Rødbedehummus med lime, persille og citronmelisse

roedbedehummus (1) roedbedehummus (2) roedbedehummus (3) roedbedehummus (4) roedbedehummus (5) roedbedehummus (6)

Hi darlings. Tak fordi I tog så godt imod min opskrift på gulerodshummus – det sætter jeg rigtig meget pris på. Simon og jeg er ret glade for hummus herhjemme. Det er perfekt til små mellemmåltider, som ikke skal være alt for usunde. Derfor har jeg også forsøgt mig med rødbedehummus tilbage i november eller december. Jeg har desværre bare ikke haft plads til opskriften her på bloggen før nu…  Men i og med at vi stadig er i januar måned, er det vel egentlig også udmærket timing.

Husk – at I kan finde min opskrift på gulerodshummus her. Og hvis I følger dette link, kan I se hvad jeg bl.a. bruger hummus til herhjemme – en anretning, som fungerer ret godt uanset om du bruger gulerods- eller rødbedehummus.

I får opskriften på rødbedehummus her:

Rødbedehummus med lime, persille og citronmelisse, rigeligt til 3 pers.: 
300 g rødbeder
1 dåse kikærter
1 ½ spsk tahin
1 tsk spidskommen
Saften fra en kvart limefrugt
Chili
3 – 4 spsk olivenolie
2 – 3 fed hvidløg
Salt og peber
Persille
Citronmelisse 
Evt. lidt vand

  1. Start med at dampe rødbederne – du kan selvfølgelig også koge dem eller bage dem i ovnen, men jeg synes de beholder mere saft og kraft ved dampning. Dette gør du ved at putte lidt vand i bunden af en gryde, smid dine skraldede eller rensede rødbeder heri og lad dem dampe under låg i cirka 20 minutter.
  2. I mellemtiden kan du gøre resten af hummusen klar, så du bare skal køre rødbedestykkerne i til sidst. Jeg brugte vores gode gamle foodprocessor til at blende hele lortet herhjemme – brug alternativt en god blender eller en stavblender. Smid persille, tahin, hvidløg (evt. presset), olivenolie, spidskommen, salt, peber og limesaft i din foodprocessor, skål eller blender.
  3. Put chili i efter smag og behag – jeg brugte frisk chili, men du kan også bruge tørret forestiller jeg mig.
  4. Put også citronmelisse i efter smag og behag – det kan godt have en lidt parfumeret smag, så smag dig frem. Personligt, synes jeg at citronmelissen giver en rigtig god balance i smagen, da kikærter og rødbeder godt kan få den der “jord-agtige” smag frem i hinanden, når disse to ingredienser blandes.
  5. Put kikærter i – jeg brugte bare dem fra dåse, så de ter 450 gram i drænet vægt.
  6. Når dine rødbeder er dampet færdig, vil jeg anbefale at du skærer dem i mindre stykker, inden du smider dem i foodprocessoren.
  7. Kør så det hele indtil det har fået en konsistens, som du er tilfreds med. Det kan godt tage et stykke tid. Og enjoy!

Rigtig god aften venner. 
XO Lise

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *