Pink walls, my dear!

hmfrajulie (1) (900x600) hmfrajulie (2) (976x1300) hmfrajulie (3) (977x1300) hmfrajulie (4) (900x1350) hmfrajulie (5) (900x1350) hmfrajulie (6) (974x1300) hmfrajulie (6a) (1011x1350) hmfrajulie (7) (900x1350) hmfrajulie (8) (900x1350)
Strik: H&M / Jeans: Pieces / Strømper: Message / Støvletter: Shoe the Bear / Øreringe: ukendt / Ring på venstre hånd: Skagen Jewellery / Ring på højre hånd: arvestykke / Neglelak (lyserød): Kure Bazaar – Zoe / Neglelak (brun): Makiash – 301.

Hej min ven. Hvordan går det? Jeg har det godt, men jeg kan godt mærke, at jeg savner venner og familie efterhånden, og jeg trænger til at se flere af de mennesker, som jeg holder af. I går havde jeg besøg af kammerat – på behørig afstand naturligvis og ude i vores gård, så vi så vidt muligt kunne holde afstand og følge myndighedernes anbefalinger. Det var skønt at se ham! Intet mindre! Men det fik mig også til at savne mine andre kære endnu mere!

Men mon ikke at vi alle sammen kan holde ved og holde ud lidt endnu? Jeg må jo indrømme; at jeg nyder simpelthen alt kvalitetstiden med Simon. Før corona så pylrede jeg ofte over, at Simon og jeg havde så lidt tid sammen i vores travle hverdag – og at så få weekender var vores egne her i København. Vi har jo begge vores familie i Jylland, så weekendturerne dertil plejer at være mange. Lige for tiden er der dog ingen weekendture til det jyske, så vi har god tid til at nyde København og nyde hinanden!

Det gjorde vi også sidste weekend, hvor vi gik en dejlig tur i solskinnet på Vesterbro. Og langs Vesterbrogade fandt jeg denne skønne væg og lokkede Simon til at skyde disse outfitbilleder af mig. Jeg var hoppet i min mere eller mindre nye strik fra H&M. Jeg fik den af én af mine dejligste veninder, og den er simpelthen det blødeste i hele verden at have på! Plus den minder mig om hende! Så jeg holder ekstra meget af den.

Det var alt, jeg ville vise jer for i aften. Sov godt.
XO Lise

Vegansk ansigtsmaske med masser af power fra The Body Shop

reklame

The Body Shop Japanese Matcha Tea Pollution Cleansing Mask, 75 ml, 150,-

Wusch! Der er gang i den her ansigtsmaske! Og i dag skal I selvfølgelig få lov til at få en lille anmeldelse af den.

Som nogle af jer sikkert husker, så skrev jeg her på bloggen den 1. april at “A mask a day keeps corona away – det var selvfølgelig en lille aprilsnar. Da jeg naturligvis ikke tror på, at en ansigtsmaske på nogen måde kan afhjælpe corona. Til gengæld tror jeg på, at en ansigtsmaske kan gøre noget godt for både hud (selvfølgelig) og mental sundhed, og derfor udgav jeg også endnu en maskeanmeldelse for omkring fjorten dage siden. I dag er turen så kommet til en tredje maskeanmeldelse og anbefaling, og denne gang er den fra The Body Shop.

Masken hedder Japanese Matcha Tea Pollution Cleansing Mask og er 100 % vegansk. Den indeholder grøn matcha te fra Kakegawa i Japan, mælkebøtteekstrakt og beroligende Community Trade aloe vera fra Mexico. Så alt i alt lækre ingredienser! Og så er den selvfølgelig formuleret uden silikone, mineralske olier og paraffiner.

Masken lover at rense i dybden, fjerne forurenede partikler fra huden og give en glattere hud med mere glød. Men gør den så også det? Ja! Det synes jeg faktisk! Der er virkelig noget power i den, så undgå for guds skyld øjenområderne. Da jeg har ret tør hud, så lader jeg den kun sidde på min nyrensede hud i fem minutter, men du kan sagtens lade den sidde på i ti minutter også. Jeg oplever den virkelig som effektiv; min hud føles klart glattere, mere ensartet og blødere efter brug! Det er virkelig lækkert. Jeg synes også, at den renser ret godt, men jeg tror, at jeg vil anbefale at lade den sidde i ti minutter, hvis du for alvor ønsker rens i dybden.

The Body Shops Japanese Matcha Tea Pollution Cleansing Mask får fem ud fem stjerner af mig. Den efterlader min hud synligt forbedret, uden at strippe den total for alle fedtlag og dermed udtørre den, hvilket jeg ellers først frygtede, da den føles lidt krads… Men det er den ikke, den er virkelig god og gør underværker for din hud.

XO Lise

New in: Sengebord fra Nordal // SneakPeaks from our home

reklame
mitnyesengebord (1) (900x601)
mitnyesengebord (2) (975x1300) mitnyesengebord (3) (910x1400) mitnyesengebord (4) (931x1400) mitnyesengebord (5) (900x572) mitnyesengebord (6) (900x600) mitnyesengebord (7) (900x600) mitnyesengebord (8) (933x1400)
Nordal sofabord Iras bronze 1.579,- hos Amazingliving.dk

Kæreste læsere, jeg har længe gerne villet vise jer flere glimt fra vores nye hjem på Vesterbro, som i virkeligheden ikke er så nyt mere. Faktisk, har vi boet her i et år her pr. 1. maj. Men kender I det der med, at man bare altid føler, at der er mere, man gerne lige vil have gjort, før ens hjem ser ud præcis, som man havde forestillet sig. Sådan har jeg det i hvert fald. Men jeg synes, at det hjælper på det og vi kommer mere og mere på plads – særligt efter at vi i weekenden malede en væg i stuen og siden, at vi fik mit smukke sengebord fra danske Nordal hos Amazingliving.dk.

Efter vi har fået sengebordet fra Nordal op, så er soveværelset endelig begyndt at ligne det rum, som jeg har drømt om. Om end der er lang vej endnu. Sengen er fra Bedrenaetter.dk og var en af vores første nye investeringer, da vi flyttede ind i den nye lejlighed her. Måske husker nogle af jer, at vi boede i en etværelses lejlighed på Østerbro, inden vi fandt drømmelejligheden her? Uanset, så havde vi jo som sådan ikke noget soveværelset i den gamle lejlighed og der var også kun plads til en 120 seng, så vi har haft god tid til både at drømme om en større seng og et rigtigt soveværelse. Det har vi fået i den nye lejlighed! Men jeg havde ledt med lys og lygte efter et smukt sengebord, som kunne pynte ved siden af den blå velour seng. Det var vigtigt for mig, at det var særlig dekorativt, da man kan se det ude fra gangen, i det øjeblik man træder ind i vores lejlighed. Så min lykke var virkelig gjort, da jeg fandt dette hos Amazing Living! Og så er det jo oven i købet dansk design, hvilket også betyder ret meget for mig!

Foruden at være virkelig smut i sig selv, så matcher det også vores nyindkøbte reflections spejl i soveværelset helt perfekt! Det vil jeg glæde mig til at vise jer i et andet indlæg. Og apropos spejle, så er det virkelig noget, som jeg også kunne købe mig fattig i meget hurtigt! Der er så mange lækre spejle på markedet lige nu! Gør jer selv en tjeneste og hop forbi Amazing Livings spejlkategori (link her). Jeg er personligt ret forelsket i de forskellige modeller fra Specktrum, men House Doctor laver altså også nogle ret unikke modeller. Og apropos, så er lysestagerne på vores smukke nye sengebord også fra House Doctor… Men de er en gammel model ;)

Hvis I har forelsket jer fuldstændig i mit nye sengebord (og det kan jeg godt forstå, hvis I har!), så kan det købes hos Amazingliving.dk, hvor det også findes i sølv og sort (det sorte er også virkelig smukt!). Amazing Living forhandler også lækre brands som Handvärk og OX Denmarq.

XO Lise

Sunday treat: Sommer i badet med Maui Moisture

reklameaffilinksnyny
Maui Moisture Shea Butter Body Wash, 577 ml, 129,95 DKK & Frangipani Body Wash, 577 ml, 129,95 DKK hos Matas

De sidste par uger har solen virkelig vist sig fra sin gode side og jeg har lige så stille fornemmet, at sommersolen er på vej… Har I det også sådan? Jeg kan mærke, at jeg allerede nu glæder mig helt vildt til endnu mere forår og rigtig meget sommer! Trods corona og alt muligt, så er det svært at bevare pessimismen. Derfor har jeg også fundet lidt solskin frem til vores brusekabine… Eller i hvert fald noget, der kan skabe lidt sommerstemning :)

Det er selvfølgelig de flotte og farverige Maui Moisture sæber på billederne, som jeg taler om. Nogle af jer husker måske, at jeg tidligere har skrevet om Maui Moisture? Maui Moisture har nogle år på bagen på det danske marked efterhånden, og blev i starten skældt ud for at anvende det meget stærke konserveringsmiddel MI i nogle af deres produkter. Det er dog ikke i alle deres produkter og derfor kan du også roligt købe de to lyserøde skønheder her, som selvfølgelig er fri for MI – ellers ville de aldrig finde vej til bloggen her ;)

Formularen i alle Maui Moisture Body Washes starter med Aloe Vera juice, som er kendt for sin plejende og fugtgivende effekt på huden.
Sammen med indholdet af kokosvand lover produkterne at beskytte huden mod at udtørre under sommerens mange bade og efterlader huden frisk og velduftende. Deres findes flere varianter – og personligt har jeg kun testet de to lyserøde sager oven for.

Den lyserøde hedder Frangipani Body Wash og skulle være særligt velegnet til tør hud. Den dufter blomsterligt af blomsten frangipani, hvorfra den selvfølgelig også får sit navn. Jeg har ikke decideret oplevet, at den plejer og fugter min hud ekstra, men den udtørrer den bestemt heller ikke.

Den pinke sag, kaldet Shea Butter Body Wash, er til tør og meget tør hud. Den indeholder shea butter og kokosolie for at tilføre huden ekstra fugt og pleje. Desværre mærker man ikke meget til det, men ligesom dens makker så virker denne heller ikke udtørrende på huden, modsat nogle sæber.

Jeg ender på to ud af fem stjerner. Det er fine sæber og jeg er vild med farven. Desværre er jeg ikke imponeret er formel eller effekt, og derfor ender jeg bare på to. De lover mere end de kan holde ifht. pleje og fugt. Men skønne at se på, det er de!

Rigtig god søndag. 
XO Lise

Heat- og styling protection med arganolie fra IdHair

reklameaffilinksnyny

IdHair Elements Xclusive Blow 911 Rescue Spray, 125 ml, 135,- hos Nicehair.dk

Kære skønne jer! Hej og godaften. Jeg beklager mit fravær her på bloggen i går. Jeg havde en lidt lang arbejdsdag i går, så da jeg var færdig, forduftede jeg til køkkenet for at lave noget mad til Simon og jeg. Det blev langt om længe til den tidligere omtalte lune nudelsalat (opskrift her). Efter en både travl og sløv uge med ret meget (dejlig) take away, så trængte vi til noget lidt mere hjemmelavet mad. Selvom vi her til aften endnu engang røg på take away-vognen! Hah! Vi fik fra California Kitchen, og deres mexicanske skål kan altså virkelig anbefales!

Herudover, så har vi nydt solskinnet i dag. Vi gik endnu en tur på Vesterbro, som jo efterhånden er ret velkendt for os. Her under corona får vi virkelig brugt og set vores nærmiljø. Får I gået nogle ture?

Anyways, i dag skal det handle lidt om hår. Sjældent, har jeg nemlig været så vild med en heat protection spray, som jeg er med denne fra IdHair! Jeg går rigtig meget ind for heat protection som koncept, men må ærligt indrømme; at jeg ofte har haft forskel ved at gennemskue hvorvidt den ene er bedre end den anden. Men med IdHairs 911 Rescue Spray her er man ikke i tvivl! Foruden at beskytte håret under varmebehandling og styling, så har den også et højt indhold af arganolie, som gør at håret også får både pleje, glans og reparerende styrke i ét.

I og med der er så højt et indhold af arganolie, så skal du helt sikkert undgå at bruge sprayen her oppe omkring hårrødderne. Den skal i længderne. Den er velegnet til alle hårtyper og jeg oplever ikke, at den tynger håret. Herud bekæmper den også frizz rigtig godt.

Og som om det ikke var nok, så er den også uden parabener og sulfater. Den er desuden produceret i en emballage med fokus på genbrugsplast. Jeg giver derfor danske IdHairs Elements Xclusive Blow 911 Rescue Spray fem ud fem stjerner. Den er virkelig god!

Husk at IdHair kan købes hos professionelle frisører.

XO Lise

Cremede stegte ris med grøntsager og chilirejer

stegteris (1) (900x600) stegteris (2) (900x675) stegteris (3) (900x675) stegteris (4) (900x600) stegteris (5) (900x600) stegteris (6) (900x600)

Kære søde læsere. Mange af jer ved, at vi kører et ret strengt “ingen madspild”-program herhjemme. Og det gælder altså også, når vi bestiller take away men ikke får spist alle risene, der hører med ;) Jeg ved ikke, om I har samme erfaring, men hver gang jeg bestiller et eller andet dejligt thai take away (som f.eks. DD Thai Take Away på Vesterbro, shit det er lækkert!), så er der altid alt for mange kogte ris med til min mad – mange flere end hvad jeg kan spise. …Og når man så kører sådan et streng “ingen madspild”-program, så smider man selvfølgelig ikke de her overskydende, kogte ris ud. Helt ærligt; så tror jeg, at Simon nogle gange er ved at blive vanvittig af hvad der bliver gemt af madrester derhjemme. Men for mig så er der altså en ret stor tilfredsstillelse i at kunne bruge mine rester på lækker vis i en ny ret. Så jeg har prøvet mig frem med de her famøse risrester over flere gange – og jeg er faktisk endt med at knuselske denne cremede ret med ris, grøntsager, rejer og æg. Så den opskrift får I i dag :)

Og forresten, hvis du blot har en lille risrest, så skru op for soyabønner eller gulerod. Og så giver det jo også sig selv, at retten kræver ikke, at dine ris er en rest ;) det kan også være nykogte ris.

Cremede stegte ris med grøntsager og chilirejer, 2 pers.:
100 – 150 g kogte ris 
2 æg
50 – 100 g soyabønner 
1 gulerod 
½ peberfrugt 
2 forårsløg 
½ løg 
2 fed hvidløg 
2 spsk soya 
Lidt olie til stegning 

85 g rejer 
1 – 2 tsk sur-sød sauce 

Koriander
Lime

  1. Start med at vende rejerne i sur-sød sauce og smid dem så i køleskabet igen, mens du laver resten af retten. Så kan de stå og trække lidt smag fra sur-sød saucen.
  2. Skær så alle dine grøntsager ud, så de er klar, når du skal i gang med panden. Start med at hakke løgene fint, pres to hvidløgsfed eller hak dem fint, skær guleroden i mindre stykker eller strimler og slice peberfrugten. Skær også forårsløgene i mindre stykker.
  3. Smid så lidt olie på en god pande og varm den op ved middelvarm varme. Svits så løg, hvidløg og gulerødder herpå, men uden at løgene bliver brune.
  4. Tilsæt så dine forårsløg og soyabønner (jeg brugte dem bare direkte fra frost). Vend det rundt i 3 – 5 minutter på panden.
  5. Tilsæt også risene og vend dem godt rundt med grøntsagerne i knapt fem minutter.
  6. Tilsæt så soya og peberfrugterne og rør det rundt i et lille minut. Skru evt. lidt ned for varmen.
  7. Herefter skal du tilsætte æggene. Jeg vil foreslå, at du slår dem ud og rører dem sammen i en skål, inden du smider æg på panden.
  8. Smid æg og rejer på panden samtidigt og rør godt sammen. Det hele bliver til en stor cremet masse, som selvfølgelig lige skal varmes godt igennem, men æggene må ikke stivne eller brænde på. Æggene fungerer nærmest som en creme sauce.
  9. Server retten med det samme med masser af koriander og friske limebåde.

XO Lise

Poppy Bouquet – en nyfortolkning af Flower by Kenzo

reklame
kenzoflower (1) (900x675)
kenzoflower (2) (900x600) kenzoflower (3) (900x675) kenzoflower (4) (900x600) kenzoflower (5) (903x1350)
Kenzo – Flower by Kenzo Poppy Bouquet edp, 50 ml, 528,- hos Boozt

Hej venner. Efter endnu en lidt lang dag på job (på hjemmekontoret), så blev det i dag til en omgang sliders her hos os. Men det er sgu også altid lækkert. Jeg har ellers virkelig en ambition om, at Simon og jeg kommer lidt mere i køkkenet her under corona, end vi gør normalt, når den travle hverdag kører derud af… Under corona har vi trods alt bedre tid herhjemme end ellers.. Men altså, det blev så ikke lige i dag. Måske bliver det i morgen? Jeg handlede til en omgang lun nudelsalat den anden dag (klik her for at se opskriften), som mon ikke jeg skal have gang i det i morgen?

Nå, men nok om min aftensmad og mere om noget, der også dufter ret lækkert! I dag vil jeg nemlig gerne vise jer min nyeste parfume. Den er fra Kenzo og er en ret velkendt en af slagsen; nemlig Flower by Kenzo. Den ikoniske valmueformede parfume så første gang dagens lys i 2000, hvor den første gang kom på markedet. I år fylder Flower by Kenzo 20 år og det hyldes med en ny version, kaldet Poppy Bouquet. Den nye version er fortsat tro mod Flower-parfumens dybde fra intense, røde blomster i en fjerlet fortolkning – men som noget nyt og spændende, har Poppy Bouquet fået fyldige, pinke blomsternoter.

Den nye Kenzo parfume er skabt i et samarbejde mellem parfumør Alberto Morillas, der udviklede den oprindelige Flower by Kenzo og en ung parfumør ved navn Dora Baghriche.

Duftkombinationen i parfumen her får ikke for lidt: Nashi-pære, bulgarsk rose, mandarin, jasmin, gardenia og som noget helt nyt; mandeltræ. Så hvis du er til bløde blomsterdufte, så er denne parfume helt sikkert noget for dig. Den har en ret fin dybde, der trods de dominerende røde blomster ikke bliver kvalmende. Man fornemmer tydeligt lyserøde og pinke blomsternoter – og den bløde fornemmelse i duften bliver kun mere og mere lækker i løbet af dagen.

Det er en rigtig dejlig duft, om end jeg personligt normalt synes, at nyfortolkninger af parfumer er lidt kedelige. Jeg vil hellere have noget helt nyt ;) Det er nok en skade fra tid i nicheparfumebranchen, men jeg synes det er så frygteligt kedeligt, at alle de store kommercielle parfumeproducenter laver nyfortolkning på nyfortolkning på nyfortolkning af den samme gamle traver….

Mere spændende er det til gengæld, at Kenzo også er begyndt at kigge på mere bæredygtige metoder til at fremstille parfumer på. Parfumens noter af bulgarske roser strammer fra et bæredygtigt initiativ kaldet Naturals Together, der arbejder for en ansvarlig forsyningskæde, hvor både det miljømæssige og sociale aftryk er i fokus. Det er både vigtigt, spændende og fantastisk at nogle af branchens større spiller tager disse vigtige skridt i den rigtige retning!

Find den nye parfume hos Boozt, i Matas, stormagasiner og hos udvalgte parfumerier.

XO Lise

20 Favoritter på HBO Nordic

HBO favoritter

Kæreste, søde læsere. Som en lille opfølgning på mit forrige blogindlæg “20 Favoritter på Netflix” og som en konstatering af, at de fleste af os fortsat er i mere eller mindre frivillig hjemmearrest grundet corona, så får I i dag et indlæg med mine tyve all time favorites på HBO. Jeg kommer sgu nok ikke til at udgive tilsvarende indlæg om Hayu, CMore osv., da jeg bare må indrømme, at HBO & Netflix er mine foretrukne streaming-tjenester.

De trofaste læsere vil muligvis huske, at jeg tidligere har udgivet et kæmpe seriediagram. Jeg synes stadig, at størstedelen af serierne i det indlæg holder, men for aktualitetens skyld, så får I et nyt indlæg her in corona times… 

Jeg har nogle all time favorites på HBO, som man bare SKAL se! Og hvis du ikke har set dem endnu, så er alt denne ekstra hjemmetid en glimrende anledning til at få dem set! Trust me; you will no regret it! Det er selvfølgelig Game of Thrones, men også West World, hvor jeg lige nu er i gang med sæson tre! Og den er fantastisk! Det kan varmt anbefales, at starte serien forfra med sæson et, da man pludselig lægger mærke til nogle detaljer helt tilbage i sæson et, der har betydning for sæson tre! Serien handler om menneskehedens interaktion med robotter sat på spidsen. True Detective er for mig også en all time favorite – og særligt sæson et og sæson tre er virkelig fede!

Elsker du uhygge, ligesom mig, så skal du helt sikkert se den forholdsvis nye serie The Outsider, som slår scenen an med et brutalt mord af en ung dreng og en uretfærdig henrettelse. Serien balancerer rigtig fint mellem det kriminelle og det overnaturlige, og er bare vildt spændende hele vejen igennem! Personligt, er jeg også ret vild med den nye Devs, som er sådan nyt dystopisk – og ligesom Westworld beskæftiger den sig med mennesket og maskinen, samspillet og konsekvenserne, den er tankevækkende og lidt spøjs til tider.

Hvis du er vild med drama, så har du sikkert allerede set Pretty Little Liars, men har du også set spin-off serien The Perfectionist? Den kan altså også noget! Den tapper ind i det glimrende teenage-drama og mord, som PLL så fint spiller på, men med en ny fortælling. Allison og Mona fra PLL er med igen – og selvom Ali er lidt irriterende, så kan den stadig anbefales. Der er desuden garanti for lækre outfits heri!

Og apropos spin-offs så tager The Vampire Diaries jo dette til nye højder! Jeg elskede The Vampire Diaries, og elskede ligeledes spin-off serien The Originals med Claus, Elijah osv. fra 2013 – 2018. Men vidste du, at der er en yderligere spin-off? Nemlig en spin-off af The Originals, som hedder Legacies og har Claus’ datter Hope som omdrejningspunkt. Hope går desuden på en skole for overnaturlige børn og unge, som Alaric Saltzman fra TVD driver og har grundlagt sammen med Caroline Forbes – åh ja, og deres tvillingedøtre går naturligvis også på skolen!

Sidst men ikke mindst, så elsker jeg serier med stærke, kvindelige rollemodeller! Og her kommer vi selvfølgelig ikke uden om hverken Big Little Lies eller The Handmaid’s Tale, men kender du Insecure og The Good Fight? The Good Fight er en spin-off af The Good Wife og har Dianne Lockhart i hovedrollen, spillet af Christine Baranski. Jeg er netop startet på tredje sæson og er stadig vild med det! Er du glad for komedie, så skal du virkelig gøre dig selv en tjeneste og se Insecure med Issa Rae, som både har skrevet og instrueret serien også. Tredje sæson har netop fået premiere på HBO.

God fornøjelse!
XO Lise

Photo credits: HBO Nordic, Game of Thrones, Westworld, Black Sails, Chernobyl, The Outsider, Devs, Castle Rock, True Detective, Manifest, Sharp Objects, Pretty Little Liars, The Perfectionists, Penny Dreadful, The Vampire Diaries, The Originals, Legacies, Insecure, The Good Fight, Big Little Lies, The Handmaid’s Tale, Insecure

Goodiebox #Marts2020 – Min top 3

reklameaffilinksnyny
goodieboxmarts2020 (1) (900x566)
goodieboxmarts2020 (2) (900x675) goodieboxmarts2020 (3) (900x600) goodieboxmarts2020 (4) (900x600) goodieboxmarts2020 (5) (900x600)
Goodiebox (værdi 834,-) 169,- inkl. fragt

Hej min ven. Nå, så ramte hverdagen sgu igen. Eller så tæt på hverdag, som vi nu engang kommer her under corona… Jeg ved ikke med jer, men jeg synes bestemt ikke, at mandage er mindre hårde i disse tider. Tværtimod, så savner jeg ekstra meget at møde ind til skønne kollegaer, når mandagen rammer og jeg bare står op til den samme hjemmeskærm. …Men altså, oh well, alt er stadig godt – og det er sgu nok meget sundt at blive mindet om, hvor fantastisk ens arbejdsplads i virkeligheden er, når man lige får lov til at tænke over det ;)

Så jeg må hellere bare melde alt godt herfra og hoppe videre til dagens emne. I dag skal vi nemlig vende marts måneds Goodiebox, inden april måneds Goodiebox dumper ind af døren og jeg får dårlig samvittighed over den langsommelige proces herhjemme ;)

Goodieboxprisen 2020 – Mine tre favoritter fra marts goodieboxen:
Månedens boks er helt speciel. Den er nemlig lavet i samarbejde med Danish Beauty Awards, som vel egentlig skulle have løbet af stablen i den nærmeste fremtid? Forhåbentligt er det bare udskudt og ikke aflyst. Men i og med at alle produkterne i månedens boks er nomineret til årets Goodieboxpris ved Danish Beauty Award, så er hvert produkt også ekstra nøjsomt udvalgt. Så først er seks produkter nøjsomt udvalgt til Goodieboxprisen 2002 – og nu har jeg så også nøjsomt valgt mine tre favoritter ud af de seks ;) De kommer her! PS: Hvis I undrer jer over, at produkterne ser lidt beskidte ud på billederne, så er det simpelthen fordi, at en sort øjenskygge var gået i stykker udover dem i boksen. Det var jeg åbenbart ikke den eneste, der oplevede – og derfor har Goodiebox meddelt, at de sender ALLE medlemmer en ny øjenskygge – er det ikke flot og godt gjort af dem?

  1. Det første produkt lyder nærmest for godt til at være sandt! Det er danske Karmamejus BLAZE Power Potion 03 – en aromaterapeutisk roll-on med dynamiske, økologiske og effektive ingredienser, som menthol og kamfer, lover at nærer og berige huden naturligt, samtidigt med at nakkespændinger, hovedpine og ømhed lindres! Ret fantastisk! Den skal fra nu af altid bo i min taske… Køb Karmameju på deres egen webshop til 179,- for denne Blaze Power Potion. 
  2. Aurelias hudplejeprodukter har siden lanceringen i 2013 modtaget mere end 100 priser! Men afsæt i probiotika, der hjælper huden med at beskytte og genoprette sig selv, samtidigt med at hudens holdes i balance, er Aurelias produkter i sig selv ret spændende! Ekstra spændende er denne ansigtsserum “Revitalise & Glow Serum“, der lover at give ensartet og ungdommelig hud – ja tak! Serummet er rig på gode omega-fedtsyrer og spækket med lækre, botaniske ingredienser. Køb Aurelia hos Matas. Denne serum koster 599,9 DKK – for 30 ml.  
  3. Min tredje favorit i denne omgang er den vilde Roze Avenue tørshampoo, kaldet “Glamorous Volumizing Dry Shampoo”, som må siges at leve op til sit navn! Sjældent har jeg haft så voluminiøs og effekt en tørshampoo som denne! Den dufter sødt af småkager (synes Simon). Den er virkelig god – både med og uden føntørring, men selvfølgelig mest med føntørring. Og så er den også bare pæn! Køb Roze Avenue hos Freshhair.dk.

Vi ses venner. Husk at stemme til Goodieboxprisen og husk at støtte gode koncepter, som f.eks. Goodiebox, som vi ikke vil undvære! Hverken under eller efter corona.

XO Lise

Leopard og blå himmel på Havneholmen

IMG_4233 (900x1350) IMG_4253 (900x1350) IMG_4262 (919x1400) IMG_4298 (974x1300) IMG_4372 (1050x1400) IMG_4383 (931x1400) IMG_4392 (934x1400) IMG_4420 (1051x1400) IMG_4458 (900x674) IMG_4461 (1051x1400)
Frakke: Zara / Skjortebluse: Envii / Jeans: Pieces / Støvletter: Angulus / Taske: Michael Kors / Neglelak (lyserød): Kure Bazaar – Zoe / Neglelak (brun): Makiash – 301 / Halskæde: Sisi Copenhagen / Øreringe: Julie Sandlau / Ring (højre hånd): Skagen Jewellery / Ring (venstre hånd): arvestykke.

Hej venner. Som lovet i går, så får I i dag outfitbilleder med mine nye støvletter fra Angulus. Billederne er fra i går, hvor Simon og jeg gik en tur på Vesterbro, hvor vi bl.a. var nede omkring vandet på Havneholmen – der er altid dejligt :)!

I dag har vi også gået tur på Vesterbro, hvor vi for alvor har nydt solskinnet! Vi sluttede af hos gode venner, hvor vi drak en kop kaffe i deres gård på forsvarlig afstand. Det var simpelthen så skønt at se nogle venner igen. Selvom jeg nyder min kærestes dejlige selskab, så savner vi vores venner og familie, så det er guld værd med søde venner lige i nærheden, der giver en kop kaffe.

Inden jeg stikker afsted og henter dagens aftensmad (ja, det blev lige til take away for en gangs skyld ;)), så skal der lige lyde et lille højt hurra for min kære mormor herinde også. Hun fylder 80 i dag. Vi skulle have fejret hende med pomp og pragt, men grundet corona så er fødselsdagsfejringen naturligvis aflyst. Det gør mig lidt trist, selvom jeg godt ved, at det er noget vi bare må have til gode… Heldigvis, har mine forældre, mostre og onkler fejret hende i dag på forsvarlig afstand, så hun er trods alt blevet fejret rigtig fint og flot, om end det ikke lige blev, som vi alle have forestillet os.

Nå, det var dagens lille pip fra mig. Rigtig god søndag. 
XO Lise