Gudrun Sjödén 10-års Jubilæumsshow 16.03.17

Billede 16-03-2017 09.53.38 Billede 16-03-2017 10.01.37 Billede 16-03-2017 10.02.00 Billede 16-03-2017 10.02.55 Billede 16-03-2017 10.03.11 Billede 16-03-2017 10.03.50 Billede 16-03-2017 10.09.47 Billede 16-03-2017 10.33.16
Bluse: H&M / Jeans: H&M / Støvler: Bianco Footwear / Taske: Bianco Gear. 

For præcis én uge siden startede jeg min dag på Den Svenske Ambassade her i København. Det var noget af en oplevelse for mig – jeg havde aldrig været der før, og jeg havde glædet mig rigtig meget. Og hvad I alverden skulle jeg så på Den Svenske Ambassade? Jeg kan godt forstå, at I undrer jer. Jeg havde fornøjelsen af at overvære den svenske designer Gudrun Sjödéns 10-års jubilæumsshow – og hvilket mere oplagt og fantastisk sted at afholde dette end netop på The Embassy of Sweden.

Hvis I ikke kender Gudrun Sjödén i forvejen, så lad mig lige fortælle jer lidt om hende. Hun er en farverig kvindelig designer (det er faktisk hende, som I kan se på øverste billede i dette indlæg til venstre), som holder af gode kvalitetsmaterialer og med natur og miljø for øje. Jeg kendte hende kun af navn inden i torsdags, men det var virkelig en fornøjelse at lære denne livsglade, positive dame at kende – og endnu mere fornøjeligt at se hende farveriger kreationer på den lige så farverige catwalk. Som jeg håber, at I kan se på billeder (jeg beklager altså kvaliteten – det er svært at klappe og tage skarpe billeder på samme tid), dyrker Gudrun Sjödén i høj grad leg med både farver og mønstre samt lag på lag. Jeg er specielt vild med looket, som I kan se på billede fem.

I kan læse mere om Gudrun Sjödén og hendes farverige univers på www.gudrunsjoden.com eller på Instagram @gudrunsworld. Og sidst men ikke mindst, så håber jeg at I kan få en fornemmelse af de farverige kreationer og den fantastiske stemning under showet i mine tre videoer nedenfor. Læg specielt mærke til tredje video, hvor alle modellerne var klædt ud som Gudrun selv og gik en æresrunde med hende.

Hav en skøn dag!
XO Lise

Bookmark permalink.

Kommentarer

  1. Anne Mie Kirk Nielsen

    Jaaaaa :D Ej hvor er det fantastisk!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *