BareMinerals ansigtsrens – Puresness Gel Cleanser

reklameaffilinksnyny
BareMineralspurerens (1) (900x675)
BareMineralspurerens (6) (900x675)
BareMineralspurerens (5) (934x1400)
BareMineralspurerens (14) (900x1200) BareMineralspurerens (16) (900x601)
BareMinerals Pureness Gel Cleanser, 120 ml, 244,95 DKK hos Matas

Kære søde jer. Pyh, jeg synes, at jeg har suset Vesterbro rundt i dag – i virkeligheden har jeg måske bare løbet fem ærinder – men nu er jeg også helt smadret og flader bare ud på sofaen. Det er stadig lidt overraskende for mig, hver gang jeg må konkludere, at min gravide krop bare ikke kan holde til helt så meget, som min ikke-gravide krop kan… Men altså, her i 38. uge så er det måske også okay ;)

Jeg glæder mig sådan til i morgen; der får jeg nemlig besøg af min smukke søster og min søde nevø. Det betyder også, at jeg må være lidt fraværende her fra bloggen. MEN bare rolig I skal ikke undvære mig igen igen igen – jeg har nemlig forhåndsproduceret en håndfuld blogindlæg til jer, som I kan hygge jer med, mens jeg hygger med min søster og hendes dejlige, lille familie.

Men nu til det, som jeg egentlig ville fortælle jer om i dag: På det seneste har jeg brugt en ret lækker ansigtsrens fra BareMinerals’ Pureness-serie. BareMinerals er generelt et mærke, som jeg bruger med ro i maven her under min graviditet, men deres Pureness-serie er altså også ekstra lækker! Den er vegansk, fri for SLS og fri for PEG. Desuden er mængden er ingredienser skruet ret flot ned, så der i deres Gel Cleanser her kun er 15 ingredienser. Indholdet er så rent og mildt, at den også er velegnet til sensitiv hud.

Hovedingrediensen i dette renseprodukt er kokos, heriblandt både kokosvand og kokosolie. Det gør den mild nok til at bruge til at fjerne øjenmakeup med også. Den har en cremet konsistens, renser rigtig fint, men føles ikke udtørrende. Alt i alt så har jeg været virkelig glad for at bruge den og derfor får BareMinerals Pureness Gel Cleanser fire ud af fem stjerner af mig.

Køb BareMinerals hos Matas og Magasin.

XO Lise 

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *