No Stress Shower Gel fra My Moments

IMG_6038 IMG_6041 IMG_6092 IMG_6091 IMG_6094 IMG_6095
My Moments Relaxing No Stress Shower gel, 240 ML, 89,- hos Matas

Hej og god formiddag sødeste læsere. Åh, jeg synes, at jeg har lidt svært ved at komme i gang i dag… Men sådan må det vel også gerne være på en søndag, synes I ikke?
…I går så jeg det aller sidste afsnit af The Vampire Diaries… Eller så, altså jeg hulkede mig igennem det, men jeg så det også… Til mine fellow TVD-fans: I kan godt glæde jer! Det var fantastisk, epic – intet mindre…

Men nok om The Vampire Diaries for nu. Jeg lover, at jeg laver en liste til jer på et tidspunkt med serier, som jeg ser.

I dag og de næste par dage skal det handle om My Moments. De trofaste læsere husker muligvis, at jeg var til lancering for brandet tilbage i oktober? Siden har jeg haft travlt med lidt af hvert – men jeg har trods alt – og langt om længe – fået tid til at teste nogle af disse nye og spændende produkter, så dem vil jeg fortælle jer om.

My Moments er en ny serie skabt af Matas – og det er jo lidt spændende, synes jeg. For med layout og prisleje bevæger de sig ind på et niveau, som ligner luksussegmentet – men deres priser er trods alt noget lavere end Dior, Chanel osv. men højere end Matas’ egne striber. Så jeg synes egentlig, at det er et enormt spændende spændingsfelt, som de har valgt at ligge sig i – og derfor var jeg helt fra start også meget nysgerrig på, hvad produkterne kan?

Alle produkter fra My Moments er parabenefri og består desuden af naturlige, danske ingredienser. Desuden består flere af produkterne delvist af økologiske ingredienser. Serien består af tre linjer: Refreshing body care, Relaxing body care og Face care – og et total af 13 produkter. Vi skal ikke igennem alle 13 produkter – blot fem udvalgte som jeg vil glæde mig til at fortælle jer om.

Det første og dagens produkt i fokus er fra linjen Relaxing body care – som er lyserød (så den er let at kende). Jeg har testet shower gel’en herfra kaldet ‘No Stress Shower Gel‘. Det er jo lidt specielt, at teste shower gels – i og med at de sjældent kan noget revolutionerende, de er jo essentielt bare en sæbe. Forskellen kan derfor kun ligge i oplevelsen, hvis man spørger mig. Men oplevelsen med My Moments’ shower gel er bestemt positiv. Først og fremmest ser den flot ud, og det er der altså noget luksus i – i sig selv. Derudover dufter den fantastisk! Den er så frisk og lækker – som jeg tidligere har skrevet herinde, minder duften af denne linje mig om Dolce & Gabbanas parfume ‘Light Blue‘, som jeg desuden også har stående på hylden herhjemme, så det er bestemt en positiv konnotation in my opinion. Konsistensen på produktet er også fin; ikke for flydende :)

Alt i alt et dejligt produkt. Normalprisen er 99,- men lige nu er den på tilbud hos Matas til 89,- …Uanset om prisen er 99,- eller 89,- må jeg indrømme, at jeg synes, det er dyrt for en shower gel. Men der er bestemt noget luksus og selvforkælelse over produktet, så købt ‘No Stress Shower Gel‘ hvis du har lyst til at forkæle dig selv. My Moments ‘No Stress Shower Gel‘ får tre ud af fem stjerner af mig.

Jeg glæder mig til at fortsætte snakken med jer i morgen. Rigtig god søndag.
XO Lise

Sponsoreret – produktet er modtaget i gave.
Indlægget indeholder affiliate links.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *