Natura Siberica Wild Juniper Repair Body Scrub

img_2123 img_2126 img_2133 img_2136
Natura Siberica Wild Juniper Repair Body Scrub, 370 g, 139,00 DKK hos JLOrganics.dk

Hej og godmorgen søde læsere. Jeg er tilbage på Østerbro og nyder, at solskin strømmer ind af vores vinduer. Jeg havde den dejligste uge i Jylland i sidste uge, hvor jeg nåede at besøge min bedste veninde i Aarhus, se både den ene og den anden venindes dejlige hus i Hjørring og så nød jeg også rigtig meget kvalitetstid med min dejlige lillesøster i smukke Aalborg. Jeg må godt nok indrømme; at Aalborg har taget mig med storm for nyligt. Der sker bare så meget og der er bare så meget liv! Det er altså ret fantastisk. Vi tilbragte forholdsvis meget tid på den nye havnefront, hvor der både er grønne områder, basketball baner, restauranter og caféer og bare enormt hyggeligt! Der er simpelthen gjort så mange tiltag til at skabe både gratis og så vel som betalingsbetingede tilbud i dette nye og dejlige område. Det er en gåtur værd, hvis I befinder jer i Aalborg :)

Men tilbage til Østerbro hvor jeg har fundet mig en ny beauty favorite. Jeg må indrømme (og det er simpelthen SÅ skod af mig), at jeg kan ikke huske, om jeg har modtaget dette produkt i en goodiebag i forbindelse med Danish Beauty Awards eller The Jewellery Room??? Det er for dårligt! Jeg ved det godt!

Men på trods af mit lille luksusproblem, så er jeg vild med Natura Sibericas scrub her – og derfor vil jeg varmt anbefale jer den i dag. Først og fremmest er det jo et flot produkt – både inside and out ;) jeg blev simpelthen så positivt overrasket, da jeg åbnede for den fine krukke og erfarede, at body scrubben er helt grøn! Den består af flere lækre ting – heriblandt enebær (juniper). Enebær er rige på phytoncides, som er biologisk aktive stoffer, der dannes af planter – bl.a. i form af æsteriske olier. Phytoncides har antimikrobielle egenskaber, der har en genopbyggende effekt på huden og hjælper med at pleje og fugte for et sundere og smukkere resultat. Produktet her er faktisk generelt bare fyldt med rigtig gode ting – eksempelvis også færøsk tang, der er rig på vitaminer (a, b, c, e) og hjælper med at holde hudens væskebalance intakt, og dermed efterlader huden både elastisk og fast (også takket være mineraler).

Wild Juniper Repair Body Scrub består desuden af vilde urter fra Siberien. Det gør alle produkter fra Natura Siberica faktisk. Der er særligt koldt og enormt hårde vejrforhold i Siberien, hvilket har gjort urterne i området særligt stærke og effektive.

…Og hvad synes jeg så om dette produkt fra Natura Siberica? Jeg er vild med det! Oplevelsen er rigtig god! Produktet føles og dufter godt. Bevares, det sviner da enormt i brusekabinen – men til gengæld er det meget drøj i brug og der er vist til maange gange i den store 370 grams-krukke. Det er også min oplevelse, at den efterlader huden enormt lækker og fugtet. Selve scrubben er ikke så krads, som nogle scrubs kan være, men jeg oplever fortsat at den virker og er effekt. Alt i alt er jeg bare rigtig glad for produktet! Og derfor får Natura Siberica Wild Juniper Repair Body Scrub fem ud af fem stjerner af mig. 

Natura Siberica forhandles hos diverse helse- og skønhedsshops. Bl.a. hos JL Organics – direkte link til produktet her.

Rigtig rigtig god dag til jer. 
XO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *