Kari Traa session i The Wolfpack Gym

Kari Traa Session Atmosphere 01 Kari Traa Session Atmosphere 03 Kari Traa Session Atmosphere 08 Kari Traa Session The Row 02 Kari Traa Session The Heat 02 Kari Traa Session The Heat 11 Kari Traa Session The Heat 07 Kari Traa Session The Bikram 10 Kari Traa Session Atmosphere 12 Billede 08-08-2016 18.03.27 Billede 08-08-2016 19.41.53

…Okay, så ehm… Jeg kom vist til at love i går, at jeg i dag ville dele mine tanker med jer om den fantastiske frihed, der følger med endelig at være blevet cand. mag. – og det vil jeg vil jeg vil jeg også meget gerne! Bare ikke i dag. I morgen. I dag vil jeg nemlig gerne fortælle jer om det seeeeeejeste event jeg længe har været til! Så vi tager speciale-snakken i morgen i stedet :)

I sidste uge startede jeg ugen med en træningssession hos det nye Wolfpack Gym – hvilket resulterede i ømme mavemuskler i syv dage (seriøst, syv dage!). Det var vanvittig hårdt og vanvittig fedt! Vi var en håndfuld bloggere, som var inviteret af Kari Traa til en 3 x 25 min. træningssessions i det nyåbnede træningscenter The Wolfpack Gym på Østerbro (Strandboulevarden). Vi havde fornøjelsen af at prøve The Wolfpack Gyms tre træningsformer – The Row, The Heat og The Bikram. The Row er træning i forskellige hastigheder på en romaskine. Det var ret fedt (og enormt effektivt), men på et niveau hvor jeg tænkte; her kan jeg sgu godt være med (jeg plejede jo at træne ret meget… plejede…)… Efterfølgende røg vi videre til 25 minutter i 37 grader hos en kick-ass top-sej frømand, som kørte os alt for hårdt… aaaaaaalt for hårdt – men på den fede måde – og på et niveau hvor jeg helt sikkert ikke kunne være med, haha! Det var enormt fedt, og helt sikkert noget som jeg vil stræbe efter rent faktisk at kunne være med til. Så hårdt. Og for at gøre hårdt hårdere blev vi efterfølgende fulgt ind i et 40 graders varmt lokale, hvor vi skulle igennem 25 minutters bikram yoga. Det var simpelthen så hårdt i de fyrre grader, men også fedt. Normalt synes jeg, at yoga er lidt for slow til mig – men i fyrre grader er det altså en anden snak!

Til disse tre enormt hårde træningssessions blev vi alle klædt på i smukke farver fra Kari Traa. Jeg havde aldrig selv fundet på at kombinere en neon orange med en mørk blommefarve – men det fungerer jo helt fantastisk. Er det ikke et flot sæt? Og så fik vi endda endnu et flot sæt fra Kari Traa til at tage hjem i. Det andet sæt kan I se på mit nederste billede. Det er jeg altså fuldstændig forelsket i.

Billederne er venligst lånt af PRD – undtagen de to nederste, som er taget med min phone ;)

I ønskes en fantastisk onsdag – og gør jer selv en tjeneste; prøv The Wolfpack Gym af – de er ret seje dernede!
XO Lise

The Jewellery Room SS17 / by CRY

ByCry (11) ByCry (10) ByCry (9) ByCry (6) ByCry (7) ByCry (8)

Jeg har holdt fri i dag grundet diverse ærinder. Det tillod mig at smutte ned og handle allerede ved en ni-tiden i morges… Og hold nu op, hvor er der bare stille og fredfyldt på Østerbro sådan klokken ni på en solskinsmorgen… Amazing, det der med at sætte pris på de små ting i livet, det bliver altså bare titusinde gange lettere, når man har bestået sit speciale og fået sin kandidatgrad – OG DET HAR JEG! HURRA! HU-FUCKING-RRA! Meget mere om det i morgen. Jeg glæder mig til at dele mine tanker med jer.

