Estée Lauder Advanced Night Repair Synchronized Recovery Complex 2 Serum – Jeps, den alle taler om…

sponsny1
Esteeserum (1) (900x600) Esteeserum (2) (900x599)Esteeserum (4) (900x600) Esteeserum (5) (900x600) Esteeserum (6) (900x584)
Esteeserum (3) (892x1400)
Estée Lauder Advanced Night Repair Synchronized Recovery Complex 2, 30 ml, 595,-

Hej kæreste læsere og rigtig glædelig søndag til jer. Jeg sidder og kigger ud på Vesterbro, hvor solen skinner og menneskene smiler bredt. Sådan ser jeg det i hvert fald ;) Jeg er stadig total nyforelsket i Vesterbro – og jeg ved godt, at jeg har de hjerteformede briller på… Men hold kæft, hvor er her altså fedt! Det menneskemylder, det liv og den mangfoldighed jeg oplever her – dén gør mig fandeme glad!

OG VENNER! Jeg har naturligvis – hovedkulds og frådende – kastet mig over Vesterbros mange spændende spisesteder! Og modtager meget gerne tips… Og så lover jeg, at det til sidst resulterer i noget Vesterbro spiseguide…

Estée Lauder Advanced Night Repair Synchronized Recovery Complex 2 Serum
Det var jo egentlig slet ikke skønne Vesterbro, som det skulle handle om i dag, men til gengæld Estée Lauders Night Repair Synchronized Recovery Complex 2 Serum – En serum, som jeg har hørt så umådelig meget godt om.

Det er en serum, som bruges om natten – enten alene eller under din natcreme. Den lover at bekæmpe alderstegn og Estée Lauder kalder den selv deres nummer ét reparerende serum. Dette skulle være takket være deres eksklusive ChronoluxCB™ teknologi, som tydeligt mindsker synlige linjer og rynker.

Or so they say… Mine forventninger til serummet her var højt, da jeg simpelthen havde hørt så meget godt om det og generelt er rigtig glad for Estée Lauders produkter. Efter blot fire uger skulle min hud ifølge Estée Lauder være glattere, fugtet og stærkere – her efter 10 uger venter jeg desværre stadig. Jeg har ikke følt, at min hud er blevet fugtmættet af dette serum og jeg har heller ikke oplevet den som repareret – desværre. Jeg oplever den dog som glattere og jeg føler også at dette serum og tilhørerende øjencreme hjælper med at holde rynker og glatte linjer i skak… Men helt overordnet er jeg faktisk lidt skuffet over indholdet i den smukke flaske.

Estée Lauder Advanced Night Repair Synchronized Recovery Complex 2 Serum får med stor ærgrelse én ud af fem stjerner af mig. Jeg vil enormt gerne høre fra jer og høre jeres erfaringer med produktet?

XO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *