Loving: Mother

mother
Mother, Høkerboderne 9 – 15, KBH V.

I dag var det meningen, at restauranterne skulle have åbnet igen. Desværre blev restriktionerne forlænget and here we are again. Jeg ved ikke med jer, men jeg er viiiiiirkelig ved at glæde mig til at kunne gå ud igen. Jeg elsker at gå ud og spise. Jeg elsker nye madoplevelser og jeg elsker, at blive forkælet med god mad og lækker vin på en hyggelig restaurant. …Don’t get me wrong; Simon er virkelig god til at hygge om mig herhjemme, men vi savner begge at gå ud og spise eller bare hænge på en vinbar.

Derfor tænkte jeg, at jeg ville tippe jer om mother her til aften, hvis I ikke allerede kender den. Det er et helt fantastisk pizzaria og restaurant i Kødbyen, der laver nogle af de bedste pizzaer i København.

Jeg må indrømme; at jeg holder lidt mere af mother om sommeren, end om vinteren. Mest fordi deres udeservering i kødbyen simpelthen er så hyggeligt. Det er et af de der steder, der bare summer af atmosfære på den helt rigtige måde. Normalt, kan jeg nærmest ikke gå forbi mother uden at have lyst til at slå mig ned.

Mother laver pizzaer på surdej, som ovenikøbet er lavet med filtreret saltvand i stedet for almindeligt vand og salt. Det skulle give pizzabunden mere smag, tekstur og gøre den nemmere at fordøje. Herudover, prioriterer de at bruge grøntsager i sæson… Og så smager deres pizzaer bare fantastisk! Mange af dem er forholdsvis simple – og du finder således ikke pizzaer hos mother, der er overdynget med fyld. Jeg har altid virkelig svært ved at vælge, hvilken pizza jeg skal have, når jeg er der – men jeg kan i hvert fald varmt anbefale deres pizza med burrata, som I også kan se på billedet i midten.

Herudover, serverer de både naturvin og økologisk vin – og laver endda selv nogle af dem.

Man er virkelig garanteret en hyggelig aften i storbyens lag hos mother – og også uden at gøre de store indhug i tegnebogen. Mother får fire ud af fem stjener af mig! Og de varmeste anbefalinger. Jeg glæder mig helt vildt til at besøge dem igen.

XO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *