Id Hair Solutions No. 6 // Conditioner

sponsoreret
idcon (2) idcon (3) idcon (4) idcon (5) idcon (6)
idcon (7)
Id Hair Solutions No. 6 Conditioner, 500 ml, 159,20 DKK (nedsat fra 199,-) hos Shampooshoppen.dk

Kære aller skønneste læsere. Hej og godaften. Så gik der ingen nogle dage uden nye blogindlæg her på bloggen, det beklager jeg. Jeg har lidt nogle travle dage lige for tiden – og skal lige have fundet en god balance mellem arbejdet, private aftaler, kærestelivet og bloggen her. Jeg håber på jeres forståelse – og håber i stedet, at I følger med på Insta.

I dag vil jeg fortælle jer om en balsam, som jeg har testet i den sidste måneds tid – måske endda de sidste par måneder. Den er fra Id Hair, som I sikkert husker, at jeg har skrevet om før her på bloggen. Den kvikke læser husker muligvis også, at jeg tidligere har skrevet om et andet produkt fra Id Hair’s Solutions-serie? Det var om deres Solutions No. 2, som er en shampoo særligt udviklet til tør og kløende hovedbund. Den virkede helt fantastisk! Så jeg var ret spændt på at se, hvad en balsam fra samme linje kunne…

Heldigvis, skuffede Id Hair Solutions No. 6 balsammen ikke! Solutions-serien er jo egentlig udviklet til at afhjælpe hovedbundsproblemer, så en balsam er måske ikke et oplagt produkt i denne serie, men ikke desto mindre er det drønlækkert! For en som mig, der har en ret sensitiv hovedbund, er det skønt med en balsam, som jeg med tryghed kan bruge, uden at bekymre mig om hvorvidt den bidrager til mine hovedbundsproblemer, hvis den skulle komme imod min hovedbund fra tid til anden… For nej; balsam skal jo egentlig ikke en berøring med hovedbunden, det skal bare i længderne – men det kan være svært helt at undgå, specielt hvis man har kort hår.

Så balsammen her indeholder særligt seks gode ingredienser, som modvirker skæl og svamp i hovedbunden (climbazole, piroctone olamine, undecylensyre, heliosolanum, rosmarin og salicsyre), men den gør mere end det. Den beskytter farven (hvis du farver hår), blødgør og efterlader håret let at håndtere og frisere. Personligt, mærkede jeg en tydelig forbedring af min hårs tilstand, da jeg skiftede fra forrige balsam til denne. Mit hår virker tydeligt blødere, mere velplejet og mere velfugtet efter brug. Dog er det ikke den mest fugtgivende balsam, jeg nogensinde har haft fingrene i, men det lover den jo sådan set heller ikke.

Jeg ender på fire ud af fem stjerner til Id Hairs Solutions No. 6 balsam. Den plejer og blødgør mit hår – og så er den jo parabene- og parfumefri. Find den hos din professionelle frisør eller hos Shampooshoppen.dk til 159,20 DKK for hele 500 ml.

God weekend. 
XO Lise 

PS: Magasinet på billederne er NORD Magasinet

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *