Mumbai Karry

Billede 06-04-2016 18.51.36 Billede 06-04-2016 18.58.03 Billede 06-04-2016 19.22.37 (1) Billede 06-04-2016 19.42.11 Billede 06-04-2016 19.42.30 Billede 06-04-2016 19.42.20

Seriøst! Jeg er lige ved at være fuldstændig med at skrive på specialet! Det er simpelthen den vildeste lykkefølelse! Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til at komme af med det lort. Friday baby! Friday! 

Men, det er bestemt ikke specialet, som jeg gider snakke om her til aften – det er mad :)…En ret, som jeg har forelsket mig fuldstændig i for nyligt; det er Mumbai Karry. Det er nemt at lave (trods mange ingredienser) og så er det bare pisse lækkert! I dag vil jeg gerne dele min opskrift på denne indiske ret med jer.

Mumbai karry, 4 pers.: 
2 løg 
2 fed hvidløg
2 friske chilier
1 spsk revet ingefær 
1 ½ tsk revet gurkemejerod 
1 tsk spidskommen 
400 g kylling 
1 dåse hakkede tomater
2,5 dl kokosmælk 
Salt
Olie til stegning 
Cashewnødder til pynt
Masser af friske koriander
4 dl ris (plus 8 dl vand)

  1. Start med at hakke løg, pres hvidløg og riv ingefær og gurkemejerod.
  2. Skær også kyllingekødet i mindre tern/stykker.
  3. Varm herefter lidt olie på en pande og svits løg og hvidløg. Obs! Løgene må ikke blive brune.
  4. Tilsæt så ingefær, gurkemejerod, spidskommen og kylling i tern.
  5. Slice de friske chilier og smid også dem med på panden.
  6. Kødet skal bare let brunes (se billede 1). Når du er ved at have en fornemmelse af, at kødet så småt er brunet tilsættes dåsen med hakkede tomater.
  7. Rør stille og roligt rundt og skru ned til lav varme (se billede 2). Lad retten stå og simre ved lav varme i 40 – 60 minutter.
  8. I mellemtiden koges ris.
  9. Efterfølgende tilsættes kokosmælk. Rør stille og roligt rundt igen og lad retten småkoge i 5 – 10 min. – men pas på, at det ikke brænder på (se billede 3).
  10. Når saucen er blevet tyk serveres retten med cashewnødder og masser af frisk koriander. Smag evt. til med lidt salt :)

XO Lise  

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *