Fennikeltærte med laks, feta og sesam

Laksetaertemedfennikel (1) (900x600) Laksetaertemedfennikel (2) (900x601) Laksetaertemedfennikel (3) (900x600) Laksetaertemedfennikel (4) (900x600) Laksetaertemedfennikel (5) (900x601) Laksetaertemedfennikel (6) (900x675) Laksetaertemedfennikel (8) (900x600) Laksetaertemedfennikel (9) (900x600) Laksetaertemedfennikel (10) (900x600)

Kære søde læsere – hej igen. For nyligt havde Simon og jeg fennikelrester i køleskabet, efter jeg havde lavet lun nudelsalat med grøn karry (opskrift her). Det kan godt være lidt svært, synes jeg, at finde på kreative, nemme opskrifter med fennikel, men da vi også havde en smule laks og cremefraiche, blev det til denne tærte – som endte med at blive mere en fennikeltærte end en laksetærte, da Simon havde snacket det meste af laksen, inden jeg kastede mig over tærtebagningen den dag. Men pyt med det, jeg kan egentlig godt lide tanken om, at grøntsagerne fylder mere end kødet ;)

Opskriften er rigeligt til tre personer, men server med fordel tærten med en lækker og frisk salat for at lade den strække over flere dage til to.

Fennikeltærte med laks, feta og sesam, 2 – 3 pers.:
5 dl mel
150 g smør
½ tsk salt 
4 spsk vand

½ fennikelhoved 
50 g laks 
1 håndfuld ærter (fra frost er fint)
70 – 100 g feta
1 lille løg 

5 æg
250 g cremefraiche (18 %) 
3 – 4 tsk sennep
1 dl soyamælk 
1 knivspids muskatnød 
65 g frisk spinat 
Salt og peber
Masser af frisk dild

Sesam 

  1. Start med at lave tærtedejen, da den skal køle i 30 minutter i køleskabet. Det er ret let: Bland 150 g blødt eller smeltet smør med 5 dl mel og bind dejen sammen med 4 spsk vand.
  2. Ælt dejen godt sammen, put den i et smut tærtefad og smid den i køleskabet i 30 minutter.
  3. Lav herefter fyldet til tærten. Snart med at snitte både løg og fennikel. Jeg brugte en mandolinjern.
  4. Skær også laksen i mindre stykker og det samme gælder fetaen.
  5. Læg fyldet til side for nu og lav tærteblandingen ved at blade æg, cremefraiche, sennep, soyamælk, muskatnød, salt og peber i en skål.
  6. Skær også frisk spinat og frisk dild i små stykker og bland det i tærte/æggeblandingen.
  7. Efter 30 minutter skal du tage tærtebunden ud af køleskabet og forbage den i 10 – 15 minutter ved 200 graders varmluft.
  8. Tag herefter tærten ud af ovnen og smid løg og fenikkel i bunden.
  9. Fordel herefter laks, feta, ærter og yderligere fennikel i tærten også.
  10. Overhæld det hele med tærte/æggeblandingen og slut af med at drysse med sesam.
  11. Bag tærten i 30 – 35 minutter ved 200 graders varmluft midt i ovnen.
  12. Lad den køle i minimum 20 minutter, inden du serverer den…

Rigtig god aften venner. 
XO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *