Inden vi officielt går ind i vintermånederne, må jeg så ikke lige vise jer de her? B&CO denimlook sandaler

lyseblaasandalerikketamaris (1) (900x601) lyseblaasandalerikketamaris (2) (936x1250) lyseblaasandalerikketamaris (3) (937x1250) lyseblaasandalerikketamaris (4) (900x673) lyseblaasandalerikketamaris (5) (900x675) lyseblaasandalerikketamaris (6) (938x1250)
B&CO sandaler 400,- hos Skoringen.dk 

Hej venner, her kommer det sidste forproducerede blogindlæg for denne gang. Jeg nyder nemlig søndagen med min søster og hendes lille familie – og derfor må I undvære mig lidt endnu.

Dagens blogindlæg er i virkeligheden også long time overdue… Men i og med at jeg var så fraværende i sommers, så skynder jeg mig lige at snige dette ind, inden sensommeren og efteråret officielt er ovre og vinteren begynder i morgen. Jeg vil bare lige vise jer billeder af endnu et par sandaler, som jeg købte denne sommer. Sandalerne er fra B&CO og er også købt hos Zjoos i Hjørring. Ligesom de sorte, jeg viste jer den anden dag, så var de indkøbt med henblik på at have en god lille kontorsandal med hæl til sommerens varme dage.

Jeg har været virkelig glad for dem og glæder mig til at bruge dem igen til næste sommer.

God søndag venner, vi blogges ved i morgen. 
XO Lise

New in: Formel A Flokk sofa i Bermuda Mustard

Formel A Flokk sofa 2 pieces right fra 14.490,- 

Jeg har virkelig glædet mig til at vise jer vores nye sofa! Vi fik den for 3 – 4 uger siden og har elsket den, lige siden den ankom… Meget på samme måde som jeg forestiller mig, at vi kommer til at have det med babyen ;) Og om end vi er mega pisseglade for vores nye sofa, så håber jeg lidt, at vi bliver endnu gladere for vores lille søn ;)

Sofaen er fra danske Formel A og er af modellen Flokk. Vi har den todelte model i den højrevendte udgave. Den er 240 cm, hvilket passer perfekt ind i vores lille hjem, hvor der ikke er plads til en kæmpelang sofa. Vi har længe haft en gammel House Doctor sofa (den kan I bl.a. se i dette tidligere blogindlæg), som vi egentlig også har været glade for – men vi har også længe ønsket os en sofa, som vi kunne slænge os i, særligt med tanken om, at der også kommer en lille bæbs liiige om lidt. Så House Doctor sofaen måtte ud, men vi har ikke villet gå på kompromis med design og udseende, så det har virkelig været svært at finde en erstatning. Vi har længe cirklet tilbage omkring Formel A’s Flokk sofa, men det var først da vi så den i gul, at vi var overbeviste :)!

Vi er mega glade for den gule farve! Og særligt op ad den lyseblå væg herhjemme. Farven hedder ‘Mustard‘ – og jeg var virkelig bange for, at den ville være for mørk, men det er den heldigvis ikke – og slet ikke i så lyst et hjem som vores. Stoffet er det, som Formel A kalder ‘Bermuda‘. Bermuda er nok den mest groftvævede stofsort, som Formel A har, hvilket bestemt ikke hujede mig. Jeg var bange for, at det ville se for klodset ud i virkeligheden. Så vi slentrede ned i deres butik på Istedgade og fik syn for sagen. Det var skønnere at se det i virkeligheden – men jeg må indrømme; at jeg var stadig lidt i tvivl. Vi fik dog rigtig fin rådgivning og vejledning fra ekspedienten, som kunne fortælle at dette materiale suverænt var det mest slidstærke de havde og også mindre sart over for pletter… Så det blev Bermuda i mustard-farven – og det er vi altså endt med at være virkelig glade for! Det er hverken for groft, klodset eller mørkt – det er helt perfekt…

Sofaen endte med at løbe op i 16.392,- plus levering, MEN vi var så heldige at spotte et kampagnetilbud fra Formel A, der betød at hvis vi bestilte inden for en begrænset periode, så fik vi 50 % på alle sofaer! Så vi slog til og endte med kun at give omkring 8.000 for vores nye sofa. Et lille tip herfra: Hold øje med Formel A’s sociale medier ;)! Det kan godt betale sig.

Obs! Sofaerne bliver produceret i Europa.

Rigtig god lørdag venner. 
XO Lise

Fredagsfavorit: Gosh Rebel Eyes Skinny B mascara

reklameaffilinksnyny
Gosh Rebel Eyes Mascara Skinny B 129,95 DKK hos Matas

Kære søde, skønne venner – Inden jeg smutter på banegården og henter min skønne kæreste og lige så skønne nevø, så kan jeg lige nå et lynhurtigt hej til jer her på bloggen! Så hej :)! Som jeg fortalte i går, så skal jeg bruge weekenden i det bedste selskab! Og derfor er de næste par blogindlæg også forproduceret ;) Hvis I savner mig i mellemtiden, så følg med på Instagram, jeg lover at forsøge at opdatere løbende derinde, så I kan se, hvad vi finder på :)

De af jer, der har læst med længe herinde, ved at jeg ynder at dele en beauty-favorit med jer hver fredag – eller så ofte som min tid nu engang tillader det. I dag vil jeg gerne dele en overraskende favorit med jer. Det kom nemlig bag på mig, at jeg endte med at blive ret glad for den smalle mascara her fra danske Gosh. Normalt, foretrækker jeg nemlig en mascara, der giver masser af fylde og volumen. Længden er jeg så heldig at have naturligt (og med lidt hjælp fra M2 Beauté), men det kan være svært at komme helt ind i den inderste øjenkrog af hvert øje, når jeg lægger mascara, og der er særligt denne smalle mascarabørste super god – det er nemt at blive lidt præcis med sin mascarakunst med denne børste. Herudover, så synes jeg faktisk, at den dækker mine vipper overraskende godt og med et par lag får jeg også fin volumen. Og så drysser den ikke og bliver på hele dagen, hvilket altid er et stort plus i min bog!

Så dagens fredagstip er klart denne budgetvenlige mascara fra Gosh, som jo ikke blot er et dansk mærke, de producerer også i DK, hvilket jeg personligt synes er ret fedt! Herudover, er den AllergyCertified, vegansk og parfumefri – så det er også en mascara, som jeg har brugt med ro i maven under min graviditet. Gosh forhandles bl.a. hos Matas.

Rigtig god fredag til jer venner!
XO Lise 

BareMinerals ansigtsrens – Puresness Gel Cleanser

reklameaffilinksnyny
BareMineralspurerens (1) (900x675)
BareMineralspurerens (6) (900x675)
BareMineralspurerens (5) (934x1400)
BareMineralspurerens (14) (900x1200) BareMineralspurerens (16) (900x601)
BareMinerals Pureness Gel Cleanser, 120 ml, 244,95 DKK hos Matas

Kære søde jer. Pyh, jeg synes, at jeg har suset Vesterbro rundt i dag – i virkeligheden har jeg måske bare løbet fem ærinder – men nu er jeg også helt smadret og flader bare ud på sofaen. Det er stadig lidt overraskende for mig, hver gang jeg må konkludere, at min gravide krop bare ikke kan holde til helt så meget, som min ikke-gravide krop kan… Men altså, her i 38. uge så er det måske også okay ;)

Jeg glæder mig sådan til i morgen; der får jeg nemlig besøg af min smukke søster og min søde nevø. Det betyder også, at jeg må være lidt fraværende her fra bloggen. MEN bare rolig I skal ikke undvære mig igen igen igen – jeg har nemlig forhåndsproduceret en håndfuld blogindlæg til jer, som I kan hygge jer med, mens jeg hygger med min søster og hendes dejlige, lille familie.

Men nu til det, som jeg egentlig ville fortælle jer om i dag: På det seneste har jeg brugt en ret lækker ansigtsrens fra BareMinerals’ Pureness-serie. BareMinerals er generelt et mærke, som jeg bruger med ro i maven her under min graviditet, men deres Pureness-serie er altså også ekstra lækker! Den er vegansk, fri for SLS og fri for PEG. Desuden er mængden er ingredienser skruet ret flot ned, så der i deres Gel Cleanser her kun er 15 ingredienser. Indholdet er så rent og mildt, at den også er velegnet til sensitiv hud.

Hovedingrediensen i dette renseprodukt er kokos, heriblandt både kokosvand og kokosolie. Det gør den mild nok til at bruge til at fjerne øjenmakeup med også. Den har en cremet konsistens, renser rigtig fint, men føles ikke udtørrende. Alt i alt så har jeg været virkelig glad for at bruge den og derfor får BareMinerals Pureness Gel Cleanser fire ud af fem stjerner af mig.

Køb BareMinerals hos Matas og Magasin.

XO Lise 

Fik jeg nogensinde vist jer dem her? Tamaris ruskindssandal med lille hæl

tamarissorteruskindssandaler (1) (976x1300) tamarissorteruskindssandaler (2) (900x650) tamarissorteruskindssandaler (3) (900x599) tamarissorteruskindssandaler (4) (900x675) tamarissorteruskindssandaler (5) (900x673) tamarissorteruskindssandaler (6) (975x1300)
Tamaris ruskindssandal 682,- hos Miinto

Jeg har benene solidt placeret på sofaen, på TV’et kører den nye sæson af Locke & Key, jeg har drukket min første kop hindbærbladethe i dag og vasket tøj… Hej fra barselslivet. Jeg kan godt mærke, at jeg kæmper lidt med en følelse af, om jeg udretter nok i løbet af dagen. Jeg ved godt, at det er åndssvagt – for der er jo som sådan ingen krav til det der med at være på barsel vel? Alligevel, kan jeg ikke lade vær’ med at synes, at det er lidt utilfredsstillende. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det bliver noget andet, når ham den lille melder sin ankomst – men indtil da, så føler jeg sgu lidt, at jeg triller tommelfingre..

Don’t get me wrong; min krop kan ikke holde til at fare rundt alligevel – så det er nok godt nok. Og jeg er god til at aktivere mig selv med små projekter herhjemme, skønne sociale aftaler og masser af madlavning.. Så det er ikke fordi, jeg er ved at gro fast til sofaen, men altså; er der nogen, der kan genkende følelsen? Eller er det bare virkelig forkælet brok fra min side?

Nå jaja, men nok brok og mest af alt utålmodighed herfra og lidt om dagens emne. Jeg tænkte nemlig bare, at inden vi officielt går ud af oktober måned, så ville jeg lige vise jer de her ruskindssandaler, som jeg købte i sommers og som jeg mere eller mindre har levet i siden. De er fra Tamaris og er købt hos Zjoos i Hjørring. Den lille hæl var helt perfekt sommeren over til at agere office sandal og egentlig også ret fin til pænere arrangementer. Måske så du, at jeg havde den på til min smukke nevøs barnedåb?

I kan stadig finde dem hos Miinto og andre Tamaris forhandlere, hvis I mangler sådan en klassisk lille sag.
XO Lise

Krystalglas fra Lyngby Glas – as seen Saturday ;)

Lyngbyglaskrystalglas3 (2) (900x601) Lyngbyglaskrystalglas3 (3) (935x1250) Lyngbyglaskrystalglas3 (4) (901x1200) Lyngbyglaskrystalglas3 (5) (900x599) Lyngbyglaskrystalglas3 (6) (919x1380)
Lyngby glas Melodia Whiskyglas, 31 cl, 6 stk. 299,95 DKK hos Imerco

Hej venner. Wauw wauw, jeg har haft et par hårde dage. Simon og jeg blev langt om længe corona-vaccineret for anden gang lørdag, og shiiit hvor blev jeg syg lørdag aften og søndag. I går var jeg også nede, men heldigvis i bedring. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår jeg sidst har haft det så dårligt. Jeg er så glad for endelig at være færdigvaccineret, men føj for en omgang.

Heldigvis, er jeg frisk igen! Stadig en smule ør i hovedet og øm i nakken, men frisk igen! Og jeg tænkte, at jeg lige ville følge op på lørdagens blogindlæg, hvor jeg delte en ret skøn drinksopskrift med jer. Brombær-caipirinhaen var serveret i nogle af vores fine krystalglas fra Lyngby Glas – og dem tænkte jeg, at I lige skulle have lov til at se lidt nærmere på i dag.

Personligt, så har jeg en mærkelig fascination af smukke glas! Jeg elsker dem og kan slet ikke få nok af dem! Hvilket nok også betyder, at vi har lidt for mange glas herhjemme. Lige for tiden bliver krystalglassene mest brugt til at servere juice i, men det er de nu også meget gode til ;) Nogle af jer kan måske huske, at jeg tidligere har vist jer nogle andre varianter af de fine Lyngby Glas. Hvis ikke, så kan du se dem her og her.

Det var alt fra mig for i dag. Hav en skøn tirsdag.
XO Lise

Opskrift: Brombær-caipirinha

Hej venner og velkommen tilbage på bloggen. Jeg håber, at I nyder jeres lørdag? Jeg har i hvert fald nydt min! Simon og jeg sov længe i dag, efter vi i går aftes havde været i bio og se den nye James Bond film, som var god og lang, og derfor kom vi først i seng ved et et – to tiden… Som jo altså er lidt sent for sådan en preggo type som mig ;) Herudover, så var vi ude og få vores andet coronastik i dag – hvilket jeg bare er SÅ glad for! Det er en kæmpe lettelse for mig, kan jeg godt mærke, endelig at være færdigvaccineret.

Men nok om sene aftner og vacciner og mere om drinks! I dag vil jeg nemlig dele en ret lækker drinksopskrift med jer, som jeg har gået med i ærmet i laaang tid – også længere tid end jeg har været gravid. Grundet graviditeten drikker jeg nemlig slet ikke alkohol, så denne opskrift er ene og alene til ære for jer.

Simons absolutte yndlings drink er caipirinha – en braziliansk cocktail, der består af cachaca, sukker og lime. Dagens opskrift har dog fået et lille twist med friske brombær, som gør den ekstra lækker, sød og frisk. SÅ hvis du har fået samlet dig masser af dejlige brombær her fra juli – oktober i DK, så er dette en oplagt mulighed for at bruge nogle af dem. Du kan også fint bruge frosne brombær, som gerne lige skal tø lidt op forinden.

Brombær-caipirinha, 1 drink:
4 – 5 cl cachaca  
½ lime skåret i både 
2 tsk rørsukker 
5 brombær 

Knust is 

Pynt: Limeskiver, friske brombær og/eller skovsyre 

  1. Smid limebådene og brombær i en shaker sammen med sukker.
  2. Brug en muddler eller lignende til at mase saften ud af limebådene, på denne måde får du også nogle smagfulde olier ud af limeskallen og opløser sukkeret.
  3. Hæld knust is oven i shakeren og tilsæt herefter 4 – 5 cl cachaca.
  4. Shake i omkring 15 – 20 sekunder.
  5. Hæld herefter hele molevitten over i et glas, top op med knust is og pynt evt. med limeskiver, friske brombær og/eller skovsyre.

God fornøjelse og god weekend!
XO Lise 

Georg Jensen babysengetøj og et hej fra min nye hverdag

Billede 18.10.2021 11.07.45 (900x675) Billede 18.10.2021 11.08.37 (900x675) Billede 18.10.2021 11.08.49 (933x1400) Billede 18.10.2021 11.09.23 (900x599) Billede 18.10.2021 11.09.31 (900x1200) Billede 18.10.2021 11.10.12 (900x601) Billede 18.10.2021 11.10.36 (900x673)
FAIRYTALE babysengetøj, 70 x 100, blue fra Georg Jensen Damask 530,-

Kære aller skønneste læsere. Hej og velkommen tilbage. Jeg sidder i min stue en fredag formiddag, jeg ser GO’Morgen Danmark, drikker vand af et sugerør og spiser måske også lidt chokolader… Safe to say; denne fredag formiddag ser noget anderledes ud end fredagen for 14 dage siden: Jeg er nemlig gået på barsel! Det er vildt, det er spændende, det er meget anderledes, det er godt og det er også lidt kedeligt… På den ene side så kan jeg godt mærke, at min krop er ved at være klar til at komme ned i gear. Jeg kan også godt mærke på mig selv, at det er godt, at jeg har den her tid til at gå og forberede lejlighed og tanker til baby i et stille og roligt og eftertænksomt tempo. Men på den anden side så må jeg altså også bare sige, at det er også kedeligt og utilfredsstillende at have så få gøremål i løbet af en dag. Så jeg skal lige lande i det hele og i denne nye hverdag – men det tror jeg nu også nok skal komme… Og så glæder jeg mig jo bare helt vildt til at babyen ankommer. Jeg kan faktisk slet ikke vente med at møde ham efterhånden.

Vi er i fuld gang med at gøre børneværelset klar til ham. Der mangler stadig masser af småting hist og her, men det begynder altså at ligne noget – og jeg glæder mig rigtig meget til at vise jer det. Vi har simpelthen fået så mange smukke og søde sager til ham. Jeg ville ønske, at jeg kunne vise jer det hele, men det er der vist hverken tid eller plads til her på bloggen – så ville det i hvert fald pludselig blive en ren babyblog ;) Så I får altså bare lidt highlights hist og her.

Bl.a. dette smukke sæt babysengetøj, som vi fik af mine forældre i anledning af mit babyshower. Det er fra danske Georg Jensen Damask og er lavet af egyptisk bomuld. Jeg lover at vise jer det in action, når vi kommer så langt, men for nu må I nøjes med billederne her. Husk at vaske sengetøjet ved 60 grader, inden du tager det i brug. Og husk at babyer ikke skal ligge med en hovedpude.

XO Lise