November & december 2019

decembernovember2019

Kæreste, sødeste læsere – hej igen og undskyld mit lange fravær! Hvis november haltede, så var december da helt slem fra min side af! Jeg nåede nemlig ikke forbi bloggen mere end én enkelt gang i løbet af decembermåned! Og det vil jeg selvfølgelig undskylde mange gange! Jeg har simpelthen haft så travlt! Både i november og december – men særligt december. Men selvom jeg har haft travlt – både på job og privat – så har jeg haft det SÅ godt! Den største årsag til, at jeg har haft kæmpe travlt er nemlig min 30-års fødselsdag og fødselsdagsfest! Midt i december fyldte jeg 30! Og det var sgu fedt! Det gør jeg meget gerne igen! Jeg blev nemlig fejret af min fantastiske familie, verdens dejligste kæreste og verdens aller bedste venner! Jeg er simpelthen SÅ taknemmelig for at have så mange dejlige mennesker i mit liv og jeg er så glad for den fødselsdagsfest, som det endte med at blive! Så pyt med travlhed, det var det hele værd! Oven i fødselsdagen kom selvfølgelig julen og ræset, der følger med og herefter nytår! Der har været nok at se til – og derfor har jeg skrevet jer dette indlæg, hvor jeg gerne vil opsummere, hvad mine seneste to måneder egentlig er gået med… For hvis jeg selv skal sige det, så det har været travlt men også virkelig godt!

Jeg har som altid spist masser af dejlig mad! I november og december har jeg spist på følgende restauranter:

  • Falernum på Værnedamsvej – det er både en vinbar og et spisested og ét af mine nye favoritsteder i København
  • Sanchez på Istedgade – Mit tredje besøg på Sanchez var lige så godt som mit andet. Hvis du er vild med mexicansk mad, så vil du elske Sanchez – det gør Simon og jeg i hvert fald!
  • Papa Ramen på Skydebanegade – ingen måned uden ramen! Det håber jeg i hvert fald ikke… Ramen er min absolutte yndlings spise!
  • Le Kaff i Kødbyen – jeg prøvede Le Kaff med en god veninde. Det var fin brunch, men husk en varm trøje for lokalerne er kolde…
  • Bistro V i Aalborg – Jeg er vild med Bistro V, som både findes i Hjørring og i Aalborg
  • Caféministeriet i Aalborg – En ret standard café med et ret standard menukort og så alligevel bare virkelig veleksekveret mad! Mums!

Jeg har fejret nogle af mine yyyyyndlings mennesker, inkl. mig selv!: 

  • I november og december rejste Simon og jeg til det jyske tre gange. Én af gangene var for at fejre min svigerfars fødselsdag
  • Herudover, fejrede vi også vores fantastiske veninde Idas 30-års fødselsdag flot og godt i Aarhus!
  • Vi rejste også til Nordjylland i november for at fejre min vidunderlige lillebror, som havde inviteret til fest og hygge i Aalborg
  • Herudover, fejrede jeg én af mine bedste veninder i København, hun fyldte også 30 og vi havde en mega dejlig aften!
  • I julen fejrede jeg desuden den ene af mine smukke mostre, som rundede et skarpt hjørne…
  • Én af decembers vigtigste dage for mig har de seneste seks år været Simons fødselsdag. Det var det naturligvis også i år! Vi fejrede ham fra morgenstunden med yndlings croissanter fra Brød og brugte aftnen på Sanchez efterfulgt af ‘Knives out’ i Cinemaxx.
  • Og så var der selvfølgelig min egen 30-års fødselsdag! Det krævede en del planlægning men endte med at blive den bedste aften med balloner, makeup-artist, god mad, lækre drikke og dans natten lang…

Min 30-års fødselsdag 

Jeg havde simpelthen glædet mig sådan til at fylde rundt! Og jeg havde for længst besluttet mig for, at det skulle fejres med manér! Og det blev det! I vores nye lejlighed på Vesterbro, hvor vi om dagen havde hele min fantastiske familie og det meste af svigerfamilien på besøg – endda min yngste kusine Katrine, som trods flyskræk, rejste hjem hele vejen fra USA, for at være med til at fejre mig. Jeg kan nok ikke beskrive ordentligt, hvor enormt glad jeg blev for, at hele min nærmeste familie (med undtagelse af de to gamle bedstemødre) mødte talstærke op i København (mostre, onkler, fætre, kusiner, påhæng, mor, far og søskende) for at fejre mig. Herudover, er jeg simpelthen SÅ glad for taknemmelig for, at så mange af mine venner (samt familie og svigerfamilie) med børn havde taget sig tiden til at arrangere børnepasning, så de kunne være med til at feste og fejre mine 30 år.

Vi pustede 200 balloner i lyserøde og guld-metallic nuancer op til aftnens store bal og fyldte hele stuen med skønne balloner – temaet var nemlig glam, glitter and gold (for ja, selvfølgelig skulle min fødselsdagsfest have et tema). Maden blev leveret fra Le Français i Vedbæk og var simpelthen SÅ lækker og fin! Herudover, var der lyserøde drinks – henholdsvis Cosmopolitans og lyserøde Gin & Tonics med granatæble – begge drinks var blandet med økologisk alkohol fra Organic Spirits, som klart leverer min foretrukne gin. Til dessert var der hjemmelavede cheesecakes og til natmad var der “åh hotdogs”… Og for at sætte prikken over i’et, så havde jeg booket verdens sødeste makeup-artist til at komme i 2 timer og give alle gæsterne glimmer på. Det var simpelthen sådan et sjovt og festligt indslag, som jeg varmt kan anbefale til alle fester!

Alt i alt verdens bedste fødselsdag, hvor selv én af mine aller kæreste veninder mødte op total højgravid og to dage over hendes termin. Det betød SÅ meget for mig, med alle der kom!

Hvad har jeg ellers lavet i november og december?

  • Shoppet julegaver
  • Julehygget hos Inside PR
  • Åbnet adventsgaver fra mine søde forældre, som stadig giver mig adventsgaver i en alder af 30 år :)!
  • Festet med mine fantastiske kollegaer til årets firmajulefrokost med Advice!
  • Afholdt og deltaget i to baby showers for dejlige veninder
  • Fejret jul i Hjørring og suset rundt til adskillige julefrokoster i det jyske…
  • Holdt et brag af en nytårsaften med Simon og gode venner
  • Shoppet masser af smukke blomster hos Aroma Blomster på Vesterbrogade…
  • Hilst på min nye, mindste, bedste ven
  • Set ‘His Dark Materials’ på HBO
  • Set ‘The Witcher’ på Netflifx
  • Hørt ‘The No Sleep Podcast’
  • Drømt om at rejse…

Jeg tror at det var alt fra mig for nu. Så har vi ligesom catchet up og kan komme back to business ;) See you soon!
XO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *