Samosaer af filodej med peberfrugt, tomat og feta

nyesamosa (1) (900x600) nyesamosa (2) (900x600) nyesamosa (3) (900x600) nyesamosa (4) (900x600) nyesamosa (5) (900x600) nyesamosa (6) (900x1350)

I 2016 udgav jeg én af mine absolut yndlings opskrifter her på bloggen. Jeg er særligt glad for denne spise om sommeren. Det er lækre samosaer, som gør sig bedst som finger food og som aller bedst nydes på altanen en varm sommeraften. Har man ikke en altan, kan en gård eller have også sagtens bruges :)

Opskriften fra 2016 er på samsoaer, lavet på fedtfattig, fin filodej og fyldt med en drønlækker kartoffel-feta-blanding – og det er den, som I også kan se på nogle af billederne her. Hvis du er nysgerrig på den lækre opskrift, så klik lige her.

Siden jeg lavede de små filodejspakker her for første gang, har jeg øvet mig i at lave dem pæne, det er ikke helt lykkedes endnu, men til gengæld er det lykkedes mig at lave alternative typer fyld til denne drønlækre spise – og de er altså rigtig udmærket, som sådan en slags tøm køleskabet, hvor du lige laver fyld af det du har… Rør evt. sammen med feta, uanset hvilke grøntsager, så går du altså ikke galt i byen.

Sidst jeg lavede dem, lavede jeg fyld af røde peberfrugter, tomater, feta og timian. Det var mega godt! Og så serverede jeg endda med hjemmelavet peberfrugtcreme til, det var også ret udmærket sammen. Opskriften på peberfrugtcremen finder du lige her.

Samosaer af filodej med peberfrugt, tomat og feta, 12 stk.:
1 løg
1 rød peberfrugt 
5 – 8 cherrytomater
75 g fetaost 
Timian
3 plader filodej 
Olivenolie 
Salt og peber 

  1. Start med at lave fyldet. Det gør du ved at skære peberfrugt, løg og cherrytomater ud i små tern.
  2. Vend så grøntsagerne sammen med en lækker, blød feta og pluk også timian i, som røres godt sammen med også.
  3. Smag til med salt og peber.
  4. Herefter skal du i gang med filodejspakkerne. Hver plade med filodej klippes i fire lige store stykker, så du i alt har 12 aflange stykker.
  5. Gem dejen i et fugtigt viskestykke, så den ikke bliver tør.
  6. Tag et stykke udklippet filodej og pensl det med olivenolie.
  7. Kom herefter cirka 2 spsk. fyld i nederste hjørne.
  8. Fold så venstre nederste hjørne hen over fyldet, til du rammer højre side af dejen. Fold herefter højre hjørne opad, så det bliver til en trekant. Fortsæt opad, så alle sider bliver lukkede. Gør det samme med resten af dej-stykkerne.
  9. Læg herefter de små filotrekanter på en bageplade med bagepapir og pensl med olivenolie + krydr med salt og peber.
  10. Bag filopakkerne i ovnen i 15 – 20 minutter, til de er sprøde. Hold øje med, at de ikke brænder på.
  11. Server med lidt dyppelse og pynt evt. med friskkværnet salt, peber og frisk persille.

Rigtig god aften venner. 
XO Lise

PS: Filodej kan købes i supermarkedet og opbevares på køl. Hvis du ikke bruger hele pakken, kan du sagtens fryse resten ned og gemme til en anden god gang…

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *