Eucerin DermatoCLEAN 3 in 1 Micellar Cleansing Fluid

3in1
Eucerin DermatoCLEAN 3 in 1 Micellar Cleansing Fluid, 200 ML, 78,- hos Lookfantastic.com 

Aller skønneste læsere, det bliver et kort indlæg fra mig i dag, jeg er nemlig så småt på vej ud af døren. Bl.a. til et spændende Veet event senere, som jeg glæder mig ret meget til.

Da Simon og jeg var på Sardinien, havde jeg denne rensevæske med fra Eucerin. Den er ret smart fordi, den er 3 i 1 – både vandfast og ikke vandfast makeup samt øjenmakeup. Den er velegnet til sart hud og skulle tillade huden at ånde efter brug. Derudover er der gluco-glycerol i, som skulle virke fugtgivende på huden.

…Og hvad synes jeg så? Jeg synes, det er genialt med 3-i-1-produkter – specielt når jeg skal rejse og dermed slipper for at slæbe flere produkter med. Derudover er produktet enormt flydende og dermed super nemt at bruge. Det var egentlig også min oplevelse, at min hud var renset efter brug. Jeg synes dog ikke, at den var fantastisk til at fjerne øjenmakeup.

Eucerin DermatoCLEAN 3 in 1 Micellar Cleansing Fluid får tre ud af fem stjerner af mig. Produktet var helt og aldeles udmærket og nemt at bruge. Jeg oplevede ikke den store ændring på min hud ved brug af dette produkt kontra andre renseprodukter. Eucerin kan købes på apoteket samt hos diverse webshops.

Hav en skøn skøn onsdag. 
XO Lise

Spinattærte med masser af feta!

spinattaerte-1 spinattaerte-2 spinattaerte-4 spinattaerte-9 spinattaerte-3 spinattaerte-8 spinattaerte-6 spinattaerte-7 spinattaerte-5

Jeg startede dagen på Coffee Collective i Jægerborgsgade i selskab med min dejlige veninde Bonnie og hendes søde datter Polly. Jeg kan godt sige jer, den lille pige er altså noget af det kæreste! Og apropos – er det ikke bare fantastisk dels at opleve ens nærmeste i den nye og mega seje rolle som forælder, og dels at opleve et lille væsen, som er et biprodukt af nogle af ens favoritmennesker. Lyder jeg lidt sentimental? I guess. Men på den aller bedste måde. Det er en velsignelse at have skønne mennsker – store som små – i sit liv.

Jeg ved ikke, om jeg har delt nyheden med jer herinde; men jeg lever jo pt. af bloggen. Jeg har tænkt meget over, hvordan jeg skulle breake det til jer – men egentlig har det jo været en meget stille og rolig overgang og jeg regner faktisk heller ikke med, at det skal være permanent. Men lige nu er jeg glad for det. …Det giver mig enormt meget fleksibilitet i forhold til min egen tid og det er fantastisk! Det giver mig bl.a. tid og mulighed for at nyde en brunch med gode veninder og eksperimentere mere i køkkenet. Og det vil jeg nyde så længe, det varer.

For nyligt prøvede jeg mig med en ny tærte. Og selv om jeg fik brændt bunden lidt på (vores ovn varmer ikke jævnt!), som I sikker kan se på billederne, så var den altså ret lækker. Måske I kan huske, at jeg delte en opskrift på tomattærte med jer i juli? Ellers kan I se opskriften her. Det er klart min yndlingstærte i hele verden, men den her ligger sig på en sikker toer. Tærte er en fantastisk måde at rydde op i køleskabet på – og den blev til fordi jeg både havde søltørrede tomater, æg og feta, som skulle bruges. Spinaten var fra fryseren – husk at I kan fryse frisk spinat for at undgå madspild.

God fornøjelsen med tærte! Der er ret meget feta i, men det gør den bare ekstra lækker!

Spinattærte med masser af feta, 1 tærte (rigeligt til 2 personer): 
3 dl mel 
90 g smør
10 g olie 
3 spsk vand

300 – 400 g spinat 
250 g feta
½ løg 
½ tomat
½ glas søltørrede tomater 
4 æg 
2 spsk olie (brug med fordel olien fra de soltørrede tomater)
50 g parmesan 
Peber 
Frisk merian

  1. Start med at lave bunden. Bland mel, smør og olie – og tilsæt tre spiseskefuld vand for at binde dejen sammen.
  2. Tryk den herefter ud i et smurt tærtefad og lad den stå på køl i køleskabet i minimum 30 minutter.
  3. I mellemtiden kan du gøre fyldet til tærte klar: Pisk de fire æg sammen med to spiseskefuld olie og friskkværnet peber.
  4. Riv det halve løg ned i æggeblandingen og skær den halve tomat ud i skiver.
  5. Tag tærten ud af køleskabet efter minimum 30 minutter og prik huller i den med en gaffel.
  6. Bag den midt i ovnen ved 175 grader i 15 minutter.
  7. Efter du har forbagt bunden kan du fylde den med spinat, feta, frisk merian, soltørrede tomater og tomatskiver.
  8. Slut med at hælde æggeblandingen ud over tærten og bag den i ovnen i 30 – 40 minutter ved 175 grader. Du kan evt. blande æggeblandingen med spinat og feta forinden, hvis du foretrækker det.
  9. Fem minutter inden at tærten er færdig, skal du tage den ud af ovnen og rive parmesanost udover og sætte den ind i ovnen igen. Servér med frisk merian på toppen. Bon appétit :)

Hav en rigtig dejlig tirsdag. 
XO Lise

Griskhed af John Kørner og Kamilla Wargo Brekling

griskhed

Simon og jeg var en tur i teatret i torsdags. Vi skulle faktisk lidt slæbe os selv afsted – det kan godt være svært at komme afsted på en hverdagsaften. Derudover var jeg stadig lidt syg og Simon havde haft en lang dag på arbejdet. Men, vi var jo alligevel nysgerrige på Republiques nye teaterserie “7 Dødssynder” og Republique ligger heldigvis ret tæt på vores lejlighed, så afsti-afsted med os… Og vi var faktisk rigtig glade for, at vi kom afsted :)

Forestillingen hed “Griskhed” og er den første i rækken af teaterserien “7 Dødssynder”. Forestillingen var lavet af kunstner John Kørner og instruktør Kamilla Wargo Brekling. Den foregik i et alternativt univers, hvor hverdagsproblemer blev taget op på samfundsmæssigt niveau – og det var både interessant, tankevækkende og sjovt. Skuespillerinde Lisbeth Wulff var én af tre hovedroller – og hende er jeg personligt ret stor fan af, så det var spændende at se hende i en opsætning som denne.

“Griskhed” kan opleves hos Republique (Øster Fælled Torv 37, KBH Ø) indtil 12. november. Jeg vil varmt anbefale jer at tage ind og se forestillingen. Eller bare generelt komme en tur i teatret :) Simon og jeg var simpelthen så glade for, at vi kom afsted – og snakkede rigtig meget om det efterfølgende. Og det er jo altid dejligt, at et teaterstykke, en film, et stykke musik eller lignende kan sætte gang i en samtale. Republiques afslappede atmosfære er de perfekte rammer til en hverdagsaften i teatret.

Jeg vil ønske jer en rigtig dejlig mandag – og en god start på ugen :)
XO Lise

Sponsoreret.

New in: Kari Traa Kristina Tights

img_3254 img_3250 karitraatights-2 karitraatights-7 karitraatights-6 karitraatights-3 karitraatights-1 karitraatights-5 karitraatights-4
T-shirt: The Wolf Pack Gym / Hvid t-shirt: Gina Tricot / Tights: Kari Traa / Hvide ankelstrømper: H&M / Sneakers: Nike (Roshe Run) / Ørestikker: H&M / Neglelak: Rimmel – Super Gel 012 Soul Session.

SÅ! er der endelig outfit billeder på bloggen igen! Langt om længe! Mit frygtelige rosen-udslæt er væk og Simon er ikke længe “syg”, så vi har været en tur i Fælledparken. Jeg ved godt, at jeg har sagt det før, men nu siger jeg det altså lige igen: Jeg elsker efteråret! Farverne udenfor er så uendeligt smukke! Jeg læste for nyligt et citat, hvor der stod: “It’s funny how autumn colors seem so beautiful, when really everything is dying” – og det er jo et mega nedern citat, så lad os ikke dvæles mere ved det.

For et par uger siden havde jeg fornøjelsen af at vise jer min nye Kari Traa hoodie (se evt. indlægget her). I dag vil jeg gerne vise jer mine nye og mega seje Kari Traa løbetights, som jeg også fik til Kari Traa x Wolf Pack Gym eventen i august (det kan I forresten læse om her).
– Tights’ene her er sådan let opstrammende og sidder derfor spot on på hvem som helst. Jeg siger jer; min booty har fået sig et løft, som desværre ikke kan tilskrives mine timer i fitness – men til gengæld kan de tilskrives mine nye tights her, og det kan jeg egentlig også godt leve med ;)

Kari Traa tights’ene kan købes hos deres udvalgte sportsforhandlere og webshops – bl.a. hos Boozt. I får et direkte link til tights’ene hos Boozt her – de koster 499,- men lige nu er de på tilbud til 349,30 DKK og findes både i denne mørkegrå model, som jeg har, samt i lysegrå :).

T-shirten fik jeg faktisk også til førnævnte event. Som I sikker kan se, er den nede fra The Wolf Pack Gym. Og den hvide t-shirt som jeg har indenunder, er en basic model fra Gina Tricot. Mine enormt seje sneaks er fra Nike. Det er den model der hedder Roshe Run. Netop dette monokrome leo-print kan man vist ikke få dem i mere, men modellen fås i rigtig mange lækre farver og prints. I kan bl.a. se et udvalg Nike Roshe Run hos Zalando – direkte link her.

Vi blogges ved i morgen søde læsere. Jeg håber, at I nyder jeres søndag.
XO Lise

Sponsoreret – gave.
Indlægget indeholder affiliate links.

Goodiebox special edition: Goodiebox by Magasin

goodieboxokt2016-6 goodieboxokt2016-2 goodieboxokt2016-1 goodieboxokt2016-3 goodieboxokt2016-4 goodieboxokt2016-5

…Jeg havde egentlig tænkt mig at dele nogle outfit billeder med jer i dag af mine nye Kari Traa tights. Men det må desværre vente til i morgen. Eller det vil sige; jeg håber at det bliver i morgen. Sagen er den, at min fotograf (læs: Simon) var lige festlig nok i går, hvilket har resulteret i at han i dag er sengeliggende. Jeg håber, at han bliver frisk igen snart ;) (imorgen!!!).

Men pyt, lad os snakke om denne måneds fantastiske Goodiebox i stedet. Det har længe været min mening, at rykke de månedlige Goodiebox-indlæg lidt længere frem (forstået på den måde, at normalt har jeg udgivet dem omkring den 1. – men på den måde kommer de nærmest 14 dage bagud, i og med at Goodieboxen bliver leveret midt i måneden). Så fremover vil jeg forsøge at udgive Goodiebox-indlæggene lidt tidligere. Ooog der fik jeg vist virkelig kedet jer med bloggens logistik. Det beklager jeg. Det er faktisk lidt af et puslespil (…and there I go again, jeg stopper nu).

Nå, nu til dagens emne. Oktober måneds Goodiebox er endnu en limited edition (I kan læse om forrige limited edition Goodiebox her). Denne gang er Goodieboxen sammensat i samarbejde med Magasins skønhedseksperter.

Normalt deler jeg gerne min top tre med jer, når jeg modtager Goodieboxen. Men i og med at denne måneds Goodiebox’ indhold har fokus på innovative luksusprodukter, som næsten alle sammen er nyheder for mig – tænkte jeg, at vi kunne snakke lidt om alle fem spændende produkter.

  1. Til venstre kan I se en grå boks med to lysegrå poster. De indeholder den lækre Miqura Golden Modeling Mask. Det er en ansigtsmaske, som skal sidde på i 15 – 30 minutter. Den skulle have en opstrammende effekt og reducere pigmentforandringer. Jeg glæder mig enormt til at prøve den! Den forhandles naturligvis hos Magasin til 125,-.
  2. Det var en enorm glæde for mig at finde en body butter fra The Body Shop. De laver altså de mest fantastiske body butters. Og den her dufter simpelthen så lækkert – jeg tror den minder mig om jul – den hedder ‘Spiced Apple‘ og dufter af æble og kanel. Det er en limited edition, som bl.a. kan købes i Magasin til 175,- for 200 ml.
  3. Dette produkt lyder mildest talt som et mirakelmiddel. ‘Instant Lift Pore Minimiser‘ fra britiske Balance Me reducerer hudens porer og fine linjer, samt opstrammer og fugter huden. Den lyder enormt lækker. Den koster 200,- for 10 ml hos Magasin.
  4. Jeg er ret spændt på at prøve denne ‘Eyelash Conditioner Serum‘ fra Revitalash Advanced. Jeg har hørt så meget godt om Revitalash – og denne serum skulle gøre vipperne fyldigere, længere og stærkere, hvilket bestemt ikke gør mig noget her op til julens fester. Det koster 399,- for 1 ML… Bum bum, så så er den da også betalt. I kan også finde denne hos Magasin :)
  5. Det her produkt lyder mega smart! ‘Quick Treat‘ er en rensehandske fra Glov. Man skal bare tage handsken på, tilsætte lidt vand og vupti! Så fjerner du bare din makeup! Det lyder så nemt og smart. En pakke som denne på billederne koster 149,- hos Magasin.

Derudover var der en lille, fin notesbog med i anledning af Magasins nye beauty-afdeling, som FYI er skandinaviens største.

Det var alt fra mig for i dag/i aften. Hav en skøn skøn lørdag. 
XO Lise

Sponsoreret – Goodieboxen er modtaget i gave.
Indlægget indeholder affiliate links.