K47 – Ren ansigtsserum med 90 % økologiske ingredienser

reklame

K47 Ansigtsserum Med Squalane, 45 ml, 325,-

Kæreste læsere – i en varme som denne, kan det være svært at teste nye hudplejeprodukter, da huden sjældent er i balance. Solcreme, saltvand, sved og solens varme stråler kan påvirke huden og skabe urenheder. Det er derfor vigtigt, at gøre hvad man kan, for at holde huden i balance og dermed velplejet og sund. Det kan godt være virkelig svært; så mine bedste tip i sommer- og sensommervarmen er disse: Husk at rense ansigtet hver aften – og også gerne om morgenen – og sørg for at holde din hud velfugtet. Med solens varme stråler, salte fra både sved og måske saltvand m.m. udtørres huden og kan syne uren og irriteret.

Denne sommer har jeg brugt danske K47’s ansigtsserum med squalane. Det er økologisk hudpleje, der består af 90 % økologiske ingredienser og er en økologisk ansigtsserum, bestående af lækre naturlige olier som tidselolie, natlysolie, arganolie og hvedekerneolie. Herudover er der squalane fra oliven – og det er faktisk det! Ingen vand, ingen konserveringsmidler, parabener eller lignende! Det må i sandhed være det, man kalder et rent produkt! …Og i denne hede sommer, hvor der har været rigeligt med skidt på min hud, har min hud takket mig for at bruge et rent og mildt produkt.

…For det er lige hvad K47’s ansigtsserum er; rent og mildt. Jeg er lidt ekstra sensitiv på huden omkring mine øjne og mærker straks, hvis et produkt indeholder det mindste snert af en stærk ingrediens. Men det var heldigvis ikke tilfældet her, tværtimod virkede serummet her faktisk beroligende på min sarte hud omkring øjnene. Produktet egner sig således til alle hudtyper. Men har du, ligesom mig, en tør hud, så vil denne serum ikke kunne give dig nok fugt i sig selv – brug den derfor under din dag- og natcreme.

Serummet er et af de blødeste produkter, jeg nogensinde har haft i hænderne. Konsistensen føltes simpelthen så blød på min hud og har også virket virkelig blødgørende på min hud. Den blødgørende effekt er særligt kendt fra squalane. Squalane er the talk of the town lige nu i skønhedsbranchen og har efterhånden været det i et lille stykke tid. Squalane udgør en naturlig bestanddel af hudens fedt (sebum) – ved at bruge squalane fra naturlige kilder, som oliven i K47’s serum, genkender huden det som sit eget fedtstof og afvisningsprocenten er derfor ret lav, når man bruger naturlig squalane som transportmiddel for andre fedtopløselige stoffer, der herved kan trænge hurtigere og dybere ind i huden, hvor de gode ingredienser for alvor kan gøre en forskel. Ret sejt ikke?

Det har været ret dejligt, at teste K47’s ansigtsserum med squalane. Så jeg ender på fire ud af fem stjerner til dette rene, danske produkt. Det har fået min hud tilbage i balance, holdt den blød og sund. I kan købe K47 på www.47k.dk.

XO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *