Fredagsfavorit: Gosh Rebel Eyes Skinny B mascara

reklameaffilinksnyny
Gosh Rebel Eyes Mascara Skinny B 129,95 DKK hos Matas

Kære søde, skønne venner – Inden jeg smutter på banegården og henter min skønne kæreste og lige så skønne nevø, så kan jeg lige nå et lynhurtigt hej til jer her på bloggen! Så hej :)! Som jeg fortalte i går, så skal jeg bruge weekenden i det bedste selskab! Og derfor er de næste par blogindlæg også forproduceret ;) Hvis I savner mig i mellemtiden, så følg med på Instagram, jeg lover at forsøge at opdatere løbende derinde, så I kan se, hvad vi finder på :)

De af jer, der har læst med længe herinde, ved at jeg ynder at dele en beauty-favorit med jer hver fredag – eller så ofte som min tid nu engang tillader det. I dag vil jeg gerne dele en overraskende favorit med jer. Det kom nemlig bag på mig, at jeg endte med at blive ret glad for den smalle mascara her fra danske Gosh. Normalt, foretrækker jeg nemlig en mascara, der giver masser af fylde og volumen. Længden er jeg så heldig at have naturligt (og med lidt hjælp fra M2 Beauté), men det kan være svært at komme helt ind i den inderste øjenkrog af hvert øje, når jeg lægger mascara, og der er særligt denne smalle mascarabørste super god – det er nemt at blive lidt præcis med sin mascarakunst med denne børste. Herudover, så synes jeg faktisk, at den dækker mine vipper overraskende godt og med et par lag får jeg også fin volumen. Og så drysser den ikke og bliver på hele dagen, hvilket altid er et stort plus i min bog!

Så dagens fredagstip er klart denne budgetvenlige mascara fra Gosh, som jo ikke blot er et dansk mærke, de producerer også i DK, hvilket jeg personligt synes er ret fedt! Herudover, er den AllergyCertified, vegansk og parfumefri – så det er også en mascara, som jeg har brugt med ro i maven under min graviditet. Gosh forhandles bl.a. hos Matas.

Rigtig god fredag til jer venner!
XO Lise 

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *