Everyday Essentials: Invisibobbles, der pifter den der kedelige hestehale op

reklame
invisinye (1) (900x600)
invisinye (2) (900x600) invisinye (3) (900x600) invisinye (4) (900x600) invisinye (5) (900x600)
Invisibobble Bowtique, 1 stk., 39,20 DKK hos Boozt & Invisibobble Slim Vanity Fairy, 3 stk., 20,- hos Carethy.dk

Hej venner. Her pr. 2021 har jeg forsøgt hver tirsdag at blogge til jer om skønne hverdagsfavoritter inden for skønhed (hud og hår). I kan se de tidligere indlæg ved at følge linket her: Everyday essentials.

I dag har jeg virkelig fundet nogle skønne everyday essentials til jer, hvis jeg selv skal sige det. Nemlig nogle af de smukke Invisibobble elastikker. Den kvikke læser husker muligvis, at jeg tidligere har skrevet om disse. Hvis du ikke kender Invisibobble i forvejen, så lad mig kort fortælle om dem: Invisibobble ligner jo mest af alt sådan en lille udgave af sådan nogle gammeldags telefonledninger, og det er vist egentlig også samme koncept… Men det smarte ved dem er, at de ikke efterlader mærker i håret, når du bruger dem til at lave en hestehale eller knold. Der er ikke noget grimmere end at have sådan en stor vulk, efter man har haft hestehale… Så alene af den grund burde alle investere i dem. Men derudover river de ikke i håret – som jo egentlig også er ret vigtigt og virkelig skønt.

Jeg har ret mange Invisibobble elastikker herhjemme og de er uden tvivl blevet mit foretrukne brand inden for hårelastikker. Særligt udgaven med den flotte sorte sløjfe på kan virkelig pifte selv den mest kedelige hestehale op. Men de skønne multifarvede Slim Vanity Fairy-elastikker på billederne er også ret fine og ser nærmest lyserøde eller rosegold-agtige ud, når jeg har dem i håret.

De koster mellem 20 og 40 kroner og kan købes hos et hav af forhandlere efterhånden.

XO Lise

Kyllingesalat med mere grønt! Grønkål og timian

Kære skønne jer. I dag vil jeg lige dele dagens aftensmad med jer. Simon smed nemlig en lille rest grønkål i en omgang hjemmelavet kyllingesalat for nyligt – og det var slet ikke dumt! Så det har vi eksperimenteret lidt med siden, og vi er faktisk blevet ret glade for resultatet. Det er en virkelig god måde at få lidt mere grønt og lidt mindre kød ind i sine hverdagsretter – og så er det bare super nem aftensmad!

Servér kyllingesalaten/hønsekødssalaten her på en omgang ristet rugbrød til aftensmad – eller i en croissant til frokost.

Kyllingesalat med grønkål og timian, rigeligt til 6 – 7 madder: 
300 g kylling 
125 g grønkål 
1 stor tsk sennep
3 spsk mayo
3 spsk cremefraiche 18 % 
1 løg 
Skallen af 1 øko citron 
Saften af ½ citron 
Salt og peber
Masser af frisk timian

Rugbrød 

  1. Start med hurtigt at blanchere grønkål i små stykker. Det vejer 125 gram, når det ikke er blancheret og når det er blancheret, vejer det omkring 140 gram.
  2. Steg eller grill dit kyllingekød.
  3. Mens kyllingekødet køler af og grønkålen drypper af, kan du hakke dit løg i små tern.
  4. Bland sennep, mayo, cremefraiche, citronsaft, salt, peber og skallen af en økologisk citron. Bland også de hakkede løg i.
  5. Pluk dit grillede kyllingekød, så det bliver til små strimler.
  6. Hak frisk timian fint. Gem lidt til pynt.
  7. Bland grønkål, kylling og timian i mayoblandingen. Smag evt. til med sennep, salt og peber.
  8. Servér på ristet rugbrød – eller præcis hvad du foretrækker :)

XO Lise

Sandblæste sølvøreringe og perlebukser // Outfit


Øreringe: Trine Tuxen Jewellery / Rullekravetrøje: H&M / Halskæde: Scrouples / Bukser: Mother of Pearl / Støvletter: Billi Bi / Neglelak: Essie – Chocolate Cake

Kæreste søde læsere. Hejsa. Ih, jeg har virkelig bare nydt den her smukke smukke søndag! Simon og jeg sov længe, bagte boller, drak kaffe, løb en tur og købte efterfølgende blomster. Det har simpelthen været herligt på alle måder! Weekender kan altså stadig noget – også selvom vi stadig er så begrænset i vores muligheder for aktiviteter og tidsfordriv.

I går viste jeg jer mine nye, smukke øreringe fra danske Trine Tuxen. I dag vil jeg vise jer en omgang outfitbilleder, som min kære søster skød af mig, sidst jeg var i Hjørring. Jeg er helt vild med øreringene – og jeg føler, at de gør noget godt for rigtig mange af mine outfits! For mig er øreringene den helt rigtige størrelse; store og synlige, uden at være bombastiske. Og de lyste et black on black outfit total op.

Rullekraven er bare en billig sag fra H&M, men buskerne er fra Mother of Pearl – et brand, som jeg er ret forelsket i. Bæltet kom med bukserne, btw.

Rigtig dejlig søndag til jer. 
XO Lise

New in: Trine Tuxen Kale Earrings


Trine Tuxen Jewellery Kale ørering, sølv, 625,- hos Profilart.dk

Kære aller sødeste læsere. Uff, Simon og jeg nåede nærmest kun lige at komme ind i varmen igen, inden det begyndte at vælte ned med kæmpestore snefnug her i København. Hvem skulle have troet, at det kun er et par uger siden, jeg var fuldstændig sikker på, at nu var foråret her… Nå men pyt, Simon og jeg nåede lige ud og gå en tur på Islands Brygge med gode venner, spise flødeboller fra Lagkagehuset og nyde København, inden vejret gjorde det besværligt – så alt godt :)! Btw, har I set de der fine påskeflødeboller fra Lagkagehuset? Omg!

Apropos Simon, så gav han mig verdens smukkeste øreringe i 31 års fødselsdag tilbage i december – og det er dem, som jeg gerne vil vise jer i dag. De er fra den danske smykkedesigner Trine Tuxen, som har den skønneste lille butik oppe på Gammel Kongevej. Hun laver disse ret fantastisk, sandblæste kale øreringe, der er inspireret af kålblades (kale = grønkål) krøllede overflade og i 925 sterling sølv. De måler 3,3 cm og er simpelthen så smukke! Jeg er smaskforelsket i dem.

Find Trine Tuxens smykker i hendes egen butik på Gammel Kongevej, online (Trinetuxenjewellery.com) eller hos udvalgte forhandlere.

XO Lise

Syv serier og nye sæsoner, jeg ser lige nu // Marts 2021

syv serier og nye sæsoner

Hej venner og rigtig glædelig torsdag til jer – hvis man da ellers kan sige det?

Jeg ved ikke med jer, men en rigtig stor del af min fritid går i øjeblikket med at se serier. Jeg tror sjældent, at jeg har konsumeret SÅ mange serier, som jeg gør nu. Derfor giver det heller ikke mening for mig at lave et stort fedt seriediagram til jer igen. I stedet får I bare lige en update på, hvad jeg ser for tiden – både nye serier og bare nye sæsoner. Det betyder også, at nogle af seriebeskrivelserne er stjålet fra gamle blogindlæg og har blot fået et par ord med på vejen om den nye sæson ;)

Syv serier og nye sæsoner, som jeg ser lige nu:

  1. Superman and Lois: Jeg er en sucker for superhelte, så da jeg hørte, at der kom en ny supermand-serie (til alle os, der stadig mindes Smallville med varme om hjertet), så var jeg solgt! Jeg har kun set to afsnit indtil videre, men jeg er bestemt intrigued og glæder mig til næste afsnit. Serien foregår nogle år efter Smallville i narativet, hvor Clark er flyttet til Metropolis, har efterladt Lana i Smallville og i stedet fundet sig journalisten Lois. Sammen har de fået tvillingedrenge, som skal forestille at være teenagere. Det viser sig naturligvis, at én af drengene besidder superheltekræfter, ligesom Superman/Clark. Serien handler om, hvordan familien tilpasser sig til dette, samtidigt med en flytning, tab af et familiemedlem og naturligvis en superskurk, der vil tage livet af Superman… Se den på HBO.
  2. The Blacklist: The Blacklist rullede første gang over skærmen i 2013 og dengang blev jeg total opslugt af den. Det handler om superskurken Raymond Reddington (James Spader), der på FBI agent Elizabeth Keens første arbejdsdag møder op på FBI’s hovedkontor og melder sig selv ud af det blå. Han indgår en aftale med FBI om at hjælpe dem med at fange nogle af verdens aller værste skurke, mod benådning og herudover, så vil han kun give navne til Elizabeth. Hvorfor vil han det? Hvad er hans interesse i Keen, hvis forældre døde da hun var barn? Hvad er hans connection til hende? Og hvorfor vil han pludselig hjælpe FBI? Det er SÅ spændende! Det handler om modbydelige forbrydelser, russiske spioner og meget mere! I 2020 kom sæson otte – og det betyder, at serien ruller stadig! Hvis du ikke har set den endnu, så skal du starte heeeeelt fra starten. Hvis du så den tilbage i 2013, så start også lige forfra; det gjorde jeg! Og det var et skønt gensyn! Se den på Netflix.
  3. Fate: The Winz Saga: Jeg er en sucker for fantasy, så da jeg så, at Netflix havde en ny fe-serie, var jeg selvfølgelig nysgerrig! Og jeg blev heldigvis ikke skuffet. Fate er en filmatisering som serie af Nickelodeons Winx Club, som er en tegnefilmsserie fra 2004 om feer. Det handler feen Bloom, der for nyligt har fundet ud af, at hun er en fe og derfor må forlade sine menneskeforældre for at gå på en skole særligt for magiske feer. Her møder hun naturligvis nye venner og sammen skal hun og hendes nye veninder bekæmpe de onde, der lurer i skoven og samtidigt løse mysteriet om Blooms fortid. Den spændende, teenageagtig og eventyragtig.
  4. Legacies sæson 3: Jeg har tidligere skrevet om Legacies her på bloggen, men hvis du endnu ikke har set det, så får du her et recap: Jeg elskede The Vampire Diaries, og elskede ligeledes spin-off serien The Originals med Claus, Elijah osv. fra 2013 – 2018. Men vidste du, at der er en yderligere spin-off? Nemlig en spin-off af The Originals, som hedder Legacies og har Claus’ datter Hope som omdrejningspunkt. Hope går desuden på en skole for overnaturlige børn og unge, som Alaric Saltzman fra TVD driver og har grundlagt sammen med Caroline Forbes – åh ja, og deres tvillingedøtre går naturligvis også på skolen! I den nye sæson kæmper Hope og resten af skolen stadig mod monstrene var Malivore og Hope kæmper med Landon. Der er desuden et ret sødt gensyn med TVD, så hvis du elskede den serie, så er det argument nok for at se sæson tre af Legacies. Se den på HBO.
  5. Modern Family – The final season (11): Jeg elsker Modern Family! Jeg har grint og grædt – men mest grint – til det så mange gange! Det er den hyggeligste, varmeste serie ever. Hvis du endnu ikke kender Modern Family, så handler den om Jay og hans nye kone Gloria og hendes søn Manny. Men den handler også om Jays to voksne børn og deres familier – heriblandt Mitchell, som er homoseksuel og gift med den flamboyante Cameron. Og ja, så handler det hele jo bare som deres komiske hverdag og samspil med hinanden. Serien er SÅ sjov, og der er uden tvivl en person eller to heri, som du kan identificerer dig med. Den nyeste sæson er seriens sidste – og der er skruet helt op for humoren, men også følelserne. Find den på Netflix.
  6. A Discovery of Witches sæson 2: Jeg elskede elskede elskede første sæson af A Discovery of Witches – og efter lang ventetid, så er sæson to her endelig. Den er ikke helt lige så god som første sæson, men giver et spændende indblik i Matthews fortid – og jeg skal helt sikkert også se sæson tre. Hvis du endnu ikke har set serien, men holder af hekse og vampyrer, så skal du helt sikkert se den! Den handler om smukke Diana, der er en heks og forelsker sig i lige så smukke Matthew (Matthew Goode), som er vampyr. Det er selvfølgelig brud på en naturlov og de to må kæmpe med næb og kløer for at være sammen og for at blive klogere på Dianas fortid. Find den på HBO.
  7. Emily in Paris: Sjældent har jeg været i så godt humør, som mens jeg så Emily in Paris. Den taler til mig på alle måder! Dels fordi jeg savner Paris SÅ meget – og det er netop her, at finder sted. Den handler om yndige Emily, der arbejder med PR og sociale medier. Og sådan lidt held i uheld får hun en stilling i Paris, selvom hun hverken kender sproget eller menneskene. Det handler om hvordan Emily finder sit fodfæste blandt snobbede franskmænd og flirtende mænd i massevis. Hvis du har brug for noget lidt spiseligt og meget lidt komplekst (og det har man altså bare brug for nogle gange!), så vil du elske Emily in Paris. Den kan godt minde lidt om Sex and the City. Find den på Netflix.

Jeg håber, I kan bruge serieanbefalingerne :) God weekend i morgen!
XO Lise

PS: Photo credit in order of appearance: Superman & Lois/IMDB, The Blacklist/Steam-værksted, Fate/Popsugar, Legacies/Collider, Modern Family/Vanity Fair, A Discovery of Witches/IMDB, Emily in Paris/Netflix

New in: Gestuz rullekrave i 100 % uld


Rullekrave: Gestuz / Halskæde: Sisi Copenhagen / Øreringe: Asos / Bukser: Mother of Pearl / Støvletter: Billi Bi / Ring: Skagen / Neglelak: Essie – Chocolate Cake

Ih, jeg har sådan glædet mig til at vise jer de her outfitbilleder! Mest af alt fordi jeg har glædet mig til at vise jer min nye rullekravetrøje fra Gestuz. Eller altså ny og ny, jeg fik den i fødselsdagsgave af mine forældre tilbage i december – og det er vel egentlig allerede tre måneder siden, men ikke desto mindre, så er jeg bare så mega glad for den!

Den er i sådan en helt fint, helt tynd uldkvalitet, lækker at have på og så har den jo bare den flotteste, varme farve. Jeg er virkelig glad for den. I kan stadig finde den hos flere af danske Gestuz’ forhandlere, bl.a. på Miinto.

Billederne tog min kære søster af mig, sidst jeg var i Hjørring, da der stadig var sne… Men altså helt ærligt; med de minus grader vi holder os lige for tiden, så er det vel også bare et spørgsmål om tid, inden der falder sne igen? Eller hvad?

Jeg er ret vild med farverne på billederne, selvom, indrømmet; baggrunden med det røde og murstensgule hus er lidt spøjst, men sådan blev det nu engang.

Vi ses. 
XO Lise

Everyday Essentials: BareMinerals Pureness ansigtscreme

affilinksnynyreklame
baremineralscremelaag (1) (900x600)
baremineralscremelaag (2) (900x575) baremineralscremelaag (3) (900x600) baremineralscremelaag (4) (900x1350)
BareMinerals Pureness Sothing Light Face Moisturizer, 50 ml, 364,95 DKK hos Matas

Bum bum bum, jeg synes faktisk, at det er lidt svært at skrive denne anmeldelse. Jeg er nemlig både vild med denne ansigtscreme og lidt skuffet over den…

Så lad mig starte med at fortælle jer om den: Det er en fugtighedscreme til ansigtet, som er velegnet til dagligt brug. Den har en skøn vegansk formel af kun 16 ingredienser, hvoraf 96 % er fra naturlige kilder. Den har bl.a. en base af kokosvand og kokosmælk, som er med til at holde huden i balance og mindske rødme. Den er desuden fri for parabener, parfume mm. Så alt i alt en virkelig dejlig, virkelig mild ansigtscreme, der er velegnet til alle hudtyper.

Og hvad synes jeg så? På den ene side har jeg elsket cremen, da jeg tydligt har kunnet se, at den mindsker rødmen – den er også meget mild, hvilket er skønt for mig, da min hud er en smule sart. Herudover, så er jeg vild med, at formlen er holdt simpel og vegansk. Til gengæld, så er den simpelthen ikke fugtgivende nok til min hud – jeg har virkelig oplevet tør hud, mens jeg har brugt den og det er selvfølgelig ikke optimalt – ikke til så tør en hud som min, i hvert fald.

SÅ jeg ender med at give BareMinerals Pureness Sothing Light Face Moisturizer to ud af fem stjerner, næsten tre. Den er udmærket og skal have kæmpe point for den gennemtænkte formel, men desværre er effekten ikke nok til min triste og tørre hud lige for tiden. Døjer du ikke med tør hud, så kan det sagtens være, at du vil blive rigtig glad for denne milde ansigtscreme. Køb BareMinerals hos Matas og Magasin.

XO Lise 

Did I ever show you these? Kähler grønne lysestager

reklame

Kähler Hammershøi grøn lysestage (5,5 cm) 119,- hos Hjem.dk & Hammershøi grøn fyrfadsstage (9 cm) 79,95 DKK hos Rikkitikkishop.dk

Kære skønne læsere – hej og rigtig glædelig søndag til jer. Den startede lidt trist (i vejret), men herfra ser det altså ud til at blive ret godt; solen skinner, jeg har sat Superman & Lois på og glæder næsten til en løbetur senere. Alt godt.

Simon og jeg så dansk Melodi Grand Prix i går – jeg synes, at det var ret godt. Så I med? Det er længe siden, at vi har haft sådan en lørdag med snolder, bobler og godt tv, i og med at vi er så meget hjemme, så tager den ene tv-aften lidt den anden og der er sjældent, at vi rigtigt når at glæde os til lørdagshygge… Det er helt sikkert en konsekvens af de her mærkelige corona-tilstande, men ikke desto mindre så var i går altså ret hyggelig!

…And speaking of hygge; så vil jeg i dag vise jer et par billeder fra vores lille hjem her på Vesterbro. Vi har ret mange flotte Kähler ting i vores hjem: Noget er købt, nogle ting af vi ønsket os og nogle af sagerne er modtaget i gave i forbindelse med sponsorerede samarbejder. Uanset, så er jeg personligt virkelig vild med Kählers designs – og jeg havde jeg mere plads, så var jeg nok blevet ved med at fylde vores hjem op med skønne Kähler sager ;)

For nyligt slog det mig, at jeg da vist aldrig har fået vist jer de her par grønne lysestager fra Kähler. De er ellers helt tilbage fra deres AW17-kollektion, men jeg synes nu stadig, at de er ret fine. De kan desuden stadig købes hos mange Kähler forhandlere. Lige for tiden pryder de vores ene vindueskarm i stuen, hvor de står sammen med en vase fra Broste og en antik lysestage (måske det oprindeligt var tiltænkt som en vase). Jeg synes, at den grønne farve klæder både guld, bronze/kobber og lyserød ret godt. Lige for tiden drømmer jeg om at kombinere de grønne lysestager her med nogle items fra Kählers helt fine, lysegrønne eller nærmest støvede lysegule nyheder i Hammershøi-kollektionen – evt. i kombination med nogle af de fine Hammershøi Poppy sager. Meeeen det kunne også være, at man skulle overveje nogle mere orange farver, f.eks. nogle af de flotte Specktrum lysestager.

…Men for nu så får alle lysestage- og andet boliginteriør-drømmeri lov til vente. Vi har nemlig spændende planer med vores vindueskarme, som  først skal på plads.

Rigtig god søndag. 
XO Lise

Notable frakke i det fine solskin // Outfit

sortfrakkefuuur (2) (900x675) sortfrakkefuuur (3) (900x676) sortfrakkefuuur (4) (900x676) sortfrakkefuuur (5) (900x675) sortfrakkefuuur (6) (904x1355) sortfrakkefuuur (7) (897x1198) sortfrakkefuuur (8) (902x1355)
Frakke: Notable / Rullekravetrøje: H&M / Jeans: Only / Bælte: Asos / Støvletter: Flattered / Taske: H&M / Solbriller: Michael Kors / Øreringe: Stine Winther / Halskæde: Sisi Copenhagen. 

Hej venner. Nyder i lørdagen? Det gør jeg! Jeg er så småt ved at affinde mig med, at weekenderne mere eller mindre “bare” betyder afslapning og hygge herhjemme – uden byture, uden flotte middage på flotte restauranter, uden fester, besøg på muséer osv. Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg bare er ved at vænne mig til det, eller om det er fordi, jeg ligesom er ved at kunne se lyset for enden af tunellen, nu hvor vaccinationsprogrammet er i gang. Jeg tror, at det er det sidste. Herudover, så hjælper forårssolen altså også bare gevaldigt på mit humør.

Og apropos den flotte forårssol, så får I i dag en omgang outfitbilleder i netop det – altså forårssolen – fra en gåtur på Vesterbro. På billederne har jeg min nye frakke fra danske Notable på, som jeg lige nøjagtigt fik bestilt samtidigt med at forårsvejret meldte sin ankomst, så det var bare typisk… Jeg bestilte den nemlig, mens der stadig var pisse koldt, men så gik der jo ikke mere end et par dagen og så var der bare forårsvejr… Jeg føler heldigvis ikke, at det er spildt, den passer perfekte til det kolde, men flotte forårsvejr som vi har lige nu.

Hvis I ikke kender Notable i forvejen, så kan jeg varmt anbefale at følge mærket på Instagram. De laver altså nogle ret søde ting til fine priser. Min frakke er desværre udsolgt, så jeg kan ikke engang give jer et direkte link.

Måske kan nogle af jer huske, at jeg tidligere har vist jer en lilla kjole fra Notable?

God weekend venner. 
XO Lise 

Creamy blush – hvad siger vi til det?

reklame
goshblushstick (1) (900x600)
goshblushstick (2) (900x600) goshblushstick (3) (900x600) goshblushstick (4) (900x600) goshblushstick (5) (900x600)

Kære søde læsere. Hej med jer! Nyder i det flotte forårsvejr? Det gør jeg altså virkelig! Og nu hvor solen for alvor er begyndt at kigge frem, så kan jeg også mærke, at det er lidt nogle andre makeupprodukter, som jeg er begyndt at prioritere igen. Så det tænkte jeg, at vi kort kunne vende i dag.

Jeg elsker blush! Det er muligvis mit yndlings makeup-produkt, lige efter mascara. En smuk blush kan virkelig være med til at fuldende dit look, fremhæve smukke ansigtstræk og så er det også bare så pænt med den rette blush til et no-makeup look. Personligt, så holder jeg også ret meget af glimmer i en blush og synes, at det er SÅ flot øverst på kindbenene som en slags highlighter.

I kan se mine tidligere blogindlæg om blush ved at klikke her. 

Nu hvor forårssolen skinner, så hælder jeg pludselig mere til de pinke og ferskenfarvede nuancer igen. Men jeg hælder også mere til cream blush – og lige præcis sidstnævnte vil jeg gerne vende med jer! Hvad synes I? Jeg er selv splittet: På den ene side, så synes jeg, at cream blush er nemmere at styre end en compact eller løs blush, der påføres med børste. Men omvendt, så kan cream blush også kræve ret meget arbejde, i hvert fald hvis man ligesom jeg gerne vil ramme bare et nogenlunde naturligt look. Herudover, så kan cream blush også være svært at kombinere med mat pudder og solsinspudder…

…Men når du skal arbejde med cream blush, så kan jeg i hvert fald varmt anbefale en stick (ligesom på billederne)! Det er efter min mening meget nemmere at arbejde med. Jeg bruger selv en gammel model fra Gosh engang imellem, men jeg har også hørt varme anbefalinger af Isadoras cream blush stick. Et pro tip: Hvis du er kommet afsted uden en blush, så kan du bruge en læbestift helt forsigtigt, men meget på sammen måde som med en cream blush stick – sørg dog for at arbejde meget med blur. 

Jeg har tidligere skrevet om cream blush her og her.

Nå, men nok fredags- og forårstanker fra mig… God weekend.
XO Lise

PS: Blush sticken fra Gosh er i tidernes morgen modtaget i gave. 

PPS: Magasinet i baggrunden på billederne er fra Femina.