lyserøde ærgrelser // Goodiebox #Juni2019

sponsny1affilinksnyny

Goodiebox (værdi 563,-) 169,- inkl. fragt

Det er måske lidt skævt, at der står sponsoreret (reklame) i toppen af dette indlæg – for virkeligheden er det her blogindlæg og det forrige her på bloggen om Goodiebox nok i virkeligheden et par indlæg, som Goodiebox hellere ville have været foruden… Men når man stikker snuden frem, som man siger ;)

I sidste måned skrev jeg et kritisk og mest af alt ærgerligt blogindlæg om Goodiebox – særligt myntet på deres lyserøde plastiksager, som de får produceret i Kina. Det er vigtigt for mig, at virksomheder tager deres ansvar alvorligt – både over for vores alle sammens miljø og for de samfund, som de opererer i – herunder også det danske samfund (for når du flytter din produktion ud af landet, så er du med til at reducere danske arbejdspladser… Just sayin’). Og det skuffede mig enormt meget at en dansk virksomhed som Goodiebox ikke tager deres ansvar for særligt vores miljø og klima seriøst – det skuffer mig stadig. Men jeg synes trods alt, at jeg skylder Goodiebox at følge op – for det gjorde de! De tog mine ærgrelser seriøst og har også taget sig tiden til at besvare mine spørgsmål om, hvorfor i alverden de har fået produceret noget så fuldstændig ligegyldigt som en dårlig tandbørste i Kina? Og ikke i Danmark…

Først og fremmest vil jeg understrege, at Goodiebox har været meget imødekommende over for min kritik; de fortæller mig at de har taget den til sig – og det tror jeg på! De har svaret mig ærligt og fyldestgørende og det skal de simpelthen bare have kæmpe ros for! I min dialog med dem er det blevet tydeligt for mig, at de har flere af gode overvejelser omkring at drive en så klimavenlig forretning, så vidt det er muligt med deres koncept. Men de er ikke i mål endnu – og det ved de også godt selv. Og det er fortsat min holdning, at deres overvejelser omkring produkionen af den famøse, lyserøde plastik tandbørste ikke har været gode nok.

De har skrevet til mig, at valget om at få produceret tandbørsten i Kina er truffet ud fra en ønske om en vis kvalitet og selvfølgelig en sund forretning (læs: profit)… Og man er jo nødt til at sætte pris på deres ærlighed – og det gør jeg også! Og om end Goodiebox og jeg tydeligvis har to forskellige opfattelse er kvalitet (hold kæft en lorte tandbørste!), så har de trods alt undersøgt om hvorvidt deres producent i Kina har prioriteret bedre vilkår for deres medarbejdere end tidligere set i Kina og ligeledes har producenten også fokus på at nedsætte udledningen af CO-2 i deres produktion – så det er selvfølgelig positivt. Goodiebox fortæller mig også, at de prioriterede at få sejlet tandbørsterne fra Kina til Danmark frem for at flyve dem – og det er bestemt også en ansvarlig beslutning, som jeg bifalder – om end det rigtigt ansvarlige valgt havde været af få tandbørsterne produceret i Danmark ;)

Herudover, skriver Goodiebox også til mig, at deres bokse er produceret af genanvendt pap og wrapping i FSC-certificeret papir. Deres er indlægssedler lavet af en dansk virksomhed, som har CO2-kontrolleret skovdrift samt både FSC- og Svane-mærket. Deres lager er placeret i Roskilde, hvor boksene pakkes i hånden. …Så ud fra min dialog med Goodiebox har jeg heldigvis konkluderet, at Goodiebox har ikke lukket øjnene for de kæmpe store klimaudfordringer, som vi alle sammen står over for. De tænker over deres valg og deres ansvar – og de bevæger sig i den rigtige retning. Men de er langt fra i mål. …Og efter min dialog med dem, så er jeg nået frem til; at jeg hepper på dem – og jeg håber, at de kommer så tæt på målet, som de kan.

Uanset om det er Goodiebox eller alle mulig andre virksomheder, så er det vigtigt at stille producenter og virksomheder til ansvar. Vi skal tage aktivt stilling til de virksomheder, som vi køber ind i. Og vi skal også se ind af: Min dialog med Goodiebox fik mig til at tænke en ekstra gang over de der elendige plastik tandbørster, så nu er de skiftet ud med tandbørster af bambus herhjemme. Det er et lille skridt i den rigtige retning herhjemme – og så må jeg hellere understrege; at her i lejligheden er vi også stadig ret langt fra målet!

XO Lise