Forårsfin med god samvittighed

Miintoxroedekorscollage

Pulz uldfrakkeBlonde t-shirt Selected Femme lædernederdel – Aquadene trenchcoatZara kjole – Asos bluseBy Malene Birger nederdel – Læderjakke fra Onstage.

Kære læsere. Har I hørt om Miinto og Røde Kors’ nye samarbejde? Miinto og Røde Kors er gået sammen om en lækker lille online second hand shop for at samle penge ind til Røde Kors’ humanitære arbejde i verdens brændpunkter (bl.a. i Syrien). De gode mennesker har således fundet en bunke lækkert tøj frem, som vi alle sammen nu kan shoppe på Miinto.dk/rode-kors-shop til priser mellem 70 – 250 DKK. Og der er altså rimelig mange fine ting og lækre brands heriblandt – bl.a. By Malene Birger, Karen by Simonsen, Acne, Calvin Klein og Gant. Alt købt på shoppen går helt og aldeles ubeskåret til Røde Kors’ gode arbejde.

Jeg har været forbi shoppen og fundet nogle af mine forårsfavoritter derinde fra til jer. Og det er blevet til denne skønne collage – kommer I ikke bare i forårshumør af alle de fine items? Det gør jeg i hvert fald. Jeg er specielt vild med den lyserøde kjole fra Zara til kun 150,- … Og så er jeg også helt vild med tanken om at shoppe ny forårsgarderobe med god samvittighed.

Hvis I ikke kender Miinto i forvejen, så er det en større webshop, som forbinder online kunder med over 200 danske fysiske tøjbutikker. Du kan altså gennem Miinto handle lokalt online ;)

Og hvis du ikke kender Røde Kors’ gode arbejde, så lad mig lige fortælle dig lidt om det. Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation. Det vil sige, at i krise-, konflikt- og krigssituationer hjælper Røde Kors med at få mad og drikke frem til dem der har brug for det, de sørger for lægehjælp, transport, husly, socialt arbejde og nærmest alt, som du kan forestille dig, at der måtte være brug for i et krigsramt land, eller et land/område hvor en naturkatastrofe har ramt. Røde Kors driver desuden en række asylcentre her i Danmark og har ansvaret for asylansøgere, som kommer til Danmark og bor på deres centre. Deres arbejde indebærer også hjælp til ensomme her i Danmark. Du kan læse meget mere om Røde Kors’ arbejde her – det er mildest talt fantastisk.

Jeg er vild med samarbejdet! Og jeg synes helt sikkert, at I skal tjekke webshoppen for Røde Kors hos Miinto ud. Det er virkelig vigtigt arbejde, som du kan bidrage positivt til her og samtidigt glæde dig selv med en ny kjole, bluse, jakke eller frakke.

XO Lise 

Sponsoreret.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *