New in: Sorte VRS jeans med lynlåse

vrsblackjeans-3 vrsblackjeans-4 vrsblackjeans-7 vrsblackjeans-6 vrsblackjeans-8 vrsblackjeans-2 vrsblackjeans-9 vrsblackjeans-1 vrsblackjeans-5 vrsblackjeans-10
Rullekrave: Gina Tricot / Jeans: VRS Woman / Støvler: Vagabond / Frakke: Zara / Ørestikker: Pieces. 

Hej og godformiddag søde læsere. I får lige et kort hej fra Paris fra mig – og en håndfuld billeder fra mit besøg i Aalborg i forrige uge. Simone og jeg har gået gaderne tynde her i Paris – det er virkelig den mest fantastiske by, og jeg glæder mig til at fortælle jer alt om den, når jeg er retur i København igen om nogle dage.

Billederne er som sagt fra Aalborg. Min smukke søster skød dem af mig i sidste uge, da vi gik en tur ved Aalborgs skønne havnefront. Jeg er ret vild med det rå look. Jeg var hoppet i mine nye jeans fra VRS Fashion. Måske nogle af jer kan genkende dem, de er nemlig magen til de grønne jeans, som jeg viste jer for et par uger siden (indlæg her). De er en størrelse 36 og passer simpelthen helt perfekt – også i længden! (når man er sådan et lille menneske, som jeg er, er det ellers sjældent at bukser ikke er for længe og må lægges op). Bukserne koster 199,- og skulle gerne kunne findes i jeres lokale Bilka og Føtex nu.

Rullekraven er fra Gina Tricot og er faktisk min søsters, som jeg fik lov at låne ;) Jeg kan desværre ikke finde et direkte link til den på deres webshop, men jeg ved, at den ikke er ret gammel, så måske I kan være heldige at finde den i jeres lokale Gina Tricot forretning. Støvlerne er fra Vagabond, og selv om de er ved at være et par år gamle, forhandles de fortsat hos mange Vagabond forhandlere – bl.a. Skoringen (direkte link her). Frakken er fra Zara, og I har sikkert set den her på bloggen før. Den findes desværre ikke på deres webshop længere. Men hvis I har en Zara butik i nærheden, så vil jeg helt sikkert anbefale jer at slå et smut forbi – de har SÅ mange flotte frakker.

Min søster havde desuden ordnet min makeup i dagens anledning – er den ikke lækker?

Jeg vil smutte igen og nyde Paris endnu en dag. Huskede I at deltage i min give away i går? Ellers kan I stadig nå det (klik her).
XO Lise 

Sponsoreret – bukserne er modtaget i gave.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *