The Ritual of Hammam – En ekstra effektiv scrub

sponsoreret
theritualofhammam
hammamscrub1 (1) hammamscrub1 (2)hammamscrub1 (3) hammamscrub2 hammamscrub3 (1) hammamscrub3 (2)Rituals The Ritual of Hammam Sea Salt Hot Scrub, 450 g, 160,- hos Sephora

Hej yndlings læsere og velkommen tilbage. Vi fortsætter, hvor vi slap i går, nemlig med vores lille The Ritual of Hammam tema. The Ritual of Hammam er en serie fra Rituals, som er inspireret af Hammam bade- og spatraditionen og -ritualerne fra Tyrkiet. Hammam er et ritual, der har rigtig meget fokus på rens og velvære, og derfor er det særdeles velegenet inden du skal solbade… Eller som i mit tilfælde; inden selvbruner.

Personligt, så ELSKER jeg scrubs – og en god body scrub er altså virkelig et must på dit badeværelse til dig og mig, der ynder at bruge selvbruner. En scrub fjerner nemlig de døde hudceller, som vi alle har som det øverste lag hud på kroppen. Det er særligt i de døde hudceller at bakterier trives – og derfor er disse også med til at øge lugten af DHA (det aktive stof i din selvbruner). Jo flere bakterier der er i overfladen af din hud, når du påfører din selvbruner, jo stærkere vil din selvbruner også lugte… Og jeg ved ikke med jer; men personligt så er jeg ikke just begejstret for denne lugt. OG DERFOR er det en rigtig god idé at bruge scrub inden, så din hud er ren og fin, inden du påfører selvbruner. Kombinér derfor med fordel også med den sorte, dybderensende sæbe, som jeg fortalte jer om i går. Obs! En lille disclaimer: Du kan sjældent helt undgå lugten af DHA, også selv om du har scrubbet dig godt inden – flere faktorer spiller ind, som f.eks. mængden af DHA i din selvbruner, antibakterielle ingredienser i din selvbruner etc. …

The Ritual of Hammam – Sea Salt Hot Scrub
Lad os tale om scrubben fra denne serie, da scrub er en ret essentiel del af Hammam-ritualet. Det er virkelig en powerful scrub, hvis du spørger mig. Den indeholder både ingefær og eukalyptus, så I kan sikkert allerede nu forestille jer hvilket friskt sus dette produkt er. Foruden at have disse par ingredienser, som føles enormt friske på huden, så er selve “scrub”-delen af denne friske blanding bestående af havsalt – forholdsvis store havsalt flager. Så det er virkelig en grov scrub, der tager ved! Den er effektiv! Og helt sikkert ikke til dig med sart hud. Men til mig med talgknopper på armene og ru vinterhud er denne scrub helt fantastisk!

Og bare rolig, den efterlader ikke din hud fuldstændig blottet! Den indeholder også en ret god liste af plejende, naturlige olier, så sørger for at huden ikke udtørrer efter brug – som f.eks. avocadoolie, mandelolie og arganolie. Alt i alt en virkelig lækker scrub, som også indeholder ingredienser fra flere citrusfrugter, der bidrager til en antibakteriel effekt på huden.

TIP: Lige nu får du en lækker goodiebag til en værdi af 500,- med, når du handler hos Sephora for minimum 500,- og bruger koden GOODIEBAG. Du kan købe Rituals hos Sephora. Just sayin’… 

XO Lise 

The Ritual of Hammam – Black Soap

sponsoreret
theritualofhammamtheritualblacksoap (1) theritualblacksoap (2)theritualblacksoap (3) theritualblacksoap (4)Rituals The Ritual of Hammam Black Soap, 150 ml, 75,-

Hello darlings – kom I godt igennem Black Friday i går? Jeg fik shoppet skuffende lidt! Jeg havde faktisk håbet, at jeg kunne få styr på alle julegaverne i går. Det fik jeg overhovedet ikke. Men jeg holder faktisk også mere af at tage mig rigtig god tid til den slags, og jeg havde simpelthen ikke haft ordentlig tid til at forberede mig på, hvad jeg gerne ville købe i går, så pyt med det – jeg når det nok ;)

Det er vigtigt at passe på sig selv – ikke bare på Black Friday, men helt generelt. Noget der virkelig giver mig energi og overskud, er når jeg tager mig godt af mig selv og min krop. Det er både i form af motion, god mad og skønhedsritualer. Jeg må bare indrømme, at jeg har det bedre, når mit ydre også spiller. Og jeg tror helt reelt på, at det der med lige at tage ti minutter ekstra til sig selv i en travl hverdag – eller tage tid ud af weekenden til et karbad – gør en positiv forskel for krop og sind. Og derfor har jeg også glædet mig enormt meget til dette lille tema. Det er endnu engang et beauty-tema og denne gang skal det handle om ‘The Ritual of Hammam‘-serien fra Rituals. Rituals er jo helt generelt et brand, om virkelig fordrer selvforkælelse og skønhedsritualer, som navnet også hentyder til. Men det er faktisk ikke kun det ydre, som Rituals har fokus på, det er også den indre selvforkælelse og de ritualer, der kan bidrage til velvære til sindet også. Du husker måske, hvis du også læste trofast med på bloggen her sidste år, at ‘The Ritual of Sakura‘ er inspireret af japanske skønhedstraditioner og -ritualer. The Ritual of Hammam er naturligvis inspireret af den tyrkiske spa- og badetradition, som stammer helt tilbage fra oldtiden. Hvis du har været på ferie i Tyrkiet, så er du helt sikkert blevet præsenteret for Hammam – hvilket egentlig bare er en rigtig fin måde at forberede huden på solbadning og forberede sindet på afslapning.

Med denne flotte serie fra Rituals kan du ligesom give dig selv en Hammam-oplevelse derhjemme. Bevares, det er ikke helt det samme som en solrig badeferie, men det har stadig en kæmpe afslapningsværdi. Og er du lige så afhængig af selvbruner som mig, så er det virkelig også en god måde at preppe huden til optimalt at optage din selvbruner, for det smukkeste resultat. I dag og de næste seks dage vil jeg tage jer igennem nogle udvalgte produkter fra serien, som jeg klart synes er værd at prøve derhjemme, hvis du gerne vil have lidt mere af spa-oplevelsen hjem i dit eget hjem.

The Ritual of Hammam – Black Soap
En rigtig vigtig del af Hammam-ritualet er rens. Start med denne sorte, gele-agtige sæbe, som er perfekt til at preppe huden til scrub. Hvis du har god tid, så masser den ind i huden i 5 – 10 minutter, inden du skyller den af. Alternativt, så arbejd den godt ind i huden, der hvor du typisk scrubber mest og skyl godt efter med varmt vand. Den renser huden i dybden, fjerner døde hudceller og efterlader huden mærkbart blødere.

Du vil helt sikkert opleve den enormt frisk, hvilket bl.a. skyldes den friske eucalyptus, som både dufter og føles friskt på huden. Der er desuden ren olivenolie i produktet, så du er sikret en blød og velplejet hud efter brug.

Jeg må indrømme, at jeg var lidt skeptisk overfor denne sorte kropssæbe til femoghalvfjerds kroner… Men jeg må erkende, at jeg er blevet ret glad for den. Når jeg bruger denne i kombination med scrub, så føles min hud fantastisk! Så hvis du skal gøre noget godt for dig selv her i november eller december, så var det måske en idé med en ny og flot sæbe… Emballagen er ret flot, synes I ikke?

Det var alt fra mig i dag. Vi blogges ved i morgen. 
XO Lise

Goodiebox #november2018 – Min top 3

sponsoreretaffiliatelinks
Goodiebox (værdi 781,-) 169,- inkl. fragt

Hello darlings og rigtig glædelig ‘Black Friday – hvis man da ellers kan sige det? Uanset, så rigtig glædelig fredag! Fredag er absolut min yndlings dag på hele ugen! Det skal altså ikke handle om Black Friday her på bloggen, selvom det helt sikkert kunne være relevant for mange af jer og sikkert også for mig. For mig fylder Black Friday bare ikke SÅ meget og derfor synes jeg egentlig også, at det ville være lidt skævt at dedikere et helt blogindlæg til det her. Ikke at jeg er modstander af Black Friday, som flere og flere ellers ynder, det er jeg sgu ikke. Og jeg forstår helt ærligt ikke harmen over denne tilbudsdag. Bevares, jeg håber da heller ikke, at vi på noget tidspunkt rammer “amerikanske tilstande” her i DK mht. Black Friday – men når det så er sagt; så mindes jeg altså gennem heeele min barndom, at der den sidste fredag i november eller den første fredag i december var “Open by Night”, “Christmas by Night” eller “Christmas shopping by Night” i Hjørrings gader, hvor butikkerne holdt længe åbent, forkælede deres kunder lidt ekstra og havde gode tilbud netop denne aften. Jeg kan simpelthen ikke se den store forskel på det og på Black Friday-konceptet, om end vi kalder det noget nyt og amerikansk… But that’s like my opinion man… 

Og som sagt skal det ikke handle om Black Friday men om selvforkælelse! Jeg vil nemlig dele mine tre favoritter fra november måneds Goodiebox, som for nyligt dumpede ind af døren herhjemme. Månedens tema hedder Prep-N-Go og har til formål at hjælpe dig og mig med at nulstille, preppe og prime både det indre og ydre, så vi kan være helt klar parat til den kommende tids glam og glade stunder. Det er da et tema, man kan støtte op om :)

Mine favoritter fra november goodieboxen

  1. Fuldstændig uimodståelig var naturligvis den lyserøde sovemaske fra Goodiebox selv, som pynter på billederne og på mit fjæs. Jeg havde egentlig troet, at I kunne shoppe den separat på Goodiebox’s egen webshop, men jeg kan ikke umiddelbart finde den… Mon ikke den kommer? I mellem tiden så holder Goodiebox faktisk Pink Friday i dag og giver derfor 25 % på hele deres lækre beauty webshop – tjek den på Goodiebox.dk/shop.
  2. Jeg knuselsker gode brynprodukter og er ret hooked på “mascara”-udgaven af bryngel, så denne ‘More Brows Fibre Gel fra ModelCo er lige noget for mig! Den giver fyldigere, flotte bryn på en let og naturlig måde. Shop den hjem i to forskellige nuancer på Modelco.com. Pssst… Har I set ModelCo’s samarbejde med Karl Lagerfeld? I love it…  
  3. Sidst men ikke mindst er jeg også ret begejstret for den lækre læbeolie fra Goodiebox’s eget mærke Comme Deux. Den hedder #LIPLOVE og kan bruges både dag og nat. Den plejer læberne med gode olier, vitamin C, vitamin E og vitamin F… mmmh! Shop den hjem www.commedeux.com direkte link her.

Rigtig god fredag venner!
XO Lise 

Plaisir body oil til tør og sart vinterhud

sponsoreretaffiliatelinks
plaisirbodyoil (1)
plaisirbodyoil (2) plaisirbodyoil (3) plaisirbodyoil (4) plaisirbodyoil (5) plaisirbodyoil (6) plaisirbodyoil (7)
Plaisir Body Oil, 100 ml, 119,95 DKK hos Matas

Brrrh ! Det er SÅ koldt uden for i dag! Den her lange lange sommer har på ingen måde forberedt mig for vintervejret, som lige så stille er ved at gøre sit indryk i DK. Jeg sidder lige og sumper lidt, inden jeg skal ud igen – jeg har virkelig ærinder i hele byen i dag…

Nå, men når nu vi snakker om det kolde vejr, så lad os også lige snakke om hudpleje i det her iskolde vejr! For jeg kan i hvert fald tydeligt se og mærke på min hud – både i ansigtet og på resten af kroppen – at det kolde vejr har sat ind, og min hud reagerer på det. Min hud bliver mere tør og ru i det kolde vejr, og det er jo i virkeligheden ret så kedeligt. Og i og med at den også bliver ru, så bliver det faktisk også sværere og sværere at barbere ben – mine ben og specielt skinneben og underben bliver ligesom sarte og i perioder helt eksem-agtige (om end det ikke er eksem). Og derfor foretrækker jeg en mild og plejende olie til mine ben i denne tid. Hvis I kan nikke genkendende til denne hudtilstand, så tillad mig at anbefale jer Plaisirs Body Oil.

Plaisirs olie til kroppen er en særligt mild og plejende olie, der dufter dejligt og diskret – og samtidigt er fyldt med gode, naturlige ingredienser, som er skide gode til en tør, ru og irriteret hud som min. Den indeholder jojobaolie, som ikke bare blødgør og plejer huden, den virker også anti-age på huden, hvilket A-vitamin også gør! Som denne body oil også indeholder… Der er også sheasmør i, som virker ekstra plejende, blødgørende og fugtgivende på huden – og generelt bare er genialt til dig og mig med tør og sart hud. Herudover, er der også avocado-olie i, som ikke blot er en fed olie, der rig på nogle af de bedste, naturlige fedtstoffer, den stimulerer også hudens naturlige dannelse af kollagen. Så alt i alt en virkelig god olie, som både plejer og virker anti-ageing. Den er desuden uden de 26 særligt allergifremkaldende parfumestoffer og dermed velegnet til alle hudtyper.

Plaisirs Body Oil få fire ud af fem stjerner af mig. Den dufter dejligt, er mild, plejer og blødgør – og fedter blot i kort tid af gangen… Find den hos Matas til 119,95 DKK for 100 ml.

Rigtig god tirsdag venner!
XO Lise

Én absolut favorit: Lavinde Beyond Volume & Curl Mascara

sponsoreretaffiliatelinks
loewenguld (1) loewenguld (2)
loewenguld (4)
loewenguld (3)loewenguld (5)
Lavinde Copenhagen Beyond Volume & Curl Mascara, 7,2 ml, 140,- (nedsat fra 180,-) hos Matas

Kære sødeste læsere – hej og godaften. Jeg ville have forberedt dette blogindlæg til jer i går, for jeg vidste bare, at jeg ville sidde træt og med tømmermænd i dag. Men jeg nåede det ikke, tiden løb som altid fra mig. Heldigvis, er dagens emne ret så spændende – og vi skal tale om et produkt, som jeg virkelig har glædet mig til at dele mine erfaringer omkring med jer! Så mon ikke vi klarer den, trods tømmermænd ;)

Jeg vil forresten lige starte med at sige, at selvom der står ’sponsoreret’ i toppen af dette indlæg, så er det ikke helt som så. Jeg har nemlig fået dagens mascara i en Goodiebox for nogle måneder siden – og om end Goodieboxen var sponsoreret, så er der ingen forpligtelse eller forventning om anmeldelse af det enkelte produkt. Denne anmeldelse er således helt på eget initiativ, da jeg simpelthen ikke kan lade være… Denne mascara er SÅ fantastisk god! …så jeg føler simpelthen at jeg er nødt til at dele den med jer!

Den smukke mascara, som I kan se på billederne, er fra Lavinde – som I kender, hvis I har læst trofast med her på bloggen, selvom navnet måske ikke lige lyder bekendt i første omgang. Lavinde er nemlig det nye navn på brandet Løwén Copenhagen. Løwén er dansk og er blevet modtaget på markedet med overvældende succes – personligt, forstår jeg udemærket godt hvorfor! – og nu hvor Løwén breder sig ud over de danske grænser, har de skiftet til et mere internationalt brandnavn; Lavinde.

Den kvikke læser husker muligvis, at jeg tidligere har anmeldt Løwén mascaraen ‘Unique Volume’ med stor begejstring (fem ud af fem stjerner)! Så jeg var spændt på også at prøve deres flotte guldmascara ‘Beyond Volume & Curl’ – og jeg lægger mig fladt ned! Den er FANTASTISK! Intet mindre! Det var kærlighed ved første strøg! Hvilket det ellers sjældent er for mig – jeg skal som regel lige vænne mig til min nye mascara, som ofte også er alt for overfyldt med produkt, så de spritnye mascara klasker mine lange vipper til. Men ikke her… Beyond Volume & Curl mascaraen gav mig et perfekte voluminiøst look med smukke, lange og adskilte vipper fra day one! Helt ærligt, så har jeg sjældent været SÅ begejstret for at teste en mascara, som jeg har været for denne!

Mascaraen har en gummibørste, som er utrolig nem at arbejde med – og foruden at efterlade dine vipper med det smukkeste, fineste resultat, så har den også en ret fornem formel! Mascaraen indeholder Biotinoylkompleks, der virker som et serum på vipperne, og giver længere og fyldigere vipper. Mascaraen indeholder en kombination af arganolie, vitamin E og biotinoyl, der styrker og plejer vipperne. Herudover, bærer alle Lavindes produkter Astma-Allergi Danmarks blå krans.

Lavindes Beyond Volume and Curl mascara får fem ud af fem stjerner af mig. Jeg er helt vild med den! Lavinde findes hos udvalgte skønhedskliniker samt Matas. Vejl. udsalgspris for denne er 180,-.

Rigtig god aften. 
XO Lise

FOREO Luna Play Plus

sponsoreretaffiliatelinks
lunaplayplus (1)lunaplayplus (2) lunaplayplus (3) lunaplayplus (4) lunaplayplus (5)FOREO Luna Play Plus (Mint) 399,- 

Kæreste læsere – hej fra Aarhus! Jeg er rykket til smilets by for et kort periode og nyder byen, hvor jeg boede i fire år for fire år siden … Jeg er kommet afsted uden min Foreo Luna Play Plus, selvom den faktisk er lille nok til, at man sagtens ville kunne have den med. De trofaste læsere husker nok, at jeg anmeldte svenske Foreo’s lille Luna Play for et par år siden – i dag er det kommet til den lidt større model, som fortsat er lille men dog lidt større end Luna Play.

Modellen, som I kan se på billederne, hedder Luna Play Plus og er ligesom Luna Play baseret på pulseringsteknologi, der renser huden i dybden og dermed fjerner døde hudceller, mindsker synligheden at porer, gør huden mere modtagelig for plejeprodukter og aktiverer hudens naturlige regenereringsprocesser. Den kan bruges både morgen og aften, alt efter hudtype. Personligt, har jeg både tør og lidt sart hud, så det er simpelthen for hårdt for min hud at rense i bund to gange om dagen – og jeg bruger den derfor kun om aftnen, men her er jeg til gengæld meget tilfreds med den.

Hvordan virker den? Start med at påføre dit daglige renseprodukt i ansigtet og evt. lidt vand. Tænd så din Foreo bag på med et enkelt klik og lad den vibrerende lille “rensebørste” køre rundt i ansigtet (undgå øjnene) for at komme makeup, snavs og døde hudceller til livs. Rens efterfølgende med vand og påfør så dine ansigtsprodukter – jeg vil anbefale både serum og dag- eller natcreme efter brug. Det er typisk døde hudceller og resterende snavs og makeup, der giver uren hud, da huden ikke kan ånde igennem det, og derfor er en dybderens som denne helt essentiel for en ren og flot hud. Herudover, bidrager de pulserende bevægelser til at aktivere dine og mine hudcellers egen regenereringsproces, ligesom ansigtsmassage, så din hud aktivt producerer nye hudceller, der får din hud til at se frisk, flot og ungdommelig ud. Jeg vil umiddelbart også tro, at det bidrager til hudens egen kollagenproduktion, som giver en stram og ungdommelig hud. Så alt i alt et ret fantastisk produkt, som blot tager ét minut at bruge.

Vær opmærksom på at når du lige begynder at bruge Foreo kan du godt risikere urenheder hist og her i ansigtet. Dette skyldes dybderensen – når du renser i dybden og stimulerer hudens celler, kan der godt trække nogle underliggende urenheder op, som ellers har ligget længere nede i huden og gemt sig. Men trust me: du bliver glad for resultatet, når du først kommer i gang med at bruge Foreo. Du skal dog også være opmærksom på, at du højst sandsynligt bliver rød i ansigtet efter brug, dette er altså blot fordi cellerne kommer på arbejde efter brug. Det er ikke en allergisk reaktion. Jeg kan anbefale at bruge en beroligende serum efter brug.

Find Foreo på Foreo.com eller hos Matas. Foreo Luna Play Plus koster 399,-.

XO Lise

Zeitgard Serox Instant Result Mask

sponsoreret
serox (1)
serox (2) serox (3) serox (4) serox (5) serox (6) serox (7)
Zeitgard Serox Instant Result Mask, 50 ml, 1.285,- hos 1worldshop.dk

Hej og godaften kæreste læsere. Simon og jeg er hjemme i København igen efter endnu en dejlig weekend i Jylland med gode venner og familie. Vi kørte fredag og ankom sent til Randers – men heldigvis ikke for sent til at vi kunne nå et besøg på Restaurant Det Gamle Apothek! Og sikke en oplevelse! De har de skønneste, intime, hyggelige og flotte lokaler, god betjening og formidabel mad! Jeg håber, at I fulgte med på min Instastory – det var virkelig noget af det lækreste mad, jeg har fået længe! Lørdag brugte vi i Hobro, hvor jeg besøgte Fleur Bodywear, som jeg længe har haft et gavekort til. De har et ret godt udvalg af Marie Jo, så jeg gik ikke tomhændet derfra ;) Og efterfølgende nød vi en frokost med Simons mor, inden vi drog mod Gammel Ry, hvor vi var festede til den lyse morgen. Det var mit første besøg i Gammel Ry, som byder på nogle ret charmerende bindingsværkshuse. Så alt i alt en dejlig weekend, om end vi er lidt trætte i dag.

Jeg håber også, at I har haft en dejlig weekend? Jeg synes, at søndag er sådan en god dag til at snakke om masker – uanset, om det er ansigtsmasker eller hårmasker – så det skal vi i dag.

Jeg har på det seneste og over flere gange testet en ret eksklusiv sag fra Zeitgard. Det er en opstrammende ansigtsmaske, som lover en øjeblikkeligt synlig og mærkbar effekt. Takket være hyaluronsyre, Q10 og plateekstrakter udglatter den huden og efterlader den med en fin og jævn struktur. Den skal have lov til at sidde i tyve minutters tid på en renset hud og vaskes efterfølgende af med lunkent/varmt vand.

Hvad synes jeg? Når jeg har den på, er jeg bestemt ikke i tvivl om, at der sker ting og sager. Masken prikker nemlig i huden og strammer op, således at den nærmest trækker sig lidt sammen. Den kan godt være lidt svær at fjerne helt og aldeles, men efterfølgende skal du sørge for at få både serum og creme på, da det er min oplevelse, at den er enormt udtørrende for huden. Heldigvis, er den også opstrammende – og det er jo dét, som den lover. Jeg synes faktisk også, at den virker udglattende – så den har bestemt en øjeblikkelig effekt, som lovet. Det er derfor en maske, som jeg vil anbefale at du bruger, inden du skal noget vigtigt og gerne vil se ung, smuk og frisk ud – som f.eks. inden en jobsamtale eller inden fest. Den har en øjeblikkelig effekt, men desværre ikke en længerevarende effekt. Så forvent ikke en dybdegående virkning, men til gengæld en effektiv, øjeblikkelig og overfladisk virkning.

Zeitgard Serox Instant Result Mask får tre ud af fem stjerner af mig. Jeg synes, at den holder hvad den lover – jeg synes bare, at den er dyr! Og når den er så dyr, så måtte den godt have en mere dybdegående og længerevarende effekt, hvis du spørger mig. Dog, må jeg hellere lige sige, at de fra producentens side anbefaler deres eget Instant Result Serum til brug efter og sammen med denne maske for længerevarende effekt – og det skal jeg være ærlig og indrømme; at jeg ikke har prøvet… Det kan jo være, at det er dét, der gør hele forskellen. Der er til 12 – 15 behandlinger i sådan én beholder her af 50 ml – brug cirka det der svarer til en valnøds størrelse, hver gang du anvender masken. I kan finde den hos 1worldshop.dk eller hos LR World – og jeg må også hellere lige understrege, at jeg er ikke negativt stemt over denne maske – på ingen måde! Jeg synes den emmer af luksus og selvforkælelse.

Det var alt fra mig for i aften. Vi blogges ved. 
XO Lise

Rimmel Exaggerate Eyeliner

affiliatelinks
img_2120
img_2108 img_2119 img_2115 img_2112
Rimmel Exaggerate Eyeliner, 59,95 DKK hos Matas.dk

Kæreste søde læsere. Vi snupper lige endnu et beauty indlæg, da jeg har været nødt til at ændre lidt på planerne for dagens blogindlæg. Og dette indlæg om denne skønne lille eyeliner har jeg faktisk haft liggende et stykke tid – og gemt det til dage som denne, hvor tiden rendte fra mig og mine planer ændrede sig i sidste øjeblik. Sådan er det jo nogle gange ;)

Jeg har for brugt denne eyeliner fra Rimmel, som hedder ‘Exaggerate Eyeliner. Den er meget alla en kohl, men den er mere fast end de fleste blyanter. Den er desuden vandfast. Jeg synes faktisk, at den var enormt nem at bruge, selvom den ikke er så tynd, som jeg normalt foretrækker. Derudover, er den lille svamp i den anden ende virkelig perfekt til både at rette og blende streg med ud fra øjet.

Der er ikke så meget mere at sige om dette produkt – I kender jo konceptet eyelinere ;) Men den er god synes jeg! Og ekstra god til prisen. Det eneste jeg har at udsætte på den er, at den ikke er så dyb sort – snarere en mørk grå. Rimmel Exaggerate Eyeliner får fire ud af fem stjerner af mig. Rimmel kan I købe hos Matas samt udvalgte forhandlere (heriblandt supermarkeder).

Se mine tidligere anmeldelser af eyelinere ved at klikke lige her.

XO Lise

PS: Magasinet i baggrunden er IN’s august nummer fra 2016. Så det er en gammel sag, jeg synes bare de røde, hvide og sorte farver sammen er så lækre!

One of my all time favorite colors: Raisin the Bar

sponsoreretaffiliatelinks
IMG_6186
IMG_6193
IMG_6189IMG_6190 IMG_6187
Sally Hansen Complete Salon Manicure – 320 Raisin the Bar, 14,7 ml, 89,95 DKK hos Matas

Hej kæreste læsere og god eftermiddag. Jeg vil lige hurtigt sige hej til jer, inden jeg er på vej videre i dagens program. I går tilbragte jeg en dejlig aften i selskab med en af mine absolut favorit personer! Vi var først forbi Folketeatret i indre København, hvor Costume afholdte deres Skønhedsfavoritter 2018 prisuddeling. Brands of Beauty løb med to priser – og selv jeg synes, at de fortjente mange flere, så synes jeg at det er super godt gået og velfortjent med både prisen som det bedste produkt i ‘Vippe-volumen’ og ‘Smukke Bryn’ – begge produkter var fra M2 Beauté. Efter Costume arrangementet smuttede min kære veninde og jeg videre til Neighbourhood i indre København, hvor vi spiste lækre økologiske pizzaer og sludrede hele aftnen. Det var skønt! Jeg satser på, at i aften bliver mindst lige så skøn! Jeg har nemlig fornøjelsen af min yndlings Janies selskab til både middag og gallapremiere på ‘The Girl in the Spider’s Web’. Jeg glæder mig helt vildt!

Så jeg vil skynde mig at blive færdig, så jeg kan komme ud af døren. …

Det er ikke længe siden, at jeg viste jer den smukkeste efterårsfarve til neglene fra Le Mini Macaron (hvis du ikke har set den, så klik her). Hvis du dog ikke er så meget til gellack og i stedet foretrækker den traditionelle neglelak, så lad mig anbefale jer denne SMUKKE farve fra Sally Hansen. Det er én af min absolut YNDLINGS neglelakker! Jeg bruger farven ofte – hvilket den kvikke læser sikkert allerede har bemærket, jeg har nemlig haft den på og vist den i flere outfit-indlæg (se f.eks. her, her og her). Det er således ikke en nyhed på markedet, men til gengæld en god klassiker fra Sally Hansens Complete Salon Manicure serie. Farven hedder ‘Raisin the Bar‘ og har nummer 320. I kan finde den hos Matas til 89,95 DKK og jeg kan varmt anbefale den! Den holder ret flot – både med og uden top coat.

Det var alt fra mig for i dag. Rigtig god eftermiddag og aften. 
XO Lise

Én af mine absolutte yndlings: #S fra Nasengold

nasengoldhashtags (1)
nasengoldhashtags (2) nasengoldhashtags (3) nasengoldhashtags (4) nasengoldhashtags (5) nasengoldhashtags (6) nasengoldhashtags (7) nasengoldhashtags (8) nasengoldhashtags (9)Nasengold – #S, 100 ml edt, 960,- hos Magasin

Hello darlings. På en dejlig søndag som i dag vil jeg gerne dele en dejlig duft med jer! En af mine absolutte all time favorites! Det er den tyske nicheduft, der bærer navnet #S fra Nasengold. Nasengold er skabt af parfumør Christian Plesch, som er kendt for at være lidt af en vovepels inden for parfumebranchen. Og #S er da også ny og spændende – og jeg kan på ingen måde sige, at den minder om andre parfumer, jeg nogensinde har duftet – men alligevel, så virker den bekendt og ikke mindst behagelig! S står for saftig, sprudlende og sexet.

Topnoterne består af vinbærme, bergamotte, kardemomme, ingefær, davana, grapefrugt, rosa peber og citron. Specielt citrusnoter synes jeg tydeligt, at man fornemmer (bergamotte, ingefær, grapefugt og citron) – men vinbærme og davana gør den mere blød og behagelig.

I parfumens hjerte er der rose, tuberose, liljekonval, maltnoter og vin. Normalt, er jeg ikke så meget til rosendufte – til gengæld ELSKER jeg duften af liljekonvaller. Men jeg fornemmer faktisk hverken rose eller tuberose i denne duft – og det er jo så individuelt med dufte og hvad man lige oplever i dem.

I denne nicheparfumes bund findes vetiver, Iso E, musk, røgelse, egemos og lædernoter. vetiver, røgelse og mos i bunden, samt kardemomme og peber i toppen gør duften lidt krydret – men meget lidt! Og sådan foretrækker jeg faktisk mine parfumer. Musk og Iso E er med til at afrunde duften, så den bliver behagelig og lækker.

Alle Nasengold parfumerne er unisex. Jeg oplever klart denne parfume som meget feminin på mig, men jeg ved; at den også kan fungere glimrende på mænd.

Find den hos Magasin til 960,- for 100 ml.

XO Lise

PS: Dette produkt er ikke sponsoreret, men modtaget i forbindelse med min tidligere stilling som Marketing- & Communications Manager hos Brands of Beauty ApS.