New in: Mørkeblå vase fra Lyngby Porcelæn

IMG_1474 IMG_1472 IMG_1475 IMG_1479 IMG_1480
Lyngby vase – blå glas, 25 cm 799,95 DKK hos Magasin.dk

Sikke en smuk dag at komme tilbage til København på. “Tilbage?”, ja tilbage. Vi har været et smut i Horsens og fejre min smukke kusine Katrine, som i går fyldte 19 år. Og efter fire timer (der skulle have været tre timer) i tog fra Horsens til KBH, er vi nu tilbage i lejligheden. Jeg har smidt mig på sengen, og Simon hygger med poker på sofaen. Dovne typer, jeg ved det godt – meneh, hverken mit eller Simons aktivitetsniveau er på sit højeste i dag…

Her fra sengen nyder jeg udsigten udover vores lille etværelseslejlighed, min smukke Stine Goya kjole og vores mørkeblå Lyngby vase i glas fra Lyngby Porcelæn. Jeg synes simpelthen, at den mørkeblå glasvase er noget af det flotteste! Så som I nok kan forestille jer; passede det mig ret godt, da jeg i juni kom hjem fra arbejde og fandt en stor buket roser placeret i selv samme vase. Det er der billederne er fra. Simon og jeg havde været kærester i to år den dag, og det udløste både blomster og gaver til mig fra Simon. Han er ret fantastisk, ham min kæreste, hvis jeg selv skal sige det :)

Vasen har vi efterhånden haft i nogle måneder. Jeg købte den faktisk samtidigt med, at jeg købte Lyngby vasen i lyserødt glas også. Måske I har set indlægget om den lidt mindre lyserøde vase? Hvis ikke, så kan I klikke her. Den blå vase her måler 25 cm i højden og kostede 799,95 DKK hos de gode mennesker i Kop&Kande i Hellerup. Jeg kunne desværre ikke finde et direkte link til vasen på deres hjemmeside, så I får et link til Lyngby vasen hos Magasin i stedet.

Nyd jeres søndag aften. 
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *