K47 – Ren ansigtsserum med 90 % økologiske ingredienser

reklame

K47 Ansigtsserum Med Squalane, 45 ml, 325,-

Kæreste læsere – i en varme som denne, kan det være svært at teste nye hudplejeprodukter, da huden sjældent er i balance. Solcreme, saltvand, sved og solens varme stråler kan påvirke huden og skabe urenheder. Det er derfor vigtigt, at gøre hvad man kan, for at holde huden i balance og dermed velplejet og sund. Det kan godt være virkelig svært; så mine bedste tip i sommer- og sensommervarmen er disse: Husk at rense ansigtet hver aften – og også gerne om morgenen – og sørg for at holde din hud velfugtet. Med solens varme stråler, salte fra både sved og måske saltvand m.m. udtørres huden og kan syne uren og irriteret.

Denne sommer har jeg brugt danske K47’s ansigtsserum med squalane. Det er økologisk hudpleje, der består af 90 % økologiske ingredienser og er en økologisk ansigtsserum, bestående af lækre naturlige olier som tidselolie, natlysolie, arganolie og hvedekerneolie. Herudover er der squalane fra oliven – og det er faktisk det! Ingen vand, ingen konserveringsmidler, parabener eller lignende! Det må i sandhed være det, man kalder et rent produkt! …Og i denne hede sommer, hvor der har været rigeligt med skidt på min hud, har min hud takket mig for at bruge et rent og mildt produkt.

…For det er lige hvad K47’s ansigtsserum er; rent og mildt. Jeg er lidt ekstra sensitiv på huden omkring mine øjne og mærker straks, hvis et produkt indeholder det mindste snert af en stærk ingrediens. Men det var heldigvis ikke tilfældet her, tværtimod virkede serummet her faktisk beroligende på min sarte hud omkring øjnene. Produktet egner sig således til alle hudtyper. Men har du, ligesom mig, en tør hud, så vil denne serum ikke kunne give dig nok fugt i sig selv – brug den derfor under din dag- og natcreme.

Serummet er et af de blødeste produkter, jeg nogensinde har haft i hænderne. Konsistensen føltes simpelthen så blød på min hud og har også virket virkelig blødgørende på min hud. Den blødgørende effekt er særligt kendt fra squalane. Squalane er the talk of the town lige nu i skønhedsbranchen og har efterhånden været det i et lille stykke tid. Squalane udgør en naturlig bestanddel af hudens fedt (sebum) – ved at bruge squalane fra naturlige kilder, som oliven i K47’s serum, genkender huden det som sit eget fedtstof og afvisningsprocenten er derfor ret lav, når man bruger naturlig squalane som transportmiddel for andre fedtopløselige stoffer, der herved kan trænge hurtigere og dybere ind i huden, hvor de gode ingredienser for alvor kan gøre en forskel. Ret sejt ikke?

Det har været ret dejligt, at teste K47’s ansigtsserum med squalane. Så jeg ender på fire ud af fem stjerner til dette rene, danske produkt. Det har fået min hud tilbage i balance, holdt den blød og sund. I kan købe K47 på www.47k.dk.

XO Lise

Anastasia Dripbrow – vegansk brynmascara

affilinksnynyreklame

Anastasia Beverly Hills Dipbrow 114,95 DKK hos Matas

Kære sødeste læsere. Long time no see – I know, I’m sorry. Sidste uge var travl. Denne uge bliver nok også travl. Men god! Sidste uge var god – og det bliver denne uge helt sikkert også!

Simon og jeg landede i København i går aftes, efter en weekend i det jyske. Vi havde nemlig været til fest hos min skønne kusine Marits og hendes søde kæreste lørdag. Og vi nåede endda en tur i Vesterhavet søndag, inden vi hoppede på flyet, så alt er godt! Og så var jeg på Advicetur! Fra torsdag til lørdag formiddag. Vi var på Mols med hele firmaet – og det var virkelig en fantastisk oplevelse! Fantastiske mennesker, fantastisk mad og fantastisk natur! Det var perfekt! Og det bekræftede mig i, at min arbejdsplads er ligeså fed, som jeg går og tænker til dagligt!

Inden jeg kaster mig over dagens emne her på bloggen, vil jeg lige dele vinderen af sidste uges give away med jer! Tusind tak til alle jer søde mennesker, der deltog på Instagram! Tillykke til @lonnielund. Vinderen får direkte besked. Konkurrencen er udgivet i samarbejde og som reklame for Stuhr.

Anastacia Beverly Hills Dipbrow brynmascara
Og nu til dagens emne! I dag vil jeg nemlig dele en lille anmeldelse med jer af Anastacia Beverly Hills’ Dipbrow brynmascara, som jeg har brugt i farven ‘taupe’ (der er ret god til blonde typer, som mig). Brynmascaraen her er til dig og mig, der gerne vil have fyldigere bryn. Den lover at give brynene fylde og er også god til at style brynene med. Herudover, er den vandfast, certificeret cruelty-free og vegansk!

Og hvad synes jeg så? Jeg må indrømme, at da jeg begyndte at bruge den, var jeg faktisk ikke så imponeret. I mine naturligt lyse bryn er den svær at bruge – i hvert fald hvis man gerne vil have et nogenlunde naturligt look… Og det ville jeg gerne! Jeg fandt dog hurtigt ud af, at den simpelthen er for mørk og svær at styre, når basen (mine bryn) er så lys. …For nyligt fik jeg så farvet bryn hos Augenblik – og herefter er jeg blevet rigtig glad for den. Med et lidt mørkere udgangspunkt (mine bryn) fungerer den ret fin og er god til lige at give lidt mere fylde og en smule “buskethed” til mine bryn.

Jeg ender på to ud af fem stjerner til Anastasia Dipbrow mascaraen. Jeg synes, at det er så fedt, at formlen er vegansk og ikke testet på dyr, men den er lidt svær af bruge. Find den hos Matas eller Boozt.

XO Lise

Stuhr limited edition give away

reklame

konkurrenceblå


Stuhr Limited Edition Shampoo Original, 350 ml, 89,95 DKK hos Nemlig.com & Stuhr Limited Edition Balsam Original, 250 ml, 89,95 DKK hos Nemlig.com

Kære søde læsere. Hej og godaften! Jeg håber, at jeres weekend har været dejlig? Min har stået på afslapning og total kærestehygge – hvilket har været så dejligt! Simon og jeg var en tur på Sanchez her på Istedgade og spise fredag aften – og så har vi set den nye sæson af Mindhunter! Den er rigtig spændende og kan varmt anbefales!

Stuhr Limited Edition give away
Noget andet, der også er ret spændende, er Stuhrs seneste limited edition – to flotte produkter i flot leo-emballage. Stuhr har for en stund givet deres original-produkter (shampoo og balsam) til normalt hår et nyt look. Så nu har du fornøjelsen af både at friske håret og badeværelset op med disse to skønne hårplejeprodukter fra danske Stuhr. Både shampoo og balsam har en plejende formel med provitamin B5, protein Complex og keratin, der styrker, reparer og beskytter håret mod udtørring og krus. Og så er de desuden velegnet til alle hårtyper.

Personligt, så synes jeg de er ret flotte! Og derfor er jeg også vild med at kunne udlodde et sæt til én af mine heldige læsere! For deltage skal du gøre følgende:

  1. Følg mig på Instagram @LiseVejnoe
  2. Følg Stuhr på Instagram @Stuhrhaircare
  3. Kommentér enten her i indlægget eller på min Instagramprofil under billedet til konkurrencen – og fortæl mig hvad du synes om den nye emballage? Du må også meget gerne tagge en ven, men det er ikke et krav. 

Jeg finder en vinder mandag den 26. august, som annonceres her på bloggen og på Instagram.

God søndag venner.
XO Lise 

Testing ELF mascara – Lengthening & Volumizing

reklame

ELF Cosmetics Lenghtening & Volumizing Mascara, 45,- 

Kære søde læsere – hej og godaften! De af jer der kender mig eller har fulgt med herinde længe ved jo; at jeg elsker mascara! Hvis jeg skulle vælge blot ét makeupprodukt resten af livet, så ville jeg foretrække mascaraen frem for alt andet. Herudover, så elsker jeg mascara fordi det virkelig er en vare, som ikke nødvendigvis defineres af pris. Jeg oplever med både pudder, øjenskygge, ansigtscremer mm. at prisen bestemt er med til at definere kvalitet – og det er jo bare noget, som man sjældent kommer uden om, når nogle ingredienser bare er dyre! Og derfor bliver produkterne også derefter; jo dyrere kvalitet ingredienser, jo bedre kvalitet og jo dyrere slutpris for forbrugerne – det giver jo meget god mening… Omvendt, er der sgu også nogle produkter, hvor det ikke giver mening – overhovedet! – når man kigger på ingredienssammensætningen … Men fred nu være med det. Det jeg egentlig bare gerne ville sige var; at der findes virkelig nogle gode mascaraer til også ret budgetvenlige priser – f.eks. Rimmels mange virkelig gode mascaraer! 

Og som I nok allerede har regnet ud, så skal det netop handle om mascara i dag. Jeg har nemlig testet en ny mascara fra et mærke, som jeg ikke har brugt så meget… Og derfor var jeg også bare så ædderspændt på deres mascara!

Mærket er ELF Cosmetics, som står for Eyes Lips Face. Mærket udmærker sig ved at være exceptionelt budgetvenligt og det synes jeg personligt er ret spændende! De fortæller selv, at de bruger ingredienser af høj kvalitet og giver kvinder produkter af professionel kvalitet men med kæmpe værdi for pengene… Og det sidste kan man i hvert fald ikke argumentere imod…

Jeg har testet deres mascara kaldet Lengthening & Volumizing Mascara, som har en usædvanelig sjov og lille børste, hvilket jo var spændende i sig selv! Det skulle vise sig, at den er rigtig nem at bruge og god til at komme ind i kanter og kroge, som ellers kan være svære at ramme med mere almindelige mascarabørster. Desværre, må jeg bare meddele, at jeg ikke er glad for mascaraens formel. Jeg har aldrig haft en mascara, der er SÅ længe om at tørre og så let påvirkelig af vind og vejr – og slet ikke en mascara, som oven i købet skulle forestille at være vandfast. Efter en cykeltur på arbejde (og jeg har altså kun 5 minutter på arbejde) klumper mine vipper sammen og ligner mest af alt en ærgerlig omgang spider-lashes, hvilket bestemt ikke var tiltænkt. Herudover, så oplever jeg at formlen klumper meget let. Øv…. Jeg synes til gengæld at den giver fin volumen, men desværre ikke meget længde. Jeg må med stor ærgrelse give ELF Cosmetics én ud af fem stjerner. Men den koster altså også kun 45 kroner!

Rigtig god aften venner. 
XO Lise

New in: Hvid Pieces kjole med den fineste murerkrave

affilinksnyny



Kjole: Pieces / Halskæde: Sisi Copenhagen / Armbånd: Anni Lu / Ørering: LaSini / Solbriller: Michael Kors / Sandaler: Ecco / Neglelak på fingrene: CND – Jelly Bracelet #240 / Neglelak på tæerne: Ellos – Bloody Berry.  

Kæreste læsere. Jeg håber, at I nyder jeres onsdag. Jeg nyder aftnen med gode venner og vil derfor gøre dagens indlæg kort. Og egentlig er der heller ikke så meget at sige – billederne siger det hele. I dag vil jeg nemlig blot vise jer min flotte, nye kjole fra Pieces.

Det er pt. én af mine yndlings kjoler i skabet! Den er fra Pieces og var derfor også en ret budgetvenlig sag til små 299,95 DKK – jeg tror endda, at jeg fik den for 200,- hos Frysehuset i Øster Hurup, hvor jeg købte den i pinsen. Som I måske husker at jeg fortalte for nyligt; så besøgte min kære familie og jeg med stor fornøjelse butikken Frysehuset, da vi nød vores pinseferie i sommerhus i Øster Hurup tilbage i juni. Helt ærligt, så ville jeg ønske, at jeg boede tættere på Øster Hurup, for jeg elskede butikkens udvalg! Men jeg kommer ret sjældent til Øster Hurup, så jeg må huske at orientere mig på butikkens webshop, som åbnede for nyligt.

Som jeg lige nævnte, så købte jeg kjolen helt tilbage i juni og det kan derfor være svært at finde den på nettet her i juni. I må derfor forbi jeres lokale Pieces forhandler og kigge efter den. Alternativt, så var jeg lige forbi min lokale Only butik i dag – og de havde ret mange flotte kjoler, der mindede rigtig meget om denne.

Billederne tog min smukke lillesøster af mig i Tversted en tidlig aften for et par uger siden.

Rigtig god aften venner. 
XO Lise

Mat pudder fra The Body Shop med antibakteriel Tea Tree Oil

reklame

The Body Shop Matte Clay Powder – 015 Kyoto Blossom 85,-

Kære søde læsere. Jeg kan godt lide, når makeup kan lidt ekstra – og derfor skal I også høre om mit seneste makeup-crush her til aften. Det er The Body Shops’ Matte Clay Powder – en let pudder, der dækker flot uden at efterlade dit og mit ansigt med en uflatterende maske.

Foruden at give et flot resultat (både oven på foundation og for sig), så er denne pudders formel 100 % vegansk og indeholder tea tree oil. Tea tree oil har jeg skrevet om tidligere her på bloggen (tilbage i 2017 – find indlægget her). Tea tree oil er en naturlig ingrediens, som har været brugt i mange år af Australiens Aboriginals. I dag er den hovedsageligt kendt for sin antibakterielle effekt – og netop derfor er den særligt god til produkter, der skal være på huden i flere timer. Den antibakterielle effekt i denne pudder modvirker urenheder og samtidigt lader den lette formel huden ånde.

Særligt for The Body Shops’ tea tree oil er, at det er dét, som The Bodyshop selv kalder Community Trade tetræolie. Det kommer fra Kenya Organic Oil Farmers Association (KOOFA), et kooperativ af over 550 små, økologiske landmænd omkring Mount Kenya National Park. De producerer blad-æterisk olie, fremstillet af håndhøstede blade, der er dampdestillerede til en rensende æterisk olie af ekstraordinær kvalitet.

Jeg er vild med, at formlen er vegansk, jeg er vild med ansvarsbevidstheden omkring hvilken tea tree oil, producenten har valgt at bruge, jeg er vild med at den er økologisk og så er jeg selvfølgelig også vild med at den er antibakteriel! Og så synes jeg også, at den efterlader et flot og naturligt resultat. Derfor får The Body Shops’ Matte Clay Powder fire ud af fem stjerner af mig. Den eneste grund til, at jeg ikke giver denne skønne pudder fem stjerner er, at jeg synes holdbarhedeslængden kunne være lidt længere.

Find den i din lokale The Body Shop butik eller på Thebodyshop.com/da-dk. Den koster kun 85,- !

XO Lise 

Forlæng sommer looket // Maria Nila Ocean Spray

reklameaffilinksnyny

Maria Nila Ocean Spray, 150 ml, 161,- hos Med24.dk (nedsat fra 189,-)

Hej venner. Så er jeg tilbage på arbejde igen efter en dejlig weekend i det nordjyske. Men uanset arbejde og august, så er jeg simpelthen ikke klar til at slippe sommeren endnu. Jeg vil stadig spise is, drikke rosé og sidde ude og spise – og jeg vil også gerne danse lidt mere i lyse sommernætter. Så jeg satser på solskin laaaang tid endnu – og gør alt hvad jeg selv kan for at forlænge sommeren (bl.a. ved at forlange både is og rosé! Og helst hver dag! Hvis jeg da kan slippe afsted med det)… Herudover, så forsøger jeg at være flittig med selvbruneren, så man ikke opdager min manglende sommerglød og brat kommer til at tænke på efterår! Det ville simpelthen være SÅ væmmeligt. Herudover, så dyrker jeg mine saltvandssprays herhjemme ret meget! Og særligt denne blå sag fra svenske Maria Nila er jeg blevet glad for!

Den hedder Ocean Spray, og egentlig var det Simon, der først kastede sin kærlighed på den herhjemme i reolen. Han er ret glad for den – og det er jeg egentlig også. I mit hår laver den ret flotte (og egentlig også ret tydelige) naturlige krøller/bølger. I Simons hår tilføjer den vidst bare lidt fylde og bevægelighed – men det er han også glad ved ;).

Jeg bruger den helst i vådt hår, som jeg efterfølgende føntørrer, for mest muligt volumen – men for ekstra meget krøl vil jeg anbefale at droppe føntørren og lade håret lufttørre. Du kan også nøjes med at bruge den som en slags volumen- og teksturspray; i så fald friserer du bare krøllerne ud efter føntørringen.

Foruden salt og vand, består sprayen også af ekstrakt af solsikkefrø (for styrke og volumen) og desværre også en smule parfume (hvilket jeg personligt synes er ærgerligt). Heldigvis, er produktet også vegansk certificeret samt cruelty free. Og derfor ender jeg på tre ud af fem stjerner til Maria Nilas Ocean Spray. Find den hos din professionelle frisør.

XO Lise

La Roche-Posay Effaclar Micellar Water til fedtet/uren hud

reklameaffilinksnyny
larocheposaymw (1) (900x599)
larocheposaymw (2) (900x600) larocheposaymw (3) (900x600) larocheposaymw (4) (900x675) larocheposaymw (5) (900x594)
La Roche-Posay 3-i-1 Rensevand, 200 ml, 110,- (nedsat fra 139,-) hos Med24.dk

Kæreste læsere. Simon og jeg sidder igen i toget. Denne gang er vi på vej retur fra det nordjyske sommerland til København. Som jeg nævnte for jer her på bloggen i de seneste par indlæg, så har vi været i Hjørring og Tversted for at holde mormordag med mine fætre, kusiner og naturligvis momse! Hvis du er nysgerrig på hvad pokker mormordag er, så kan du lige læse mit blogindlæg fra i fredags, hvor jeg også sad i toget, men var på vej i den anden retning. Og hvis du er nysgerrig på, hvad vi så lavede på mormordagen i år; så lad mig kort fortælle jer det her :). Vi startede dagen med gåtur i en dejlig dyrehave i det nordjyske. Vi spejdede efter dyr og så da også både et dådyr og et egern, men mere blev det ikke… Herefter kørte vi videre til det skønneste landsted – og så stod den på pizzabagning. Det var på bedste samlebånds-manér og med mormor som tilskuer. Hun kan godt lide pizza, når hun får det serveret, men har aldrig selv og kunne nok heller ikke finde på at bage selv, så det stod vi “unge” for ;). Efter det helt store pizzagilde drak vi kaffe, spiste cookies og spillede også lidt spil. Det var rigtig hyggeligt og ikke for vildt, hvilket nok i virkeligheden passer min mormor bedst.

Så det var årets mormordag – og det var som altid dejligt at se storfamilien ;)! …Nu er vi som sagt på vej hjem, og efter fire timer i tog og endnu én time endnu, så er jeg ved at glæde mig ret meget til at komme hjem og i seng. Jeg glæder mig til at makeuppen af og kravle under dynen, inden en ny arbejdsuge begynder i morgen.

Og apropos makeup, så har I vel allerede gættet, at det i dag skal handle om micellarvand ud fra billederne. Jeg har jo efterhånden anmeldt en del forskellige micellarvand – og jeg må indrømme; at jeg er glad for de fleste. Hvis du trænger til at få genopfrisket, hvad det helt præcist er at micellarvand er, så kan du klikke dig ind på mit indlæg fra sidste år, hvor jeg forsøgte at give en forklaring på det (klik her).

Men kort fortalt, så er micellarvand en slags ansigtsrens uden vand – vand kan nemlig virke udtørrende på huden og derfor kan det være fordelagtigt (særligt hvis man har tør hud, ligesom mig) at rense ansigtet uden vand. Med micellar vand fjerner du “ansigtsvasken” med vand efter brug af dine renseprodukter fra ligningen, og slipper dermed for dette udtørrende trin. Micellar stammer desuden fra ordet micelles, som er rensemolekyler eller -ioner i blødt vand.

I princippet kan du bruge micellarvand til hele ansigtet – og derfor kaldes det ofte os alt-i-1 eller 3-i-1 rens. Det kaldes denne version fra franske La Roche-Posay også. De anbefaler, at du bruger den til ansigt, hals og øjne – og den egner sig særligt til dig og mig, der har tendens til uren og/eller fedtet hud. Personligt, så fedter min hud ret meget i perioder, når den bliver for tør – og det er jo ikke så kønt! Så derfor er denne micellarvand ret fin til mig. Men som med alle andre micellarvand, så anbefaler jeg den altså ikke til at fjerne øjenmakeup – ikke fordi den ikke kan, det svier bare i øjnene, når du bruger den. Herudover, så kan man godt skulle “gnubbe” lidt ekstra og det er ikke specielt fordelagtigt til den sarte og sensitive hud omkring øjnene.

Denne micellarvand er fra La Roche-Posays Effaclar-serie, som er en serie der bygger på 25 års dermatologisk ekspertise inden for fedtet hud. Den lover effektivt og skånsomt at rense huden for snavs, makeup og urenheder. Rensevandet fjerner urenheder og overskydende sebum, så huden efterlades ren, frisk og mere mat. Herudover, indeholder den plejende og lindrende La Rosche-Posay termalsk kildevand.

Hvad synes jeg? Jeg synes, at den er et rigtig dejligt produkt, som jeg både oplevede som forholdsvis effektivt og mildt. Det kan dog anbefales at bruge en vatrondel med produktet på et par gange – det er ikke nok med ét swipe, men sådan er min erfaring helt generelt med micellarvand og ikke blot med denne udgave. Min hud har synet mindre fedtet i den periode, hvor jeg har brugt produktet, så på den måde kan jeg rigtig godt lide det! Alligevel, ender jeg kun på 2 ud af 5 stjerner – og det er simpelthen fordi jeg synes, at det er for dyrt. Det er hverken bedre eller ringere end andre micellarvand på markedet – og bærer hverken veganske, økologiske eller cruelty free-certificeringer – og derfor vil jeg personligt ikke betale hverken 110,- eller 139,- for det. MEN er du decideret på jagt efter en micellarvand, som kan afhjælpe din fedtede hud, så vil denne helt sikkert vært et godt bud.

Rigtig god aften.
XO Lise 

New in: Rue de Femme Maxa Dress


Kjole: Rue de Femme / Sandaler: Birkenstock / Øreringe: ukendt / Neglelak: Nailberry – Lait Fraise. 

Kære læsere. Mens jeg nyder en dag med min store familie, kan I nyde min nye kjole! Jeg nyder i hvert fald synet af den, hver gang jeg ser den! Den er fra det danske brand Rue de Femme, som er én af mine personlige favoritter blandt de danske brands. I kan også finde mine andre Rue de Femme sager her på bloggen (følg dette link).

Kjolen købte jeg faktisk også sammen med min store familie. Den er nemlig indkøbt hos Frysehuset i Øster Hurup, hvor min familie og jeg holdt pinseferie i år – altså i sommerhus i Øster Hurup, ikke decideret i Frysehuset ;) Selvom vi alle var glade besøgende i den lille, skønne butik!

Jeg er ret forelsket i kjolen – og ville ønske, at Simon og jeg skulle til flere bryllupper i år, hvor jeg kunne bruge den. Men da vi kun har haft fornøjelsen af ét bryllup i år, så hoppede jeg i kjolen i tirsdags, da jeg skulle til show hos Soeren Le Schmidt under Copenhagen Fashion Week. Meeen, jeg synes faktisk også godt, at jeg kan have den på på job sammen med flade sandaler. Hvad synes I?

Billederne har Simon skudt af mig på Vesterbro. Den flotte kirke i baggrunden ligger ikke langt fra os og er kirkens have eller omkringliggende grønne områder er faktisk ret godt brugt og besøgt.

Rigtig god lørdag venner!
XO Lise

Fredagsfavorit: bareMinerals Statement Lip Matte Liquid Lipcolor i knaldrød!

reklame
bmred (1) (900x675)
bmred (2) (900x600) bmred (4) (900x601) bmred (5) (932x1400) bmred (6) (900x674) bmred (7) (974x1300)bareMinerals Statement Lip Matte Liquid Lipcolor – VIP 124,50 DKK hos Magasin (nedsat fra 249,-)

Hej og godaften søde læsere. Jeg befinder mig endnu engang i toget mod det jyske – en velkendt tur efterhånden ;) Simon og jeg hoppede her til eftermiddag på toget for at komme til mormordag i min familie. Hvis du ikke har hørt om vores famøse mormordag-koncept før, så lad mig lige kort fortælle jer om det – jeg er nemlig selv ret vild med det. Vi har i mange år efterhånden i min mors familie arrangeret en årlig dag om sommeren, hvor vi fætre og kusiner “kidnapper” mormor. Dagen står så på fuldt program for mormor i selskab med hendes kære børnebørn, som vi har arrangeret for hende for hende. Sidste år var vi en tur på stranden og spise frokost, hvorefter vi tog i Anne Justs Have og så på blomster – og sluttede af med en is. Mens vi børnebørn hygger med mormor, så er mine forældre, onkler og mostre i min mormors hus og have og ordne forskellige praktiske ting. Og så spiser vi alle sammen sammen om aftnen – det plejer at være en ret fantastisk dag, så jeg glæder mig rigtig meget til dagen i morgen.

Men nok om det og mere om dagens emne, for det er jo blevet fredag og det betyder, at jeg vil dele en flot fredagsfavorit med jer. I dag har jeg fundet én af mine absolutte yndlings lipgloss’ frem til jer. BareMinerals kalder det faktisk selv en flydende læbestift – og det er nok også mere korrekt, da der ikke er noget gloss i den, den er nemlig mat. Den er den flotteste, matte mørkerøde farve, der ligger lige på kanten til knaldrød – den er simpelthen så flot! og classy!

Det føles lidt specielt med en mat lipgloss, som kan føles ret tør på læberne, men der er faktisk fugt i formlen, som sikrer at dine og mine læber ikke tørrer ind. Herudover, er formlen vegansk.

Nogle af jer husker måske, at jeg tidligere har skrevet om samme produkt, men i en flot støvet lyserød farve?

Find den hos Magasin, hvor den lige nu er på halv pris. 

Rigtig god weekend. 
XO Lise