Øjenskygge og highlighter i én: Lakshmi

sponsny
lakshmihvid (2)
lakshmihvid (3) lakshmihvid (4) lakshmihvid (5) lakshmihvid (6) lakshmihvid (8) lakshmihvid (9)
Lakshmi øjenskygge duo, White vanilla, 175,- 

Hej og godaften søde læsere. Jeg håber, at I havde jer en fantastisk juleaften i går og har haft jer en dejlig første juledag i dag. I min familie havde vi en rigtig dejlig juleaften i går med masser af hygge, dejlig mad, gode grin og skønne pakker. I dag har vi sovet længe, spist brunch, gået en lang tur og spist andeburger her til aften. Jeg har droppet den sædvanelige bytur i Hjørrings natteliv her til aften til fordel for at være frisk i morgen, hvor jeg skal til julefrokost med svigerfamilien.

Og apopos julefrokoster, så har I, ligesom mig, sikkert mange julefrokoster endnu – og om ikke andet, så er nytårsfesten jo lige om hjørnet. Jeg elsker at dulle og se lidt godt ud – og særligt her i julen, hvor kiloene er lidt flere end resten af året efter al den dejlige julemad, er det vigtigt for mig, at min makeup er on spot og særligt fin. Og derfor har jeg også dedikeret december til at snakke lidt mere makeup, end vi plejer her på bloggen.

Så i dag skal det handle om endnu et makeup produkt, som jeg synes er særligt lækkert, prydet med glimmer og et godt køb. Dagens produkt i fokus er økologiske Lakshmis øjenskygge i både en mat og shiny offwhite eller bare hvid farve. Jeg synes ikke blot, at den er en rigtig fin øjenskygge til at bruge ved øjnenes inderste kant eller lige lidt under øjet (særligt den shiny del bruger jeg til dette), men jeg synes også, at dette produkt er ret godt at bruge som en base under anden øjenskygge (den matte del, naturligvis) og som en highlighter på kindben m.m. Den er diskret og fin.

Hvis du læser med sådan rimelig trofast på bloggen her, så husker du sikkert, at jeg har omtalt Lakshmis produkter før – og det er altså ikke uden grund. For foruden at jeg synes, at det er nogle rigtig gode produkter, så er det også produkter, der er baseret på udelukkende naturlige ingredienser, som stammer fra planter, der er dyrket økologisk, naturligt eller biodynamisk. Det er for at respektere plantens naturlige vækst, så man dels får de bedste egenskaber ud af planterne, og samtidigt forstyrres naturens balance mindst muligt i forbindelse med indhentningen af råvarer til Lakshmis produkter. Produkterne er heller ikke testet på dyr og indeholder ikke animalske stoffer. Så all in all nogle rigtig gode produkter med gode etiske overvejelser!

Køb Lakshmis produkter på Lakshmi.dk samt hos udvalgte kosmetologer.

Godnat. 
XO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *