Loving: La Rocca

La Rocca
La Rocca, Vendersgade 23 – 25, 1363 København K. 

Der er efterhånden gået en måned, siden jeg sidst delte en lille restaurantanbefaling med jer. FYI – vær obs på at jeg kun deler restaurantanbefalinger og ikke restaurantanmeldelser (Læs: De restauranter som I kan læse om på min blot, er kun restauranter som jeg glædeligt kan anbefale). 

I april var jeg på La Rocca i indre København (Vendersgade 23 – 25, 1363 KBH K) sammen med to utrolig skønne blogger-damer (Lise Emilia og Simone Malou). Det var første gang jeg var her, men havde fået stedet anbefalet. Og hvor var det dejligt! Klassisk, stilrent, måske endda lidt kedelig indretning, men pænt rent og nydeligt!

La Rocca er en italiensk restaurant med et godt (men ikke for stort) udvalg af pastaretter, fisk, klassiske italienske kødretter og pizza. Se hele menukortet her. Jeg fik ‘Tagliolini ai gamberoni e scampi’ – frisk tagliolini pasta med jomfruhummer og kæmperejer. Det var super lækkert. Hummeren var perfekt tilberedt og rejerne var ikke overtilberedt. Pastaen og saucen var cremet og smagte mildt men dejligt.

Vi fik sørme også dessert. Desserten var også dejlig, udmærket, men mindre imponerende. Jeg fik ‘Panna cotta alla liquirizia con salsa inglese alla menta’ – Panna cotta med lakrids serveret med vaniljecreme og mynte. Den var lækker nok, meget fin konsistens men blev hurtigt kvalmende. Men altså, det er jo en smagssag.

La Rocca får tre ud af fem stjerner af mig. Rigtig godt menukort, lækker pasta og pænt sted.

XO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *