Efterårs feeling

ESPRIT
Essie Navigate Her neglelakEssie Power Clutch neglelak Esprit strikEsprit jakkeBurberry halstørklæde H&M Shorts MM6 Maison Martin Margiela støvler  – H&M strømpebukserOscar De La Renta taske.

Hola Lovers! Og velkommen på bloggen. Nyder I efteråret? Det er jo altid lidt trist at se sommeren gå på hæld, men ny sæson betyder ny mode – og det er jo altid lækkert! Dette efterår er bestemt ikke nogen undtagelse! En af key-farverne, som specielt H&M har valgt at satse på, er den klassiske olivengrønne – som jo nærmest er synonym med efterår. Det skulle da også være noget nyt, hvis H&M blev brandet der kom med revolutionen inden for sæsonens farver – men ikke desto mindre er det jo en meget elskværdig farve, som jeg bestemt gerne hopper i dette efterår. Jeg er helt forelsket i satinshortsene som I ser ovenfor, og vil glæde mig til at eje dem – men da de er meget feminine og fine, vil jeg matche dem med et par rå rå boots, i bedste gum-boot look – for et afslappet “se  hvor praktisk jeg er”-look, som samtidigt er stylet, velovervejet og cool. Understreg dine velovervejede valg af beklædning, ved at matche din neglelak med en key-color i dit outfit.
– Jeg har fundet den perfekte fritids-efterårsjakke fra Esprit til dagens look! Som jeg slet ikke kunne stå for, selv om den ikke er ægte læder, men blot pretend. Til gengæld er prisen det mere overkommelig. Jeg håber I kan lide looket. Jeg vil i hvert fald prøve at sporte det til efteråret, selv om jeg sjældent er god til at tvinge mig selv ud i mindre formelle outfits, som dette.

I har måske bemærket, at der har sneget sig et par dyre sager ind i indlægget denne gang. Det er ikke fordi jeg for nyligt har vundet i lotto, men fordi at jeg har fået nyt arbejde! Som jeg glæder mig meget til at starte på, og til at dele med jer! Det betyder også; (til min, og min bankrådgivers store glæde) at jeg begynder at få flere penge på kontoen! Hvilket unægtelig vil gøre min tilværelse på SU mere udholdelig. Det betyder nok ikke helt at jeg får råd til at smide 16.600 kr. efter en Oscar De La Renta taske, lige til at starte med – men man har jo lov til at drømme. Og det vil jeg så gøre!

God tirsdag til jer!
XOXO Lise   

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *