#Hverdagshack eller ej? // 5-in-1 BB Advanced Perfomance Cream Eyeshadow

reklame

bm5i1 (1) (1049x1400) bm5i1 (2) (900x600) bm5i1 (3) (900x600) bm5i1 (4) (900x600) bm5i1 (5) (900x600) bm5i1 (6) (900x600)
bareMinerals 5-in-1 BB Advanced Perfomance Cream Eyeshadow, 3 ml, vejl. udsalgspris 295,- – Luminous Pearl – forhandles hos Magasin, Illum, Matas m.fl. 


Kære søde, gode læsere!
Vi er nået til det tredje og sidste #hverdagshack-beautyprodukt i min lille triologi; nemlig bareMinerals 5-in-1 BB Advanced Performance Cream Eyeshadow. Jeg har haft testet den et par gange sporadisk – og efter at have testet den igen for nyligt, så må jeg måske indrømme; at den muligvis ikke er så genialt et hverdagshack, som de to andre. Derfor, tror jeg at vi kalder dagens emne: Hverdagshack eller ej? 

Som navnet også afsløre, så er det et multifunktionelt produkt, som vi har at gøre med her. BareMinerals’ 5-in-1 BB Advanced Perfomance Cream Eyeshadow er nemlig både øjenskyggebase og øjenskygge i ét produkt. Herudover, bidrager produktet også til at lysne og reducere forekomsten af ujævn øjenfarve på dine og mine øjenlåg (brighten) + det virker udglattende (smooth) og beskyttende, takket være SPF15.

Efter at have brugt produktet flere gange, så må jeg nok indrømme, at jeg synes den der “5 i 1”-påstand er lidt søgt. Jeg synes, at produktet er en udmærket base til øjenskygge, men det holder ikke godt nok til at kunne kalde det i en øjenskygge i sig selv… efter min mening! Den klumper oppe i øjenlågsrandene. Jeg må sgu indrømme, at jeg også synes både “brigthen” og “smooth”-effekten er lidt overkill. Til gengæld er det altså en virkelig god øjenskyggebase og SPF15-effekten kan man jo ikke påstå ikke er eksisterende – den er der og den er fin!

Den findes i flere forskellige farver, og måske giver de andre nuancer bedre mening at bruge som en decideret øjenskygge, men for mig gav Luminous Pearl i hvert fald ikke så meget mening. Desværre. Derfor ender jeg desværre desværre desværre på 1 ud af fem stjerner til dette bareMinerals produkt. Og jeg elsker ellers normalt bareMinerals, så det ærgrer mig selvfølgelig!

bareMinerals forhandles hos Magasin, Illum, Matas og hos udvalgte parfumerier og skønhedssaloner m.fl.

XO Lise

#Hverdagshack // Comfort Zones toner på spray

reklame
comfortzonespray (1) (900x600)
comfortzonespray (2) (900x600) comfortzonespray (3) (1052x1400) comfortzonespray (4) (922x1400) comfortzonespray (5) (900x600) comfortzonespray (6) (900x600) comfortzonespray (7) (900x600)
Comfort Zone Remedy Toner, 200 ml, 210,- 

Kæreste læsere, vi fortsætter hvor vi slap i går – nemlig ved #hverdagshack – gode produkter, der opfylder flere forskellige funktioner og dermed sparer dig og mig for et par trin i skønhedsrutinen, både morgen og aften.

I dag har jeg kastet min kærlighed på denne toner/skintonic fra Comfort Zone. Comfort Zone er egentlig ikke et brand, som jeg har beskæftiget mig meget med, men denne toner på spray kunne jeg alligevel ikke stå for. Jeg er nemlig typen, der hver aften renser min hud med renseprodukter, bruger skintonic eller toner og derefter et par plejeprodukter, som serum og natcreme. Om morgenen går jeg i bad og renser min hud der. Hvis jeg ikke snupper et bad om morgenen, så renser jeg mit ansigt med en våd vatrondelle og giver efterfølgende min hud en omgang tonic/toner. Men jeg er vild med produkter, der dels kan mindske mit forbrug af vatrondeller og dels kan gøre mine rutine hurtigere (læs: hurtigere overstået). Og det kan Comfort Zones Remedy Toner!

Men inden vi hopper videre til, hvad denne toner egentlig kan, skal vi så lige vende, hvad det nu er en toner kan og skal – og hvorfor den overhovedet er fed? Toner er ikke rens og det er ikke pleje, men det er en slags primer eller base, der hjælper din hud til et mere ensartet udseende og som samtidigt er med til at sikre, at din hud kan optage dine plejeprodukter optimalt. Toner eller tonic skal derfor kommer efter, at du har renset din ansigt. Så giver du det en gang toner/tonic og så plejeprodukter (serum og cremer). Toner/tonic sikrer nemlig, at din pH-værdi er i balance. Og får en person som mig, som døjer lidt med for høj talgproduktion i min hud, så er det ret hjælpsom med toner.

Så hvad kan Comfort Zones Remedy toner så? Foruden at spare dig for tid og vatrondeller i og med, at den er på spray…  Herudover, så er den fri for parfume og dermatologisk testet, hvilket også gør den velegnet til sart hud. Den er også alkoholfri (modsat de fleste skintonics) og både fugter og beroliger huden. Jeg giver den fire ud af fem stjerner. Den er ret lækker. Køb Comfort Zones produkter på Comfortzonedanmark.dk eller hos udvalgte kosmetologer, som f.eks. DeLeschers Skincare.

XO Lise

#Hverdagshack // Vegansk superserum fra Matas

reklameaffilinksnyny

Matas Protective Repair Serum, 75 ml, 79,95 DKK

Hej og godaften venner. Øv, det var lidt hårdt at komme op på arbejde i morges efter en dejlig weekend! Jeg har ikke sovet ret godt i nat, så jeg var helt bombet, da vækkeuret ringede i morges. Heldigvis, har min dag været travl og spændende, så jeg glemte hurtigt alt om træthed. Den har til gengæld ramt mig nu, hvor jeg sidder sofaen med benene oppe… Hvordan var jeres mandag?

Apropos travle dage og trætte morgener, så har jeg besluttet mig for, at dagens indlæg og de kommende par stykker skal bare hashtagget #hverdagshacks – den slags produkter, der kan spare dig tid på beauty-proceduren om morgenen.  Jeg har fundet tre ret seje produkter frem til jer, som jeg synes hjælper mig til en lidt hurtigere morgenrutine.

Matas Protective Repair Serum er ét af dem. Det er en nyhed, som Matas lancerede tidligere på året – og som har både fugt og beskyttelse i sin formel, samtidigt med at det giver både lethed og volumen til håret. Det er et slags alt-i-en-produkt, som giver et virkelig flot resultatet. Takket være lækre, naturlige olier som castor olie og arganolie samt plejende glycerin plejes og skjules spaltede spidser, samtidigt giver produktet volumen uden at tynge håret. Samtidigt, beskytter produktet også håret.

Det sparer mig for at bruge flere produkter til mit hår om morgenen – lige for tiden bruger jeg kun denne serum, og jeg er vild med resultatet! Herudover, er formlen vegansk og uden parfume. Fem ud af fem stjerner herfra! Lige nu kan I købe 3 produkter 2 produkters pris på Matas, så skynd jer forbi deres webshop og klik den hjem. Det er virkelig et af de bedste og mest budgetvenlige produkter, som jeg har prøvet i år.

XO Lise

Sunday treat: Plaisir Scrub Away Face Mask

affilinksnynyreklame

plaisirpeeloff (3) (900x589) plaisirpeeloff (4) (900x600) plaisirpeeloff (5) (900x600) plaisirpeeloff (6) (900x600) plaisirpeeloff (8) (900x600) plaisirpeeloff (9) (1050x1400)Plaisir Scrub Away Face Mask, 100 ml, 79,95 DKK hos Matas

Kæreste læsere, jeg håber I har haft jer en skøn weekend? Det har jeg – og for en gangs skyld i København! Det har været ret dejligt, trods massivt regnvejr. Jeg har lige kastet mig over den nye sæson af Legacy på HBO og nyder varmen fra en kop the og et lunt tæppe på sofaen.

Søndag er for mig en god anledning til lækre ansigtsmasker, scrubs osv. – Det er også derfor, at jeg har valgt at kalde mit lille søndags-beauty-tema her på bloggen for “Sunday treat”… I ved, de der ting, der ikke rigtigt er tid til i hverdagen.

Her til aften har jeg brugt ti minutter med Plaisirs Scrub Away Face Mask på ansigtet. Den er en del af Plaisirs Young Skin serie… Og hvis nogle af jer er så tarvelige, at I på nuværende tidspunkt tænker “men så ung er du da ikke mere, Lise“, så lad mig lige understrege; at Plaisir Young Skin serien er til dig og mig mellem 18 og 30 år – så jeg tillader mig at nyde serien lidt endnu. Seriens produkter har til formål at holde huden frisk og spændstig med milde hudplejeprodukter inden for rens, fugt og pleje. Alle Plaisir Young Skin produkterne er uden parfume, parabener, MI (som jeg skrev om her på bloggen den anden dag), phtlalater og mikroplast.

Denne Scrub Away maske indeholder eksfolierende perlite partikler (et vulkansk mineral), der nænsomt fjerner døde hudceller og efterlader huden glat og blød. Og det er faktisk én af de mildeste scrubs, som jeg længe har haft fingrene i – men ikke for mild, jeg er nemlig slet ikke i tvivl om, at den virker.  Herudover, indeholder masken beskyttende og plejende ingredienser som avocadosmør, lakridsekstrakt, allantoin og glycerin. Jeg har ikke haft så meget erfaring med lakridsekstrakt, men avocado, allantoin og glycerin er alle tre ingredienser, der er veldokumenteret i deres plejende og helende effekt – og samtidigt enormt milde og derfor velegnede til de fleste hudtyper.

Hvordan virker den? Påfør ansigtsmasken på et renset ansigt i et lag, der hverken er tykt eller tyndt – bare lige midt imellem. Lad masken sidde i 10 minutter og rens herefter godt med vand. Det kan godt være lidt svært at få renset alle de små, fine korn væk. Herefter, vil du opleve huden varm, men ikke irriteret – du vil også opleve den blød og glat. Men sørg for at få noget fugt på huden efterfølgende, for det er hårdt for huden med en scrub – også selvom det er en mild, lækker sag som denne.

Jeg er endt på fem ud af fem stjerner til Plaisirs Scrub Away Face Mask. Jeg synes, at den lever op til alt hvad den lover og efterlader min hud flot flot flot! Herudover, så synes jeg virkelig at prisen er god og ingredienslisten er flot! Så kæmpe thumbs up herfra!

XO Lise

Fik jeg nogensinde vist jer den her? Favorit nederdel fra Stella

affilinksnyny


Nederdel: Stella Morgan / Skjortebluse: H&M / Pumps: Graceland / Taske: Pieces / Neglelak: CND – Jelly Bracelet #240.

Kære sødeste læsere, velkommen forbi bloggen til lidt sene aftenskriblerier. Jeg er lige kommet hjem fra en virkelig hyggelig aften på Falernum. Kender I den? Det er lidt sådan en lille perle, som man godt kan glemme i perioder, men som jeg er virkelig glad for, at en veninde for nyligt mindede mig om.

Nu er jeg hjemme igen. Træt, mæt og høj på godt selskab! Det er virkelig skønt. Så inden jeg falder i søvn på sofaen, tænkte jeg, at jeg lige hurtigt ville skrive hej til jer og opdatere bloggen.

Jeg vil nemlig mega gerne vise jer min smukke nederdel fra Stella Morgan, som er et britisk tøjmærke, de forhandler i Invasion butikkerne. Jeg kender ikke rigtigt mærket, men jeg faldt pladask for denne nederdel. Det samme gjorde min søde moster, så vi købte en hver i sommers. Jeg har aldrig fået vist jer den her på bloggen – men altså, bedre sent end aldrig ;) Billederne tog min smukke søster af mig en solrig dag i Aalborg, længe før regnen begyndte at vælte ned og varsle efterår.

Jeg må hellere smutte igen venner. Vi ses.
XO Lise

Fredagsfavorit: Rimmel Royal Cream Blush i Majestic Pink

reklameaffilinksnyny
IMG_6150 (900x601)
IMG_6153 (900x600) IMG_6157 (900x601) IMG_6159 (1050x1400) IMG_6160 (900x600) IMG_6176 (900x600)
Rimmel Royal Blush – Cream Blush 002 Majestic Pink 59,95 DKK hos Matas

Kærestes læsere. Jeg er lige kommet hjem efter en dejlig eftermiddag og tidlig aften på vin- og cocktailbar med et par søde veninder fra arbejdet. Jeg gik i regnvejret med min store, smukke paraply – og selvom det var både koldt og vådt, så elsker jeg simpelthen at gå gennem København! Det er verdens bedste by.

Nu sidder jeg hjemme på min sofa, får varmen og ser The Defenders, mens jeg venter på at Simon kommer hjem og vores mad fra Sliders er klar… Alt i alt en rimelig lækker fredag!

Noget andet virkelig lækkert er Rimmels Royal Blush i farven Cream Blush 002 Majestic Pink! Den har den smukkeste lyserøde farve – i en perfekt nuance, hvis du spørger mig. Den er hånden på hjertet én af de smukkeste blushes, som jeg nogensinde har ejet, når den kommer på kinderne. Det er en cream blush, så den skal arbejdes lidt med og personligt bruger jeg bare fingrene. Det synes jeg er nemmest.

Jeg ville ønske, at jeg også kunne sige noget fedt om produktets formel eller produktionsforhold. Det kan jeg desværre ikke. Det eneste jeg kan fortælle er, at Rimmel er imod animal testing – og lover højt og helligt at hverken de eller nogle af deres leverandører tester på dyr. Så det er vel bedre end ingenting?

Herudover, så er det en budgetvenlig sag, som du kan finde til små 60 kroner i Matas og som giver din kinder det flotteste, friske og lyserød touch med et skær af fersken.

Rigtig god weekend. 
XO Lise

Goodiebox #September2019 – Min top 3

reklameaffilinksnyny

Goodiebox (værdi 657,-) 169,- inkl. fragt

Hej og godaften venner. Åh, jeg har haft en lidt kedelig dag. Jeg har nemlig arbejdet hjemme – og det må eg sgu bare indrømme; at jeg ikke holder helt så meget af, som at gå på arbejde blandt søde kollegaer. Men efter en hel dag med feber i går, blev jeg hjemme i dag og jobbede alene foran computeren, i håb om ikke at smitte mine kære kollegaer med baktusser. Jeg foretrækker selv, at folk bliver hjemme, når de er ramt af influenza, snue osv. – og så er jeg jo også nødt til selv at efterleve det og blive “ordentligt rask”, inden jeg møder op blandt mine kollegaer igen. Men jeg synes faktisk, at det er lidt svært og jeg er ikke altid selv verdensmester i at efterleve netop dette. Vi kender sikkert alle sammen det der med, at man har slæbt sig afsted på arbejde, selvom man inderst inde godt vidste, at man var syg eller i hvert fald ved at blive det…

Nå, jaja. Men det var jo egentlig slet ikke sygdom, som det skulle handle om i dag. I stedet skal det endnu engang handle om beauty! Meget skønnere! Jeg har nemlig endnu engang modtaget månedens Goodiebox – eller det vil sige, at det er jo septembermåneds Goodiebox, men altså – I ved hvad jeg mener ;) Denne måned er boksen simpelthen så flot dekoreret med efterårsblomster og blade og temaet hedder da også “Switch It Up”, med en venlig påmindelse om, at vi går en ny årstid i møde, så måske er det til tid at ryste posen og give den gamle rutine nogle ændringer. Det ved jeg ikke helt, om jeg har taget til mig her i min top tre – jeg kan i hvert fald se, at de tre produkter, som jeg er blevet mest begejstret for i denne boks, er nogle produkter, som jeg helt generelt og kategorisk falder for… Uanset, så kommer de her.

Switch it up – Mine favoritter fra september goodieboxen:

  1. Da jeg så den første, flotte lyserøde sag, kastede jeg mig frådende og fornøjet over den: Det er en Wonder Love Charm Elixir fra Figs & Rouge. Jeg skal være helt ærlig om indrømme, at jeg først troede det var en flyende rouge. Det er det også på en måde – men primært er det tiltænkt som en slags booster til din hud. Man putter bare 3 – 6 dråber på en afrenset hud og vupti, så er huden suppleret med A, C og E-vitamin. Vil man have lidt ekstra boost og glød, så kan man smøre lidt ekstra på kindbenene… Så altså en slags rouge, eller ikke rigtigt. Køb Figs & Rouge hos Feelunique.com.
  2. Jeg elsker ansigtsmists! Og jeg er faktisk kommet helt fra at bruge dem igen, og det på trods af at jeg elsker elsker elsker min David Mallett FRESH Eau de Concombre spray. Men denne flotte lyserøde sag fra Goodiebox selv kan måske få mig ind i rutinen igen – jeg er lidt i tvivl om det er on eller off point i forhold til deres budskab med boksen, men fred nu være med det ;) Den lover at virke både kølende og fugtgivende. Køb den flotte face mist hos Goodiebox til 69,- for 150 ml.
  3. Og som jeg også nævnte for jer i forbindelse med forrige måneds Goodiebox, så er jeg jo ret vild med nicheparfumer – også Æthers. Jeg har deres Rose Alcane herhjemme, som jeg er ret vild med. Den er både roseagtig, metallisk og med citrusnoter. Denne nye sag fra Æther ved navn Xtræm Eau de Parfum er ret anderledes. Den er mild og ikke frisk, men snarere blød og måske endda lidt forførende. Man fornemmer tydeligt en mild, blød musk, men herudover har jeg svært ved at beskrive duftnoterne – hvilket jeg godt kan lide! Det er altid spændende… Måske lidt varmt træ, men ikke brændt og ikke røg – og et snert at noget feminint, men meget lidt! Den er spændende, I’m intrigued... I kan købe Æthers parfumer hos Magasin.

Det var alt fra mig for i dag. Jeg glæder mig allerede til at modtage den næste Goodiebox.
XO Lise

Maui Moisture Sea Minerals // Og en længere snak om konserveringsmidler

reklameaffilinksnyny
mauiturkis (1) (900x583)
mauiturkis (2) (900x600) mauiturkis (3) (900x601) mauiturkis (4) (900x600) mauiturkis (5) (900x602) mauiturkis (6) (900x589)
Maui Moisture Sea Minerals Shampoo, 385 ml, 119,95 DKK hos Matas, Sea Minerals Conditioner, 385 ml, 119,95 DKK hos Matas & Heat Shield Mist, 125 ml, 119,95 DKK hos Matas.

Første gang jeg blev præsenteret for Maui Moisture var for snart to år siden. Dengang var jeg stadig hos Brands of Beauty og vi var afsted på Matas’ leverandørrunde, hvor distributionsselskabet bag Maui Moisture i Danmark også var med. Dengang havde de Maui med som noget helt nyt og spændende. I dag fylder Maui godt og flot i både Matas’ butikker og supermarkederne – I kender dem sikkert også? Det er ret flotte, ret farverige produkter, inspireret af det hawaiianske øhav og way of life.

Men på trods af snart to år på bagen i DK, har jeg aldrig testet Mauis produkter her på bloggen… Før nu. Da produkterne ramte det danske marked, blev flere danske beauty-influencers hurtigt opmærksomme på, at flere af Mauis produkter indeholder MI – altså methylisothiazolinone. Jeg er ret sikker på, at vi tidligere har vendt MI her på bloggen – men helt kort; så er det et konserveringsmiddel, som blev populært i kølvandet det had, som parabener pludselig blev udsat for. Parabener kan være noget skidt, når det blandes på kryds og tværs og overforbruges – men det er nu engang skønhedsbranchens mest gennemtestede konserveringsmiddel, og markant mere sikkert end et konserveringsmiddel som MI, som vi ikke endnu kender langsigtede konsekvenser af. MI overvåges for at være allergifremkaldende og blev i 2016 forbudt af EU i stay-on produkter, som f.eks. cremer.

Det er lidt kedeligt, men det er min samvittighed og jeg altså nødt til at fremhæve, inden jeg fortsætter anmeldelsen af Maui Moisture her. For selvom Sea Minerals produkterne ikke indeholder MI, så skal du og jeg være opmærksomme på, at flere af Mauis produkter indeholder det udskældte konserveringsmiddel MI.

Og lad mig så lige understrege igen: Produkterne fra Maui Moistures Sea Minerals serie indeholder ikke MI. Der er andre stærke konserveringsmidler i, men de tre produkter her går fra af MI. Så hvis du – ligesom jeg var – er nysgerrig på at prøve de farverige og budgetvenlige Maui Moisture produkter, men ikke ønsker at udsætte din hovedbund for MI, så er Sea Minerals serien måske noget for dig?

Den indholder (som navnet også antyder) gode ingredienser fra havet, som f.eks. mineraler fra alger og søgræs. Jeg blev også glad for at se, at den ingrediens, der faktisk fylder mest i shampooen, er aloe vera. Herudover, er produktet rigt på kokosvand og flere forskellige slags algeekstrakter. Desværre, er der også mange salte i, hvilket virker let udtørrende på både hår og hovedbund – og det var desværre også min oplevelse med produkterne her.

Sea Minerals serien er skabt for at beskytte og pleje håret – særligt efter en hård sommer. Alle tre produkter dufter friskt af ananas, hvilket betyder at der også er parfume i. Desværre, har jeg ikke oplevet at produkterne har været særlig gode for hverken mit hår eller min hovedbund og derfor ender jeg blot på én ud af fem stjerner til alle tre produkter. 

XO Lise

Matas striber i nye klæder med mindre plastik

reklameaffilinksnyny

Matas Mild 24H Ansigtscreme, 50 ml, 64,95 DKK, Mild rensemousse, 150 ml, 49,95 DKK, Mild skintonic, 500 ml, 69,95 DKK, Mild øjencreme, 15 ml, 64,95 DKK og Mild Micellar Water, 500 ml, 69,95 DKK hos Matas.  

Kære aller skønneste læsere. Så lykkedes det at komme forbi bloggen to dage i træk – hvem skulle have troet det ;)? Til gengæld måtte jeg også dappe hjem fra arbejde med feber i dag. Det var ret kedeligt, men der er nok bare meget i omløb lige nu – influenzasæsonen nærmer sig, så husk at få influenzavaccinationen venner ;)!

I dag skal det handle om Matas striber. Hvis du er fast læser her på bloggen, så ved du allerede; at jeg synes, at Matas laver gode produkter til gode priser. I dag skal vi dog tale om den update, som striberne fik tidligere på året. Den er nemlig værd at nævne!

Matas har skabt hudplejeprodukter siden 1949 – og de seneste 14 år har de båret de samme striber på emballagen, hvilket i sig selv er værd at rose. Men nu er det blevet tid til tyndere, mere minimalistiske og nordiske striber – og jeg synes sgu, at det klæder produkterne. Men vigtigst for mig – og grunden til at jeg overhovedet gider nævne en emballagefornyelse her på bloggen – er deres reduktion i plastik. I forbindelse med den nye emballage til striberne, har Matas formået at mindske deres plastmængde med op til 30 %! Det er både flot og fedt! Og derfor skal der lyde stor ros herfra! Herudover, så produceres størstedelen af Matas’ stribeprodukter i Danmark, hvilket minimerer transporten til forbrugeren og dermed har miljøet for øje.

I forbindelse med lanceringen af de nye striber, udkom også en ny mild serie, som er ekstra skånsom hudpleje med Den Blå Krans og Svanemærket. Dem kan I se på billederne her :)

Det var alt fra mig for i dag. Jeg håber ikke, at det var kedeligt – men jeg synes virkelig bare, at Matas’ flotte plastreduktion fortjente at blive nævnt.

XO Lise 

New in: Sisi Copenhagen Naja Amber Golden Necklace

reklame



Sisi Copenhagen Naja Amber Golden Necklace 350,- 

Kære skønne læsere. Nå, så nåede jeg det ikke engang søndag denne gang. Jeg kom hjem fra det jyske sent i går aftes, efter en weekend i det jyske. Jeg tog afsted i fredags og landede i Hjørring sent fredag aften, hvor jeg lige kunne nå at hygge med min mor og bror og se afslutningen af Vild med Dans, inden jeg kravlede under dynen. Lørdag skulle jeg nemlig tidligt op for at løbe Skagen Marathon med min familie – bevares, jeg løb ikke marathondistancen, men det var ret hårdt alligevel for to korte ben, der ikke just havde trænet op til det… Men pyt med det! Det gik godt, det var et dejligt løb og en virkelig god oplevelse, som altid! Det er jo efterhånden en tradition i min familie, at vi løber Skagen Marathon sammen – og det er faktisk ret lækkert, at lave noget aktivt sammen. Selvom det altid virker som en dårlig idé, når vi står i stiv kuling i Skagen den første weekend i oktober.

Nå, men nok om Skagen Marathon. Efter løbet og dejlig frokost hos min moster, hoppede jeg på toget til Aarhus for at fejre min skønne veninde Cecilie, som fyldte 30. Jeg var hoppet i en gammel sag fra Stine Goya, et par blå jeans og flaaaaade sko. Mine fødder, ben og særligt knæ var nemlig helt færdige efter løbeturen i Skagen. Så får at spize mit outfit lidt op, pyntede jeg med lidt ekstra smykker – bl.a. denne flotte halskæde fra Sisi Copenhagen.

Halskæden og vedhæng er i 22 karat forgyldt 925 sterlingsølv med en facetsleben gul topassten. Den er ret hurtigt blevet én af mine yndlings halskæder herhjemme. I kan finde den hos Sisicph.dk til 350,-.

Vi blogges ved venner. 
XO Lise