I dag skal I få det sidste indlæg fra modeugen fra min side for denne gang. Det blev ikke til meget modeuge-rapportering denne sæson, og det håber jeg på jeres forståelse for :) Det har været et hektisk forår og en travl sommer. Jeg satser på at tage revanche næste sæson :)

Det sidste modeuge-indlæg skal endnu engang handle om The Jewellery Room – og intet ringere end min favorit udstiller og -kollektion ved denne sæsons glamourøse smykkeudstilling: by CRY. By CRY er et norsk brand, som jeg må indrømme, at jeg ikke kendte til, før jeg stiftede bekendtskab med det til The Jewellery Room i fredags. Men det er jo én af de fede ting ved netop The Jewellery Room; at man kan få lov til at se og møde mange nye og spændende smykkebrands. By CRY er fra 2014 og opstartet af smykkedesigner Carina R. Ytre-Eide. Hun skriver, at hendes designs er inspireret af naturen og stjernehimlen, som nød i sin hjemby Oslo. Alt er lavet af sterling sølv. Smykkerne koster fra 300,- norske kroner (omkring 250,- danske kroner) og op til 1.250,- norske kroner (omkring 1.000,- danske kroner). Ret gode priser :)

I ønskes en dejlig tirsdag og en god uge. 
XO Lise

The Jewellery Room SS17 / BJØRG

BJØRG (1) BJØRG (2) BJØRG (3)

Ej, vi har bare haft den dejligste aften! Er der noget bedre end sommeraftener i København? Det tror jeg næppe. Simon og jeg hoppede på cykler, da jeg kom hjem fra arbejde – og cyklede via den nye cykelbro fra Nyhavn til Papirøen for at mødes med min lillebror og Simons ældste lillebror plus kæreste – og deres enormt søde lille datter / Simons vidunder af en niece. Vi fik os lidt forskelligt (og mega lækkert!) street food + cheesecake. Hvis I endnu ikke har været forbi Københavns Street Food court på Papirøen så se at komme afsted! Det er for fedt og lækkert.

…Mere om dejlige København: I sidste uge var der jo Copenhagen Fashion Week. Desværre har jeg ikke helt haft tid (eller overskud) til at suse rundt blandt glamourøse events og shows denne sæson, så jeg måtte udvælge mig mine absolut favorit arrangementer og prioritere dem. Det blev til Tommy Hilfiger brunchen og The Jewellery Room. Til The Jewellery Room udvalgte jeg mig tre smykkedesignere, som præsenterede de tre smukkeste kollektioner – efter min mening. I går kunne jeg vise jer billeder fra Mumbai Stockholms kollektion og udstilling. I dag vil jeg gerne vise jer de fedeste halskæder, fra et brand som jeg ikke kendte – men som jeg helt sikkert vil holde et vågent øje med.

Brandet hedder Bjørg (eller Bjørg Jewellery) og er et norsk smykkebrand, som har eksisteret siden 2004. Designeren bag brandet Bjørg Nordli-Mathisen begyndte og lærte sit håndværk som guldsmed i Indien men lader sig inspirere af den utilregnelige natur fra hendes norske barndomshjem. Hendes smykker er blevet båret af ret mange seje celebs – heriblandt David Bowie, Madonna, Rihanna og Robyn. Det er da rimelig sejt?! Foruden de her smukke halskæder, som I kan se på billederne, laver hun også mange andre enormt flotte og også enormt anderledes smykker, som jeg ikke oplever, at man ser andre steder. Halskæderne på billederne koster fra omkring 5.000,- til 24.000,- danske kroner.

I kan læse mere om Bjørg Jewellery og se hendes seje smykker på www.bjorgjewellery.com.

Sov godt.
XO Lise 

The Jewellery Room SS17 / Mumbai Stockholm

Mumbai Stockholm (4) Mumbai Stockholm (5) Mumbai Stockholm (1) Mumbai Stockholm (7) Mumbai Stockholm (2) Mumbai Stockholm (3) Mumbai Stockholm (8)

Godmorgen dejlige læsere. Nyder I jeres weekend? Det gør jeg. Den går sgu bare alt for stærkt. Vi nød en stille lørdag med serier, god mad og vino. I dag håber jeg på lidt mere solskin, så vi kan komme ud og nyde Copenhagen Street Food Festival.

Som lovet i går, har jeg igen denne sæson udvalgt mig tre favorit kollektioner fra The Jewellery Room. Jeg bestræber mig egentlig efter at præsentere jer for nye, spændende designere – og Mumbai Stockholms smykker (som I kan se på billederne) blev I jo egentlig præsenteret for sidste sæson her på bloggen (indlæg her), men jeg synes bare, at de er så smukke – så jeg kan umuligt lave en top tre over mine favoritter uden at inkludere Mumbai Stockholm.

Mumbai Stockholm er et svensk brand, som kombinerer farver og stil fra Mumbai med det moderne Stockholm (deraf navnet). Alle smykkerne er fremstillet af genanvendt guld og sølv – og kombineret med smukke sten. I kan læse mere om Mumbai Stockholms genanvendelige/genbrugs guld projekt her.

Jeg elsker ringene fra Mumbai Stockholm. De er virkelig noget af de smukkeste smykker, jeg nogensinde har set. De koster fra 2.000,- svenske kroner og op til 14.000,- svenske kroner (omkring 11.000,- DKK).

Jeg vil anbefale jer at slå et smut forbi www.mumbaistockholm.com og se alle de smukke smykker. Personligt, synes jeg hendes ringe er helt perfekt som forlovelsesring :)!!!

Rigtig god søndag til jer. 
XO Lise

CPH FW SS17: The Jewellery Room

Billede 12-08-2016 11.37.12 Bergsoe (2) Bergsoe (3) Ole Lyngaard (2) Ole Lyngaard (3) Ole Lyngaard (4) BlueBillie (5) Billede 12-08-2016 10.59.18 Billede 12-08-2016 10.58.56 Billede 12-08-2016 10.59.13 Billede 12-08-2016 10.22.22 Billede 12-08-2016 10.22.21 Billede 12-08-2016 10.30.26 Billede 12-08-2016 10.30.29
Bluse: Stine Goya / Jeans: H&M / Stiletter: Bianco Footwear / Frakke: Zara / Taske: Bianco Gear / Ring på venstre hånd: arvestykke / Ring på venstre hånd: Skagen / Neglelak: Essie – Midnight Cami. 

Jeg vågnede i morges af at Simon grinede. Han lå og holdt om mig og grinede i søvne (lige ind i mit øre). Det var ret sødt og egentlig en perfekt måde at vågne på… Kan alle dage bare starte sådan? Jeg kom instinktivt til også at grine – og spurgte ham hvad han grinede af? han sov stadig og svarede at han drømte vist – men han drømte at der var en der skubbede til hans lillebror. Hans lillebror er en voksen mand og har netop rundet de 30, så han kan godt holde til et lille skub – og det fik åbenbart Simon til at grine. I was all smiles. Det var vist en lille morgenanekdote :)

…Kan I forresten se, at jeg har lavet lidt om her på bloggen? Og kan I lide det :)? Det er virkelig en proces for mig – og jeg kunne bare blive ved og ved og ved med at lave om. Jeg modtager meget gerne jeres input :)

Nå, men det var jo egentlig hverken morgenanekdoter eller blog-layout, som det skulle handle om i det. Det skal handle om The Jewellery Room, som jeg besøgte i går. De trofaste læsere husker sikkert mine tidligere indlæg fra selv samme smykkeudstilling/event – og hvis ikke, så kan I se dem ved at følge tagget ‘The Jewellery Room‘.

Ligesom sidste sæson har jeg udvalgt mig tre smykkedesignere, som fremviste nogle kollektioner til The Jewellery Room, som jeg synes er særligt smukke – don’t get me wrong; der var ikke andet end smukke smykker, men i de næste tre indlæg (de næste tre dage) vil jeg præsentere jer for mine favoritter. Dagens indlæg er spækket med billeder fra The Jewellery Room, som igen denne sæson blev afholdt i Nikolaj Kirke inde midt i byen (det er simpelthen SÅ smukke omgivelser).

På første billede kan I se Shamballa Jewels’ smukke udstillingsmontra, som de fremstiller hos Barlby Carlsson, hvor min lillebror arbejder – pretty cool. Jeg fik et lidt bedre billede af det i februar sidste år – det kan I se her.

På andet og tredje billede kan I se smukke smykker fra Bergsøe, som bl.a. designer smykker til kongefamilien. Smut forbi www.bergsoe.dk for at læse mere :)

Billede fire, fem og seks er alle billeder fra Ole Lynggaards udstilling. Er ringene ikke bare noget af det smukkeste? www.olelynggaard.com.

Syvende billede er en samling af de gudesmukke halskæder fra Blue Billie – et svensk brand som blev lanceret sidste år. I kan læse mere på www.bluebillie.com.

Nå ja, og så kom jeg vist til at tage lidt mange billeder af det MEGA LÆKRE sushi, som blev serveret. Det var fra Sushi Lovers, som I finder i Torvehallerne og Charlottenlund – www.sushilovers.dk.

De sidste billeder er af mig (obviously) og hvad jeg var hoppet i – i dagens anledning. Det blev til en Stine Goya kinda of Fashion Week for mig denne sæson.

I ønskes en skøn lørdag!
XO Lise