SARD Rose Water Elixir

SARD (6) SARD (4) SARD (2) SARD (3) SARD (1)
SARD Kopenhagen Rose Water Elixir, 100 ML, 179,- 

Hej smukke læsere. Jeg havde egentlig planlagt et indlæg med en opskrift til jer til i dag. Men Simon og jeg er en tur på besøg i vores højt elskede Aarhus i dag, og jeg nåede simpelthen ikke at blive færdig med opskriften til jer i går – så jeg tænker, at vi tager os en lille beauty talk i stedet for. Og den håber jeg, at I er med på :).

Har jeg fortalt jer om min begejstring for ansigts- og body-mists… Det tror jeg, at jeg har… Men lad os lige tale lidt om dem igen! Jeg har nemlig prøvet en ny, lækker og mild mist, som jeg gerne vil tippe jer om. Det er SARD’s ‘Rose Water Elixir’. Og som navnet afslører; består den af rosenvand.
– Rosenvand er egentlig et biprodukt, som opstår ved produktion af rosenolie. Men det har rigtig mange fantastiske egenskaber og er heldigvis meget billigere end rosenolie. Rosenvand er fuld af antioxidanter og vitaminer og plejer således huden og mindsker aldrigstegn. Derudover, skulle rosenvand også være særligt god til uren hud og akne, da det hjælper med at holde hudens fedtproduktion i balance. Hvis du har særligt tør hud (ligesom mig) er rosenvand også rigtig godt, da det virker fugtende og plejende.

SARD Kopenhagens produkter består af 100 % naturlige ingredienser og særligt velegnet til sart hud – så du kan roligt bruge deres produkter.

Og hvordan har jeg så brugt den fine rosenvand fra dem? Jeg har brugt den som en face- og body mist. Det vil sige, at jeg sprayer den på krop og ansigt, inden jeg påfører andre plejeprodukter som cremer og serum. Ved at bruge en mist på kroppen, inden du påfører dine cremer m.m., åbner du hudens porer, så de er mere modtagelige overfor alle de gode virkemidler, som er i dine cremer osv. Du får således mere ud af dine andre produkter ved at bruge en mist inden. Jeg har også brugt rosenvandet her, hvis jeg bare havde brug for at køle ned eller friske mit ansigt op. Jeg synes faktisk, at det giver huden fornyet glød, hvis man lige sprøjter lidt i ansigtet i løbet af dagen.

…Som I nok kan læse jer til, så har jeg været ret begejstret for SARD’s Rose Water Elixir, som forresten dufter dejligt og mildt af roser. Den får fire ud af fem stjerner af mig. SARD Kopenhagen forhandles, foruden på deres egen webshop, hos Matas, på apoteket, i Magasin og hos udvalgte webshops og forhandlere. Deres Rose Water Elixir koster 179,- for 100 ML – direkte link her.

Det var dagens lille beauty talk fra mig. Rigtig god lørdag.
XO Lise

Sponsoreret
Indlægget indeholder affiliate links.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *