Goodiebox #oktober2018 – Min top 3

sponsoreretaffiliatelinks
goodieboxokt2018 (1)goodieboxokt2018 (2) goodieboxokt2018 (3) goodieboxokt2018 (4) goodieboxokt2018 (5)Goodiebox (værdi 587,-) 169,- inkl. fragt

Hej og god formiddag skønneste læsere. Hvordan har I det? Jeg er så småt ved at have overstået dagens mere kedelige og tunge opgaver – og glæder mig til spændende møder og besøg senere på dagen i dag. Det er jo presseuge, og det betyder at min kalender er fyldt med besøg hos Københavns skønneste PR-bureauer for at se, hvad den nye sæson har at byde på af spændende nyheder. Så sørg for at følge med på min Instagram-konto ((@LiseVejnoe)) i dag og i morgen.

Inden vi når så langt, vil jeg gerne lige dele månedens seje Goodiebox med jer – og mine tre favoritter herfra! Månedens team er ‘Girlboss‘ og som I kan se på billederne, var boksen også ret sejt og fint tematiseret herefter denne gang. Derfor er produkterne i oktobermåneds boks således alle fra brands, som er grundlagt af kvinder! #businesswomanofbeauty … Jeg har som altid fundet mine tre favoritter til jer i boksen – og vil gerne dele lidt info med jer om disse. Måske får du selv lyst til at investere i Goodiebox eller i nogle af produkterne :)

Mine favoritter fra oktober goodieboxen: 

  1. De skønne damer, Helene og Katja, bag skønhedsbloggen Pudderdaaserne.dk har siden 2010 delt ud af deres ekspertise – og denne ekspertise blev i 2014 til gode og effektive skønhedsprodukter til overkommelige priser, som alle kan være med på. Ét af disse produkter er deres Alt i En Creme med sheasmør og SyriCalm (et naturligt ekstrakt), som er  med i Goodieboxen i denne måned. Det er en creme, som både kan bruges i ansigtet og på kroppen, og som virker plejende, beroligende og beskyttende. De har også lavet en Alt i En Salve, som virkelig også er god – specielt til tør og irriteret vinterhud.  Alt i En Cremen findes i to størrelser og kan bl.a. købes hos Matas (30 ml koster 65,-).
  2. Jeg er vild med neglelak – så mit pigehjerte blev glad, da jeg fandt denne fine neglelak fra Tromborg i boksen, som er i en yndig og neutral farve, der altid kan bruges. Det er super sejt, at brandet er startet af en kvinde (Marianne Tromborg), dog bliver jeg ærgerlig over, at der ikke er gjort mere for at skabe en sikker og miljøvenlig formel. Du kan købe Tromnborgs neglelakker på deres egen webshop – denne koster 140,- for 10 ml.
  3. Rodial er virkelig et spændende mærke med fart på! Det er startet af Maria Hatzistefanis 1999 og findes i dag i 20.000 butikker på tværs af 35 lande. Dog er det først inden for de sidste par år, at Rodial virkelig har taget fart. Så det har virkelig krævet hårdt arbejde og en stålsat vilje fra Maria Hatzistefanis for at slå igennem. Heldigivs, er hun en sej kvinde, der holdte ved, så vi som forbrugere i dag kan nyde godt af hendes innovative produkter – også på det danske marked! Jeg glæder mig helt vildt til at prøve hendes Dragon’s Blood Sculpting Gel, som skulle booste huden med fylde og beskytte den mod ydre miljøskader. Jeg har tidligere prøvet nogle af Rodial’s produkter med drageblod – og de har virkelig været effektive, så jeg glæder mig til dette! I kan finde Rodial hos Matas her i DK.

Det var alt fra mig for i dag venner. Vi blogges ved i morgen. 
XO Lise

Vippe- og bryntema: Brynstyling

sponsoreretaffiliatelinks
browmaster (1) browmaster (2) browmaster (3) browmaster (4) browmaster (5) browmaster (6) browmaster (7) browmaster (8)
BareMinerals Brow Master Brow Gel & Brush duo 199,- hos Nicehair.dk

Hello darlings og velkommen til mit sidste indlæg i vores lille vippe- og bryntema for denne gang. Som det sidste skal det handle om brynstyling i dag. Der findes nemlig ret mange lækre produkter, som kan hjælpe dig til smukke, fyldigere bryn – uanset, om du bruger vækstserum eller ej.

Inden vi taler videre om dem, vil jeg tippe jer om brynbehandlinger. Der findes nemlig flere enormt dygtige brynstylister i dag, som kan hjælpe dig med at opnå det udseende til dine bryn, som du gerne vil have. Jeg har set flere ret fantastiske resultater, og det gør virkelig en forskel for hele dit ansigt! Jeg har selv fortsat til gode at prøve én af disse brynstyling-behandlinger, men jeg har hørt at Kenny Anker Brows, Lashbar Copenhagen og Complete Me foretager nogle ret fantastiske styling-behandlinger af bryn.

Hvis du ikke er helt klar til det endnu, eller blot holder af selv at style dine bryn, så lad mig anbefale jer lidt forskelligt makeup, som med fordel kan give dig det look, som du søger.

Personligt, så går jeg altid efter makeup til mine bryn, hvor der følger en slags børste med – lidt i stil med en mascarabørste. Det er nemlig min erfaring, at de mest naturlige og flotte resultater opnås når du også har en lille børste i spil til at fremhæve de enkelte brynhår.

Hvis du egentlig har mørke, flotte og fyldige øjenbryn, men blot har brug for lidt hjælp til at fremhæve dem og holde dem på plads, så vil jeg anbefale dig en bryngel. Du kan evt. bruge M2 Beautés Eyezone Conditioning Care Complex, som jeg skrev om her på bloggen for nyligt, til at style dine bryn. Alternativt, findes der masser af gel til at style brynene – både med og uden farve. Jeg ved, at danske GOSH laver en ret lækker bryngel (Defining Brow Gel 79,-) og ellers har jeg også selv haft rigtig god erfaring Benefit’s Gimme Brow farvede bryngel – og jeg ved at de laver flere forskellige brynprodukter, som er virkelig gode. De kan købes hos Matas. Og alternativt, findes der også virkelig gode produkter fra Kelly Baker (læs mere her) og Rimmel (læs mere her).

Senest har jeg testet den lækre lille sag fra bareMinerals, som I kan se på billederne. Det er en farvet bryngel med det perfekte brynstyling redskab til. Med den spidse, lille pensel i den ene ende og børste i den anden ende kan du både farve og style dine bryn. Jeg er ret vild med den! Og jeg bruger den både med bareMinerals’ farvede bryngel her og med helt almindelige, brune øjenskygger, når jeg skal ordne mine bryn. Det kan købes som sæt (199,- for Nicehair) eller separat – jeg vil virkelig virkelig anbefale børsten/penslen, som koster 255,- (link til Magasin her).

Brow gel findes både som en fast masse (ligesom på billederne), som mere flydende gel på en pensel eller børste (en mascara lignende børste). Men der findes selvfølgelig også fremragende eyeliners, som du kan bruge til at tegne og skabe dine øjenbryn. Personligt, kan jeg anbefale Yves Rocher’s Brow Liner (læs mere her) og ModelCo’s Instant Brow Dual-Ended Brow Pencil (find den her).

Det var alt fra mig for i dag venner – og alt om vores vippe- og bryntema for denne gang. Skyd endelig løs med spørgsmål, hvis I har nogen.
XO Lise

Vippe- og bryntema: M2 Beauté Eyebrow Renewing Serum

sponsoreretaffiliatelinks
m2beauteers
m2jacks (1)
m2jacks (2) m2jacks (3) m2jacks (4) m2jacks (5)
M2 Beauté Eyebrow Renewing Serum, 5 ml, 1.040,- hos Matas

Hej og godaften kære læsere. Billederne kender I, men teksten er ny, det lover jeg. I dag skal det nemlig handle om Eyebrow Renewing Serum, som jeg tidligere har afholdt give away på – og derfor tillader jeg mig at genbruge billederne. I hope you do not mind… 

For hvor det de seneste fire indlæg har handlet primært om skønhedsprodukter til vipperne, så er det i dag tid til at skifte fokus og kigge lidt på produkter til øjenbrynene. Så vi fortsætter vores vippe- og bryntema her på bloggen, men i dag med fokus på vækstfremmende serum til brynene.

Selvom det er vækstserum til vipperne, der skaber størst konkurrence, så vidt jeg kan forstå, så findes der også flere forskellige brands, som laver vækstserum til øjenbrynene. Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg kun har prøvet den fra M2 Beauté – men den fungerer nu også så glimrende, så hvorfor skifte?

Hvad er vækstserum til bryn? Et vækstserum til øjenbrynene er på mange måder det samme som vækstserum til øjenvipperne – hos nogle brands er det endda præcis den samme formel. Det er altså et serum, der får dine øjenbryn til at vokse – dog ikke nødvendigvis i længden, men mere i forhold til overfladearealet. Både hårsække til vipper og bryn kan gå i dvale, men det er ses oftest ved øjenbrynenes hårsække og kommer som regel som en reaktion på at være blevet overplukket. Forestil jer det sådan: Hvis en hårsæk oplever, at dens hår bliver plukket og plukket, igen og igen – og hyppigt, så bliver den simpelthen pigesur og går i dvale: Den gider ikke længere producere hår til dine øjenbryn. Efter 90’ernes og starten af 00’ernes trend med über tynde øjenbryn, så er dette uden tvivl et problem, som mange kvinder i dag må deale med. Herudover, så er der bare nogle, der har mere aktive hårsække ved brynene end andre – og vi andre har således brug for lidt ekstra hjælp til at aktivere og motivere nogle af vores hårsække ved øjenbrynene for et fyldigere resultat. Og her kommer vækstserum til øjenbrynene også ind i billedet. Det bidrager desuden til at styrke dine øjenbrynshår og dermed gøre dem tykkere og fyldigere at se på.

Virker det? Ja! Men du skal væbne dig med tålmodighed, der kan nemlig gå helt op til 6 mdr., inden du ser et resultat. Men min erfaring er helt klart, at M2 Beautés Eyebrow Renewing Serum virker.

Hvad er forskellen på vippeserum og brynserum? Der er nogle der tror, at de kan bruge det samme serum på deres øjenbryn, som de bruger på deres øjenvipper – og omvendt. Det er ikke min overbevisning. Da hårsækkene ved dine øjenbryn sidder længere nede i huden end hårsækkene ved dine øjenvipper, er der brug for en stærkere formel til at nå dine øjenbryns hårsække, end der er til dine øjenvippers hårsække. Det er også derfor, at det kan tage helt op til 6 mdr., før man ser resultater med et brynserum, kontra max 4 mdr. med et vippeserum. Det vil således være spild af penge at bruge din vippeserum på dine bryn – og omvendt, ville jeg ikke bruge min brynserum på mine vipper, da formlen er for kraftig, og muligvis trænger længere ned end tiltænkt. Du kan til gengæld bruge peptidebaserede produkter på både bryn og vipper (læs om peptidebaserede produkter (pleje) her).

I får mine varme anbefalinger til M2 Beautés Eyebrow Renewing Serum her! Det er min erfaring, at det virker! Og husk nu at købe det hos en autoriseret M2 Beauté forhandler, som f.eks. Matas, Magasin, Illum, Salling, Sephora, Kenny Anker Brows og Butik Hanghøj.

XO Lise

PS: I kan stadig købe den flotte gaveæske fra M2 Beauté med et full size Eyebrow Renewing Serum og en vegansk makeup børste fra JACK’s Beauty på M2 Beautés danske webshop (link her).

PPS: Det smukke magasin i baggrunden på billederne er Modemagasinet IN.

PPPS: Jeg ved godt, at det ikke er verdens bedste før- og efter-billeder – og det beklager jeg! Men jeg håber, at I kan se samme effekt, som jeg oplever.

Vippe- og bryntema: Vælg en oliefri makeupfjerner

sponsoreretaffiliatelinks
plaisirmic (1)
plaisirmic (2) plaisirmic (3) plaisirmic (4) plaisirmic (5) plaisirmic (6) plaisirmic (7) plaisirmic (8)
Plaisir All Gone Micellar, 200 ml, 64,95 DKK 

Hej og god formiddag søde læsere. Har I nydt jeres weekend? Det håber jeg! Jeg startede desværre lige dagen i går med et migræneanfald klokken lort om morgenen og måtte en tur på skadestuen. Heldigvis, er det første gang i seks – syv år, at jeg har haft et migræneanfald – og kun anden gang i mine 28 år, så jeg lider meget sjældent under migræne, men jeg synes virkelig, at det er voldsomt! Og jeg har den største medfølelse for dem, som døjer med det oftere end jeg. Så ja, sådan startede min lørdag! Heldigvis, var det ovre i løbet af formiddagen og om end jeg var godt smadret resten af dagen, så kunne jeg trods alt nyde resten af min lørdag. Bl.a. med et dejligt besøg på The Italian på Vester Voldgade, hvor vi fik den lækreste kartoffelpizza! Jeg er i gang med at forberede et indlæg til jer med anmeldelse af Cofoco’s The Italian, som jeg glæder mig til at dele med jer.

I dag vil jeg gerne fortsætte vores snak om vipper og bryn her på bloggen. Jeg håber, at I har læst med i løbet af ugen, og har læst de tre forrige indlæg om vipper og vippepleje (ellers kan du klikke her, her og her). I dag skal det handle om oliefri makeupfjerner – og det skal det simpelthen af den simple grund, at de fleste pleje- og vækstprodukter til både vipper og bryn simpelthen ikke virker, hvis du bruger en olieholdig makeupfjerner inden.

Når du bruger vækstserum – uanset om det er til øjenvipper eller -bryn – så er det vigtigt, at du renser ansigtet og specielt øjenpartiet godt inden, så der ikke er noget der ligesom blokerer for, at serummet kan trænge ind og gøre sin virkning. Det vil sige cremer, makeup og andet skal væk, inden du bruger dit vækstserum. Det samme gælder olier – olie lægger sig nemlig oven på huden og kan således også blokerer. Altså nærmest lægge en blokerende hinde, som forhindrer dit vippe- og/eller brynserum i at trænge ned i dine øjenvippers og øjenbryns hårsække, hvor det skal gøre sin virkning. Det samme gælder, når du bruger en peptidebaseret serum, der skal pleje vipperne og evt. brynhår (ligesom den jeg skrev om her). Olie kan nemlig også lægge sig som en blokerende hinde oven på dine vippe- og brynhår, og så kan dit peptidebaserede plejemiddel simpelthen ikke penetrerere øjenvipperne eller øjenbrynene og gå ind og pleje. Så alt i alt: Makeupfjerner med olie er et no-go, når du bruger vippe- og brynserum og/eller plejeprodukter til vipper og bryn.

Dermed ikke sagt, at du slet ikke må komme i kontakt med olie til dine vipper og bryn i denne periode. Du kan sagtens bruge det om dagen, bare du sørger for at fjerne det om aftnen, inden du påfører dine vippe- og brynprodukter til pleje og vækst.

Der findes mange gode oliefri makeupfjernere – men en forholdsvis budgetvenlig og effektiv makeupfjerner er altså micellarvand. Det bruger jeg selv konsekvent til mine øjne. Pt. bruger jeg selv Plaisirs All Gone Micellar til ung hud, som ikke blot fjerner min øjenmakeup mildt og skånsomt, den virker også plejende takket være provitamin B5 og lakridsekstrakt. Særligt lakridsekstrakt, er rigtig godt til dig og mig, der gerne vil have lange og smukke vipper, da det virker styrkende og anti-bakterielt.

Det var alt fra mig for i dag. Vi ses. 
XO Lise 

Vippe- og bryntema: Vælg en plejende mascara

affiliatelinks
m2mascara (1)
m2mascara (2) m2mascara (4) m2mascara (5) m2mascara (6) m2mascara (7) m2mascara (8) m2mascara (9) m2mascara (10)
M2 Beauté 3 Looks Black Nano Mascara, 6 ml, 299,- hos Matas

Inden jeg starter dagens indlæg, så vil jeg lige hurtigt sige noget om billederne! Billederne her er nemlig taget for over ét år siden af en gaaammel gaveæske med M2 Beautés mascara. Denne gaveæske findes ikke mere. Så når I skal ud og købe jer en M2 Beauté mascara, så ser den ikke heelt ud som her på billederne – men næsten! Forskellen er blot, at den originale udgave af M2 Beauté mascaraen er uden de søde små hjerter. I kan se den her. Men den er ret sød med de små hjerter, synes I ikke :)?

Nå, men i dag tænkte jeg, at jeg ville snakke lidt med jer om at vælge en plejende mascara, når nu vi taler om lange og smukke vipper i vores lille vippe- og bryntema her på bloggen. For hvis du for alvor har kastet dig ud i “projekt lange vipper”, så kan det altså være meget relevant at kigge på hvilken mascara, du bruger – for uanset, om du bruger en god mascara eller ej, så er det hårdt for vores øjenvipper at have mascara på. Det er tungt og det slider på vipperne, på samme måde som det meste makeup gør på vores hud. MEN vil du (ligesom jeg) for alt i verden IKKE undvære mascara på dine vipper, så findes der heldigvis nogle mascaraer på markedet, som er spækket med gode og plejende ingredienser, så dine vipper ikke tager helt så meget skade som normalt… Derudover, så er tippet om en plejende mascara også et godt tip til dig, der synes at det er for meget at investere næsten tusind kroner i vippeserum, men gerne vil gøre noget godt for dine vippers vækst og sundhed alligevel – til en lidt billigere penge, som man siger ;)

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at M2 Beauté er mit absolutte go-to brand, når det kommer til vippespecialister – for M2 Beauté ER virkelig specialister på området. Alle deres produkter udvikles ud fra flere års forskning og research – for altid at sikre særdeles effektive produkter, som alle er dermatologisk godkendt. Så fik vi det på plads! Så i dag vil jeg gerne anbefale jer M2 Beautés 3 Looks Black Nano Mascara – ikke fordi, den er den bedste mascara, som jeg har prøvet. Det må jeg desværre indrømme, at det er den slet ikke. MEN den er til gengæld den mascara med den bedste plejende formel, jeg nogensinde er stødt på!

M2 Beautés 3 Looks Black Nano Mascara er ret smart, den kommer nemlig med tre forskellige børster, så du selv kan vælge, hvilken en der passer dig og dine vipper bedst. Den har tre særligt gode ingredienser i sin formel, som alle er nanoskalerede for at de kan trænge ekstra langt ind i hvert enkelt vippehår og gøre sin virkning. Disse tre ingredienser er tranebær (som virker som en styrkende antioxidant), gotu kola ekstrakt (en asiatisk lægeplante, der reparerer og plejer vipperne) og lakridsrodekstrakt (som styrker vipperne og har anti-bakterielle egenskaber). M2 Beautés mascara bør KUN købes hos autoriserede M2 Beauté forhandlere (som f.eks. Kenny Anker Brows, Magasin, Salling, Illum, Sephora og Matas). Den koster 299,- for 6 ml (direkte link til Matas her).

Herudover, har jeg fundet tre yderligere mascaraer, som også virker plejende på dine vipper: 

Det var alt fra mig for i dag venner. Rigtig god weekend! 
XO Lise

PS: Dette produkt er ikke sponsoreret, men modtaget i forbindelse med min tidligere stilling som Marketing- & Communications Manager hos Brands of Beauty ApS. 

Vippe- og bryntema: Peptider

affiliatelinks
eccc (1)
eccc (2) eccc (4) eccc (5) eccc (6) eccc (7) eccc (8) eccc (9)
M2 Beauté Eyezone Conditioning Care Complex, 8 ml, 390,- hos Matas

Hello darlings og velkommen tilbage. Jeg håber, I nyder torsdagen? Jeg har brugt den i træningscentret og efterfølgende i køkkenet. Det er der sådan lidt harmoni i – synes I ikke?

Anyways, vi skal fortsætte hvor vi slap i går – nemlig med vores lille vippe- og bryntema her på bloggen. I går fortalte jeg jer om M2 Beautés Eyelash Activating Serum – og hvis du spørger mig; så er det klart det mest effektive produkt på markedet til at få længere og fyldigere øjenvipper. Men jeg er helt med på, at det kan være lidt af en jungle at finde rundt i de forskellige vipperprodukter, som du pt. kan finde på skønhedsmarkedet.

Den største forskel på vippeprodukterne ligger i hvorvidt de er baseret på peptider eller prostaglandiner. Produktet, som jeg fortalte jer om i går, er prostaglandinbaseret. Prostaglandin er en fedtsyre, som vi har naturligt i kroppen – dog findes der utrolig mange slags prostaglandin (omkring 1800 slags, mener jeg faktisk – hæng mig dog ikke op på dette tal). Dét prostaglandin, der er i M2 Beautés produkter, er patenteret af M2 Beauté og hedder Norbimatoprost. Det går ind og forlænger vippernes naturlige vækstfase – så hvor dine øjenvipper normalt vokser i 30 – 45 dage, vil de med Norbimatoprost vokse 45 – 60 dage i stedet. Og jo længere tid dine vipper har til at vokse, jo længere kan de nå at blive. Derudover, er der andre faktorer der spiller ind – som f.eks. hvor godt dine vippers hårsække holder ved det enkelte vippehår, dine vippers smidighed og sundhed m.m. …Det er altså prostaglandin, der får dine vipper til at vokse længere – uden dette ingrediens, er det mig bekendt ikke muligt at få vipperne til at vokse i længere tid. Men der findes nye og spændende produkter på markedet, som også lover at gøre dine vipper længere uden prostaglandin. Jeg har ikke selv testet disse produkter, og kan derfor ikke tale om deres effekt.

I dag skal det handle om dine og mine øjenvippers sundhed. Vores øjenvipper er hår, som kommer af en hårsæk – ligesom det hår vi har på hovedet. Og jo sundere dit hår er, jo længere og tykkere kan det vokse sig uden at knække. Samme logik bør anvendes til dine vipper. Hvis du ved med dig selv, at dine øjenvipper nemt knækker, så er det en rigtig god idé at pleje dem – og det kan du med fordel gøre med peptidebaserede produkter. Hvis du bruger vækstserum til vipperne, er det også en rigtig god idé at pleje dem også – for jo længere de bliver, jo mere pleje har de brug for – præcis ligesom dit hår på hovedet.

Peptider er kæder af aminosyrer, der foldes og bindes sammen og bliver dermed til proteiner. Peptider fungerer som signalstoffer, der f.eks. får vores celler til at producere mere kollagen – hvilket virker plejende og styrkende. Peptider fungerer ligeledes som transportstoffer, der transporterer gode metaller og mineraler længere ned i hud og hår. Så det er små men super effektive stoffer, der ikke blot får andre ingredienser til at virke mere effektivt, men også får hudens og hårets egne cellefunktioner til at performe bedre.

Jeg bruger M2 Beautés Eyezone Conditioning Care Complex på mine øjenvipper (både de øverste og nederste) og øjenbryn. Jeg bruger det hver aften sammen med mine andre M2 Beauté produkter, for at sikre at mine øjenvipper ikke mine tørre og træls, men i stedet forbliver bløde, skinnede og smidige. Den påføres egentlig bare på samme måde som en mascara.

Der findes mange forskellige plejeprodukter til vipperne på markedet – og når de er peptidebaseret, så skal du netop bruge dem til pleje af vippehår og evt. brynhår. Eller det er i hvert fald min holdning til peptiderne.

I morgen fortsætter vi snakker om, hvad du og jeg yderligere kan gøre for de der lange, smukke vipper. Vi blogges ved!
XO Lise 

PS: Dette produkt er ikke sponsoreret, men modtaget i forbindelse med min tidligere stilling som Marketing- & Communications Manager hos Brands of Beauty ApS. 

Vippe- og bryntema: M2 Beauté Eyelash Activating Serum

affiliatelinks
nym2

eas (1)
eas (2) eas (3) eas (4) eas (5) eas (6)
M2 Beauté Eyelash Activating Serum, 5 ml, 990,-

Kære skønneste læsere – hej og god formiddag. Jeg håber, at jeres onsdag er lige så solrig som min. Der er mange af jer, der er søde til at spørge til mine vipper fra tid til anden. Og det sætter jeg rigtig meget pris på – jeg ved godt, at de er lange og jeg er også vild med dem. Til dels er det naturligt, men jeg har også fået lidt hjælp – og derfor tænkte jeg; at vi skulle tage os et lille vippe- og bryntema her på bloggen. Jeg har faktisk tænkt på det længe, men I ved hvordan det er, der skal lige være tid og plads ;) Det er der nu!

En lille disclaimer, inden vi går i gang: Det skal jo ikke syne som om, at bloggen her pludselig er blevet en reklamesøjle for Brands of Beauty. Det er den sgu ikke, selvom jeg godt kan se, at flere af produkterne herfra har fyldt meget på bloggen på det seneste. Jeg forlod jo Brands of Beauty pr. 1. oktober, efter et spændende år med niche beauty. Og selvom, jeg er rykket videre, så vil jeg nok altid have en forkærlighed for flere af produkterne, som Brands of Beauty distribuerer her i Danmark – for hånden på hjertet; så er de nogle af de bedste skønhedsprodukter på markedet. Og så har jeg jo også haft fornøjelsen af at lære produkterne fra Brands of Beauty rigtig godt at kende her i løbet af det seneste års tid – og jeg kan derfor give jer nogle virkelig varme anbefalinger af netop disse produkter. Så jeg håber, at I kan se ud over, at disse produkter kommer fra min tidligere arbejdsplads – og blot tage med jer, at det er nogle produkter, som jeg har enormt meget godt at sige om… For der er virkelig meget godt at sige ;) Og husk: Alt jeg har at sige står for egen regning. 

Vippe- og bryntema
SÅ! Vippe- og bryntema! Here we go! Jeg har glædet mig! Dels synes jeg, at vippe- og brynpleje er ret spændende og dels ved jeg, at de bedste produkter på markedet i denne kategori virkelig kan gøre en synlig forskel. Jeg har derfor forberedt seks blogindlæg til jer – hver med anbefalinger til hvordan I kan fremme, passe og pleje jeres øjenvipper og -bryn. Vi starter med vipperne og fortsætter herefter med brynene.

M2 Beauté Eyelash Activating Serum – vækstserum til øjenvipperne
Vi kan naturligvis ikke have et vippe- og bryn-beauty-tema her på bloggen uden at tale om de famøse vækstsera til øjenvipperne – også bare kaldet vippeserum. Jeg skal være ærlig og indrømme; at det eneste vippeserum, som jeg har prøvet, er M2 Beautés Eyelash Activating Serum. Det er der to grunde til: Dels er det dét serum, som jeg igen og igen har hørt fra venner og bekendte, der virker! Derudover, har jeg arbejdet med det hos Brands of Beauty – og derfor var jeg selvfølgelig nødt til at vide, hvad jeg talte om, i forbindelse med min stilling som marketing- og communcations manager for virksomheden.

Hvad kan det?
M2 Beautés vippeserum lover at give dig længere, smukkere og fyldigere vipper på blot seks til otte uger, med en synlig tilvækst af øjenvipper på gennemsnitligt 45 %. M2 Beauté er det mest gennemtestede og veldokumenterede vippeserum på markedet.

Virker det? 
Ja for pokker! Jeg har egentlig ret lange øjenvipper fra naturens side, så jeg var meget spændt på at se, hvad M2 Beautés vippeserum kunne gøre for mig, da jeg begyndte på det i januar. Men jeg så ret hurtigt et resultat! Allerede efter tre ugers tid. Mine vipper blev dels synligt længere men også fyldigere, hvilket jeg håber I kan se på mit “efter-billede” i toppen af dette indlæg. Jeg synes virkelig, at jeg har fået en flot, bred og fyldig vifte af øjenvipper, efter jeg er begyndt at bruge M2 Beauté.

Hvordan virker det?
Du skal bruge M2 Beautés vippeserum hver aften på renset hud – og husk at rense med en oliefri makeupfjerner. Og det skal altså bruge den hver aften, ellers virker produktet ikke. M2 Beauté indeholder en patenteret vækststimulerende ingrediens, som forlænger dine øjenvipperne vokse- og levetid. Herudover, har M2 Beauté et unikt kombi af både vækststimulerende og plejende ingredienser, så dine vipper ikke blot bliver længere og fyldigere, men også sundere og smukkere. Det kan godt svie lidt i starten, men det er blot indtil din hud på øjenlågene vænder sig til de aktive ingredienser i produktet. Tegn en streg helt nede ved vippekanten – ligesom ved en flydende eyeliner. M2 Beauté virker i dine øjenvippers hårsække – og trænger ikke længere ned end det. M2 Beautés produkter er desuden helt og aldels hormonfri.

Få fingrene i M2 Beautés autoriserede forhandlere (f.eks. Matas – hvor der er 25 % lige nu) – og sørg nu for at kigge efter det der autoriseret forhandlerlogo, inden du køber din vippeserum. Det kan godt være at den er dyr (990,-), men der er også til 4 – 6 mdr. deri.

XO Lise

PS: Dette produkt er ikke sponsoreret, men modtaget i forbindelse med min tidligere stilling som Marketing- & Communications Manager hos Brands of Beauty ApS. 

Beautiful Sunday: bareMinerals – Can’t Even

sponsoreretaffiliatelinks
baremineralslyseroedlipgloss (1) baremineralslyseroedlipgloss (2) baremineralslyseroedlipgloss (3) baremineralslyseroedlipgloss (4) baremineralslyseroedlipgloss (5) baremineralslyseroedlipgloss (7)bareMinerals Gen Nude Patent Lip Lacquer lipgloss – Can’t Even, 3,7 ml, 249,- hos Nordicfeel.dk

Hello dears. Hvad bruger I jeres søndag på? Jeg bruger min på søndag nogle kedelige men praktiske opgaver – som f.eks. at betale moms… suk! Heldigvis, ved jeg at jeg har mere spændende ting på tapetet til senere i dag! Simon og jeg er nemlig startet på en ny serie på Netflix – og den er vanvittigt spændende! Den hedder ‘The Haunting of Hill House‘ og er både uhyggelig og utilregnelig, hvilket er lidt fedt! I skal helt sikkert give den en chance!

Anyways, på sådan en meget smuk og solrig (men lidt kedelig) søndag, tænkte jeg, at jeg ville vise jer en af mine yndlings farver fra bareMinerals‘ Gen Nude kollektion. Den hedder ‘Can’t Even‘ og har sådan en smuk støvet rosa nuance, der tangerer over mod noget nude.

Den er som sagt fra deres Gen Nude kollektion, som forsøger at fange alle nuancer af nude på lækreste vis. Lipglossen er med masser af shine og en forholdsvis dækkende farve. Formlen er desuden både fugtgivende og mineralholdig, så den ikke blot giver læberne en skøn skøn farve, men også plejer og fugter samtidigt.

Det var alt fra mig for i dag. Tag et kig på hele Gen Nude kollektionen her. Og I kan se mine forrige indlæg om produkter fra bareMinerals’ Gen Nude kollektion ved at klikke her.

XO Lise 

Torsdagstip: Prøv en eyeliner i en varm nuance

sponsoreret
elblyant (1)elblyant (2) elblyant (3) elblyant (4) elblyant (5) elblyant (6)Estée Lauder Double Wear Stay-in-Place Eye Pencil – Coffee 185,-

Kæreste læsere – hej og godaften. Jeg har haft en dag i skønhedens tegn – og jeg tænkte derfor, at det ville være passende at slutte denne dag med at tippe jer om et lækkert skønhedsprodukt.

Jeg må jo bare indrømme, at jeg er ret vild med Estée Lauders produkter – de emmer af luksus! Og denne eyeliner er ingen undtagelse. Den er en del af Estée Lauders Double Wear‘-kollektion, som holder ekstra længe. Eyelineren her holder i hele 12 timer, er vandfast og sætter sig på blot få sekunder – safe to say; den er ret lækker og virkelig god!

Jeg synes virkelig, at sådan en knivskarp sort, flydende eyeliner matchet med en rød læbestift er dødlækkert! Men det er bare ikke alle dage at jeg har tålmodigheden til at tegne mig en perfekt sort streg. Til hverdag foretrækker jeg faktisk en blyant – eller kohl om man vil. Jeg synes, de er lettere at arbejde med og jeg kan godt lide, at jeg kan smudge dem lidt – for et blødere look. I og med jeg er så lys (lyst hår, lys hud, lyse bryn og lyse vipper), så ser mørk makeup ret voldsomt ud på mig, og derfor foretrækker jeg egentlig varme jordfarver. Jeg er derfor også kommet til at holde utrolig meget af brune eyelinere. De er med til at understrege min makeup og fremhæve samt indramme mine øjne, uden for skarpe kanter.

Så dagens tip herfra er blot dette: Prøv en brun eyeliner – it might surprise you. 

God aften. 
XO Lise 

MUTI ADD Calm Down Serum

calmdownserum (1) calmdownserum (2) calmdownserum (3) calmdownserum (5)
calmdownserum (4)
calmdownserum (7) calmdownserum (8)
MUTI ADD Calm Down Serum, 30 ml, 675,- hos Sirup.dk

Hej kære skønne læsere. I skrivende stund befinder jeg mig på molslinjen på vej retur til København, efter nogle dejlige dage i det nordjyske. Jeg rejste faktisk allerede fredag formiddag, da jeg skulle løbe Skagen Marathon med min kære familie lørdag formiddag. Bevares, jeg løb godt nok ikke lige en marathon, men det var nu en ret skøn oplevelse alligevel – og en dejlig dag med min dejlige familie. Efterfølgende, nød jeg resten af weekenden i godt selskab med min familie og en god veninde, som er bosat i det nordjyske. MEN efter en dejlig dag i Aalborg i går er tiden nu blevet til at jeg skal vende snuden mod København igen. Så mens jeg prøver at slå tiden ihjel på den lange tur mod hovedstaden, så tænkte jeg, at jeg lige ville blogge lidt til jer.

Det er blevet tid til det sidste blogindlæg og den sidste anmeldelse i vores lille MUTI-tema for denne gang. Modsat de tre forrige indlæg, så er dette indlæg om en ansigtsserum fra ADD-linjen – og altså ikke anti-age. Hvis du ikke har læst med de sidste tre dage, så smut lige tilbage og læs dem først (klik her), så du får det hele med om det skønne tyske brand MUTI, som er perfekt til dig med sart hud – eller bare til dig og mig, som er vilde med en kort men effektiv inci-liste.

Calm Down Serum er som sagt en del af MUTI ADD, som er en ny serie fra MUTI – det perfekte supplement til enhver hudpleje og som dækker mere end blot hudens mest basale behov. Den består af tre højeffektive sera – herunder Calm Down Serum – som til trods af deres høje effektivitet og koncentration er velegnet til alle hudtyper, også sensitiv hud. De to nye ansigtssera fra ADD-linjen er lidt mere pricy end den oprindelige serum fra MUTI og koster 675,- for 30 ml. Så med en pris i den prisklasse, ligger der vist også et løfte om en vis effektivitet.

Men hvad kan den så? Calm Down Serum er en beroligende serum, som takket være et unikt mix af vitaminer, mineraler og tropisk siv mindsker synlige tegn på en stresset hud. Den vil efterlade huden frisk og med synligt mindskede porer, i følge MUTI.

Hvad lover den? En frisk og smuk hud med en ensartet teint, hvilket jo lyder ret skønt! Hvem vil ikke gerne have en ensartet hud? Den virker også antiinflammatorisk, takket være hvedeekstrakt, siv og den asiatiske urt Fu Ling, og styrker samtidigt hudens egne barrierer. Serummet virker desuden beskyttende mod ydre miljøpåvirkninger og giver fugt.

Hvordan skal produktet bruges? Dette ansigtsserum skal bruges på samme måde, som de fleste andre ansigtssera: Hver morgen og aften på en nyrenset hud – under din dag- og/eller natcreme.

Holder den hvad den lover? Jeg må desværre sige både og – selvom, jeg er ret vild med MUTI’s produkter. Den er mild og lækker, så den er helt sikkert fantastisk til dig med sensitiv hud – ikke mindst fordi, den virker virkelig beroligende på huden – og det er SÅ skønt for os, der har en tør og irriteret hud, der har let ved at blusse op. Så den holder helt klart sit løfte om at mindske synlige tegn på en stresset hud. Desværre, synes jeg ikke, at den mindsker synlige porer i huden, hvilket jeg ellers virkelig havde glædet mig til. Men på dette punkt, har jeg desværre slet ikke set nogen forandring. Hvorvidt den gør huden mere ensartet at se på, har jeg faktisk også svært ved at svare på. Umiddelbart, har effekten ikke været helt vildt synlig for mig, desværre.

Jeg ender med at give MUTI ADD Calm Down Serum to ud af fem stjerner. Til den pris synes jeg desværre ikke, at jeg kan forsvare at give den flere stjerner. Men jeg synes bestemt, at den virker beroligende – som produktnavnet også lover. Så til dig, der har brug for et mildt og beroligende produkt, er dette ansigtsserum særdeles velegnet.

Rigtig god tirsdag venner!
XO Lise

PS: Dette produkt er ikke sponsoreret, men modtaget i forbindelse med min tidligere stilling som Marketing- & Communications Manager hos Brands of Beauty ApS.