Må jeg lige høre jer, får I brugt makeup for tiden? // Nilens Jord Simply Blush

affilinksnynyreklame

Nilens Jord Simply Blush – 772 Vivid 179,95 DKK hos Matas

Hej venner. Nå, så blev det lige til frivillig hjemmearrest helt indtil den 13. april. De fleste af os havde nok set den komme? Jeg er egentlig okay med det, hvordan har I det med det hele? Simon og jeg har efterhånden fundet os godt tilpas i en hverdag herhjemme og nyder heldigvis stadig hinandens selskab ;) Haha, så må vi se hvor længe det varer, før det første skænderi melder sig på banen…

Og jeg må nok indrømme; at noget af det jeg nyder ved den frivillige hjemmearrest er at sove lidt længere. Jeg er i total søvnoverskud for første gang i flere år! Da jeg ikke skal op og ordne hår og makeup hver dag, inden jeg skal ud af døren, så har jeg pludselig meget mere tid om morgenen! Tid til at sove længe, tid til at ordne køkkenet, tid til at drikke kaffe… Det er sgu meget rart.

Men det betyder også, at jeg de fleste dage springer makeuppen mere eller mindre over. Hvad gør I? Og får I formelt tøj på hver dag? Jeg gør virkelig ikke. De dage, hvor jeg ved, at jeg skal ud og løbe om eftermiddagen, der er jeg i løbetøj fra morgenstunden af. Og de andre dage, der må jeg nok indrømme; at jeg har noget på, der mest af alt minder om nattøj. Det er meget lækkert, men det bliver også lidt trist i længden. Jeg elsker at tage pænt tøj på – også når jeg skal arbejde. Jeg elsker når mit hår sidder godt og jeg elsker at lægge en flot makeup.

Så derfor skal det stadig handle om masser af makeup og andet beauty her på bloggen, selvom vi er i coronaland. Min seneste besættelse er denne blush fra danske Nilens Jord i farven “Vivid”, som er sådan en mørk, brændt rødlig farve. I starten syntes jeg egentlig, at den så lidt for mørk ud, men nu elsker jeg den. Jeg bruger den sådan lige på grænsen og under mine kindben til at markere mit ansigt (sådan lidt contour-agtigt). Det betyder også, at jeg bruger en anden blush (en mere lys og lyserød sag) oven på denne blush, men dog primært på selve mine kindben. Den giver den flotteste effekt!

Find Nilens Jord hos Matas. Denne blush koster 180,-.

XO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *